FC København jagter en CL-billet i Aserbajdsjan, mens FC Midtjylland skal en tur til Cypern, før de kan spille sig i Europa League-gruppespillet.

Danmark har fortsat to hold med i kvalifikationsrunderne til europæisk gruppespil, og mens FC København er sikret en plads i enten Champions League- eller Europa League-gruppespillet, så skal FC Midtjylland vinde i næste runde, før de kan være sikre på at spille europæisk bold resten af året.

I dag blev der så sat navn på modstanderne i næste fase af kvalifikationsspillet. FC København skal en tur til Aserbajdsjan, hvor Qarabag venter, mens FC Midtjylland får fornøjelsen af Apollon Limassol fra Cypern, der senest ekspederede Aberdeen ud af turneringen.

Champions League: FCK bør gå videre

FCK skal altså en tur til Aserbajdsjan, hvor Qarabag venter. Aserbajdsjan lyder ikke som en stor fodboldnation, men Qarabag har ved mere end én lejlighed drillet solide, europæiske hold, og tilbage i 2014/15 formåede man blandt andet at sende Twente ud af Europa League-kvalifikationen.

Faktisk er man nået gruppespillet i Europa League i de seneste tre sæsoner, og generelt er det et mandskab, der kan bide fra sig på hjemmebanen i Aserbajdsjan. Ikke desto mindre forventes det, at FC København går videre set over to kampe. I al fald giver Danske Spil* odds 1,40 på at danskerne går videre, mens der er odds 2,70 på, at Qarabag går videre.

Den første kamp spilles i Aserbajdsjan, og her forventes der af bookmakerne en lige kamp.

15/16. august: Qarabag - FC København (Matchcenter)

Qarabag Uafgjort FC København
3,00 3,35 2,50
888sport
Danske Spil
Bet365

Danske Spil* forventer, at det kan blive en svær opgave for FC København på udebane, men regner som nævnt med danskerne over to kampe.

"Qarabag er en habil modstander, som især er gode på hjemmebane. De leverede det, de skulle mod to svagere hold i de første kvalrunder, men FCK er trods alt af en anden kaliber end Samtredia og FC Sheriff, som de har slået ud. Qarabag skal i øvrigt nok også håbe, at de finder et lidt andet niveau end for en måned siden, hvor de tabte 5-1 til Brøndby," siger oddssætteren Jan Trier.

Europa League: FCM 

FC Midtjylland spillede sig videre med stort besvær i forrige runde af Europa League-kvalifikationen. Et mål i sidste minut var med til at sende dem videre, men nu venter en ny, svær modstander, før gruppespillet er hjemme for danskerne.

De møder Apollon Limassol, der slog Aberdeen ud i sidste runde, og bookmakerne forventer et meget tæt opgør. Både i Cypern men også over to kampe.

17. august: Apollon Limassol - FC Midtjylland (Matchcenter)

Apollon Limassol Uafgjort FC Midtjylland
2,70 3,30 2,55
888sport
888sport
888sport 

"FCM skal fra Cypern med et godt resultat selvfølgelig, og det bliver helt centralt. Limassol slog Aberdeen på Cypern i sidste runde efter at have tabt første kamp med 2-1, så det kommer til at kræve en disciplineret indsats på en svær udebane. Men det tror vi også, at de har erfaringen til," siger Danske Spils oddssætter, Jan Trier.

Danske Spil* giver odds 1,70 på at FC Midtjylland går videre, mens der gives odds 2,00 på Limassol.