Expekt anmeldelse: Bonus, Bedømmelse og Rating
Se dagens tilbud
- Stort udvalg af sportsmarkeder og oddsmarkeder
- Super effektiv kundesupport
- Høj tilbagebetalingsprocent
- Lille udbud af klassiske casino spil
Læs vilkår og betingelser her
Læs vilkår og betingelser her
Expekt er en betting side med tilhørende online casino, der hører ind under LeoVegas Gaming plc. For spillere, der har været i gamet længe nok, vil navnet Expekt formodentlig ringe flere klokker. For der er tale om en gammel kending, som nu genetablerer sig på det danske marked. Af netop den årsag betegnes det tilbagevendte Expekt også som ‘Nye Expekt’ i udbyderens reklamefremstød.
Expekt har været væk fra det danske marked siden monopolets brud tilbage i 2012, og Expekt var førhen faktisk en af de helt store pionerer på det danske bookmaker-marked sammen med tidligere udbydere som Centrebet og senere Unibet og Nordicbet.
Ved første øjekast ligner det et kærkomment gensyn med Expekt betting, der netop tidligere var synonym med professionalisme, innovation og ekspertise. Men har Expekt odds og casino udbud fulgt med tiden? Og kan det aktuelle Expekt bonus udbud tåle sammenligninger med markedets øvrige tilbud? Det ser vi på i denne Expekt anmeldelse hvor vi går i dybden med samtlige væsentlige detaljer ved den ‘genfødte’ spiludbyder.
Opret din konto hos Expekt her
Sådan opretter du konto hos Expekt
Det er meget nemt og hurtigt at oprette en spillekonto hos Expekt og du er klar til at kaste dig over de mange gode odds indenfor få minutter.
Du skal blot følge disse trin
- Gå ind på Expekts hjemmeside
- Klik på ‘Opret’ i højre hjørne
- Fortsæt kontooprettelsen med MitID
- Indtast dit personnummer for at bekræfte din identitet
Det tager ikke andet end 3-4 minutter at oprette en Expekt konto, hvis du har din MitID-app klar ved din side. Det er en nem og gnidningsfri procedure.
Opret din konto hos Expekt her
Expekt Casino
Expekt byder også ind med en casino-portal på sin platform. Det er efterhånden kutyme at de nye sportsbetting-platforme også udbyder casino spil, ligesom mange nye online casinoer tilbyder sportsbetting. Det er måske især her ,at det nye Expekt adskiller sig fra den gamle platform, da man tidligere udelukkende opererede som online bookmaker på det danske marked.
Spillemaskinerne på Expekt Casino
Expekt Casino kan tilbyde et ret fint udvalg af online spilleautomater. Der er over 600 forskellige titler i udvalget fra nogle af markedets absolut bedste og mest prisbelønnede spiludviklere. Der er således online slots fra det malta-baserede Pragmatic Play og britiske Microgaming. Man kan springe ud i spil på ekstremt populære spilleautomater som Sweet Bonanza og Relax Gamings Money Train. Spillemaskinerne er opdelt i kategorier så man hurtigt kan pejle sig frem til de ønskede spil. Der kan vælges mellem alt lige fra klassiske 3-valsede spillemaskiner med frugtsymboler eller nye kæmpe Megaways spillemaskiner med over 100.000 gevinstlinjer. Der er også mulighed for at spille på jackpot-slots med både traditionelle og progressive jackpots.
De mest populære casinospil på Expekt
Listen over populære casino spil er faktisk lang på Expekt Casino. Men mest når det kommer til online spilleautomater, for det kniber en anelse med udbud af klassiske bordspil. Der er faktisk slet ingen computerstyrede klassiske bordspil på spillesiden, så man skal en tur omkring Expekt live casino for at spille klassiske bordspil. Der er dermed ingen klassiske online casino spil som for eksempel video poker eller software-udgaver af baccarat, blackjack eller roulette.
Live Casino på Expekt
Skal der spilles klassiske bordspil på Expekt Casino, så foregår det udelukkende med live dealer. Expekt kan her tilbyde live spil på stort set alle de klassiske casinospil i form af live baccarat, live blackjack og live roulette. Der er dog ingen live poker spil i udvalget og selve antallet af live versioner af de øvrige spilkategorier er forholdsvist lavt. Live casino udvalget hos Expekt fordeler sig således:
- 10 live roulette spil
- 14 live blackjack spil
- 6 live baccarat spil
Expekt Casino har hentet alle sine live dealer spil fra Pragmatic Play. Det betyder samtidig, at man ikke kan spille populære live casino spil som for eksempel Evolution Gamings Lightning Roulette og andre populære live spiludvikleres casino spil.
Spiludbud
Expekt er ejet af LeoVegas, som selv henter deres odds og sportsmarkeder fra Kambi. Derfor kan Expekt udbyde samme fine udvalg af sportsmarkeder som stort set alle øvrige licens-bookmakere på markedet.
Expekt har været blandt de mest succesfulde spiludbydere på det store svenske spillemarked og der kom for alvor fart på ambitionerne om udvidelse, da Expekt i 2021 blev opkøbt af LeoVegas Group.
Det betød også, at Expekt nu har en moderne og brugervenlig hjemmeside med den banebrydende mobil-teknologi, der har gjort LeoVegas til en af de største aktører på det danske spillemarked.
Der er rigeligt med betting muligheder indenfor de helt store fodboldligaer som den spanske La Liga, den engelske Premier League, den tyske Bundesliga, den italienske Serie A og den franske Ligue 1. Her folder sig ofte mere end 200 oddsmarkeder ud på de forskellige kampe.
På samme måde udbydes der også et rigt udbud af odds på store sportsgrene og ligaer som for eksempel basketball med masser af oddsmarkeder på NBA, ishcokey med en bred vifte af odds på NHL, svensk, tysk og dansk ishockey, såvel som VM-slutrunder. Håndbold og især tennis er også rigt repræsenteret. Sidstnævnte i form af odds på samtlige ATP- og WTA-turneringer i verden samt de fire store Grand Slam-turneringer.
Der vil også være odds at finde på de helt små sportsmarkeder som for eksempel dart, roning, skak og trav for blot at nævne nogle af de mange sportsmarkeder på Expekt. Der vil for flere af de store sportsmarkeders vedkommende kunne ses statistik og data på ligastillinger, aktuelle formkurver og seneste resultater som en hjælp til valg af væddemål.
Expekt byder også ind med mulighed for at spille en lang række væddemålstyper. Det er naturligvis muligt at spille singler, doubler og tripler, men også systemspil som Trixie, Yankee, Canadian, Heinz og lignende.
Pre-match betting
Du kan foretage dit Expekt bet på live odds og pre-match odds som du ønsker. Pre-match betting udbuddet tåler sammenligner med de øvrige bookmakere på det danske licensmarked. Der vil som nævnt være pregame odds på alle de store fodboldligaer, men også alle de mindre kendte ligaer i eksempelvis de nordiske lande, Sydamerika, Østeuropa, Asien og Afrika. Der vil være pregame odds dagligt på mere end 30 forskellige sportsgrene, og der vil være mulighed for også at spille på e-sports og ikke-sportslige begivenheder som politik og underholdning.
Live streaming af sportsbegivenheder
Som udgangspunkt ser det ikke ud til at Expekt vil tilbyde megen streaming af sportsbegivenheder. I hvert fald ikke i form af live billeder. Derimod vil man på de fleste live markeder kunne følge kampstatistik løbende via en live widget, der sekund for sekund opdaterer løbende data på kampen.
Spiltyper
På langt de fleste fodboldkampe finder man hos Expekt de gængse spiltyper som over/under, halvleg/fuldtid, dobbeltchance, resultat mv. Det er dog på kampe fra de helt store ligaer man finder det største udvalg af specialspil, hvor det ofte er muligt at spille på enkeltspilleres præstation (scorer, får gult, osv.). Samme billede gør sig gældende på andre sportsgrene; stort set alle kampe indeholder et par håndfulde forskellige spiltyper, og på de helt store begivenheder er udvalget endnu større.
Expekt Odds
Ved et nærmere kig på Expekt odds og tilbagebetalingsprocent, må den nye udbyder siges at kunne følge med selv de højeste odds på markedet. Expekt er især godt med på de store og mest eksponerede ligaer som for eksempel Champions League og de store europæiske fodboldturneringer. Her er vi flere steder oppe at ramme en tilbagebetalingsprocent på 93. Ved de mindre kendte fodboldligaer falder tilbagebetalingsprocenten helt naturligt, men aldrig længere ned end omkring de 89-90%. Det er ganske godkendte tilbagebetalingsprocenter, som naturligvis hænger sammen med at man henter oddsene automatisk ind fra den store udbyder Kambi, som alt andet lige SKAL være konkurrencedygtig på markedet.
Bet builder funktion på Expekt
Expekt tilbyder den efterhånden populære bet builder funktion på sin spilleside. Det betyder, at man som spiller altså får muligheden for at kombinere en lang række spændende spiludfald som man ikke ellers ville have haft muligheden for. Blandt andet multivæddemål hvor der indgår flere forskellige udfald indenfor samme kamp.
Cashout funktion
Expekt leverer også cashout funktion som en del andre online bookmakere på markedet. Det betyder, at man som spiller vil kunne få udbetalt sin potentielle gevinst før tid på sit Expekt bet. Det er en super rar funktion at kunne råde over, især hvis man faktisk føler, at man gerne vil afslutte og lukke væddemålet før tid. Man betaler naturligvis de små procenter det koster at hive gevinsten hjem, før væddemålet er afsluttet.
eSports på Expekt
Expekt har også en bred vifte af esports odds på programmet. Der vil ugentligt være mulighed for at dykke ned i forskellige odds på turneringer indenfor CS:GO, Dota 2, League of Legends, Call of Duty, Valorant og mange mange flere. Der er både kampodds på de forskellige opgør men også en bred vifte af vinderspil på de forskellige turneringer.
Expekt Livebetting
Expekt kan tilbyde et ganske tilfredsstillende udvalg af livebetting muligheder hver eneste dag. Man udbyder samtlige kampe i de store fodbold- ishockey, håndbold og basketballligaer såvel som live odds på de mange vigtige WTA- ATP-tennisturneringer. Der vil for de store sportsbegivenheders vedkommende være op mod 200 live odds markeder i udbud og ved flere af disse kampe, vil man kunne følge opgøret med løbende live statistik i en widget under selve live oddsmarkedet.
Expekt får dansk licens
Expekt har fået dansk licens og er dermed klar til at tage imod både sportsbettere og casino-spillere. Det er en fornøjelse at kunne byde Expekt indenfor som ny bookmaker på BetXpert. Du kan hente velkomstbonus på et matched freebet op til 1000 kroner og samtidig få adgang til et stort udvalg af odds, livebetting og spil.
Expekt var en yderst populær og anerkendt bookmaker i Danmark, og det var overraskende, at de valgte ikke at ansøge om spillelicens, da det danske marked blev liberaliseret i 2012. Nu har Expekt endelig gjort deres comeback og træder ind som en frisk nyhed.
På Expekts hjemmeside har man hel tiden et et rigtig godt overblik over udvalget. Man har hele tiden alle markeder til rådighed via en menu, og alle spiltyperne via shortcuts i toppen af siden, uanset hvilken sportsgren eller liga man er inde på.
Er man helt fortabt, er en søgefunktion altid tilgængelig, om end den kun søger på en begivenheds titel, og dermed ikke kan finde fx. et spil på kampes første målscorer ved at søge på et spillernavn.
Når man sammensætter en kupon hos Expekt, samlet alle spil på "betting-slip" som løbende kan ses i menuen i venstre side. Specificering af systemspil og placering af indsats foregår ligeledes gennem denne menu.
Expekt Mobil
Expekt har endnu ikke udviklet en app til Android eller iOS-enheder, men kan dog tilbyde en ret så brugervenlig mobilversion, som kan spilles direkte på din mobile enheds browser. Det er lykkedes Expekt at skabe en ret fin udgave af platformen i mobilformat. Det er især overskueligheden, der giver point her, da man som bruger altid føler at man har overblikket over spillesiden og ved præcist hvilke muligheder man har for at navigere frem og tilbage. Når man loader de forskellige sportsmarkeder toner der også her en brugervenlig platform frem, der skaber et behageligt overblik.
Live stream på mobilen
Du vil kunne følge de eventuelle live streams som udbydes af Expekt på mobilen. Og derudover vil du naturligvis også kunne følge løbende statistik på hver livekamp, når Expekt udbyder live data på kampene.
Expekt tilbyder konkurrencedygtige odds
Expekt er et af de ældste online sportsbetting-brands i Norden og blev relanceret i Sverige i 2021 som nye expekt. Med en stærk vækst har brandet igen etableret sig som et førende betting brand i Norden.
Efter 10 års fravær vender brandet nu tilbage i Danmark som nye Expekt. Nye Expekt vil blive lanceret i Danmark med en ny moderne mobilapp og konkurrencedygtige odds for at tilbyde den ultimative spiloplevelse til danske spillere.
"- Expekt er et af de stærkeste brands i Norden, og det er fantastisk at relancere nye Expekt i Danmark med en moderne mobilapp og konkurrencedygtige odds. Vi har en klar ekspansionsstrategi for at vokse med både nye brands og til nye markeder, og vi ser store muligheder for fortsat at vokse inden for sportsbetting." siger Gustaf Hagman, CEO for LeoVegas Group.
Lanceringen af nye Expekt styrker LeoVegas Groups position i Danmark og er et led i strategien om at øge fokus på sportsbetting. I løbet af det seneste år har koncernen indgået flere strategiske partnerskaber og samarbejder med bl.a. de europæiske topklubber Manchester City F.C. og FC Internazionale Milano.
Ind- og udbetalinger
Du kan som dansk bruger benytte dig af følgende betalingsmetoder på det nye Expekt:
- VISA
- Mastercard
- MobilePay
- Skrill
- Trustly
- Paysafecard
Paysafecard accepteres dog kun som indbetalingsmetode.
Fakta vedrørende Expekt indbetalinger- og udbetalinger
Alle indbetalinger til Expekt foregår stort set øjeblikkeligt uanset valg af betalingsmetode. Dog er der en vis forskel i udbetalingstider, når eventuelle gevinster skal udbetales. Online banking tjenesten Trustly og ewallet-tjenesten Skrill er her de hurtigste metoder. Det tager fra nogle minutter til et par timer for Trustly og Skrill at udbetale. Vælger man kreditkort vil udbetalingen tage mellem 3 til 4 hverdage.
Support
Expekt kundesupport er tilgængelig via en klassisk live chat. Den kan tilgås ved at klikke på det orange chat-ikon i nederste højre hjørne af hjemmesiden. Vi testede selv live chat funktionen og kom i kontakt med en personlig medarbejder indenfor noget der lignede 5 sekunder.
Ønsker man selv at finde svaret på eventuelle forespørgsler, så har Expekt også et hjælpecenter med svar på en lang række overordnede spørgsmål om alt lige fra betalinger, spil, konto og bonusser.
Indsatspolitik
Expekt støtter godt op om ansvarligt spil og leverer en lang redskaber til spillerne, så de kan skabe både kontrol og overblik over deres spilsituation på platformen. Der kan sættes daglige, ugentlige og månedlige grænser for indbetaling og man kan således også lave en grænse for potentielle tab indenfor samme tidsintervaller. Der er også link til ROFUS, så du her kan vælge om du vil holde en kortere eller længere pause fra spil.
Sikkerheden ombord på Expekt
Expekt er først og fremmest en dansk-licenseret spiludbyder hvilket i sig selv er med til at skabe tryghed og sikkerhed. Det betyder nemlig, at login foregår med spillerens offentlige MitID-login. Derudover sikrer Expekt sine spilleres private oplysninger bag et større krypteringssystem, så ingen tredjepart kan snage i hverken pengeoverførsler eller udlevering af personfølsomme oplysninger.
Expekt Brugeroplevelse
Expekt virker på sin vis som en kærkommen ny spiller på det danske sportsbetting-marked. Efter gennemgangen af den nye bookmakers udvalg af sportsmarkeder, oddsmarkeder og væddemålstyper kan man roligt sige, at det nye Expekt lever op til sit tidligere omdømme som en seriøs og professionel udbyder. Sitet er tilmed super brugervenligt omend lidt sparsomt og skrabet i sit design. Men hellere for lidt end for meget forstyrrende grafik, især når man foretager sportsbetting.
Hvad Expekt kan præstere på sportsbetting-siden bliver dog ikke helt fulgt op på Expekt casino. Spillemaskine-udvalget er både rigt og spændende, men der mangler spilmuligheder indenfor de klasisske bordspil, og selve live casino udbuddet kunne med lidt held også være større.
Gennemgangen af det nye Expekt efterlader os med en følelse af at spillesiden stadig har sportsbetting som sit kerneområde, og det er fremfor alt på dette grundlag, at vi vil anbefale andre spillere at prøve den nye bookmaker af.
Ofte stillede spørgsmål om Expekt
Her kan du se nogle af de mest ofte stillede spørgsmål om Expekts velkomstbonus.
Har Expekt en velkomstbonus?
Ja, Expekt tilbyder et matched freebet på op til 1000 kroner til nye spillere på sportsbetting-siden eller 50 gratis spins til nye spillere på Expekt Casino.
Er der gennemspilskrav til Expekts bonusser?
Nej. Der er hverken gennemspilskrav til Expekt odds bonus eller casino bonussen.
Er der en minimumsindbetaling i forbindelse med Expekt bonus?
Ja, der skal indbetales minimum 100 kroner for at aktivere både Expekt odds betting bonus og casinobonus.
Se dagens tilbud
Denne anmeldelse afspejler en sum af flere personers individuelle erfaringer, meninger og observationer omkring produkter og services udbudt af bookmakeren. Alle holdninger og anbefalinger der tilkendegives i ovenstående er således udelukkende BetXperts egne. I tråd med vores forretningsmodel er anmeldelsen udarbejdet af personer uden indblik i evt. annoncøraftaler med bookmakeren.
Tilføj kommentar