18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu

VM i fodbold 2026: Optakt til slutrunden - Polen - Analyse

Opdateret
P Peter Rubek Nielsen
Jeg har en kandidatgrad i Journalistik fra Syddansk Universitet, hvor jeg blev færdiguddannet i sommeren 2018. Jeg har arbejdet for BetXpert siden januar 2020, hvor mine primære stofområder er sport og esport.

Jeg holder meget af begge, hvor især fodbold, cykling, badminton og tennis er favoritterne inden for sport. Jeg interesserer mig også afsindigt meget for esportsgrenen FIFA, som jeg også har lavet mange podcastudsendelser desangående for Mediano.

Twitter: peterubek
Vis mere
Vis mindre

Kampprogram, Polen

Fuldt kampprogram

Polen er at finde i Gruppe C sammen med Argentina, Mexico og Saudi-Arabien. Andenpladsen i gruppen ligner umiddelbart en kamp mellem Polen og Mexico.

Odds på Polens VM i fodbold 2022

Polen åbner VM-slutrunden i Qatar med en vital kamp mod Mexico.

Polen odds: Højeste odds Bookmaker
Polen vinder VM 226,00
Polen vinder Gruppe C 6,50
Polen går videre fra gruppen 2,00

Odds er senest opdateret onsdag den 16. november klokken 11.06.

Spil på Polens VM hos Mr Green

Polens styrker

Polens helt store styrke er naturligvis, at de på 9'er-positionen råder over Robert Lewandowski, der i de seneste mange år har været blandt de bedste fodboldspillere i verden. Til at gøre os endnu klogere på det polske landshold har BetXpert interviewet den polske sportsjournalist Maciej Siematkowski. Han fremhæver da selvfølgelig også Lewandowski som Polens største styrke.

- Hans evner og erfaring er utrolig. Han kan ting, som alle på holdet kan beundre. Og jeg tror også, at hans skifte til Barcelona gør hans position endnu stærkere, fordi La Liga er meget mere populær i Polen, og Barcelona er meget mere populær, end Bayern er i Polen.

- Det er svært at nævne andre specifikke styrker, da vi stadig har begrænset viden om landsholdet under Czesław Michniewicz. Nations League i juni var eksperimenterende, men det betyder ikke, at vi har et dårligt hold. Polen har et rigtig stærkt hold, og vi har mange gode spillere. Det er gode år for det polske landshold, men vi venter stadig på gode resultater ved et EM eller VM, siger Maciej Siematkowski. 

Polens svagheder

Hvad svagheder angår mener Maciej Siematkowski, at Polen mangler en afgørende faktor for at gøre holdet komplet. Desuden mener han ikke, at Polen har haft en stor træner siden Adam Nawalka. Nawalka var polsk landstræner fra 2013-2018.

- Jerzy Brzeczek, der tog over efter Nawalka, skabte gode resultater. Han fik holdet til EM, men blev fyret og fik ikke en chance for at arbejde med holdet under turneringen. 

- En anden ting er, at der var dårlig stemning på holdet under hans ledelse. Paulo Sousa, der tog over efter Brzeczek, formåede at skabe en flottere spillestil, men med skuffende resultater til følge. Den nye polske landstræner, Czesław Michniewicz leder efter løsninger, men han har ikke fundet dem endnu. Desuden har Michniewicz en blakket fortid. Han har ikke i detaljer forklaret sit forhold til lederen af den polske fodboldmafia, og det handler om korruption.

Den leder, som Maciej Siematkowski her omtaler er den 76-årige Ryszard Forbrich, der har været involveret i matchfixing. Forbrich var i midten af 90'erne direktør i den nu opløste fodboldklub Amica Wronki, der på kort tid tog turen fra den tredjebedste række til den polske Ekstraklasa. Amica Wronki vandt den polske pokalturnering tre år i træk, og første gang var i 1998. Det var dog tydeligt, at Amica Wronki var det næstbedste hold på banen i finalen mod Górbik Konin i 1998, og Ryszard Forbrich har siden da også indrømmet, at kampen var fikset på forhånd.

Michniewicz og Forbrich lærte hinanden at kende i netop Amica Wronki, da Michniewicz blev hentet til som målmand, og da Michniewicz i 2003 lander sit første cheftrænerjob, har han rigtig meget telefonisk kontakt med Forbrich. Den undersøgende polske journalist Szymon Jadczak har skrevet meget om forbindelsen mellem Michiewicz og Forbrich, og han fortæller, at nogle af deres venner beskriver deres forhold for et far-søn-forhold, og at Forbrich har hjulpet den polske landstræner mange gange. 

Vejen til VM

Polen havde en anden landstræner, da VM-kvalifikationen startede, og det var som nævnt Michniewicz, der sad på trænerbænken under den afgørende playoffkamp mod Sverige. 

I VM-kvalifikationen var Polen i gruppe med England, Albanien, Ungarn, Andorra og San Marino, og Polen endte som toer i gruppen efter England. Polen sluttede på 20 point, mens englænderne hev 26 point i hus. Polen vandt seks kamp, tabte to og spillede to uafgjort. De polske nederlag kom mod England og Ungarn. 

Lewandowski scorede otte mål i VM-kvalifikationen, og det rakte til en tredjeplads på topscorerlisten. Eran Zahavi og Aleksandar Mitrović scorede også otte mål, men da Lewandowski samtidig lavede fire assists undervejs i kvalifikationen, var tredjepladsen hans. 

Polens VM-historik

Det er Polens niende VM-slutrunde, der venter i Qatar, og de seneste tre af slagsen har været uden nogen som helst form for succes. I 2002, 2006 og senest i 2018 er man røget ud i gruppespillet. I Qatar skal de formentlig kæmpe med Mexico om pladsen videre til ottendedelsfinalen.

Polen har dog tidligere leveret store resultater ved VM i fodbold. I både 1974 og 1982 blev det til tredjepladser. I '74 blev Grzegorz Lato VM-topscorer med syv mål, og Wladyslaw Zmuda blev kåret til turneringens bedste unge spiller. I Spanien otte år senere var den store polske stjerne Zbigniew Boniek. Den 66-årige legende blev polsk topscorer med fire mål ved VM i 1982, og han skiftede efterfølgende til italiensk fodbold, hvor han fik en flot karriere hos både Juventus og Roma. 

Kommentarer

Feedback