Marokko ved VM 2026: Odds, analyse og forventninger
Kampprogram, Marokko
Sunday 14. June 2026
00:00 Brasilien - Marokko
Saturday 20. June 2026
00:00 Skotland - Marokko
Thursday 25. June 2026
00:00 Marokko - Haiti
Fuldt kampprogram
Marokko er et af de højest rangerede og absolut bedste afrikanske hold ved dette fodbold VM. Ved VM 2022 tog de fusen på alt og alle ved at spille sig hele vejen til semifinalen. Spørgsmålet er, om Achraf Hakimi og co. kan leve op til de høje forventninger og endnu engang udfordre de bedste. Se odds på Marokko ved VM her og læs om holdets styrker og svagheder.
Se odds på Marokko hos Betoro ⇒
Odds på Marokko
| Væddemål | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Marokko vinder VM | 51.00 | |
| Marokko når finalen | 20.00 | |
| Marokko når semifinalen | 9.25 | |
| Marokko vinder Gruppe C | 6.00 |
Se flere VM 2026 odds i BetXperts optakt til slutrunden.
Fakta om Marokko
- Placering på verdensranglisten: 8
- Antal VM-deltagelser: 6 gange tidligere
- Antal VM-titler: 0 (de nåede semifinalen i 2022)
- VM-gruppe: C
Marokkos vej til VM
De var den helt store positive overraskelse ved slutrunden i Qatar i 2022, men hvilke forventninger kan vi egentlig tillade os at have til Marokko denne gang i Nordamerika?
Stammen er fortsat den samme og anfører Achraf Hakimi har lige løftet Champions League-trofæet for andet år i streg med Paris Saint-Germain, men holdets struktur og måde at spille på kan i sagens natur ikke overraske modstanderne i samme grad som ved forrige VM.
VM-billet blev sikret i meget overbevisende stil for Marokkos vedkommende med 8 sejre ud af 8 mulige og en samlet målscore på 22-2.
Målene blev fordelt ganske lige mellem spillere som Ayoub El Kaabi, Ismael Saibari, Youssef En-Nesyri, Hakim Ziyech og Azzedine Ounahi, der enten lavede 4,3 eller 2 mål i kvalifikationen, hvor nationer som Niger, Tanzania, Zambia, Congo og Eritrea fik ørene i maskinen hos Mohamed Ouahbis mandskab.
Marokko indleder dette VM med at møde Brasilien i New Jersey d. 13. juni. Herefter venter Skotland i Boston d. 19. juni, mens upåagtede Haiti er deres sidste modstander i gruppe C i Atlanta d. 24. juni.
Styrker
Organisation og taktisk robusthed er fortsat Marokkos store fundament. Holdet er veldisciplinerede uden bold, aggressive i presspillet og svære at bryde ned i omstillinger
Med spillere fast etableret i Europas topklubber har de både erfaring og kvalitet i truppen. Der er flere gengangere fra Qatar 2022, og holdet har samtidig fået tilført nye talenter, hvilket giver en stærk balance mellem rutine og dynamik.
Holdet har flere spillere tæt på 100 landskampe, ligesom en stor gruppe allerede har optrådt 30 eller 40 gange for sit fødeland - heriblandt Bilal El Khannouss fra Stuttgart, Ismael Saibari fra PSV, Abde Ezzalzouli fra Betis og Brahim Diaz fra Real Madrid.
Svagheder
Det bliver selvfølgelig aldrig en fordel, at skifte ud på trænerposten lige op til en stor slutrunde, og skiftet fra succestræneren Walid Regragui, der undervejs i sit virke oplevede en stime på 19 kampe som ubesejret, til 49-årige Mohamed Ouahbi, må derfor anses som en markant svækkelse.
Holdet har simpelthen ikke haft tid nok til at assimilere Ouahbis taktik og spillefilosofi til gruppekampene, der i første omgang venter. Og selvom Ouahbi er en mand af systemet, har han også begrænset erfaring på dette niveau, da han primært kommer fra ungomdssektoren i Anderlecht.
Endelig medfører det store forventningspres — især efter 2022-bedriften ved VM og den kontroversielle AFCON-finale — et mentalt element, som holdet skal forholde sig til i en lang og opslidende turnering.
Forventninger til holdet
Efter semifinalepladsen i Qatar i 2022 er målet for Marokko ikke længere bare at være med. Avancement fra gruppen anses som et minimumskrav, og holdet har forsøgt at bygge videre på den enestående præstation for fire år siden.
I en gruppe med Brasilien, Skotland og Haiti vil Marokko have favoritværdigheden i én eller to af kampene, og de kommer til VM-turneringen som en nation, der kan være et ubehageligt bekendtskab at rende ind i, når knockout-kampe nærmer sig.
Profilen: Achraf Hakimi
PSG-backen er blandt verdens hurtigste spillere på sin position, og igen i år har han haft en afgørende fod i parisernes strålende sæson med et mesterskab og et Champions League-trofæ til følge.
Hakimi anses som den største marokkanske fodboldspiller i generationer, og er både holdets kaptajn, indpisker og motor.
Hans kombination af fart, offensiv kraft, defensiv ansvarlighed og international erfaring gør ham helt central for Marokkos øgede ambitioner. Når Hakimi spiller tæt på sit bedste, kan han reelt være kampafgørende — især i omstillingsspillet, hvor hans unikke fart udgør en konstant trussel.
Kampprogram, Marokko
Sunday 14. June 2026
00:00 Brasilien - Marokko
Saturday 20. June 2026
00:00 Skotland - Marokko
Thursday 25. June 2026
00:00 Marokko - Haiti
Kampprogram, VM i fodbold 2026
Tilføj kommentar