Risikofrie spil
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Risikofrie spil er en populær form for kampagne hos de danske bookmakers, der går ud på, at du får pengene fra dit væddemål tilbage på kontoen, hvis dit bet tabes. Læs her hvordan det fungerer og se de seneste kampagner med risikofrie bets hos bookmakerne.
Hvad er et risikofrit spil?
Det lyder som noget, der er for godt til at være sandt, men det er det sådan set ikke. Et risikofrit spil er kort sagt et tilbud om at placere et væddemål og få sine penge retur, hvis man ikke vinder. På den måde kan man ikke tabe sine penge ved at gøre brug af et risikofrit spil.
Et risikofrie spil er ikke det samme, som det bookmakerne omtaler som et freebet. De to typer af bookmakertilbud minder om hinanden, men den grundlæggende forskel er, at du ved tilbud om risikofrie spil selv skal have penge stående på kontoen, hvorimod du ikke behøver at have dette ved et freebet. Forsikringen imod at tabe penge ved et risikofrit spil består i, at du får din indsats refunderet og sat tilbage på din bettingkonto hvis du taber på dit væddemål.
Mange bookmakere markedsfører kampagner som “risikofrie spil”, men i nogle tilfælde kan der være gennemspilskrav på gevinsterne. Det betyder, at du skal spille gevinsten igennem flere gange, før du kan hæve den – og undervejs kan du miste både gevinst og indsats.
Spillemyndigheden har understreget, at begrebet "risikofrit" kun må bruges, hvis der ingen risiko er, og der ikke er krav eller forringelser knyttet til tilbuddet. Enkelte bookmakere kalder derfor deres kampagner “ekstrabets”, men mange bruger stadig betegnelsen “risikofrit”.
Reelt er et spil kun risikofrit, hvis du får indsatsen retur uden krav ved tab, og gevinster kan udbetales frit ved sejr. Ofte gælder dette kun delvist, da gevinster typisk er underlagt gennemspilskrav.
Reglerne for risikofrie spil
Essens i reglerne om risikofrie spil er, at du skal placere et væddemål for dine egne penge. Hvis du taber på dette væddemål, vil du få refunderet din indsats uden omsætningskrav. Vi har opstillet et eksempel på, hvordan et risikofrit spil fungerer:
- Læs betingelserne for det risikofrie spil igennem. Hvis det kræves, så husk at tilmelde dig kampagnen, så dit risikofrie spil er gældende.
- Udvælg dit væddemål og placer spillet for egne penge.
- Vær opmærksom på, om det er påkrævet, at du klikker af i en "aktiver risikofrit spil"-boks på kuponen for dit væddemål. Husk også at placere dit spil på det, som betingelserne for tilbuddet foreskriver. Nogle gange er der frit valg på alle hylder, andre gange gælder tilbuddet eksempelvis kun på bestemte ligaer, sportsgrene eller bestemte typer af spil som eksempelvis målscorerspil.
- Taber du på dit væddemål, bliver din indsats sat tilbage på din bettingkonto uden omsætningskrav.
- Hvis du vinder på dit væddemål, får du pengene udbetalt til din bettingkonto, og du kan frit vælge, om du vil udbetale dem til din bankkonto eller placere flere væddemål for pengene.
Sådan kan du udnytte risikofrie spil eller ekstrabets
Hvad enten du modtager risikofrie spil eller ekstrabets som del af en velkomstbonus eller som et kampagnetilbud til eksisterende kunder, så er risikofrie spil eller ekstrabets en god mulighed for at optimere dine chancer for at få overskud på betting. Mange vælger at se disse muligheder som en chance for at spille på højere odds, end de normalt ellers ville gøre. Det kan sagtens være en fornuftig taktik, selvom frekvensen af vundne væddemål naturligvis vil blive mindre, end hvis man spiller på væddemål med lavere odds. Til gengæld er gevinsten tilsvarende høj, når det lykkes at ramme et højt odds.
Der er dog heller intet i vejen for at vælge et væddemål til lavere odds med større sandsynlighed for at kunne få en mindre gevinst. Det er en smagssag, hvad der er det rigtige for dig. Hvis der er et gennemspilskrav tilknyttet tilbuddet, er det dog vigtigt at være opmærksom på det og vurdere, om det ligger inde for dit betting-budget og spillestil at kunne gennemspille beløbet, der kræves for at få gevinsten fri.
Det væsentligste er dog at finde et godt væddemål, der indeholder værdi. Hvis du savner inspiration, kan du altid finde eksperttips hos os på BetXpert. Se alle aktuelle eksperttips her.