18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

VM i fodbold 2026: Optakt til slutrunden - Polen - Startopstilling & taktik

Opdateret
P Peter Rubek Nielsen
Jeg har en kandidatgrad i Journalistik fra Syddansk Universitet, hvor jeg blev færdiguddannet i sommeren 2018. Jeg har arbejdet for BetXpert siden januar 2020, hvor mine primære stofområder er sport og esport.

Jeg holder meget af begge, hvor især fodbold, cykling, badminton og tennis er favoritterne inden for sport. Jeg interesserer mig også afsindigt meget for esportsgrenen FIFA, som jeg også har lavet mange podcastudsendelser desangående for Mediano.

Twitter: peterubek
Vis mere
Vis mindre
Fodboldbane
3-5-2
Polen
Polen

Taktik

Czeslaw Michniewicz kom til som polsk landstræner i starten af året, og den klart største opgave for ham hidtil var VM-playoffkampen i marts, hvor man besejrede Sverige med 2-0 og sikrede VM-billetten. Det foregik i en 4-1-4-1-formation med Robert Lewandowski alene fremme. Siden kampen mod Sverige har Michniewicz eksperimenteret med forskellige formationer i Nations League. I løbet af sommeren har Polen spillet både 4-3-1-2, 4-2-3-1 og 5-3-2. 

Straffeskytte

Robert Lewandowski

Frisparksskytte

Piotr Zielinski, Robert Lewandowski

Profiler

Robert Lewandowski, Wojciech Szczesny og Piotr Zielinski

Robert Lewandowski er den altoverskyggende profil på det polske landshold. Barcelona-angriberen holder rekorden for både flest landskampe og flest mål for det polske landshold, og han er også holdets anfører. Angriberen har været blandt de absolut bedste spillere i verden i de seneste ti år, og han er stadig en angriber i verdensklasse. Skal Polen have et godt VM, så kræver det en Lewandowski i målform. Ved EM i fjor scorede Lewandowski tre gange, men Polen havde en skidt slutrunde og røg ud i gruppen uden sejre. Den gruppe vandt Sverige i øvrigt, og de vandt også med 3-2 over Polen, men det polske landshold fik som nævnt revanche ved at slukke de svenske VM-drømme i foråret. 

Wojciech Szczesny har også været med i mange år efterhånden. Juventus-målmanden fik debut på det polske landshold i oktober 2009, og siden da er det blevet til 64 landskampe for Polen. Også han er en vigtig profil på holdet og en god sidste skanse for Polen. 

Piotr Zielinski er en klassespiller og en vigtig brik på det polske hold. Den 28-årige Napoli-spiller har spillet 72 landskampe, og her er det blevet til ni mål og 13 assists. Zielinski scorede i øvrigt et af de to mål, der sikrede den polske VM-billet.  

Foto: Kenzo Tribouillard / AFP

Stjerneskud

Nicola Zalewski er blot 20 år gammel og har allerede spillet en del kampe for AS Roma. Ifølge Transfermarkt er venstrekanten vurderet til at være 12 millioner euro værd. Kantspilleren fik debut for det polske landshold i september sidste år i en kamp mod San Marino. I de fire Nations League-kampe i starten af sommeren fik han spilletid i alle fire opgør. 

Fravær og tvivl

Bartlomiej Dragowski brækkede anklen i den sidste kamp for klubholdet Spezia inden afgangen til Qatar. Meget uheldigt for den 25-årige keeper, der ellers var udtaget til den polske trup. I stedet er FCK's Kamil Grabara indkaldt. 

Kommentarer

Feedback