Ecuador ved VM 2026: Odds, analyse og forventninger
Kampprogram, Ecuador
Monday 15. June 2026
01:00 Elfenbenskysten - Ecuador
Sunday 21. June 2026
02:00 Ecuador - Curacao
Thursday 25. June 2026
22:00 Ecuador - Tyskland
Fuldt kampprogram
Få hold kommer til VM 2026 med en stærkere defensiv end Ecuador. Med en generation af profiler fra Europas største klubber og en historisk stærk kvalifikation i ryggen, drømmer sydamerikanerne om at omsætte potentialet til deres bedste VM-resultat nogensinde. Her kan du se odds på Ecuador ved VM 2026 og læse om forventningerne til holdet i turneringen.
Spil på Ecuador ved VM hos Betoro ⇒
Odds på Ecuador
| Væddemål | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Ecuador vinder VM | 101.00 | |
| Ecuador når finalen | 35.00 | |
| Ecuador når semifinalen | 15.00 | |
| Ecuador vinder Gruppe E | 5.00 |
Du kan se flere odds på Ecuador og slutrunden her: Odds på VM i fodbold 2026.
Fakta om Ecuador
- Placering på verdensranglisten: 23
- Antal VM-deltagelser: 4 gange tidligere
- Antal VM-titler: 0
- VM-gruppe: E
Ecuadors vej til VM
Ecuador er med til VM for anden gang på stribe og for femte gang rent historisk. Og det er nok denne gang, at forventningerne er størst til den lille fodboldnation fra Sydamerika.
Med stjerner som Piero Hincapie, Willian Pacho, Pervis Estupinan og Moises Caicedo på holdkortet, kan Ecuador blive en af de største darlings ved dette VM. Det er dog kun sket én gang tidligere, at Ecuador er gået videre fra gruppespillet. Det var i Tyskland i 2006, hvor ottendedelsfinalen mod England blev endestationen.
Ecuador leverede en historisk flot VM-kvalifikation, og sluttede på en flot andenplads i Sydamerika - kun overgået af de forsvarende VM-mestre fra Argentina.
Holdet hentede 8 sejre, 8 uafgjorte og tabte kun 2 kampe undervejs i kvalifikationen, og særligt defensiven og de 5 indkasserede mål trak internationale overskrifter.
36-årige Enner Valencia blev med sine 6 fuldtræffere nationens topscorer, da VM-billetten blev indløst.
Ecuador er havnet i gruppe E, hvor Tyskland, Elfenbenskysten og debutanterne fra Curacao også er placeret. Sydamerikanerne indleder mod Elfenbenskysten d. 14. juni i Philadelphia, mens must win-kampen mod Curacao finder sted i Kansas City d. 20. juni. Tyskland venter i den sidste gruppekamp d. 25. juni i New Jersey.
Styrker
Ecuador har en trup præget af fysisk stærke spillere, der er nærkampsstærke og gode til at opretholde intensitet over lang tid. Deres aggressive presspil gør dem farlige, især når de formår at tvinge modstanderen til at sætte bolden på spil.
Derudover er kollektivet en reel styrke, da Ecuador optræder som en samlet enhed. I bagkæden kommer Piero Hincapie fra Arsenal og Willian Pacho fra PSG direkte fra Champions League-finalen, mens Superliga-spilleren Denil Castillo kan bruge slutrunden som et udstillingsvindue til at komme videre fra FC Midtjylland.
Svagheder
14 mål i 18 kampe i VM-kvalifikationen vidner også om, at Ecuador har udfordringer frem af banen - og at holdet stadig er afhængige af 36-årige Enner Valencia - bekræfter blot den påstand yderligere.
John Yeboah fra Venezia og Nilson Angulo fra Sunderland er unge folk på vej frem, men spørgsmålet er, om de endnu har det der skal til på dette niveau, og i testkampen mod Saudi Arabien kom målene i 2-1 sejren også fra mere defensivt orienterede spillere.
Holdets 45-årige landstræner fra Argentina, Sebastian Beccacece, har heller ikke den store erfaring fra øverste hylde, og hans korte ophold hos Elche i La Liga var præget af meget kaos og turmult.
Forventninger til holdet
Ecuador har først og fremmest fokus på at gå videre fra gruppespillet - og herfra må det gå, som det går.
Holdet hviler i sin defensive soliditet, og rammer et par af de offensive folk en form for momentum, kan det blive rigtig sjovt at følge Ecuador ved dette VM.
Et uafgjort resultat i åbningskampen mod Elfenbenskysten og en sejr over miniputterne fra Curacao kan - og bør - være nok til videre avancement fra gruppe E.
Profilen: Moises Caicedo
Chelsea-stjernen er den ubestridte profil i det ecuadorianske landshold. Som en af de mest anerkendte midtbanespillere i Premier League bringer han kraft, tacklinger og igangsætninger til “La Tri” — elementer, der både stabiliserer defensiven og sætter tempoet, når bolden skal bevæges mod modstanderens mål.
Hans evne til at vinde midtbaneslaget for sit hold, gør ham særdeles eftertragtet, og meget af Ecuadors succes ved slutrunden her afhænger af ham. Gennem karrieren har Caicedo også vist, at han i besiddelse noget af et drøn fra distancen, som kan blive et brugbart våben undervejs i turneringen.
Kampprogram, Ecuador
Monday 15. June 2026
01:00 Elfenbenskysten - Ecuador
Sunday 21. June 2026
02:00 Ecuador - Curacao
Thursday 25. June 2026
22:00 Ecuador - Tyskland
Kampprogram, VM i fodbold 2026
Tilføj kommentar