
VM i kvindehåndbold 2023: Odds og optakt
VM i kvindehåndbold 2023 løber af stablen fra torsdag den 30. november i Danmark, Norge og Sverige. Håndbold-VM for kvinder afsluttes den 17. december i Jyske Bank Boxen i Herning.
Odds på VM i kvindehåndbold: Vinderen
Nedenfor kan du finde de bedste odds på vinderen af VM i kvindehåndbold 2023.
Ved sidste års EM på hjemmebane gik det ganske udmærket for Danmark, der kom helt frem til semifinalen, som dog blev tabt med 24-27 til suveræne Norge, der også løb med EM-guldet et par dage efter den semifinale. Det var Norges første titel siden EM-triumfen i 2016.
Danmarks første kamp ved slutrunden finder sted torsdag den 2. december, hvor modstanderen er Tunesien. Danmark er foruden Tunesien i gruppe med Sydkorea og Congo, så de danske håndboldkvinder bør gå videre fra gruppen uden problemer.
Samtlige spillere ved VM i damehåndbold skal være enten vaccinerede eller immune for coronavirus, hvis de ønsker at have muligheden for at deltage ved slutrunden. Det samme gør sig i øvrigt gældende for alle andre, der har med slutrunden at gøre.
Som det er lige nu, vil 80 procent af hallernes tilskuerkapacitet blive taget i brug ved slutrunden. Det kan dog ændre sig, såfremt pandemien udvikler sig til det værre.
Ved VM i håndbold er der 32 lande med, ligesom det lidt endnu er tilfældet ved VM-slutrunder i fodbold. Som oddstabellen herover viser, så er det de forsvarende europamestre fra Norge, der er bookmakernes favoritter til også at vinde VM-guldet i december. Danmark er blandt outsiderne til at vinde VM-guld, og Jesper Jensens hold er da også blandt de fem største favoritter til at triumfere i Spanien ifølge bookmakerne, som det kan ses herover. Dansk guld giver odds 11,00 hos bwin.
Norge er favoritter
Islandske Thorir Hergeirsson har stået i spidsen for de norske håndboldkvinder siden 2009, og det har han gjort med bragende succes. Den 57-årige islænding har vundet intet mindre end syv guldmedaljer som træner for Norge, og før det vandt han også tre guldmedaljer med dem som assistent for Marit Breivik, hvilket han var fra 2001 til 2009, hvorefter han så blev landstræner.
En lille fun fact er i øvrigt, at Hergeirsson er far til Maria Thorisdottir, der spiller på Norges kvindelandshold i fodbold, og desuden spiller hun for Manchester Uniteds kvindehold til hverdag.
Norge har været den helt store medaljesluger ved kvindeslutrunder i håndbold i de seneste mange år. Den første medalje for holdet kom i hus ved VM i 1986, hvor det blev til en bronzemedalje, og siden dengang er ekstra 28 medaljer vundet ved store slutrunder.
Den seneste kom som nævnt ved sidste års EM, hvor det atter blev til guld. Det var Norges ottende EM-titel, hvilket er helt i særklasse. Turneringen har nemlig kun eksisteret siden 1994, og Norge har dermed vundet EM-guldet over halvdelen af gangene. Danmark har vundet EM tre gange, mens Frankrig, Ungarn og Montenegro alle har vundet en gang. Desuden har Norge også tre sølvmedaljer fra EM, hvilket vil sige, at de blot tre gange i alt har misset en EM-finale. Det siger en del om Norges stabile og utroligt høje niveau.
Af store navne på det norske landshold kan Stine Bredal Oftedal, Veronica Kristiansen, Nora Mørk, Katrine Lunde og Camilla Herrem nævnes. Også de to Solberg-tvillingesøstre, Silje og Sanna, er store navne. Herning-Ikast-spilleren Stine Skogrand er også et stort navn, og hun skulle også have været med i den norske trup, men kort før VM annoncerede hun, at hun er gravid, så hun har naturligvis meldt fra til slutrunden.
Ved EM i 2020 blev Nora Mørk, der skifter til Team Esbjerg i den kommende sæson, topscorer med 52 mål i turneringen. Mørk kom da også på turneringens All Star-hold, og det samme gjorde holdkammeraterne Stine Bredal Oftedal og Camilla Herrem.
Norge er ved VM at finde i Gruppe C sammen med Rumænien, Kasakhstan og Iran. Deres første kamp ved VM er den 3. december mod Kasakhstan.
Hvad med Danmark?
Jesper Jensen havde sin første slutrunde som dansk landstræner ved EM i december 2020, og han havde en ganske flot debutslutrunde, hvor det som nævnt blev til en fjerdeplads. Danmark levede på ingen måde op til favoritværdigheden i kampen om bronzen, hvor modstanderen var Kroatien. Her lykkedes kroaterne at vinde med 25-19, og dermed glippede en glimrende mulighed for at gøre en ende på medaljetørken for de danske håndboldkvinder. Ikke siden VM i 2013 har Danmark vundet en medalje ved en stor slutrunde på kvindesiden.
Ved EM i 2020 blev Mia Rej dansk topscorer i turneringen med 33 mål, mens Sandra Toft kom på turneringens hold som målvogter. Line Haugsted blev i øvrigt kåret til turneringens bedste forsvarsspiller.
BetXpert har talt med sitets håndboldekspert, Mads Madsen, om det forestående VM, og eksperten tror på, at Danmark når deres målsætning om top-4.
- Jesper Jensens tropper står godt inden slutrunden. Jeg forventer, at Danmark er et godt bud på en semifinale, hvilket også er deres målsætning. Flere af profilerne storspiller på deres klubhold, og så har vi en af de bedste keepere i verden i form af Sandra Toft, fortæller Mads Madsen.
BetXpert har også interviewet Thomas Ladegaard, der er forfatter til flere håndboldbøger og desuden er vært på Mediano Håndbold. Han er ligeledes fortrøstningsfuld på de danske håndboldkvinders vegne.
- Det er umuligt ikke at have forventninger til de danske kvinder. Alle spillere er klar. De spillede sig i semifinalen ved EM i Danmark, og de er under god udvikling under Jesper Jensen. Og de har fået en fremragende lodtrækning, hvor de først kan møde nogle af de traditionelt største hold formentlig først i en semifinale.
- Endelig virker holdet stærkt på mange positioner og med mange muligheder for at variere spillet. Alt kan ske i en slutrunde. Og som vi så ved VM i Japan i 2019, kan det nemt blive 'stolpe ind eller stolpe ud', der kan afgøre det. Men de danske kvinder har store muligheder for at komme i en VM-semifinale, siger Thomas Ladegaard.
Både Ladegaard og Madsen er enige om, at Norge er blandt favoritterne, men Ladegaard tror endnu mere på Frankrig, der vandt guld ved OL i sommer.
- Norge og Frankrig må være favoritter. Franskmændene viste ved OL i Tokyo, hvad de kan, når de toppræsterer. Traditionelt plejer de imidlertid også at have deciderede off-days undervejs. Det har Norge sjældent. Og de har med spillere som Henny Reistad sat gang i et begyndende generationsskifte efter OL. Men altså: Katrine Lunde står stadig godt på mål, og "amfetamin-kæden" er der stadig.
- Rusland ser ramte ud. Og det er bekymrende med Darja Dmitrijeva og Anna Vjakhireva som ”holder pause” efter OL. Derfor er det lidt uklart, hvad status er med dem. Men uden de to, bliver de ikke verdensmestre, fortæller Thomas Ladegaard og fortsætter:
- Frankrig er umiddelbart en favorit. Og så må vi se, om et land som Sverige måske kan overraske igen, som de gjorde ved OL.
Mads Madsen er enig med bookmakerne om, at Norge er den helt store VM-favorit.
- Jeg ser Norge som den helt store favorit til VM-guldet. De er bare et klassemandskab og har gode spillere på samtlige positioner. De har stået i disse slutrunder et hav af gange, og de ved lige præcis, hvad det kræver for at stå øverst på podiet til sidst, siger Mads Madsen.
Ved sidste års EM blev Mia Rej dansk topscorer i turneringen. Thomas Ladegaard tror på, at Anne Mette Hansen bliver topscorer ved årets slutrunde.
- Det kan i virkeligheden blive mange danske spillere, men jeg går med Anne Mette Hansen, som også kommer til at skyde straffekast. Mie Højlund kunne også være et bud, lyder det fra Mediano Håndbold-værten.
Spillere at holde øje med
BetXperts Mads Madsen er ikke spor i tvivl om, hvem man skal holde ekstra øje med ved VM i Spanien.
- Henny Reistad fra Team Esbjerg har jeg kæmpe forventninger til. Hun er en kæmpe stjerne allerede i en alder af 22, og hun bliver kun bedre og bedre. Hun er den helt lysende stjerne for mig, siger Mads Madsen.
Thomas Ladegaard bringer flere navne i spil, og han kommer også med et bud på en VM-topscorer.
- Jeg tror, vi kommer til at se mere til Althea Reinhardt denne gang. Vi venter også hele tiden på, at ungarske Noémi Háfra brager igennem. Det sker måske denne gang. Sydkoreas Eun-hee Ryu kunne være et bud på en VM-topscorer denne gang, fortæller Thomas Ladegaard.
Eun-hee Ryu blev nummer to på topscorerlisten ved VM i 2019. Háfra og Eun-hee Ryu, som Ladegaard nævner ovenfor, er i øvrigt holdkammerater til dagligt i den ungarske storklub Gÿor, hvor også Anne Mette Hansen spiller.
Øvrige vinderkandidater
Norge og Frankrig er allerede nævnt blandt favoritterne til VM-guldet, og Danmark kan måske også kæmpe med, hvor det er sjovest. Det samme kan lande som Holland og måske også Rusland.
Hollænderne kommer til Spanien som forsvarende verdensmestre. De vandt guldet i Japan i 2019 efter en tæt finale mod Spanien, der endte 30-29 i hollændernes favør. Ved VM i 2019 blev Lois Abbingh turneringens topscorer med 71 mål, og hun er også med i den hollandske trup denne gang. Abbingh spiller til dagligt i Odense Håndbold, og flere af de hollandske spillere optræder i øvrigt også i den danske liga til dagligt.
Som Thomas Ladegaard også var inde på, så mangler Rusland nogle af deres store profiler. Hverken Anna Vjakhireva eller Darja Dmitrijeva er med i truppen, da de fortsat holder pause fra tophåndbolden. Kigger man på odds på VM-vinderen i damehåndbold, så har bookmakerne heller ikke Rusland blandt de største favoritter til guldet.
Norge vinder VM i kvindehåndbold: Odds 2,75 hos bwin
BetXperts håndboldekspert, Mads Madsen, tror på, at de norske håndboldkvinder igen igen vinder en stor håndboldtitel. Hans begrundelse er som følger: "Norge har to klassespillere på samtlige positioner, og de har stået i disse situationer så mange gange før. Rusland kommer svækket ind til slutrunden med flere profiler ude. Jeg så dem ellers som den store udfordrer til Norge. De andre nationer ser jeg ikke kunne udfordre Norge, når vi kommer ind i de afgørende kampe i slutrunden."Odds på Norge som VM-vindere hos bwin
Danmarks trup til VM i kvindehåndbold 2021
Nedenfor kan du se, hvilke 16 spillere Jesper Jensen har udtaget til VM. Den er stort set identisk med truppen til EM i fjor, men der er alligevel enkelte ændringer. Simone Böhme, Emma Friis og Simone Petersen er nye navne i truppen, mens Helena Elver, Andrea Hansen og Majbritt Toft Hansen ikke er med i den danske slutrunde-trup i denne omgang. Førstnævnte er ramt af en korsbåndsskade for tredje gang i karrieren, og Elver er altså blot 23 år gammel.
Målvogtere:
Sandra Toft, Brest Bretagne Handball
Althea Reinhardt, Odense Håndbold
Fløjspillere:
Lærke Nolsøe, Nykøbing Falster Håndboldklub
Simone Böhme, Siófok KC
Emma Friis, Herning-Ikast Håndbold
Trine Østergaard, SG BBM Bietigheim
Bagspillere:
Anne Mette Hansen, Győri ETO KC
Line Haugsted, Viborg HK
Mette Tranborg, Team Esbjerg
Kristina Jørgensen, Viborg HK
Mia Rej, Odense Håndbold
Louise Burgaard, Metz Handball
Simone Petersen, Herning-Ikast Håndbold
Mie Højlund, Odense Håndbold
Stregspillere:
Rikke Iversen, Odense Håndbold
Kathrine Heindahl, CSKA Moskva
Landstræner Jesper Jensen sagde følgende om sin VM-udtagelse i begyndelsen af november til DHF's hjemmeside:
- Jeg synes, at det er en stærk trup, vi har udtaget til VM. Lars Jørgensen og jeg har været meget bevidste om, hvilken retning vi ville gå i forhold til truppen, blandt andet ved at tage fire fløjspillere med - på bekostning af tre stregspillere. Det har vi valgt, fordi vi gennem det sidste halvandet års tid er blevet rigtig gode til at spille mere ud over fløjene, og det vil vi gerne udnytte ved at tilføre ekstra kvalitet på den position.
Her spilles kampene ved VM
VM 2021 i kvindehåndbold bliver som nævnt afholdt i Spanien, og det kommer til at foregå i den østlige del af landet, hvor fire byer kommer til at huse turneringen. Der skal spilles VM-håndbold i Granollers, Llíria, Castelló og Torrevieja.
Danmark skal spille alle sine gruppespilskampe i Palau d'Esports de Granollers i Granollers, hvor der er plads til 5.685 tilskuere. Al kapaciteten bliver dog ikke taget i brug ved VM grundet coronaens stadige hærgen. Håndboldklubben BM Granollers har til dagligt hjemmebane i arenaen, hvor Danmark skal i aktion i gruppespillet.
Her kan du se Danmarks kampe:
2. december klokken 20.30: Danmark - Tunesien (TV 2)
4. december klokken 20.30: Congo - Danmark (DR1)
6. december klokken 20.30: Danmark - Sydkorea (TV 2)
Gruppe A |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Gruppe B |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Gruppe C |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Gruppe D |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Gruppe E |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Gruppe F |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Gruppe G |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Gruppe H |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |