18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

VM i fodbold 2026

VM i fodbold 2026
Kilde: Shutterstock

48 fodboldnationer skal kæmpe om det store VM-trofæ, når VM i fodbold 2026 afvikles i USA, Canada og Mexico fra d. 11. juni til d. 19. juli. Denne guide giver dig et komplet overblik over alt, du har brug for at vide om turneringen - lige fra hold, grupper og kampprogram til fakta og tv-oversigt. Se eventuelt også vores side med odds på VM fodbold og læs om favoritterne til at nappe VM-pokalen.

Se alle odds på VM hos Betoro ⇒

Fakta om VM 2026

VM 2026 bliver et meget specielt VM - især på grund af dets størrelse og værtlande. Her får du en liste over fakta om slutrunden, som er værd at kende:

  1. VM 2026 spilles i USA, Mexico og Canada. Det er første gang i historien, at et VM afholdes i tre værtslande samtidig.
  2. Turneringen spilles fra 11. juni til 19. juli 2026. VM varer dermed 39 dage, hvilket gør det til en af de længste VM-slutrunder nogensinde.
  3. Der deltager 48 hold i turneringen. Tidligere deltog kun 32 nationer. Udvidelsen giver flere lande mulighed for at kvalificere sig.
  4. Fire lande deltager ved VM for allerførste gang: Kap Verde, Curaçao, Jordan og Usbekistan har alle kvalificeret sig til deres første VM nogensinde.
  5. Usbekistan bliver det første land fra Centralasien nogensinde, som deltager ved et VM i fodbold.
  6. Curaçao bliver en af de mindste nationer nogensinde ved et VM og repræsenterer Caribien ved slutrunden for første gang.
  7. Der skal spilles 104 kampe. Det er flest kampe nogensinde ved et verdensmesterskab.
  8. Gruppeformatet bliver 12 grupper med 4 hold. De to bedste hold samt de otte bedste treere går videre.
  9. Knockoutfasen udvides med en ny runde: 1/16-finaler (Round of 32).
  10. VM-finalen spilles 19. juli 2026 på MetLife Stadium (New York/New Jersey).
  11. Åbningskampen (Mexico vs Sydafrika) spilles på Estadio Azteca i Mexico City.
  12. Estadio Azteca bliver det første stadion nogensinde, som afholder VM-kampe ved tre forskellige VM-slutrunder (1970, 1986 og 2026).
  13. Værtslandene USA, Mexico og Canada er automatisk kvalificerede til VM.
  14. Der er 16 værtsbyer. 11 i USA, 3 i Mexico og 2 i Canada.
  15. USA er hovedværtsland og afholder 78 af de 104 kampe.
  16. Alle kampe fra kvartfinalerne og frem spilles i USA.
  17. Hvert værtsland spiller sine gruppespilskampe på hjemmebane.
  18. AT&T Stadium i Texas bliver stadionet med flest kampe (9).
  19. VM spilles på tværs af flere tidszoner i Nordamerika, hvilket giver forskellige spilletider rundt om i verden.
  20. Mexico bliver det første land nogensinde, som er vært for herre-VM tre gange (1970, 1986 og 2026).
  21. Det er første gang, Canada er værtsland ved et herre-VM.
  22. VM 2026 bliver den 23. udgave af verdensmesterskabet siden det første VM i Uruguay i 1930.
  23. Dette VM bliver det største nogensinde målt på antal lande, kampe, værtsbyer og forventede tilskuere.
  24. Der bliver afholdt tre åbningsceremonier. Én i hvert værtsland.
  25. Mexico åbner VM med en ceremoni med blandt andre Maná, J Balvin, Belinda og Tyla.
  26. Canada får kunstnere som Michael Bublé, Alanis Morissette og Alessia Cara til åbningsceremonien.
  27. USA planlægger et stort show med internationale stjerner som Katy Perry, Future og Lisa.
  28. VM-finalen får det første halftime-show nogensinde i VM-historien. Selvfølgelig inspireret af Super Bowl.
  29. Halftime-showet ved finalen produceres i samarbejde med Global Citizen og kurateres af Chris Martin fra Coldplay.
  30. Kunstnerne til finaleshowet bliver Madonna, Shakira og BTS.
  31. FIFA forventer, at VM 2026 bliver det mest indtjenende VM nogensinde på grund af flere kampe, flere fans og flere sponsorater.
  32. Officielle hovedsponsorer inkluderer Adidas, Coca-Cola, Visa, Hyundai-Kia, Qatar Airways, Lenovo og Aramco.
  33. Budweiser (AB InBev) fortsætter som officiel ølsponsor ved VM.
  34. McDonald’s er officiel partner for mad og fanoplevelser. Lay’s (Frito-Lay) er officiel snackpartner.
  35. Bank of America er officiel bankpartner.
  36. Hisense leverer teknologi og skærmløsninger til turneringen.
  37. Regionale partnere inkluderer blandt andet Airbnb, Home Depot og Verizon.
  38. VM-maskotterne er “Maple the Moose” (Canada), “Zayu the Jaguar” (Mexico) og “Clutch the Bald Eagle” (USA). Hver maskot repræsenterer nationale symboler fra værtslandene.
  39. VM 2026 bliver det første VM med fuld brug af Semi-Automated Offside Technology (SAOT). Teknologien bruger kameraer og sensorer til hurtigere og mere præcise offsidekendelser.
  40. VAR-systemet får hjælp af AI-teknologi. Kameraer sporer spillernes positioner i 3D, mens sensorer i bolden registrerer berøringer og afleveringer. Dommerne beholder dog den endelige beslutning. FIFA har understreget, at teknologien kun hjælper, mens hoveddommeren stadig har sidste ord.
  41. Spillere bliver digitalt scannet i 3D, så VAR kan vise mere præcise animationer af eksempelvis offsidekendelser.
  42. Den samlede præmiepulje ved VM 2026 bliver rekordstor: 871 millioner dollars. Det er næsten dobbelt så meget som ved tidligere VM-turneringer.
  43. Verdensmestrene får 50 millioner dollars i præmiepenge. Sølvvinderne får 33 millioner dollars. Selv hold, der ryger ud i gruppespillet, får mindst 9 millioner dollars i præmiepenge. Alle kvalificerede nationer modtager desuden 10 millioner dollars i kvalifikationsbonus og 2,5 millioner dollars til forberedelser før turneringen.
  44. FIFA uddeler rekordmange penge til klubber, som sender spillere til VM og kvalifikationen. I alt 355 millioner dollars fordeles til klubber.

MetLife Stadium, New Jersey

Billede: MetLife Stadium i New Jersey, hvor VM-finalen skal spilles. Kilde: Gustavo Good/Global Images via Bildbyrån

VM 2026: Den største og mest ambitiøse slutrunde til dato

Verdensmesterskabet i fodbold 2026 bliver intet mindre end en historisk begivenhed. For første gang nogensinde skal turneringen afvikles i tre lande: USA, Canada og Mexico.

USA vil stå for hovedparten af kampene, mens Mexico og Canada får æren af at afholde gruppekampe og knockoutopgør. Mexico bliver samtidig det første land nogensinde til at have været VM-vært tre gange (1970, 1986 og 2026).

De tre VM-værter skal sammen danne rammen om det, man med rette kan kalde for den største og mest ambitiøse VM-slutrunde til dato. Turneringen er nemlig blevet udvidet fra 32 til 48 deltagende nationer.

Slutrunden kommer desuden til at strække sig over hele 39 dage, hvilket også gør den til den længste VM-slutrunde nogensinde.

Det nye VM-format består af 12 grupper med fire hold i hver, hvor de to bedste og otte bedste treere går videre til en ekstra knockout-runde. 

Turneringen bliver spredt ud over hele Nordamerika og forventes at blive den mest sete sportsbegivenhed i historien. Logistik, klima og rejsetid bliver derfor en strategisk udfordring for både de deltagende hold og fansene.

Åbningskampen spilles d. 11. juni 2026 på det legendariske stadion Estadio Azteca i Mexico City, mens finalen afvikles på MetLife Stadium i New Jersey d. 19. juli.

Hvad kan vi forvente os af turneringen?

Turneringen bliver uden tvivl et kommercielt og kulturelt gigantprojekt, men også en prøve på, om fodbolden stadig kan samle verden, når økonomi, klima og geografi (og politik) spiller så store roller.

Med tre værtslande og enorme afstande mellem kampene bliver turneringen som sagt en logistisk udfordring, men den bliver også en mulighed for at promovere sporten i hele Nordamerika.

Sportsligt bliver det interessant at se, hvordan udvidelsen af turneringen kommer til at påvirke intensiteten og kvaliteten i kampene. Flere hold og flere kampe betyder ikke nødvendigvis flere "gode kampe". Tværtimod øger det risikoen for flere ujævne kampe.

Én ting er dog sikkert: VM 2026 bliver ikke et VM, som vi kender det. Det bliver et moderne fodbold-eksperiment, og forhåbentlig en spændende turnering med en masse god fodbold. Husk, du kan finde endnu flere informationer om VM 2026 på fifa.com.

Grupperne

Med 48 deltagende hold er der 12 grupper med 4 hold i hver ved VM. Grupperne er blevet dannet gennem en lodtrækning, hvor holdene først opdeles i seedningslag baseret på verdensranglisten. De bedste hold placeres i det øverste lag, så de ikke møder hinanden allerede i gruppespillet.

Under lodtrækningen trækkes ét hold fra hvert lag ind i hver gruppe for at skabe en jævn fordeling. Der er også geografiske regler, som sikrer, at hold fra samme kontinent som udgangspunkt ikke havner i samme gruppe. 

Gruppe A

Vinderen af VM 2026 vil formentlig ikke komme fra gruppe A, som består af Mexico, Sydkorea, Sydafrika og Tjekkiet. Mexico var automatisk kvalificeret som en af værtsnationerne, mens de tre øvrige hold har kæmpet sig igennem deres respektive kvalifikationsturneringer i Asien, Afrika og Europa. Med hjemmebanefordelen er Mexico favorit til at vinde gruppen, mens Danmarks banemænd i kvalifikationen, Tjekket, anses for at være deres største udfordrer.

Gruppe B

Gruppe B består af Canada, Bosnien-Hercegovina, Qatar og Schweiz. Canada deltager som vært, hvilket giver dem en fordel. Det er dog ikke så overraskende Schweiz, der er bookmakernes favoritter til at nappe førstepladsen i gruppen. Det er dog svært at sige, hvem der i det tilfælde tager andenpladsen. Canada kan ride på hjemmebanestemningen, men man skal ikke undervurdere Bosnien-Hercegovina.

Gruppe C

Gruppe C bliver en spændende gruppe at følge. Den består af Brasilien, Marokko, Haiti og Skotland. Brasilien kvalificerede sig som vanligt sikkert fra Sydamerika og er storfavorit til at vinde gruppen. Marokko skal se, om de kan bygge videre på deres stærke præstation ved VM 2022. Skotland er tilbage på den store scene, efter de kvalificerede sig på bekostning af Danmark. Haiti er uden tvivl gruppens svageste hold - mon måske de kan drille.

Gruppe D

Gruppe D består af USA, Paraguay, Australien og Tyrkiet. USA er kvalificeret som vært og vil selvfølgelig have store forventninger på hjemmebane. Paraguay har kæmpet sig gennem en hård sydamerikansk kvalifikation, mens Australien igen har formået at nå VM via Asien. USA og Tyrkiet ligner de stærkeste bud på videre avancement, men gruppen ser på forhånd meget åben og uforudsigelig ud.

Gruppe E

Gruppe E består af Tyskland, Curaçao, Elfenbenskysten og Ecuador. Her er Tyskland selvfølgelig klare favoritter og forventes at dominere gruppen. Man bør dog gøre sig selv den tjeneste at holde øje med, hvordan Ecuador klarer sig. På baggrund af deres kvalifikation tippes de nemlig til at være lidt af en dark horse til VM. Elfenbenskysten plejer også at være stærke, og det bliver spændende at se, hvordan Curaçao, turneringens mindste nation nogensinde, kommer til at klare sig.

Gruppe F

Gruppe F består af holdene Holland, Japan, Sverige og Tunesien. Holland er favoritter til at vinde gruppen, men ingen af de tre øvrige hold er en walk over. Japan har tidligere vist, at de kan slå store nationer ved VM, Sverige, som på dramatisk vis kvalificerede sig via playoff, har også en masse offensive kvaliteter, mens Tunesien er et disciplineret hold, der kan gøre det svært for alle.

Gruppe G

Gruppe G består af Belgien, Egypten, Iran og New Zealand. Belgien er favoritter i en på papiret overkommelig gruppe. Men nu har Belgien skuffet så mange gange, at det ikke ville være voldsomt overraskende, hvis Egypten endte med at tage førstepladen for næsen af dem. Iran er også et stærkt organiseret hold, men deres deltagelse er usikker på grund af den politiske situation i landet. New Zealand er gruppens klart svageste hold.

Gruppe H

Gruppe H ligner en af de mest forudsigelige grupper ved VM, men det er den nødvendigvis ikke. Gruppen består af holdene Spanien, Uruguay, Saudi-Arabien og Kap Verde, og selvom Spanien ligner en klar gruppevinder, og Uruguay burde tage andenpladsen, er det sværere at forudsige, hvordan Saudi-Arabien og Kap Verde vil klare sig. Bookmakerne har Saudierne som det stærkeste hold af de to, men Kap Verde bør ikke undervurderes.

Gruppe I

Gruppe I består af Frankrig, Norge, Senegal og Irak. Frankrig er favoritter til at vinde gruppen, men de skal op imod nogle gode hold. Med Erling Haaland på toppen er Norge blandt VMs største outsidere, og Senegal er regerende afrikanske mestre. Begge hold kan tage point fra Frankrig på en god dag. Irak er der ikke de store forventninger til, men de kan måske overraske, hvis de andre hold undervurderer dem.

Gruppe J

Gruppe J består af holdene Argentina, Østrig, Algeriet og Jordan, og der er umiddelbart gode chancer for, at holdene slutter i den rækkefølge. De forsvarende verdensmestre Argentina med Lionel Messi, der højst sandsynligt spiller sit sidste VM, burde vinde gruppen, mens Østrig under Ralf Rangnick er deres største udfordrer. Algeriet ligner et hold, der på en god dag kan overraske, men de bør kun være bedre end Jordan.

Gruppe K

I Gruppe K finder vi nationerne Portugal, Colombia, Usbekistan og DR Congo. Portugal er de store favoritter med Cristiano Ronaldo, der sandsynligvis også spiller sin sidste VM-slutrunde. Colombia er en stærk outsider, som måske kan overraske mens DR Congo og Usbekistan, som deltager ved VM for første gang (DR Congo deltog i 1974 under navnet "Zaire"), kommer til at slås om tredjepladsen.

Gruppe L

Gruppe L, VMs sidste gruppe, består af England, Kroatien, Ghana og Panama. England er selvfølgelig gruppens store favorit - måske også for store. For Kroatien har erfaringen og spillerne til at overraske og nappe førstepladsen, hvis englænderne undervurderer dem og spiller under niveau, som de har gjort så mange gange før. Gruppens tredjeplads bør under alle omstændigheder gå til Ghana, som burde være en my stærkere end Panama.

Spille på VM?

OBS: Uanset om du er en erfaren oddser eller hyggespiller, kan du med fordel tjekke BetXperts oversigt over VM bonusser, hvis du pønser på at spille på slutrunden. Der kan du se VM-tilbud på oddsboosts, risikofrie spil, freebets og andre bonusser hos bookmakerne.

Kampoversigt og stilling

Med udvidelsen fra 32 til 48 hold skal der spilles hele 104 kampe ved sommerens VM. Få et komplet overblik over alle kommende og afsluttede kampe under slutrunden med BetXperts kampprogram til VM 2026. Du kan også følge stillingen i grupperne gennem hele turneringen.

VM i TV

Samtlige kampe ved VM kan streames eller ses direkte på TV i Danmark. Med BetXperts tv-guide til VM kan du holde øje med tv-kanaler og sendetider for kampene. Hvis du vil se VM-bold, mens du er på farten, kan du med fordel også læse vores artikel om live streaming af VM.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er der VM i fodbold 2026?

VM i fodbold 2026 begynder d. 11. juni og løber frem til d. 19. juli 2026.

Hvor mange hold deltager i VM 2026?

Hele 48 nationer deltager i VM 2026.

Hvor afholdes VM i fodbold 2026?

VM-slutrunden 2026 afholdes i henholdsvis USA, Mexico og Canada. Det er første gang, at en fodboldslutrunde afholdes i tre værtslande.

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E

Gruppe F

Gruppe G

Gruppe H

Gruppe I

Gruppe J

Gruppe K

Gruppe L

Kommentarer

Tilføj kommentar