Gruppe H ved VM: Hold, odds og kampe
Ifølge bookmakerne kan den kommende verdensmester meget vel komme fra gruppe H - det er nemlig her, Spanien er placeret. Mange tipper Spanierne til at gå hele vejen ved VM 2026, men de er dog først og fremmest nødt til smøge ærmerne op i gruppespillet, hvor de møder Uruguay, Kap Verde og Saudi-Arabien.
Gruppe H odds
Oddsene taler for sig selv. Spanien vurderes til at have omkring 80% chance for at vinde gruppe H. Se odds på vinderen af gruppen her:
| Vinder Gruppe H | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Spanien | 1.25 | |
| Uruguay | 4.00 | |
| Saudi-Arabien | 30.00 | |
| Kap Verde | 41.00 |
Se flere odds på holdene i gruppe H i BetXperts oversigt med VM 2026 odds.

Holdenes vej til VM
Spanien er et af de hold, der virker selvskrev til en VM-slutrunde - de kvalificerede sig da også stensikkert.
De sluttede som nummer ét i deres kvalifikationsgruppe, der bestod af Tyrkiet, Georgien og Bulgarien. Spanierne vandt fem kampe og spillede én uafgjort. I processen scorede de 21 mål og lukkede to ind. Det var den sidste kamp, hvor de allerede var kvalificeret, at de måske lettede en anelse på speederen og spillede 2-2 hjemme mod Tyrkiet.
Når de er bedst, er der ikke mange, der er bedre end dem, og som bookmakerne spår, er der gode chancer for, at europamestrene og kan kalde sig verdensmestre snart.
Selvom den ikke var lige så suveræn som Spaniens, havde Uruguay også en god kvalifikation. Marcelo Bielsas mandskab imponerede med sejre over både Argentina og Brasilien undervejs og viste, at de stadig hører til blandt kontinentets stærkeste nationer.
Ligesom de andre hold kunne Uruguay ikke følge med Argentina, som stak af i gruppen. Men de sluttede på fjerdepladsen med lige så mange point som Colombia, Paraguay og Brasilien. De er uden tvivl holdet, der kan tage kampen op med Spanien i gruppen.
Saudi-Arabien havde en lidt mere snørklet vej til VM. Først i femte kvalifikationsrunde sikrede de sig VM-billetten ved at slutte over Irak og Indonesien i deres kval-gruppen. Godt eller skidt - saudierne er formentlig bare glade og stolte over, at de er med ved deres tredje VM i træk.
Ved VM 2022 stod de for en af turneringens største overraskelser, da de slog Argentina med 2-1 i gruppespillet. Mon ikke de drømmer om noget lignende frem mod denne slutrunde.
Kap Verde er en af de store overraskelser ved VM 2026. Ø-nationen kvalificerede sig til deres første VM nogensinde ved at vinde deres afrikanske kvalifikationsgruppe foran blandt andre Cameroun. Ud af ti kval-kampe vandt de syv, spillede to uafgjort og tabte en enkelt. De havde især stor succes med deres defensiv, som de vil håbe kan holde bare en anelse tæt mod især Spanien og Uruguay,
Forventninger til gruppen
Der er nogle ret klare forventninger til gruppe H blandt bookmakerne og eksperterne: Spanien tager førstepladsen, Uruguay andenpladsen, og så skal Saudi-Arabien og Kap Verde slås om tredjepladsen.
Spanien kommer til VM med en af de mest talentfulde trupper ved turneringen, og de har både mere kvalitet, større bredde og mere erfaring end de øvrige hold i gruppen.
Det er dog langt fra umuligt, at Uruguay snupper førstepladsen foran spanierne. Sydamerikanerne vist egennem kvalifikationen, at de kan spille lige op med de bedste nationer i verden, og deres aggressive spillestil kan skabe problemer for Spanien. Kampen mellem Spanien og Uruguay bliver formentlig afgørende for, hvem der ender øverst i gruppen.
Saudi-Arabien virker som gruppens tredje stærkeste hold, men Kap Verde kommer til VM som gruppens outsider, og debutanterne har allerede vist ved Africa Cup of Nations, at de kan gøre livet svært for langt mere etablerede nationer.
Gruppe H ligner derfor en gruppe, hvor Spanien og Uruguay vil kæmpe om førstepladsen, mens Saudi-Arabien håber på at udfordre de to favoritter. Kap Verde kommer uden pres og kan derfor blive gruppens ubekendte faktor.
Tilføj kommentar