Colombia ved VM: Analyse, kampe og odds
Kampprogram, Colombia
Thursday 18. June 2026
04:00 Usbekistan - Colombia
Wednesday 24. June 2026
04:00 Colombia -
Sunday 28. June 2026
01:30 Colombia - Portugal
Fuldt kampprogram
Efter fiaskoen i kvalifikationen til VM i 2022 vender Colombia denne sommer tilbage til VM i fodbold med fornyet selvtillid under Néstor Lorenzo. Med Luis Díaz i storform og en erfaren trup drømmer sydamerikanerne om at gentage eller måske overgå den historiske kvartfinale fra 2014.
Se odds på Colombia ved VM hos Betoro ⇒
Fakta om Colombia
- Placering på verdensranglisten: 13
- Antal VM-deltagelser: 6 gange tidligere
- Antal VM-titler: 0 (bedste resultat – kvartfinale i 2014)
- VM-gruppe: K
Odds på Colombia
| Væddemål | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Colombia vinder VM | 29.00 | |
| Colombia når finalen | 12.50 | |
| Colombia når semifinalen | 6.30 | |
| Colombia vinder Gruppe K | 3.75 |
Sammenlign flere odds på Colombia ved VM her: Odds på VM i fodbold 2026.
Colombias vej til VM
Colombia storskuffede i seneste VM-kvalifikation, og kom ikke med til VM i Qatar.
Det var derfor også et tydeligt topmotiveret colombiansk hold, der tilbage i 2023 lagde fantastisk fra land i den efterfølgende VM-kvalifikation under sin nye træner Néstor Lorenzo.
Colombia åbnede med 10 kampe uden nederlag, og derfra var VM-pladsen aldrig i fare. Colombianerne har under Lorenzo været i sin første Copa America-finale i 23 år samt haft en stime på i alt 28 kampe uden at tabe.
Colombia er i gruppe K med Portugal, DR Congo og Usbekistan. Man åbner mod sidstnævnte d. 17. juni, mens Portugal venter i potentiel gruppefinale i sidste runde.
Styrker
Det er Colombias ekstremt stærke relationer og store rutine, som skal bære holdet langt ved dette VM.
Kun fire af de 48 kvalificerede nationer til VM har spillet med en højere gennemsnitsalder end Colombia, som ikke har en stamspiller på under 25 år.
Seks spillere i Néstor Lorenzos bruttotrup var også med til Colombias bedste VM-præstation i 2014, hvor man røg ud i kvartfinalen til Brasilien.
Svagheder
Målmandsposten ligner det helt store spørgsmålstegn i den colombianske trup frem mod VM.
De to superveteraner fra VM 2014, David Ospina og Camilo Vargas på 37 år, er fortsat i spil, men holder ikke samme niveau som tidligere.
26-årige Kevin Mier sluttede VM-kvalifikationen af som førstekeeper, men har siden raget en skade til sig, som betyder, at han ikke er udtaget til VM.
Det er til gengæld en helt fjerde keeper. 31-årige Álvaro Montero fik chancen i testkampen mod Frankrig i marts, og ligner et varmt bud på en starter i premieren mod Usbekistan. Ikke ligefrem den ro og stabilitet man ønsker netop på den position frem mod en slutrunde.
Forventninger til holdet
Det vil naturligvis være en gigantisk skuffelse for Colombia at ryge ud af gruppespillet, når tredjepladsen kan give avancement, og man har to kampe mod så VM-uerfarne nationer som DR Congo og Usbekistan.
Colombia har under Néstor Lorenzos ledelse besejret nogle af verdens bedste landshold i Spanien, Tyskland, Brasilien og Argentina, og det er faktisk en mulighed, at Colombia i en eventuel kvartfinale kan få havn mod brasserne.
Profilen: Luis Diaz
Colombias topscorer i kvalifikationen, Luis Diaz, er holdets helt store profil.
Anfører James Rodriguez nyder måske større stjerne- og ikonstatus, men i 2026 når James slet ikke Diaz’ niveau på banen.
James Rodriguez, der blev VM-topscorer i 2014, skiftede i februar i år fra Leon i Mexico til Minnesota i MLS, for hvem han har spillet seks kampe uden at score. James har misset syv kampe med alt fra visumproblemer til sygdom, skader og personlige problemer.
Personlige problemer har der ikke været mange af for Luis Diaz, som har strikket en fuldkommen fantastisk debutsæson af i Bayern München efter sit skifte fra Liverpool.
Diaz har noteret sig for hele 26 mål og 22 assists i 51 kampe.
Kampprogram, Colombia
Thursday 18. June 2026
04:00 Usbekistan - Colombia
Wednesday 24. June 2026
04:00 Colombia -
Sunday 28. June 2026
01:30 Colombia - Portugal
Kampprogram, VM i Fodbold 2026
Tilføj kommentar