Haiti ved VM: Analyse, kampe og odds
Kampprogram, Haiti
Sunday 14. June 2026
03:00 Haiti - Skotland
Saturday 20. June 2026
02:30 Brasilien - Haiti
Thursday 25. June 2026
00:00 Marokko - Haiti
Fuldt kampprogram
Haiti er en af de største underdogs ved VM 2026. Landet spås ikke de store chancer i Gruppe C mod Brasilien, Marokko og Skotland, men det skal ikke stoppe caribierne i at jagte deres første VM-point i nationens historie.
Spil på Haiti ved VM hos Betoro ⇒
Fakta om Haiti
- Placering på verdensranglisten: 83
- Antal VM-deltagelser: 1 gang tidligere
- Antal VM-titler: 0 (holdet deltog første og eneste gang i 1974)
- VM-gruppe: C
Odds på Haiti
| Væddemål | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Haiti vinder VM | 3501.00 | |
| Går videre fra gruppespillet | 9.50 | |
| Over 0,5 point i gruppespillet | 1.91 | |
| Haiti vinder Gruppe C | 101.00 |
Se flere VM 2026 odds i BetXperts optakt til slutrunden.
Haitis vej til VM
Det er et fåtal, der har et egentlig forhold til Haitis fodboldlandshold, og den lille nation fra det caribiske øhav er da også kun med til en VM-slutrunde for anden gang i historien.
I 1974 blev det til tre nederlag og en hurtig billet hjem, og samme scenarie kan sagtens komme på tale her flere årtier senere i Nordamerika.
Haiti kæmpede sig gennem to kvalifikationsgrupper for at komme til sommerens VM-slutrunde.
I det første gruppespil endte de på andenpladsen bag Curacao med 3 sejre og 1 nederlag, mens man tog førstepladsen foran nationer som Honduras, Costa Rica og Nicaragua i den afgørende kvalifikationsrunde.
Her scorede den rutinerede angriber Duckens Nazon fra Esteghlal i Iran hele 6 gange og blev dermed holdets interne topscorer.
Haiti møder i deres første gruppekamp Skotland i Boston d. 13. juni. Brasilien venter efterfølgende i Philadelphia d. 19. juni, inden gruppespillet rundes af med Marokko d. 24. juni i Atlanta.
Styrker
Holdet er sammentømret og består af et stærkt kollektiv, der vil gå gennem ild og vand for hinanden. Flere spillere i Haitis trup bør også se VM som et unikt udstillingsvindue, hvilket bør øge motivationen for at levere et solidt indtryk.
Midtbanen har en stor motor i form af Jean-Ricner Bellegarde fra Premier League-klubben Wolverhampton. Han er vant til fysikken og tempoet i verdens stærkeste liga, og han skal agere anker og bindeled for hele holdet.
Med spillere som Wilson Isidor fra Sunderland, Frantzdy Pierrot fra tyrkiske Rizespor og nationens mest scorende spiller gennem tiden, Duckens Nazon, har Haiti en trio i front, der kan skabe problemer for flere nationer ved dette VM.
Svagheder
Mange af Haitis nøglespillere er baseret i mindre ligaer eller i klubber, hvor de ikke nødvendigvis møder de allermest intense taktiske systemer til daglig. Det kan i den grad blive en udfordring mod nationer som Brasilien, Marokko og Skotland.
Holdet har ikke spillet officielle hjemmekampe i Haiti i årevis, og truppen har forberedt sig under usædvanlige og til tider vanskelige forhold — herunder politisk ustabilitet og sikkerhedsproblemer i hjemlandet. Derudover har ganske få af truppens spillere erfaring med at deltage i kampe afviklet i et VM-tempo.
38-årige Johny Placide i buret har heller ikke samme hurtighed på stregen som tidligere i karrieren.
Forventninger til holdet
Haiti jagter deres første VM-point nogensinde, men mod modstandere som Brasilien, Marokko og Skotland ved alle godt, at det kan blive en svær opgave at realisere.
Haiti kommer til at få en masse goodwill undervejs i turneringen, og kan de give kamp til stregen og presse gruppens øvrige hold, vil det være mere end godkendt for den lille nation.
Profilen: Wilson Isidor
Sunderland-angriberen er først for ganske nylig blevet nationaliseret, men den franskfødte frontmand bidrager med en masse fysisk og fart, der kan blive altafgørende for Haiti, hvis og når de skal true modstanderens felt.
Isidor nettede 6 gange i Premier League i den netop overståede sæson, og den 186 centimeter høje angriber nettede også allerede i sin anden landskamp, efter landstræner Sebastien Migné gav ham debut i marts måned.
Kampprogram, Haiti
Sunday 14. June 2026
03:00 Haiti - Skotland
Saturday 20. June 2026
02:30 Brasilien - Haiti
Thursday 25. June 2026
00:00 Marokko - Haiti
Kampprogram, VM i Fodbold 2026
Tilføj kommentar