18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

New Zealand ved VM: Analyse, kampe og odds

New Zealand ved VM: Analyse, kampe og odds

Kampprogram, New Zealand

Tuesday 16. June 2026

03:00 Iran - New Zealand


Monday 22. June 2026

03:00 New Zealand - Egypten


Saturday 27. June 2026

05:00 New Zealand - Belgien


Fuldt kampprogram

New Zealand er blandt VM 2026's største underdogs, men det stopper dem ikke fra at drømme stort om deltagelse. Kan Chris Wood og "All Whites" overraske og hente nationens første VM-sejr nogensinde? Læs om forventningerne til New Zealand ved VM i fodbold her.

Se odds på New Zealand hos Betoro ⇒

Fakta om New Zealand

  • Placering på verdensranglisten: 85
  • Antal VM-deltagelser: 2 gange tidligere
  • Antal VM-titler: 0
  • VM-gruppe: G

Odds på New Zealand

Væddemål Højeste odds Bookmaker
New Zealand vinder VM 2001.00 Betoro
New Zealand når finalen 700.00 Betinia
New Zealand når semifinalen 120.00 Quick Casino
New Zealand vinder Gruppe E 21.00 Stake.dk

Se flere odds på New Zealand og de andre hold ved VM her: Odds på VM i fodbold 2026.

New Zealands vej til VM

Der er ikke mange, der levner New Zealand chancer for at levere en overraskelse eller to denne sommer i Nordamerika.

Med en placering som nummer 85 på FIFA’s verdensrangliste er New Zealand på papiret ét af de svageste lande ved slutrunden, og “All Whites” formåede da heller ikke at hente nogle sejre ved deltagelserne i 1982 eller 2010.

Der var dog en markant fremgang at spore fra første til anden slutrunde, hvor tre nederlag i 1982 blev byttet ud med tre uafgjorte resultater i Sydafrika i 2010, hvor halvdanske Winston Reid blandt andet scorede i 1-1 kampen mod Slovakiet.

New Zealand var gennem to kvalifikationer, før billetten til sommerens slutrunde kunne indløses. I det første gruppespil vandt de suverænt kampene mod Tahiti, Vanuatu og Samoa med samlet 19-1, og herefter fulgte en semifinale mod Fiji som blev vundet med 7-0 og en finale mod Ny Kaledonien, der blev vundet med 3-0.

Chris Wood blev holdets topscorer med 9 mål, mens Elijah Just lavede 3 mål.

New Zealand indleder gruppespillet mod Iran d. 15. juni i Inglewood, Los Angeles. Herefter hedder opgaven Egypten i Vancouver d. 21. juni, inden gruppens formentlig stærkeste nation, Belgien, venter på tredjedagen d. 26. juni - også i Vancouver.

Styrker

New Zealand fremstår som et fysisk stærkt og taktisk velorganiseret hold. Under træner Darren Bazeley har holdet opbygget en identitet baseret på tæt organisation, kollektiv struktur og høj intensitet, hvilket gjorde dem svære at spille imod i kvalifikationen.

Holdet har både ældre, rutinerede kræfter, der har haft en vis portion kampe på internationalt niveau - heriblandt anfører, Chris Wood, der har spillet mange sæsoner i den engelske Premier League - og så flere fremadstormende, yngre folk, der er på vej frem i deres karriere.

Det gælder blandt andet 21-årige Tyler Bindon og 24-årige Marko Stamenic, der har fået pænt med kampe i den næstbedste række i England, Championship, for henholdsvis Sheffield United og Swansea.

Holdet har også velkendte ansigter fra den danske Superliga, og både Joe Bell, med en fortid i Brøndby IF, og den nuværende Silkeborg-mand, Callum McCowatt, ligner potentielle kort i startopstillingen hos landstræner Bazeley.

Svagheder

Selvom New Zealand er stærke i organisationen og i de fysiske dueller, står de også foran en klar kløft i forhold til mange af de andre VM-nationer hvad angår kvalitet. Nationen besidder ikke spillere med topniveau i international fodbold, hvilket betyder, at holdet let kan blive overrumplet på tempo og i de individuelle dueller.

Historisk har “All Whites” også haft problemer med målproduktionen mod stærkere modstandere, og det kan blive en udfordring i denne gruppe, hvor profilen i front, Chris Wood, kommer ind til slutrunden ude af form og med få spilleminutter under vesten.

Forventninger til holdet

Det vil være en mindre sensation, hvis New Zealand for første gang i historien formår at spille sig videre fra gruppespillet.

Det bør i højere grad handle om at tanke værdifuld erfaring på dette niveau og vise sig positivt frem på fodboldens største scene.

Det er dog ikke utænkeligt, at to uafgjorte resultater i gruppe G kan føre til en plads i knockout-fasen, og den spinkle chance skal newzealænderne jagte, så længe den er til stede.

Profilen: Chris Wood

Chris Wood er med afstand holdets mest erfarne spiller i offensiven og bærer samtidig anførerbindet for sit land.

Den 34-årige angriber står noteret for 45 landsholdsmål i 88 kampe siden debuten i 2009. De 45 scoringer gør ham til nationens mest målfarlige mand nogensinde - med pæn afstand ned til Vaughan Coveny fra 1970’erne og hans 28 scoringer.

Wood har dog haft en enormt skadesplaget sæson i Premier League, hvor det kun blev til 3 scoringer i 15 kampe for Nottingham Forest efter 20 fuldtræffere i 36 opgør i fjor.

Kampprogram, New Zealand

Tuesday 16. June 2026

03:00 Iran - New Zealand


Monday 22. June 2026

03:00 New Zealand - Egypten


Saturday 27. June 2026

05:00 New Zealand - Belgien


Kampprogram, VM i Fodbold 2026

Kommentarer

Tilføj kommentar