18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tjekkiet ved VM: Analyse, kampe og odds

Tjekkiet ved VM: Analyse, kampe og odds

Kampprogram, Tjekkiet

Fuldt kampprogram

Tjekkiet fakta

Træner:
Miroslav Koubek (74 år)

Tjekkiet er tilbage ved VM i fodbold efter en dramatisk vej gennem playoff-kampene, hvor de som bekendt blandt andet sendte Danmark ud. Nu er spørgsmålet, om tjekkerne kan overraske igen og spille sig videre fra gruppe A.

' Se odds på Tjekkiet hos Campobet ⇒

Fakta om Tjekkiet

  • Placering på verdensranglisten: 41
  • Antal VM-deltagelser: 1 gang tidligere som selvstændig nation
  • Antal VM-titler: 0 (de røg ud efter gruppespillet i Tyskland i 2006)
  • VM-gruppe: A

Odds på Tjekkiet

Deltager Højeste odds Bookmaker
Tjekkiet vinder VM 351.00 Betoro
Tjekkiet når finalen 90.00 Betinia
Tjekkiet når semifinalen 27.00 Quick Casino
Tjekkiet vinder gruppe A 3.25 Stake.dk

Se flere odds på Tjekkiet ved VM her: Odds på VM i fodbold 2026.

Tjekkiets vej til VM

I de gode gamle dage var Tjekkoslovakiet i to VM-finaler, men tabte dem begge i 1934 og 1962 til henholdsvis Italien og Brasilien.

Som selvstændig nation bliver sommerens slutrunde dog kun tjekkernes anden optræden på den største scene, og mange herhjemme har nok ikke de varmeste følelser for Miroslav Koubeks tropper, da de som bekendt slog Danmark ud i den sidste og afgørende playoff-kamp tilbage i marts måned.

Spørgsmålet er så, om de rider videre på bølgen og kan lave larm i gruppe A mod værterne fra Mexico samt Sydkorea og Sydafrika, eller om det tvivlsomme niveau og spil som kom til udtryk tidligere på foråret, bliver udstillet i det største vindue af dem alle?

Tjekkiet blev klar til sommerens VM-slutrunde via omveje og indløste først billetten som én af de allersidste nationer.

I efterårets VM-kvalifikation endte man på andenpladsen i gruppen med 16 point for 8 kampe - 6 point færre end kroaterne, der i sikker stil tog sig af førstepladsen.

Patrik Schick (4 mål), Adam Karabec, Tomas Soucek og Vaclav Cerny (2 mål) kom alle på måltavlen mere end en gang undervejs i kvalifikationen, hvor det blev til sejre over gruppens tre øvrige nationer; Færøerne, Gibraltar og Montenegro.

Andenpladsen medførte en række playoff-kampe mod først Irland og sidenhen Danmark - begge afgjort efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Tjekkerne indleder VM-slutrunden d. 11. juni i Zapopan i Mexico, hvor Sydkorea er modstanderen. Herefter gælder det Sydafrika i Atlanta d. 18. juni, mens Tjekkiet slutter gruppespillet mod værterne fra Mexico d. 24. juni på Estadio Azteca i Mexico City.

Styrker

Tjekkiets største styrke er den kollektive disciplin. Holdet er velpolstret, taktisk afklaret og svært at spille imod, især når modstanderen forventes at tage initiativet.

Fysikken er markant på stort set alle positioner, og holdet er stærkt på dødbolde – både offensivt og defensivt. Midtbanen arbejder hårdt uden bold og lukker rum effektivt, mens angrebsspillet ofte er direkte og uden unødige berøringer.

Derudover har Tjekkiet vist en tydelig mental robusthed. De vakler sjældent i modgang og har gentagne gange vist evnen til at stå imod pres i afgørende faser af kampene.

Svagheder

Den mest åbenlyse svaghed er manglen på kreativitet centralt i banen. Når Tjekkiet møder lavtstående modstandere, kan holdet få svært ved at åbne kampene, og meget afhænger af dødbolde eller individuelle præstationer. Hertil er der for lidt fart, tekniske færdigheder og de har ikke længere en kantspiller eller frontmand i absolut verdensklasse som tidligere med Tomas Rosicky, Pavel Nedved eller Jan Koller.

Truppens bredde er også begrænset sammenlignet med de største nationer. Skader eller karantæner til nøglespillere kan hurtigt sætte tydelige spor i udtrykket. Hertil er det ganske få spillere, der til daglig slår sine folder uden for den tjekkiske landegrænse - og de der gør, gør det i mindre europæiske klubber.

Endelig kan det direkte spil blive forudsigeligt mod taktisk stærke modstandere, der formår at neutralisere den første duel og tage kontrol over andenboldene.

Forventninger til holdet

Tjekkiet går ind til VM-slutrunden uden det store ydre pres – en rolle, der historisk har passet dem glimrende. Avancement fra gruppespillet vil blive betragtet som en stor succes, mens et tidligt exit ikke vil blive opfattet som et svigt - i modsætning til EM i 2024, hvor sidstepladsen i gruppen med Portugal, Tyrkiet og Georgien blev betegnet som en mindre katastrofe.

Uden det store forventningspres på sig kan Tjekkiet blive et ubehageligt bekendtskab i gruppe A. De har både organisationen og kynismen til at straffe modstandere, der undervurderer dem eller mister tålmodigheden undervejs i kampene.

Profilen: Patrik Schick

Selvom han er blevet 30 år gammel kommer angriberen fra en sæson i Leverkusen, hvor det blev til hele 16 scoringer i Bundesligaen for holdet, der endte på sjettepladsen i tabellen.

Også på landsholdet er Schick det altoverskyggende referencepunkt. Når holdet har brug for mål, luftstyrke eller evnen til at holde fast i bolden højt i banen, falder blikket næsten automatisk på ham.

Schick er ikke en angriber, der deltager meget i opspillet, men hans timing i feltet, fysik og afslutningsevner gør ham ekstremt værdifuld i det tjekkiske system. Ved tidligere slutrunder har han vist, at han kan levere på den største scene, bedst eksemplificeret ved EM-slutrunden i 2021, hvor det blev til 5 scoringer, inden tjekkerne røg ud til Danmark i kvartfinalen.

25 mål i 52 landskampe totalt vidner også om, at han har niveauet til at begå sig blandt de bedste - når fysikken tillader det.

Tjekkiet fakta

Træner:
Miroslav Koubek (74 år)

Kampprogram, Tjekkiet

Kampprogram, VM i Fodbold 2026

Kommentarer

Tilføj kommentar