Panama ved VM: Analyse, kampe og odds
Kampprogram, Panama
Thursday 18. June 2026
01:00 Ghana - Panama
Wednesday 24. June 2026
01:00 Panama - Kroatien
Saturday 27. June 2026
23:00 Panama - England
Fuldt kampprogram
Panama kommer næppe til VM 2026 for at imponere med sprudlende offensiv fodbold. Til gengæld har Thomas Christiansens mandskab opbygget et ry som et disciplineret og hårdtarbejdende hold, der kan gøre livet svært for enhver modstander. I gruppe L med England, Kroatien og Ghana er forventningerne til holdet dog begrænsede.
Spil på Panama ved VM hos Betoro ⇒
Fakta om Panama
- Placering på verdensranglisten: 33
- Antal VM-deltagelser: 1 gange tidligere
- Antal VM-titler: 0 (bedste resultat – røg ud i gruppespillet i 2018)
- VM-gruppe: L
Odds på Panama
| Væddemål | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Panama vinder VM | 501.00 | |
| Panama går videre fra gruppespillet | 3.20 | |
| Panama får over 1,5 point i gruppespillet | 1.85 | |
| Panama vinder Gruppe L | 51.00 |
Find flere odds på Panama og de andre hold ved VM her: Odds på VM i fodbold 2026.
Panamas vej til VM
De huskes nok bedst som et hårdt og brutalt indslag, da de VM-debuterede for otte år siden i Rusland, og spørgsmålet er, om snakken ikke bliver meget af det samme, når Panama engang er færdige ved denne slutrunde?
Mandskabet trænes af dansk/spanske Thomas Christensen, så det er måske værd at holde et ekstra øje med den mellemamerikanske nation, der virkelig skal strikke tre gode kampe sammen mod England, Kroatien og Ghana, hvis de skal videre fra gruppen.
Panama har på overlegen vis udnyttet, at det udvidede VM-format har givet ekstra pladser til det mellemamerikanske kontinent.
Panama var udset som favoritter både i sin indledende gruppe foran Nicaragua og det afgørende gruppespil foran Surinam. Sidstnævnte udøvede Panama hård modstand i to tætte indbyrdes kampe i det afgørende gruppespil, begge endte uden en vinder.
I sidste spillerunde snublede Surinam med et nederlag i Guatemala, mens Panama sikkert slog El Salvador 3-0 hjemme i Panama City. Dermed sikrede Thomas Christiansens mandskab sig en direkte billet til sommerens VM.
Ved slutrunden er Panama havnet i en meget vanskelig pulje med England, Kroatien og Ghana. Den bedste sejrschance må formodes at være i første kamp mod Ghana i Toronto d. 17. juni, hvorefter der venter to store opgaver mod Kroatien og England.
Styrker
Dansk-spanske Thomas Christiansen råder ingenlunde over en trup spækket med verdensstjerner, men relationerne og landsholdserfaringen hos Panama er uhørt stærke.
Intet hold til VM har spillet med en højere gennemsnitsalder i kvalifikationen end Panama, der i sin trup råder over fire spillere med minimum 100 landskampe og hele ti spillere derudover med minimum 50 landskampe.
Det er særligt i den defensive ende, at den mellemamerikanske nation excellerer med stærke spillere som Amir Murillo fra Besiktas og José Córdoba fra danskerklubben Norwich.
Panama indkasserede blot fem mål i ti kvalifikationskampe, og har siden seneste VM nået kvartfinalen ved Copa America og finalen ved Gold Cup – de to turneringer er Syd- og Mellemamerikas pendanter til EM.
Svagheder
Panamas tre mest scorende spillere i landsholdshistorien er alle tre stoppet siden nationens seneste og hidtil eneste VM-deltagelse i Rusland i 2018.
Særligt målførende Luis Tejada og toeren på listen, Blas Pérez, har efterladt sig en stor offensiv arv hos Panama, som vel aldrig rigtigt er blevet løftet. Hverken i det indledende eller afgørende gruppespil i VM-kvalifikationen scorede nogen Panama-spillere flere end to mål.
De tre tomålsskytter fra de to kvalpuljer spiller i mexicanske Juarez, ecuadorianske Universidad Católica og chilenske Universidad de Concepción.
Meget peger derfor i retningen af, at det er holdets defensive stabilitet, som skal tage fusen på de store nationer ved denne slutrunde.
Forventninger til holdet
Panama er grundet sin svære gruppe blandt de fem største favoritter hos bookmakerne til at ryge ud allerede efter gruppespillet.
Der skal måske ikke mere end en enkelt overraskende sejr til for at sende Thomas Christiansens mellemamerikanere videre, og opgøret mod Ghana kan trods afrikanernes favoritværdighed sagtens ende med at blive helt tæt og jævnbyrdigt.
Panama røg ud med tre nederlag og en målscore på 2-11 ved nationens hidtil eneste VM i 2018, hvor man ligeledes mødte England. Den kamp tabte Panama med hele 1-6. Harry Kane scorede hattrick.
Profilen: Aníbal Godoy
Det er svært at komme udenom det defensive midtbaneanker Aníbal Godoy, når man taler landsholdsfodbold og Panama. Den notorisk solide anfører har båret bindet de seneste fem år, og er nu oppe på hele 159 landskampe for Panama. Det er flest af alle i nationens historie.
Der er flere kampe i vente ved denne slutrunde for Godoy, der til dagligt er holdkammerater med danskerflokken i San Diego i den amerikanske MLS.
Godoy er en hårdtarbejdende og hårdtspillende central midtbanespiller, der binder Panamas landshold rigtigt godt sammen. I en af Panamas rigtigt gode perioder under den nuværende landstræner, dansk/spanske Thomas Christiansen, fik Godoy syv gule kort i otte landskampe henover en periode på tre måneder - og det beskriver meget godt, hvad man kan forvente at se fra midtbanespilleren.
Kampprogram, Panama
Thursday 18. June 2026
01:00 Ghana - Panama
Wednesday 24. June 2026
01:00 Panama - Kroatien
Saturday 27. June 2026
23:00 Panama - England
Kampprogram, VM i Fodbold 2026
Tilføj kommentar