VM 2018: Her er landenes straffesparksskytter

En af de største chancer, man kan få i fodbold, er straffespark. BetXpert har gennemgået alle de 32 VM-landes kvalifikationskampe for at finde frem til, hvilke spillere der har størst sandsynlighed for at sparke straffespark ved VM i fodbold 2018 i Rusland.

Sparket fra 11-meterpletten er en helt særlig disciplin i fodboldspillet. Alt presset hviler på skytten, hvorimod målmanden har alt at vinde. I tætte kampe, som der ofte vil være ved en VM slutrunde, kan straffesparket være forskellen på succes eller fiasko. Det kræver en vis mental ”coolness” at mestre denne disciplin.

Det er ikke altid, at det er spilleren med den bedste sparketeknik, eller ham, der scorer flest mål, der vælges som straffesparkskytte. I situationer med særligt meget pres på skytten, kan det nogle gange være, at det er en spiller med mere rutine og erfaring, der ender med straffesparkseksekveringen.

Som better kan det være meget værdifuldt at være klar over, hvem der skyder straffespark for de respektive lande. Det kan være den afgørende faktor for, hvem der ender med at blive VM topscorer. Ligesom det naturligvis også kan være gavnligt, hvis man vil sætte væddemål på almindelige målscorerspil. Det kan ligeledes være særdeles nyttigt, hvis man deltager i de forskellige former for managerholdskonkurrencer, der kører under VM.

Læs en detaljeret analyse af Danmarks VM-hold her. 

De 32 VM-holds straffesparksskytter

I følgende oversigt har vi samlet vores bud på VM-holdenes straffesparksskytter. Vurderingerne er lavet på baggrund af en blanding af objektive facts og subjektive vurderinger.

De objektive facts består primært af, hvem der har taget holdenes straffespark i VM-kvalifikationen og i andre landskampe. I tilfælde med tvivl om sparkerne er der også skelet til, hvor mange straffespark spillerne har taget for deres klubhold. Vi har ligeledes undersøgt om de tilfælde, hvor en ny spiller har taget straffespark, har været i situationer, hvor den faste skytte ikke var på banen.

Der er dog naturligvis ingen garantier for, at det er netop disse spillere, der vil træde op til 11-meterpletten til VM. Som vi har været inde på, så er der mange faktorer, der kan ændre på beslutningen om, hvem der skal bære ansvaret. 

Ud for hver spiller har vi angivet, hvor mange straffespark spilleren har scoret på i landsholdssammenhæng siden den 1. januar 2014 (ikke medregnet straffesparkskonkurrencer). Det efterfølgende årstal indikerer, hvornår spilleren sidst har sparket et straffespark for sit land. Tallet yderst til højre indikerer, hvor mange straffespark holdet fik i VM-kvalifikationen.

¹ - Saudi-Arabien: Svært at vurdere. Al Sahlawi er klar topscorer. Men Al-Abed sparkede de seneste straffespark pga. fravær af Al-Sahlawi.

² - Uruguay: Tæt på dødt løb imellem de to. Cavani har dog været primær skytte og været træfsikker, men Suarez' mange karantænedage i starten af kvalifikationen har spillet ind. Dagsform kan være afgørende.

³ - Iran: Svært at vurdere - kommer an på dagsform.

⁴ - Kroatien: Begge kan sparke. Modric er dog førstevalg, men dagsform kan ændre det.

⁵ - Brasilien: Svært at spå om andetvalget. Kommer an på dagsformen.

⁶ - Sydkorea: Selvom Son endnu ikke har scoret på straffespark for Sydkorea, så vurderer vi, at hans store stjernestastus sætter ham forrest i køen

⁷ - Japan: Generel usikkerhed om straffesparksskytterne. Træneren har i de seneste kampe på kontroversiel vis fravalgt de store stjerner Honda og Kagawa i startopstillingerne. De kan dog være tilbage til VM-slutrunden.

Vi kan udfra tabellen se, at nogle af de mest træfsikre straffesparksskytter i landsholdsregi siden 2014 er Mile Jedinak fra Australien (10/10), Robert Lewandowski fra Polen (7/7) og Gylfi Sigurdsson fra Island (6/7). Belgiens Hazard, Mexicos Guardado, Marokkos Zyiech og Uruguays Cavani er også særdeles sikre skytter, og de har alle scoret på fem ud af fem spark siden 1/1-2014.

Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at nationer som Spanien og Tyskland ikke har fået et eneste straffespark i løbet af VM-kvalifikationen. Man kunne ellers nemt forestille sig, at deres offensive stil og generelle dominans på boldbesiddelse ville føre til mange situationer i modstanderens straffesparksfelt, der ville resultere i et straffespark. 

Ovenstående liste er naturligvis åben for debat, hvis der sidder nogen derude, der har indsigt i de enkelte holds straffesparksskytter og mener, at nogle vores bud ikke holder stik.

Se Danmarks VM-trup her. 

Hvad kan påvirke valg af straffesparksskytte?

Alle hold vil altid have aftalt på forhånd, hvem der sparker holdets straffespark, og hvem der er backup for den faste skytte. Der kan dog være mange faktorer, der kan medføre, at det alligevel ikke er den faste skytte, der tager sig af sparket. Følgende særlige omstændigheder i en kamp kan påvirke, hvem der sparker:

Er det sent i kampen?

Hvis straffesparket tildeles sent i kampen, så kan træthed hos den enkelte spiller være afgørende for, om han føler sig klar til at sparke. Det ses dog oftest i forlænget spilletid eller straffesparkskonkurrencer.

Kender skytten målmanden?

Situationen kan være således, at den faste skytte kender målmanden, han står overfor, fra sit klubhold. Det kan måske virke motiverende for nogle skytter, men for andre kan det være et problem, at målmanden kender for meget til, hvordan skytten sparker.

Hvem blev straffesparket begået mod?

Overtro kan indimellem gøre, at spillere ikke vil sparke et straffespark, hvis det er begået imod dem selv. Det kan i nogle tilfælde også være, at forseelsen, der førte til straffesparket, har gjort, at spilleren føler sig for medtaget til at sparke lige bagefter.

Hvor afgørende er sparket?

Hvis sparket er særligt afgørende som i en VM-finale, hvor stillingen er 0-0, så kan det psykologiske pres blive for stort for nogle spillere, så de ikke føler sig rustet til at sparke. I sådanne tilfælde vil det ofte være spillere med større erfaring og rutine, der overtager.

Hvis sparket ikke er specielt afgørende, og holdet eksempelvis allerede fører stort, så kan den faste skytte nogle gange vælge at tildele opgaven til en spiller med personlige motiver for at få scoret. Det kan være til en spiller, der jagter VM topscorertitlen, eller til en spiller der i særlig grad har brug selvtillid og derfor vil få særlig gavn af at få scoret.

Sidstnævnte eksempel så vi i Danmarks sidste playoff-kamp mod Irland. Her var VM-billetten allerede i hus, da Danmark førte 4-1 sidst i kampen og fik tilkendt et straffespark. Christian Eriksen er Danmarks normale faste skytte og havde allerede scoret tre mål i kampen, men han overlod bolden til Nicklas Bendtner, som ikke havde scoret på landsholdet længe.

Straffespark ved de seneste VM-slutrunder

I tabellen herunder ses en oversigt over det samlede antal straffespark og mål på straffespark fra de seneste VM-slutrunder.

Straffespark ved de seneste EM-slutrunder

I tabellen herunder ses en oversigt over det samlede antal straffespark og mål på straffespark fra de seneste EM-slutrunder. 

I forhold til antallet af straffespark ved slutrunderne så er det værd at notere sig, at der er flere hold med til VM end til EM. Det giver flere kampe, og deraf naturligt nok også flere tildelte straffespark. Til VM deltager 32 hold, hvorimod der ved seneste EM i 2016 deltog 24 hold. Ved EM-slutrunderne før 2016 var antallet af deltagende hold kun 16.  

Den seneste VM-slutrunde i Brasilien i 2014 skilte sig ud i forhold til udnyttelsesprocenten af straffesparkene. Her blev kun et enkelt spark ud af 13 misbrugt. Det gav en scoringsprocent på straffesparksforsøgene på 92,31 %, hvilket må siges at være meget højt. Ved den forrige VM-slutrunde i 2010 i Sydafrika endte den samlede scoringsprocent på straffesparksforsøgene på kun 60 %. Ved netop slutrunden i 2010 var der stor debat om bolden, der blev benyttet. Den blev kritiseret for at opføre sig væsentligt anderledes i luften end andre bolde. Om dette er grunden til den lave scoringsprocent ved denne slutrunde, kan der selvfølgelig kun gisnes om, men det kan være en forklaring.  

Husk også at læse i vores store VM-sektion, hvor vi har et massivt fokus på årets største fodboldbegivenhed.