Tennisturneringen Rom Masters spilles 12.-19. maj. Læs Lars Baes' gennemgang af favoritter og outsidere hos henholdsvis kvinder og mænd...
De afgørende kampe i Madrid er ikke engang påbegyndt, og alligevel skal vi allerede til at vende snuden videre mod næste store grus-skridt på tennis-touren. Sidste store styrkeprøve inden French Open foregår i Rom – en turnering, hvor tilskuerne plejer at leve sig ekstra godt ind i kampene, og efter sigende skulle der være solgt godt ud af billetterne til årets turnering.
Førsterunde-kampene går sandsynligvis i gang mandag, men muligvis spilles nogle af dem søndag. Under alle omstændigheder vil de, der stadig er med i Madrid, nok få lov til at springe første runde i Rom over.
Her følger en optakt der gennemgår single-rækkerne i Rom. Først kigger vi på kvinderne (WTA), og så er det mændenes tur (ATP). Sidstnævnte er ved at blive redigeret og smides ind senere i dag.
Scroll ned eller brug følgende genvejs-links:
WTA/Spindesiden: Sharapova igen?
Hvordan gik det i 2012?
2013 - fakta
Tre favoritter
Outsideren
Hold øje med...
Hold fingrene fra...
ATP/Sværdsiden: Nadal eller Djokovic?
Hvordan gik det i 2012?
2013 - fakta
To favoritter
Outsiderne
Hold øje med...
Hold fingrene fra...
Tips
Du kan følge BetXperts tennistips her:
Hvor er der værdi outright?
I skrivende stund er det stadig ikke muligt at spille outright på turneringen, men når bookmakerne har sat odds på turneringsvinderen, vil jeg enten få denne optakt opdateret eller tilføje lidt i kommentarfelterne til optakten.
WTA:: Kan Sharapova generobre Roms trone?
Modsat det spanske publikum, som primært har de mandlige spillere at juble over, så har italienerne en lang nyere historie af flotte resultater inden for kvindetennisen – lige fra Federation Cup-titel til Schiavones French Open-sejr. Faktisk har man en lang række af topspillere i folden; Errani, Vinci, Schiavone, Pennetta og derudover har man flere unge spillere som Giorgi og Burnett på vej.
Turneringen ligger som bekendt meget tæt op af turneringen i Madrid, og selv om der er bye i første runde for de otte højest seedede, som også ofte er dem, der har været rigtigt langt ugen før i Madrid, så er det et temmelig hårdt program, og det er ikke alle, der synes, det er lige vigtigt at give den fuld skrue i denne turnering, hvis ellers man føler, at formen sidder, hvor den skal.
Sidste år så vi bl.a. Azarenka trække sig fra turneringen før tredje runde og Serena trække sig før semifinalen. Det gav plads til de næste i hierakiet, og Sharapova endte med at tage titlen efter en gyser af en finale mod den på daværende tidspunkt regerende French Open-mester, Li Na.
Rom WTA
Både mændenes og kvindernes udgave af turneringen går helt tilbage til 1930, og bortset fra en afbrudt periode fra 1936-1949 som følge af Anden Verdenskrig, har turneringen været trofast afviklet hvert år for begge køn.
Med danske øjne knytter der sig en lille ”sjov” historie til annalerne, eftersom den sidste turnering (i 1935) på spindesiden inden Krigen gav dansk turneringssejr ved Hilde Sperling. Sperling var datidens store grusstjerne, og det skal næsten også med, at hun kun spillede som dansker, fordi hun et par år forinden havde giftet sig til statsborgerskabet. Oprindeligt var Hilde Sperling af tysk nationalitet, og hun regnes stadig i dag som en af de bedste tyske spillere nogensinde.
I nyere tid har turneringen været domineret af store stjerner som Conchita Martinez (4 turneringssejre), Sabatini (4), Hingis (2), Mauresmo (2), Seles (2), Jankovic (2) og Sharapova (2). I 2011 parallellagde man de to turneringer (ATP og WTA) i kalenderen, og det har selvfølgelig gjort, at der er flere folk til kampene samtidigt med at programmet generelt bliver mere interessant med en hulens masse topkampe på kun én uge.
Hvordan gik det i 2012?
Turneringen sidste år var bl.a. præget af de to retirements fra Azarenka og Serena Williams, men derudover markerede turneringen også startskuddet for Sharapovas nye grusæra. I skrivende stund er hun oppe på 19 sejre på grus i træk, og turneringen i Rom var hendes første i den perlerække af imponerende resultater. Efter at have siddet over i første runde af turneringen slog hun gode spillere som McHale, Venus, Ivanovic, Kerber og Li Na på vej mod tronen, og særligt finalen mod den kinesiske stjerne var sindsoprivende ved 7-5 i afgørende sæts tiebreak. En bedre afslutning på en turnering kan man som tilskuer vel næppe få.
De helt store overraskelser stødte vi ikke på sidste år. Pennetta nåede kvartfinalen, og da hun i forvejen er rutsjet langt ned af ranglisten pga. skader, så skal hun nok håbe på et mirakel i lodtrækningen i år, hvis ikke hun skal miste en masse yderligere point.
Turneringen anno 2013 – fakta
Der spilles som altid både single og double i turneringen.
Antal spillere: 56
Præmiesum: 2,369,000.00 euro
Top 8 seedninger (uofficielt):
1. Serena Williams
2. Sharapova
3. Azarenka
4. Radwanska
5. Li Na
6. Kerber
7. Errani
8. Kvitova
Wild Cards:
1. ?
2. ?
3. ?
4. ?
Lodtrækningen
Lodtrækningen foreligger endnu ikke, men den vil være tilgængelig lørdag eller søndag på WTA’s hjemmeside. Den vil også være at finde på den fremragende ATP/WTA-applikation til smart phones, så snart den er foretaget.
Hvis muligt kommenteres der på lodtrækningen af undertegnede enten direkte i denne optakt eller i kommentarfelterne hertil, ligesom det selvfølgelig også anbefales tennisinteresserede brugere af BetXpert.com at give deres besyv med.
Favoritterne
Jeg har tre favoritter til titlen, og det er nok ikke så overraskende verdens tre bedste: Serena, Sharapova og Azarenka.
Azarenka er faktisk umiddelbart mit bedste spil outright, selv om oddsene endnu ikke er kendte. Skal man måle oddssætningen ud fra, hvordan markedet lå ved turneringen i Madrid, så kan vi godt forvente odds 7-8 stykker på hviderusseren, og det er faktisk spilbart i min bog. Med både lange turneringer for Serena og Sharapova som optakt til Rom, så kunne jeg godt forestille mig Azarenka ramme noget, der minder om hendes normale niveau i Rom.
Hun har døjet med skader i en stor del af sæsonen, men jeg synes egentlig, hun ramte bolden fint i sejren over Pavlyuchenkova og nederlaget i tre sæt til Makarova. Det er selvfølgelig aldrig tilfredsstillende for en spiller af hendes kaliber at ryge ud i tredje runde i en stor Premier-turnering til en spiller som Makarova, men jeg har en idé om, at det ikke er træf men kamptræning, hun mangler. Både mod Pavlyuchenkova og Makarova var hun modsat normen mentalt svag i afgørende situationer, og hun smed nogle massive føringer mod Pavlyuchenkova samt 3-1 i tredje mod Makarova.
Serena Williams er som altid med forrest i favoritfeltet, og det vil hun naturligvis også være hos bookmakerne denne gang. Men Rom er ingen drømmeturnering for hende historisk set. Kun én gang (i 2002) har hun stået øverst på sejrsskamlen, og en samlet rekordliste i Rom på 26-10 virker ikke skræmmende for nogen. Sidste år trak hun sig før semifinalen med skade, og hun var forfærdelig efterfølgende i French Open, hvor hun tabte til Razzano i første runde.
Serenas resultatform i år er god. Hun vandt grusturneringen i Charleston, og i denne uge i Madrid, hvor hun er forsvarende mester, er hun indtil videre nået til semifinalen. Det har dog ikke været uden problemer indtil videre, og det er langtfra imponerende at være i problemer mod spillere som Lino, Medina-Garrigues og Putintseva. Serena plejer at spille sig i form i løbet af en turnering, men jeg synes ikke helt, hun har løftet sig, som hun plejer, og generelt virker hun i de lidt pressede situationer en smule irriteret over at være på banen, og gestikulerer i vanlig stil med hænderne i ”Så se dog lige, hvor nemt det er”-stil, hver gang hun laver en vigtig vinder.
Sharapova ser virkelig god ud i Madrid i denne uge, og vinder hun den turnering, så går hun ind til turneringen i Rom som ny verdensetter for første gang i næsten ét år. Hun har vundet tyve gruskampe i træk, og efter hun spillede sig i form under turneringen i Stuttgart, som var fyldt med en masse bump på vejen for hende, så har hun udvist magtdemonstration hele vejen frem til semifinalerne i Madrid. Tidligere lignede hun Bambi på glatis på grus, men i dag har hun fået bedre styr på sine bevægelser på underlaget, og selv om det stadig ser lidt akavet ud for hende, når hun skal glide, så har hun så megen power i sit grundspil, at de fleste spillere slet ikke formår at få hende bevæget.
Jeg tror ikke, at Sharapova tanker noget som helst i Rom. Hun er forsvarende mester i turneringen, hun er muligvis ny verdensetter, hun kører på en fantastisk grusstime, og hun er bare generelt typen, som yder 100% hver gang. Det er ikke altid, hun rammer dagen (hvilke sportsfolk gør også det?), men hun forsøger altid efter bedste evne, og derfor er hun gerne et godt mål at sætte sine penge på – de spillere, der knokler for ens penge, er de bedste – de kan jo trods alt ikke gøre mere, end de gør.
Outsideren
I denne uge har jeg kun én seriøs outsider til titlen, og det drejer sig her om kinesiske Li Na. Hun vandt French Open i 2011, hun er en fremragende grusspiller, hun har spillet en generelt god sæson, hvor hun efter min mening var turneringens bedste spiller i Australian Open, selv om hun endte med at tabe finalen, og så var hun millimeter fra at vinde her i Rom sidste år, hvor hun som tidligere nævnt tabte 7-6 i afgørende sæt mod Sharapova (7-5 i tiebreaken).
Hun skuffede mig gevaldigt i Madrid i denne uge, hvor det blev til et klokkekart nederlag til Madison Keys i sin første optræden i turneringen. Hun spillede en god turnering på grus i Stuttgart for nogle uger siden, så jeg vælger ikke at lægge alt for meget i nederlaget til Keys, selv om det nok har fået mig til at flytte hende fra favoritfeltet til niveauet under. Hendes træner, Henins tidligere træner Carlos Rodriguez, har netop formået at omstille hende fra én, der bare smasker til boldene uden særlig omtanke, til én der spiller mere varieret og med mere margin og spin på grundslagene.
Hold øje med…
I denne sektion har jeg valgt at medtage to spillere, som er i god form og har klaret sig fremragende på grus på tidspunkter i hver deres respektive karrierer. Den første, som jeg egentlig anbefalede at holde fingrene fra i Madrid, er italienske Sara Errani.
Først og fremmest har hun vist sig at være i bedre form, end jeg forventede. Hun har lige spillet sig i semifinalen i Madrid, og det endda ved at slå Makarova klart i to sæt. Dernæst har hun hjemmebanen i Italien at læne sig op ad, og de italienske tilskuere skal nok gøre deres for at bære hende langt frem i turneringen. Hun kan drive enhver til vanvid med sin varierede tennis og fantastiske hurtighed, og hun har ingen kvaler ved at slå høje topspundne bolde fra morgen til aften, hvis det er dét, der kan bringe hende sejren.
Hendes problem er alligevel, at hun mangler noget tempo ift. spillerne fra favoritfeltet, som hun stort set aldrig formår at presse det mindste. Derfor er det også med blandede følelser at anbefale Errani, for jeg tror ikke på, hun kan vinde turneringen, men jeg tror, hun kan gøre det godt på hjemmebanen – også selv om hun i Federation Cup, hvor man jo spiller for flaget, ikke gør det så godt, som hun efter mening bør.
Den anden spiller i denne kategori er igen i denne uge serbiske Ana Ivanovic, som udover at ligne en milliard også er begyndt at præstere på sit topniveau igen. Allerede i Stuttgart spillede hun fremragende, og jeg skal love for, at hun fortsætter sin fremmarch i Madrid i denne uge, hvor hun er min favorit til at slå Kerber i en kamp om en semifinalebillet.
Jeg ved ikke helt, om hun har overskuddet mentalt til at køre videre i Rom efter så lang en uge i Madrid – særligt fordi hun formentlig allerede skal i kamp tirsdag i første runde – men med det overskud som hun udviser pt., så forestiller jeg mig heller ikke hende smide noget som helst momentum på gulvet før French Open, som hun jo tidligere har vundet.
Hold fingrene fra…
Igen denne uge skal vi have fat i vores egen, Caroline Wozniacki, men uden at forklejne hendes evner på grus eller generelt, så er der vel næppe heller mange, som har tænkt sig at kaste penge efter hende pt. Hun ligger stadig lige akkurat i det fine top 10-selskab, men hun spiller bestemt ikke som en top 10-spiller, og hun taber grundlæggende til de fleste, som ligger i niveauet omkring top 20.
Nu er grus slet ikke hendes foretrukne underlag, selv om hun faktisk har gjort det ok tidligere her i Rom, så det er ingen katastrofe, at hun ikke topper for tiden, men det er nu alligevel sjældent (hvis nogensinde), vi har set så uinspireret en grussæson fra danskerens side, som vi gør i år. Personligt håber jeg meget på, hun præsterer her i Rom, for vi danske tennisfans trænger til lidt medvind snart, men jeg ser det overhovedet ikke ske.
Australske Samantha Stosur havde jeg store forventninger til før dette års grussæson, og de blev ikke mindre, da hun udraderede et par formstærke schweizere, Voegele og Oprandi, i Federation Cup på udebane. Dernæst fulgte så et sløjt nederlag til Jankovic i Stuttgart, men restitutionsperioden fra Federation Cup til Stuttgart var meget kort, så jeg lagde ikke så meget i det nederlag.
Det gør jeg til gengæld i det nederlag mod Suarez-Navarro i Madrid, som han udsatte sig selv for få dage tilbage. Niveauet var pinligt, og til trods for, at Navarro var vildt mærket af fatigue fra ugen før (og fik klø af Kanepi i næste runde), så kunne Stosur ikke sætte pointene sammen. Hun tabte vel kampens første 12 af 13 spillede point, og den indstilling og det træf hun diskede op med, giver mig kun negative forhåbninger til hendes niveau her i Rom. Det er ikke umuligt, hun kan spille sig i form undervejs i French Open, men jeg tvivler på, hun kan levere noget særligt her i Rom.
ATP: Gladiatorerne returnerer til Rom...
Den tredje og sidste store styrkeprøve med Masters 1000-rangering forud for French Open serves i gang søndag/mandag i Rom. En turnering som er fyldt med prestige, og en turnering der giver både spillere og tilskuere masser af ekstra krydderi i form af mode, musik og store kulinariske oplevelser. Tilskuerne er engagerede, og med Fogninis gode præstationer i Monte Carlo er der måske endda håb om italiensk avancement dybt ind i turneringen.
Djokovic vandt Monte Carlo, Nadal vinder formentlig Madrid (afgøres denne weekend), så hvem skal tage det afgørende stik af de to inden French Open? Hvis det da overhovedet bliver en af de to, der trækker det længste strå.
Federer har aldrig vundet i Rom, og han vil sikkert gerne melde sig ind i kampen om topplaceringerne efter sit lidt pinlige nederlag til Nishikori i kvartfinalen i Madrid. Men det er der nu nok mange, der vil, og jeg tror, at flere og flere spillere begynder at lugte blod. Den klassiske ”Top 4” med Djokovic, Murray, Nadal og Federer virker ikke usårlig længere. Nadal skulle have tabt mod Ferrer i Madrid, Berdych slog Murray ud, Dimitrov satte Djokovic på plads, og Nishikori sendte minsandten Federer hjem med 6-2 i afgørende sæt.
Madrid har dog ofte været fyldt med lidt overraskelser, mens Rom er lidt mere stabil på den front. Nadal har vundet turneringen seks gange og kommer muligvis med lidt ekstra selvtillid i bagagen efter Madrid, hvor han i skrivende stund har spillet sig frem til semifinalen.
Rom Masters 1000
Både mændenes og kvindernes udgave af turneringen går helt tilbage til 1930, og bortset fra en afbrudt periode fra 1936-1949 som følge af Anden Verdenskrig, har turneringen været trofast afviklet hvert år for begge køn.
I nyere tid har turneringen været domineret af de klassiske gruskonger, men eftersom det har været anset som den sidste og ultimative styrkeprøve forud for French Open, så har det ikke kun været de forventede spillere, som har domineret. Amerikanerne, som næsten altid er halvrustne i Monte Carlo, har på tidspunktet for Rom-turneringen næsten altid fået slået sig ind på gruset, og både Courier (som jo selvfølgelig var en gruskonge i sine velmagtsdage), Agassi og Sampras har vundet turneringen.
Muster vandt turneringen tre gange, Nadal har seks hak i bæltet, Djokovic to, men ellers er der faktisk mange forskellige, som har prøvet at triumfere en enkelt gang i Rom. Mantilla (slog Federer i dennes eneste Rom-finale), Ferrero, Norman (ny træner for Wawrinka), Rios, Kuerten, Moya, Agassi og Sampras. Stærke navne som vidner om en fantastisk turnering med en masse prestige.
Hvordan gik det i 2012?
Efter de farcelignende forhold i Madrid var det vist meget rart for spillerne at få fast grund under fødderne igen. I hvert fald var både Nadal og Djokovic revanchelystne og ivrige for at vise, at de spiller den bedste tennis, hvis de får de bedst mulige forhold. De to endte således i finalen mod hinanden, og hvor Djokovic i 2011 vandt over Nadal, så var det denne gang spanierens tur til at trække det længste strå med en finalesejr på 75 63. 2011 såede tvivl om Nadals dominans på grus, men 2012 gav ham et fast greb om grustronen, og det skyldtes ikke mindst sejren her i Rom, som blev fulgt op af endnu en sejr på Roland Garros.
Ellers forløb turneringen ret planmæssigt for de bedste spillere. Semifinalerne bestod af Nadal, Djokovic, Federer og Ferrer, og Murray stod vel for eneste negative ”overraskelse”, da han tabte i tredje runde til Gasquet. Nogen kæmpe overraskelse kan man nok ikke ligefrem betegne det som, men om ikke andet så endnu et eksempel på, at Murray har rigeligt at gøre med spillerne udenfor top 4 i disse grusturneringer.
Seppi var turneringens overraskelse til publikums store fornøjelse, men efter at have slået en storchokende Wawrinka (han missede 5-2 i tredje og 6-2 i tiebreak i tredje, så vidt jeg husker!), var der ikke mere brændstof i tanken, og han fik i kvartfinalen store klø af Federer. Oddsmæssigt var Mayers sejr over Raonic til lige i underkanten af odds 5 turneringens største overraskelse, men generelt set var der klart flest favoritsejre, hvilket måske kan indikere, at turneringen bliver taget meget seriøst af de bedste, eftersom det er sidste mulighed for at få nogen form og kamptræning i benene inden French Open.
Turneringen anno 2013 – fakta
Der spilles som altid både single og double i turneringen. Bryan-brødrene har vundet fire gange her i Madrid, men jeg vil her koncentrere mig om singleudgaven af turneringen.
Antal spillere: 56
Præmiesum: 2,646,495 euro
Top 8 seedninger (uofficielt):
1. Djokovic
2. Murray
3. Federer
4. Ferrer
5. Nadal
6. Berdych
7. Del Potro
8. Tsonga
Wild Cards:
1. ?
2. ?
3. ?
4. ?
Lodtrækningen
Lodtrækningen foreligger endnu ikke, men den vil være tilgængelig lørdag eller søndag på ATP’s hjemmeside. Den vil også være at finde på den fremragende ATP/WTA-applikation til smart phones, så snart den er foretaget. Hvis muligt kommenteres der på lodtrækningen af undertegnede enten direkte i denne optakt eller i kommentarfelterne hertil, ligesom det selvfølgelig også anbefales tennisinteresserede brugere af BetXpert.com at give deres besyv med.
Favoritterne
Det er ærligt talt lidt svært at finde ud af magtbalancen på herrernes tour i årets grussæson. Én ting kan alle nok være enige om, og det er, at Nadal og Djokovic kæmper om tronen, men jeg synes efterhånden, vi har fået en del beviser for, at top 4 inkl. de to nævnte er langt mindre suveræne i år, end de plejer.
Okay, intet har ændret sig ift. Murray, men efter de foreløbigt to afviklede Masters-turneringer på grus, kan vi opsummere, at Nadal har tabt til Djokovic, Djokovic har tabt til Dimitrov, Federer har tabt til Nishikori, Nadal burde have tabt til Ferrer (denne missede et slag, der mindede om en friløber uden målmand ved 6-5 30-15 i andet sæt) og Djokovic har tabt sæt til Youzhny og Monaco. Jeg synes, det trækker op til en spændende turnering her i Rom og ikke mindst to vildt neglebidende uger i Paris.
Nadal er favorit, og hvis han ellers vinder turneringen i Madrid, hvilket der er optræk til (jeg tror kun Wawrinka har en reel chance af de tilbageværende), så vil han komme ind til Rom, som endda temmelig stor favorit.
Han har vundet turneringen i Rom hele seks gange, og det er næsten skammeligt til den statistik at tilføje, at det ikke engang er en turnering, hvor han har været lige så suveræn som ved Monte Carlo, Barcelona og French Open. Det skal så dog nævnes, at han i 2008, hvor han tabte til Ferrero i første runde, havde hånden fyldt med vabler (mere end vanligt), og i 2011 var magtbalancen i disse Masters-turneringer allerede tippet til Djokovic’ fordel, hvorfor det dengang ikke rigtigt var nogen sensation, at Nadal tabte finalen til serberen (4-6, 4-6).
Jeg synes ikke, Nadal ligner sit gode gamle jeg overhovedet. I finalen i Monte Carlo var han i størstedelen af kampen udspillet af Djokovic, og den måde han smed andet sæt fra 6-5 på, var hovedløst og overraskende ift. det syn, man normalt har på Nadal i de situationer på grus.
I denne uge i Madrid har han været fint spillende, men det er ikke ekstraordinært overhovedet, og første gang han blev presset, var det tæt på at gå helt galt. Kvartfinalen mod Ferrer, som vel ikke engang er i sit livs form, burde have været endestationen. Ferrer var bedst i både første og andet sæt, og udnyttede med den mest simple taktik, at Nadals baghånd har været et halvynkeligt transportslag på det seneste.
Det er som om, Nadal ikke tror på, baghånden kan gøre noget for ham, og det er altså ikke nok kun at have en guddommelig forhånd. Måske det bare var en præstation under par for Nadal mod Ferrer, og man ikke skal lægge mere i det, men jeg er uanset langtfra så begejstret for Nadal i år, som jeg plejer at være.
Djokovic er den naturlige konkurrent. Igen. To gange har han vundet turneringen, og han kommer i optimalt god form efter at have slået Nadal i Monte Carlo. Eller hvad?
Nederlag til Dimitrov i Madrid efter at have haft gigantisk momentum med overlevelse af matchbold og krampe til Dimitrov i andet sæt… Dimitrov var fremragende, men det ligner alligevel ikke Djokovic at smide sådan en. Derudover vred han lidt rundt på anklen igen, så endnu engang er der et spørgsmålstegn ved den del af hans fysik op til turneringen.
Er anklen fin, så er jeg ret sikker på, Djokovic i Rom vil få nogle flere kampe i bæltet inden French Open, men giver den ham problemer eller bare den mindste smerte, så er det formentlig for risikabelt at udsætte sig selv for yderligere fare inden Paris.
Det kan dog vise sig at være nøjagtigt samme forløb med Djokovic her i Rom, som det var med ham i Monte Carlo. Her var der også tonsvis af spørgsmålstegn i starten af turneringen (ja, de mest stædige holdt endda fast i skadesspekulationer helt frem til finalen), men eftersom han fik spillet sig ind i turneringen og skaden tydeligvis var noget, der kun eksisterede på papir eller Twitter, så stod det klart, at han var storspillende og gik 100% efter titlen.
Den turneringssejr i Monte Carlo kan have givet ham vinger ift. det ultimative opgør mod Nadal, og dét at både Nadal og Djokovic ved, at Nadals æra i Monte Carlo blev brudt af Djokovic, kan have flyttet den mentale magtbalance til serbisk fordel.
Outsiderne
Det er meget svært at vælge nogle reelle konkurrenter ud til denne turnering, men selv om det går imod mange af mine parametre at anbefale ham, så er det bare svært at komme udenom Stanislas Wawrinka pt.
Han spiller simpelthen for vildt i år. Hans baghånd er uhyggelig, og det er lige før, jeg ser den som tourens bedste. Djokovic har måske nok mere stabilitet i sin, men Wawrinka kan simpelthen så meget med sin. Den fungerer fantastisk som transportslag, han kan skabe sindssygt meget fart med den både cross og longline, og så kan han vinkle den crosscourt helt ekstremt.
Jeg er meget begejstret for Wawrinka, og grunden til, at jeg så alligevel siger, at han strider mod nogle parametre er, at han har spillet så meget tennis på det seneste, at jeg normalt ville tro, han går død snart. Turneringssejr i Portugal fulgt op af semifinale i Madrid (som minimum), og han sidder ikke over i første runde i Rom…
Det lyder som et ret hårdt program i mine ører, men han har tidligere gjort det fantastisk i netop denne turnering, og kan han få restitueret, så kan den nyfundne selvtillid bære ham langt i turneringen. Men det kræver som sagt, at han føler sig fysisk klar og er villig til at gå langt i endnu en turnering inden French Open (der er en uges pause mellem Rom og French Open, så det taler formentlig for, at han giver Rom et seriøst skud).
Jeg tror ikke på Roger Federer til at vinde denne turnering, men han er naturligvis en seriøs konkurrent, og kender jeg ham ret, så har det tidlige nederlag til Nishikori i Madrid kun gjort ham endnu mere sulten, og man må vel egentlig også sige, at det er temmelig nødvendigt, at han får nogle flere kampe i benene inden French Open.
Ud over finalenederlaget til Mantilla i 2003 og et legendarisk finalenederlag til Nadal i 2006 (76 67 46 62 67) har Federer ikke stået i andre Rom-finaler, og det er egentlig ret uhørt for en mand af hans kaliber, som ellers i lange perioder var eneste reelle gruskonkurrent til Nadal, at han ikke har haft større succes i så stor og vigtig en turnering.
Som altid med Federer kan man ikke afvise ham, og rammer han sit topniveau, mens Djokovic og Nadal præsterer lidt a la det, de gjorde mod henholdsvis Dimitrov og Ferrer i Madrid, så er der bestemt muligheder for at goat’en kan overraske og hive sin første titel hjem fra den italienske hovedstad.
Hold øje med…
Der er som tidligere nævnt flere spillere, som kan matche de bedste pt., og jeg synes, det er værd at holde et ekstra godt øje med en spiller som Grigor Dimitrov i Rom. Han spiller formidabelt pt. Var egentlig bedst i store dele af tresætsopgøret mod Nadal i Monte Carlo og slog Djokovic i Rom.
Bulgareren trives tilsyneladende fint med underdog-rollen, for det er ikke altid, han er lige stabil i favoritrollen. Nerverne har også spillet ham et puds flere gange, og ofte får han krampe i nogle ret intense momenter af kampene, men jeg tror, sejren over Djokovic (som dog til sidst blev ham foræret af serberen) kan flytte bjerge for ham.
For de loyale og engagerede italienske tilskueres skyld må man krydse fingre for en enkelt eller to lokale solstrålehistorier, og her ser jeg på herresiden kun muligheder for Andreas Seppi og Fabio Fognini. Det er meget usandsynligt at de kommer til at vinde turneringen, men er der én af dem, der får en gunstig lodtrækning, så tror jeg på succes og en mulig kvartfinale/semifinale for vedkommende.
Fognini har været mentalt formsvag på banen, siden han spillede fantastisk i Monte Carlo, hvor han nåede semifinalen, og i Madrid tabte han til Youzhny til trods for 5-4 40-0 i afgørende sæt! Kan han få hovedet med, så har han dog stadig så fint et træf for tiden, at han med den gode lodtrækning kan gå rigtigt langt.
Succes for Seppi er måske mere ønsketænkning, eftersom han ikke spiller vildt godt pt., men han har en kvartfinale fra sidste år, og han trives generelt fint på hjemmebanen, så jeg tror, han kan blomstre lidt igen i år…
Som jeg skrev i optakten til turneringen i Madrid, så er det måske lige hårdt nok mod Andy Murray at smide ham i denne kategori af spillere, man ligefrem skal gå helt udenom, men jeg forestiller mig heller ikke i Rom, at der vil være noget særligt at hente på ham i denne turnering.
Han vil være stor favorit mod dem, som han formentlig kun slår med nød og næppe, og jeg kan ikke se ham slå nogen som underdog. Han var dog med pil op i Madrid ift. turneringen i Monte Carlo, men det er stadig ikke godt nok, hvis han skal kunne spille med om pladserne helt frem til søndag.
Richard Gasquet virker til at have mistet pusten lidt. Det var simpelthen frygteligt, hvad han præsterede i Madrid mod Gimeno-Traver fra 3-2 og oppe med break i afgørende sæt. Fra det tidspunkt i kampen så jeg ham ikke tage kontrol i én eneste duel, og så er selv Gimeno-Traver altså stærk nok til at overtage styringen.
Jeg synes, han ligner en mand, der kunne have bedst af lidt restitution for så at komme tilbage til French Open, hvor han jo som altid har en plan om at spille sig frem til fjerde runde for så at ryge ud til en bedre spiller.
