18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Odds på ATP Rom og WTA

Opdateret
Klaus FEkspert Klaus F
Tidligere tennisspiller med en livslang interesse for tennis og sportsbetting.
Vis mere
Vis mindre
Kommentarer (8)

Vi er gået ind i den afgørende fase ved Masters-turneringen i Rom. Der er krise hos nogle topspillere her kort før French Open, mens andre har fundet storformen frem. Hos mændende er Alexander Zverev, Daniil Medvedev og Stefanos Tsitsipas tilbage af de højest rangerede. Hos kvinderne har Iga Swiatek og Aryna Sabalenka levet op til deres seedninger, mens spillere som Coco Gauff og Jelena Ostapenko presser på for overraskelsen. Det er her i den sidste del af Rom, at vi får det bedste spil at se fra spillerne på ATP og WTA Touren

Spil på Rom Masters hos Unibet

Odds på ATP Rom

Powerranking ved ATP Rom
 

1. Andrey Rublev har efter sit sammenbrud i Dubai, hvor han blev diskvalificeret i semfinalen, fundet en indre balance igen. Han udtalte i Madrid, at han har arbejdet meget på denne parameter. Det resulterede i, at han gik hele vejen ved Madrid Masters og vandt titlen. Rublev kommer til Rom med momentum. Det som trækker ned for Rublev er det stramme program i Madrid, og at han var syg i finalen mod Felix Auger Aliassime.

2. Casper Ruud havde et voldsomt run med tre grusturneringer i træk i foråret, hvor han nåede hhv. semifinalerne og to finaler. Der var træthedstegn at spore i Madrid, hvor han tabte i 4.runde til Felix Auger Aliassime. Ruud er et af de sikreste kort til at gå langt i Rom, men han har brugt mange kræfter i den første del af grussæsonen. 

3. Novak Djokovic prioriterer kun Grand Slams i øjeblikket. Den mest udfordrende for serberen er French Open. Både fordi den er fysisk krævende, men også pga. der er mange spillere med som han ikke er overlegen mod på grus. Djokovic har ikke spillet på grus siden midten af april, hvor han tabte til Casper Ruud i Monte Carlo. Djokovic har vundet Rom seks gange. 

4. Stefanos Tsitsipas fjernede forbandelsen over sig, da han vandt Monte Carlo. Grækeren fulgte op på denne titel med en finale i Barcelona. Eneste store skuffelse i denne  grussæson var hans tidlige exit i Madrid, hvor Thiago Monteiro overraskende slog ham ud i 2.runde. Tsitsipas var i semifinalen i Rom sidste år, og det langsomme underlag i den italienske hovedstad giver ham tiden til den sårbare baghånd, hvilket er vitalt. 

5. Daniil Medvedev var en af de mange, der måtte forlade Madrid som skadet. I kvartfinalen mod Lehecka kunne russeren ikke bevæge sig ordentligt. Medvedev har bygget et narrativ op omkring sig selv, at han ikke kan lide grus eller spille på det. Det er dog ikke hele sandheden: Medvedev er forsvarende mester Rom. 

6. Alexander Zverev tabte meget skuffende til Cerundolo i sidste uge i hans yndlingsturnering i Madrid. Zverev har både været i semifinalen og finalen i Rom, men tyskeren har meget at tænke på i øjeblikket. Der venter en retssag i de kommende uger i Berlin, hvor han er anklaget for vold. Det er svært at have den helt store tro på, at han går hele vejen i Rom. 

Outsiderne ved ATP Rom


Taylor Fritz viste igen i Madrid, at han er den bedste amerikaner på grus. Fritz fik dog hjælp er hurtige betingelser i Spanien, og det bliver ikke tilfældet i Rom, hvor banerne er markant langsommere. Der er potentiale for forbedringer i Rom, da Fritz aldrig har været længere end 2.runde. 

Jiri Lehecka gik hele vejen til semifinalen i Madrid inden, at han også blev ramt af en skade. Tjekken kunne med sine voldsomme server og flade spil profitere af betingelserne i Madrid. Hvis han kan få det spil til at fungere i Rom kan han godt skabe ravage i feltet. 

Francisco Cerundolo er en bundsolid argentinsk grusspiller. Cerundolo er uhyggelig stabil fra baglinjen og har ikke nogle svagheder. Sidste år nåede han kvartfinalen i Rom, og med den rigtige lodtrækning kan han gå et skridt videre i 2024. 

Grigor Dimitrov havde momentum efter hard court turneringerne i USA, men det momentum af aftaget og delvist forsvundet under grussæsonen. To sejre på grus i 2024 er ikke meget at bringe til årets tredje Masters 1000 på det røde underlag. Dimitrov har potentialet på grus, men det sidste mange års resultater for bulgareren i Rom indikerer, at det går en tand for langsomt til hans spillestil. 

Hubert Hurkacz har ikke vundet en kamp i Rom siden 2020. Polakken beror på sin store serv, og den bliver neutraliseret på de langsomme baner. Hvis vi får sol og varme i Rom som vejrudsigten indikerer vil han kunne få lidt hurtigere betingelser, der bør hjælpe ham. Hurkacz har vist, at kan præstere på grus, og spille lige op med de bedste. 

Rafael Nadal vinder ikke ATP Rom i hans nuværende tilstand, men når man har vundet French Open 14 gange og turneringen i Rom 10 gange, så er det en pligt at nævne den spanske legende. Nadal er lysår fra sit topniveau, men der var gode takter i Madrid for spanieren. Hvis han vinder nogle kampe og Holger Rune gør det samme, kan de to mødes i 4.runde.

Mandefald ved ATP Rom

De to største profiler i 2024 i form af Carlos Alcaraz og Jannik Sinner har begge meldt afbud til den prestigefyldte tennisturnering i Rom. 

Jannik Sinner blev skadet i hoften under turneringen i Madrid Masters, hvor han måtte opgive at spille kvartfinalen mod Felix Auger Aliassime. 

Carlos Alcaraz udtalte, at skaden i hans arm blev værre og værre for hver kamp i Madrid. Han var tydeligvis ikke på 100% i kampen mod Rublev. 

Hele tennisverdenen holder vejret og håber på, at de bliver klar til French Open, der begynder den 26.maj. 

Dansk deltagelse ved ATP Rom

Holger Rune nåede finalen i Rom sidste år. En flot præstation, hvor han slog Casper Ruud og Novak Djokovic på vejen. Det virker desværre til, at den version af Holger Rune ligger meget langt væk fra 2024 versionen. Rune har spillet 29 kampe i år, og i min optik har han spillet tre kampe på sit højeste topniveau: Da han slog Fritz i Indian Wells, og mod Dimitrov og Sinner i Monte Carlo. 

Det er ikke godt nok med de forventninger, man kan tillade sig at stille til en spiller, der er nummer 12 i verden. Rune går ind i en periode, hvor han skal forsvare en finaleplads i Rom, og en kvartfinale ved French Open. Gør han ikke dette, så falder han endnu længere ned på verdensranglisten, og det kan blive et brutalt dyk, da der er mange point i spil. 

Rune virker lidt i ubalance i øjeblikket. Den kaotiske trænersituation har sat sine spor negativt hos ham. Siden Indian Wells tilbage i midten af marts har Rune vundet to kampe sikkert, og det var mod middelmådige modstandere som Galan og Huesler. Ellers har han taget den hjem i tætte kampe og via en absurd god tiebreak-statistik. Hvis pendulet begynder at pege den forkerte vej i de tætte kampe, så kan vi få det helt store fald fra tinderne. 

Rune har brug for momentum, og det skal være i Rom. Alternativt går han ind til årets anden Grand Slam i en stor formkrise, og det har han ikke råd til. 

Du kan følge med på Holger Runes næste kamp i Rom, og du kan også livestreame Holger og se, hvordan danskeren klarer sig i Rom. 

Spilforslag til ATP Rom

Jeg går med stabilitet og højt bundniveau på grus med dette spilforslag: 

Casper Ruud til at vinde ATP Rom til odds 14,00 hos Danske Spil

  • Ruud har tre semifinaler i træk i den italienske hovedstad
  • Han er i halvdel med Djokovic, der ligger i odds 2,87, hvilket jeg er dybt uenig i. Ruud slog Djokovic i Monte Carlo
  • Ruud har været den bedste spiller på grus i 2024 med to finaler og en semifinale
  • Lodtrækningen i de første kampe kunne ikke være bedre
  • Det langsomme grus i Rom skal passe perfekt til Ruud

Selvom jeg er skeptisk på  Holger Runes vegne, så har jeg et spilforslag på ham i Rom. 

Følg ekspertens spilforslag hos Nordicbet

Odds WTA Rom

Big 3 ved WTA Rom

Vi har endelig fået noget kontinuitet på WTA-Touren, hvor tre spillere konsekvent dominerer:

Iga Swiatek den ubestridte mester på grus. Siden polakken brød igennem, da hun vandt French Open i 2020 er hendes statistik på grus 56 sejre og 6 nederlag. Det er kun Nadal i hans storhedstid, der kan fremvise lignende tal. Swiatek vandt Rom i 2021 og 2022. Kun en skade i kvartfinalen mod Rybakina sidste år kunne ødelægge hendes altdominerende dominans i Rom. WTA Rom er også den endelige test før French Open, der er sæsonens mål for Swiatek. Derfor er hun altid skarp i den turnering. Den polske stjerne kommer til Rom med en Masters 1000 titel i bagagen fra Madrid. 

Elena Rybakina vandt Rom i 2023. Hun er den største trussel til Swiatek i den italienske hovedstad. Hun kommer fra nogle kæmpe dramaer i Madrid, hvor hun efter en stor føring tabte 7-6 i tredje sæt til Sabalenka. I runden forinden havde hendes landsmand Yulia Putinseva hende helt ude i torvene med en 5-2 føring i tredje sæt. Rybakina har en skrøbelig fysik, derfor skal det tages med i ligningen, at hun lige har været langt i Spanien og spillet nogle opslidende kampe. 

Aryna Sabalenka virker til at have lagt den traumatiske oplevelse i Miami bag sig, hvor eks-kæresten begik selvmord. Hun spillede en fremragende turnering i Madrid, hvor hun var involveret i to episke kampe mod hhv. Rybakina og Swiatek, der begge endte i tredje sæt tiebreak. Men det skal bemærkes, at de hurtige betingelser er vigtige for Sabalenka. I Rom bliver det langsommere, hvilket kan blive et problem for vinderen af Australian Open. En semifinale fra 2022 er hendes bedste resultat ved WTA Rom, hvor hun generelt har skuffet. 

Outsiderne ved WTA Rom

Coco Gauff har en French Open finale på sit CV. Amerikaneren kæmper desværre med en meget sløj serv i øjeblikket, men hun samarbejder med den tidligere US Open vinder Andy Roddick for at forbedre den. Hvis hun får tingene til at spille kan hun drille Big 3, der kommer fra en lang turnering i Madrid. 

Madison Keys er ved at finde takterne igen. Amerikaneren, der er kendt for hendes ekstreme stabilitet ved Grand Slams er farlig på grus. Det viste hun i Madrid, hvor hun var i semifinalen. Keys slår uhyggeligt hårdt fra begge sider, og kan på sine bedste dage slå de fleste.

Ons Jabeur har ikke været den bedste udgave af sig selv siden nederlaget i Wimbledon finalen i 2023. Tuneseren været tydelig ift. at hun har andre prioriteringer i livet og gerne vil stifte familie. Hun har dog et mål om en Grand Slam inden. Der var lidt Jabeur anno 2022/2023 i Madrid, hvor hun spillede en god turnering og nåede kvartfinalen. 

Danielle Collins vil gerne have hurtigere betingelser end, hvad Rom kan byde på, men Collins kan spille på alle underlag. Hun har været i kvartfinalen ved French Open og spiller i øjeblikket sit livs tennis. 

Som nummer 5 i verden skal Jessica Pegula med som "outsider" til titlen i Rom. Hun har ikke præsteret optimalt siden bruddet med træner David Witt. Hvis Pegula kan finde grusformen fra 2022, hvor hun var i finalen i Madrid, kan hun godt gå langt i Italien. 

Yulia Putinseva havde 5-2 og to machbolde mod Rybakina i kvartfinalen i Madrid men tabte alligevel. Den lille fighter fra Kazakhstan kan drille alle i feltet på hendes gode dage. Hendes temperament er af en anden verden, men hvis hun kan styre det, så når hun langt.

Maria Sakkari skuffede i Madrid, men grækeren er til mere langsomt grus, hvilket hun får i Rom. Det ses også på hendes CV, hvor hun både har en kvartfinale og semifinale fra den italienske storby. 

Hjemmebanefavoritterne ved WTA Rom

Jasmine Paolini stod for en af årets største overraskelser, da hun vandt Dubai tidligere i år. Den 1.60 meter høje italiener med det store fighterhjerte kan flytte bjerge med hendes mentalitet. På hjemmebanen vil hun blive båret frem af det entusiastiske italienske publikum, og det kan gøre hende farlig. 

Martina Trevisan er indbegrebet af en publikumsdarling. Den venstrehåndede ekvilibrist har ikke samme power som sine modstandere, men hun er en snu ræv på en bane. Hun blev kendt for sine "Allez" udråb efter stort set, hver eneste point ved French Open 2020. Det rakte til en kvartfinale det år, og i 2022 gik hun skridtet videre til en semifinale i den franske hovedstad. 

Elisabetta Cocciaretto er den italienske WTA-spiller, der spiller fleste kampe på grus. 49 sejre og 22 nederlag siden begyndelsen af 2022 er det blevet til for Cocciaretto. En typisk grusspiller, der altid giver 110%. Cocciaretto kan godt gå hen og blive et ubehageligt bekendtskab for en af topspillerne i Rom.  

Dansker kvalificerer sig til WTA Rom

Clara Tauson spiller ligesom i Madrid kvalifikation til Rom. Clara havde en flot stime før Madrid, hvor hun nåede en finale i Oeiras men tabte på dramatisk vis. Det satte sine spor til 1.runde af kvalifikationen til Madrid, hvor hun måtte trække sig med skade.

Det var en helteindsats fra Clara Tauson, da hun vandt over Sharma i 1.runde af kvalifikationen i Rom. Clara blev skadet i ryggen i midten af andet sæt, og hun kæmpede med den resten af kampen. Problemerne blev løst via stopbolde og store sats i slagene. 

I 2.runde af kvalifikationen vandt Clara overbevisende mod Olga Danilovic. 

Nu venter 1.runde af hovedturneringen for Tauson, hvor hun i første kamp møder australieren Daria Saville.

Du kan livestreame Clara Tauson, og følge med i hendes kamp for at nå verdenstoppen i løbet af sæsonen.

Spilforslag til WTA Rom

Jeg går med kvindernes svar på Rafael Nadal med dette spilforslag:

Iga Swiatek til at vinde WTA Rom til odds 2,40 hos Bet365

  • Swiatek er ubetinget den bedste grusspiller hos kvinderne. Hendes statistik på 56 sejre og 6 nederlag på grus siden French Open 2020 siger alt
  • Polakken har vundet Rom i 2022 og 2023. Var det ikke for en skade i 2023 havde hun formentlig også vundet titlen det år
  • Dette er sæsonens højdepunkt for Swiatek, der skal bruge WTA Rom som et afsæt til French Open, der er det største mål i 2024 for verdens nummer 1
  • Rybakina og Sabalenka er i den anden halvdel, mens Swiatek står med en ganske fordelagtig lodtrækning. Det kan blive afgørende i slutningen af turneringen

Følg ekspertens spilforslag hos Bet365

Fakta om Rom Masters

Rom Masters 2024

Turnering Rom Masters 
Kategori ATP/WTA Masters 1000
Dato 8.maj –19.maj
Sted Rom, Italien
Underlag Grus
Antal spillere 96
Præmiesum ATP: $ 7,877,020 WTA: $ 5.509.771

FAQ om Rom
 

Hvor kan jeg spille på Rom?

Hos Betxpert kan du finde de bookmakere, hvor du kan spille på ATP og WTA Rom.

Hvordan er betingelserne i Rom?

Det bliver omkring 25 grader og sol i løbet af ugen. Banerne er nærmest identiske med banerne ved French Open. 

Hvor meget får vinderen af ATP Rom?   

Vinderen hos mændene kan stoppe 963.225 Euro i lommen.

Hvilket underlag spilles der på i Rom?

Der spilles på grus.

Hvor bliver Rom Masters afholdt?

Turneringen afholdes på det smukke anlæg Foro Italico i Rom. 

Hvem er favorit til at vinde WTA Rom?

Iga Swiatek er bookmakernes favorit til at vinde turneringen hos kvinderne. 

Hvem er favorit til at vinde ATP Rom?

Novak Djokovic er favorit til at vinde mændenes turnering. 

Kommentarer

Feedback