Odds på pointtrøjen i Tour de France: f

Sidste år var der ikke den store kamp om den grønne pointtrøje i Tour de France. Det stod nemlig relativt hurtigt klart, at Wout van Aert var umulig at hamle op med i den konkurrence. Det kan dog blive anderledes interessant i år, da van Aert har meldt ud, at trøjen ikke er et mål for ham i år. Vi at taget et kig på Tour de France pointtrøje odds.

Hvis Wout van Aert vitterligt ikke går efter trøjen, så ligner Jasper Philipsen umiddelbart det bedste bud på en vinder. Philipsen blev sidste år nummer to i pointkonkurrencen - dog næsten 200 point bag van Aert. Folk som Fabio Jakobsen, Mads Pedersen, Biniam Girmay og Dylan Groenewegen er også i spil 

Odds på Tour de France 2024: Pointtrøjen

Herunder finder du de bedste odds på et udvalg af de største favoritter og outsidere til pointtrøjen 2024. 

Sidste år var Wout van Aert bookmakernes favorit, når det kom til odds på pointtrøjen i Tour de France. Det var han som nævnt også med rettte.

Nu siger han som nævnt, at han ikke går efter den i år. Meget kan dog ændre sig i cykelsport, derfor er odds på van Aert også relativt lavt.

Jasper Philipsen

Jasper Philipsen var sidste år som nævnt best of the rest bag Wout van Aert. Philipsen er kendt som en af feltets absolut hurtigste sprintere. Derudover er han også ganske god, når terrænet bliver hårdt. Han har også en stor motor, hvlket andenpladsen i Paris-Roubaix vinder om.

I forhold til eksempelvis Wout van Aert og Mads Pedersen, så har Philipsen også den fordel, at Alpecin Deceuninck-holdet ikke har en klassementsrytter. Belgierne vil formentlig køre for Philipsen på alle de etaper, hvor han er med hjem. Skulle det ikke være tilfældet, vil man køre for van der Poel, hvilket også kan være en fordel for Philipsen, da hollænderen kan sørge for at eventuelle konkurrenter får færre point.

Netop Mathieu van der Poel bliver også vigitg for Philipsen i spurterne. Superstjernen har allerede gennem sæsonen kørt nogle flotte leadouts for Philipsen. Det vil vi formentlig også se under Touren. Ramon Sinkeldam er også en dygtig man på det felt.

En vigitg del af kampen om den grønne trøje er, at komme godt gennem bjergene. Det er normalt intet problem for Philipsen, hvilket hans placering som nummer 91 i sidste års Tour vidner om. Han vandt desuden løbets afsluttende etape på Champ-Élysées.

Wout van Aert

Der er flere grunde til, at Wout van Aert allerede inden årets Tour de France har meldt sig ud af kampen om den grønne trøje.

En indlysende årsag er naturligvis, at han har en vigtig rolle, hvor han skal støtte Jonas Vingegaard. Vi så sidste år, at van Aert var i stand til at have flere bolde i luften, da han kørte efter etapesejre, grøn trøje og var der for Vingegaard, når det var påkrævet.

En anden årsag er, at der kort efter Tour de France venter et VM i Glasgow. Det er et stort sæsonmål for van Aert, som kan betyde, at han vil forsøge ikke at brænde alt for meget krudt af i Touren. Han vil naturligvis stadig være der for Vingegaard, men det kan være en del af hans beslutning omkring pointkonkurrencen.

Det er dog langt fra utænkeligt, at van Aert alligevel er i den grønne trøje, når vi rammer Pyrenæerne. Så er spørgsmålet, om han alligevel lader være med at køre efter den, hvis det er tilfældet. Som nævnt kan han også få flere muligheder, hvis Jonas Vingegaard skulle udgå (det håber vi naturligvis ikke). Det er årsagerne til, at oddset trods van Aerts udmeldinger stadig er relativt lavt.

Fabio Jakobsen

Det er en kendt sag, at Fabio Jakobsen er blandt de absolut hurtigste sprintere i verden. Det er dog sjældent nok til at være med helt i toppen af pointkonkurrencen.

Ser man på ruten, så er der omkring seks etaper, hvor Jakobsen kan køre om sejren. Der er dog også etaper, hvor han vil være presset, og hvor typer Philipsen og Mads Pedersen har mulighed for at sidde med hjem og score point. Det gælder eksempelvis 8. og 19. etape.

Vi så også sidste år, at Fabio Jakobsen kæmpede en brag kamp mod tidsgrænsen i bjergene. På 17. etape var han blot 18 sekunder fra at ryge ud af løbet. Det kan blive et problem igen i år for europamesteren.

Jakobsens fordel i forhold til konkurrenter som Mads Pedersen og van Aert (vi tæller ham med indtil det modsatte er bevist) er, at han Soudal - Quick Step ikke har en klassementsrytter med til Touren. Det blive primært Yves Lampaert og især Michael Mørkøv, som skal køre Jakobsen frem til sejre. Mørkøv har gennem mange år været kendt som en af de absolut bedste leadoutmænd i feltet og ved om nogen, hvordan man kører en sprinter frem til etapesejre i Touren.

Mads Pedersen

Hvis Mads Pedersen henter en etapesejr i dette års Tour, vil det være fjerde Grand Tour på stribe for danskeren. Danskeren vandt 13. etape af sidste års Tour, inden han senere vandt tre etaper samt pointtrøjen i Vueltaen.

I år sikrede Mads Pedersen sig fuldt hus i de tre Grand Tours, da han vandt 6. etape af Grioen, inden han udgik inden 13. etape. Nu gælder det Tour de France 2023, hvor der bør komme godt med muligheder for den hurtige dansker.

Med hensyn til pointrøjen, så står Mads Pedersen lidt i samme situation som van Aert. Pedersen vil undervejs skulle hjælpe Skjelmose, hvilket selv sagt kræver lidt af ham. Derudover har han også som van Aert et godt øje til VM i Glasgow. Det kan gøre, at han ikke vil køre sig helt i hegnet i jagten på den grønne trøje.

Mads Pedersen får gode forudsætninger i spurterne med dygtige folk som Alex Kirsch og Jasper Stuyven. De tre har kørt mange løb sammen og kender hinanden ud og ind.

Biniam Girmay

Biniam Girmay gør sin Tour-debut. Det betyder, at eritrianske fans vil komme til at fylde en del i billedet. Det er da også med god grund. Girmay er nemlig allerede den største rytter det østafriskanske land har fostret.

Landets største Tour-præstation til dato kom i 2015, da Daniel Teklehaimanot havde bjergtrøjen i tre dage. Det bør der blive ændret på i år.

Girmay har nemlig trods en alder af 23 år en sejrsliste, der siger sparto. Hans topresulater er sejr i Gent-Wevelgem, etapesejr i Giro d'Italia og senest også en etapesejr i Schweiz Rundt.

Etapesejren i Schweiz Rundt vidnede om, at Tour-formen er på plads. Her bankede Girmay Wout van Aert i spurten, da belgieren åbnede en lang spurt.

Girmay kan bestemt ikke klage over opbakningen på Wanty-holdet. De sender Adrien Petit, Mike Teunissen og Dion Smith med for at hjælpe til i spurterne. Girmays udfordring kan blive at hente nok point på de helt flade sprinteretaper, hvor der er stor forskel på at vinde og blive nummer to.

Øvrige kandidater: Sagan, Groenewegen, Ewan ...

Andre vil naturligvis også blande sig i spurterne, men de får svært ved at holde sig til kampen om den grønne trøje. Det gælder blandt andre den seksdobbelte vinder af pointkonkurrencen.

Peter Sagan er efterhånden blevet overhalet indenom af mange yngre kræfter. Man må dog ikke glemme, at slovakken er en af de største stjerner i cykelsportens historie. Seks grønne trøjer, 12 Tour-etaper, to monumenter og tre verdensmeterskaber på stribe taler for sig selv.

Kan Sagan hente bare én etapesejr i sit sidste Tour de France, så har det været en gedigen succes for ham og TotalEnergies. Anthony Turgis, Edvald Boasson Hagen og Daniel Oss bør kunne placere ham fornuftigt i finalerne.

Vi vender lige endnu en tidligere vinder i form af Mark Cavendish. Briten vandt pointtrøjen i 2011 og så igen ti år senere. I år er hans og Astanas eneste fokus dog hente den 35. etapesejr, som kan bringe ham alene i spidsen som rytteren med flest etapesejre i Touren. Det er det, som han skal bruge sine kræfter på. Skulle det ske tidligt i løbet, så kan han naturligvis begynde at tænke grøn trøje.

Der er også Dylan Groenewegen, som skal have føjet nogle flere til sine fem etapesejre. Det bør da også lykkes for den normalt så træfsikre hollænder. Groenewegen svaghed er, at han ikke er blandt de bedste til at positionere sig spurterne. Her bliver Elmar Reinders og Luka Mezgec vigtige.

Vi skal tilbage til 2019 for at finde Caleb Ewans sidste etapesejr i Tour de France. Siden da har den lille australier deltaget to gange. Sidste år var helt skidt for Ewan, der blot sluttede i top ti to gange og sluttede på sidstepladsen i klassementet. Det kan med andre ord nærmest kun gå bedre i år, hvor Ewan også kan renge med lidt mere støtte fra holdet med folk som Jasper de Buyst, Floran Vermeersch og Jacopo Guarnieri.

En af de helt store overraskelser, da dette års Tour de France-hold blev udtaget var, at BORA - hansgrohe valgte at se bort fra Sam Bennett. Den irske stjerne fravalgt efter et skidt Dauphiné og erstattet med Jordi Meeus. Meeus har hentet én sejr i år, da han vandt det belgiske endagsløb Circuit de Wallonie. Han får dog en af feltets absolut bedste leadoutmænd i form af Danny van Poppel til at køre spurterne for sig.

Vi nævner også lige sidste års nummer tre i pointkonkurrencen - Tadej Pogačar. Der hersker almen enighed omkring, at sloveneren er verdens bedste cykelrytter. Pogačar er da også tilpas hurtig til, at han kan slutte i top 15 selv på sprinteretaperne. Derudover henter han naturligvis også point på en del etaper, hvor de øvrige folk i pointkonkurrencen forlængst er sat.

Det skal dog nævnes, at Pogačars flotte placering i sidste års pointkonkurrence blandt andet kom på baggrund af, at de fleste sprintere havde opgivet konkurrencen på grund af van Aerts suverænitet. Det derfor langt fra sandsyneligt, at vi ser sloveneren så højt oppe i pointkonkurrencen igen i år.

Sådan fordeles pointene

I Tour de France 2023 fordeles pointene ud fra seks kategorier, eller koefficienter, som de helt præcist kaldes. Der er seks af disse koeffecienter, og de er afgørende for, hvor mange point der er på spil i den enkelte afslutning.

• Koefficient 1 og 2: Etaper uden de store forhindringer.
• Koefficient 3: De kuperede etaper.
• Koefficient 4 og 5: Bjergetaperne.
• Koefficient 6: Enkeltstarterne.

Således tager pointsystemet sig ud:

Historien om den grønne pointtrøje

Intet Tour de France uden den grønne og karismatiske pointtrøje. Således heller ikke i år. Eller hvad? Faktisk har der været adskillige Tour de Frances uden den grønne pointtrøje. Historien om trøjen begyndte sådan set at tage tilløb allerede 1905, men det er først fra 1953-udgaven af verdens hårdeste cykelløb, at den blev introduceret, som vi kender den i dag. Vinderen det år blev schweiziske Fritz Schär. 

En sjov fun fact er, at farven grøn blev valgt, fordi at sponsoren af pointklassementet dengang var en græsslåmaskinefabrikant. 

Gennem årene har reglerne vedrørende trøjen og pointsystemet ændret sig til det system, som vi kender i dag. 

Ligeledes har mange store sprintere ført sig frem i trøjen. Man kan i den sammenhæng tale om, at der nærmest har være flere ”dynastier” af den grønne trøje. Det vil sige en årrække, hvor én eller flere bestemte ryttere har taget sig kærligt af den eftertragtede trøje, som indikerer, at du er feltets sprinterkonge. 

Dynastier og enevælde

Fra 1969 til og med 1981 kan man tale om et belgisk dynasti bestående af ryttere som Eddie Merckx og Freddy Maertens. Begge vandt de trøjen tre gange hver. Herudover var der fem forskellige ryttere fra Belgien, som hver vandt én gang. I de 13 Tour de Frances i den nævnte periode skete det kun to gange, at en belgier ikke vandt pointtrøjen. Én af gangene var i 1979, hvor franske Bernard Hinault vandt. 

Ireren Sean Kylly vandt tre ud af fire år fra 1982 til 1985. 

I 1990’erne og start-00’erne kom så det første rigtige enevælde. Tyske Erik Zabel tog sig således af trøjen i alle årene fra 1996 til 2001. Han var ikke altid den hurtigste i feltet, men han var kontinuerligt god. Ikke mindst italieneren Mario Cippolini havde han svært ved at slå. 

Et nyt dynasti eller enevælde blev grundlagt i 2012, da slovakken Peter Sagan vandt pointtrøjen for første gang i karrieren. Det skulle vise sig blot at være startskuddet til en lang årrække med Sagan-dominans. TotalEnergies-rytteren har nemlig vundet næsten alle årene lige siden. I 2017 blev han smidt ud af løbet efter 4. etape. I 2018 og 2019 var Sagan imidlertid tilbage på pinden som feltets ”grønne mand”. Det sluttede i 2020, da Sam Bennett vandt pointkonkurrencen.