Etape-cykelløbet Vuelta a Espana køres 20. aug - 11. sep. Fra Benidorm til Madrid. Læs denne optakt der nøje gennemgår ruten, holdene og favoritterne (klassements-ryttere, bjergtrøje-bejlere samt sprintere)...

Læs den nye optakt til Vuelta a España 2017 her

Tips

Odds

Ruten

Klassement: favoritterne

Klassement: outsiderne

Klassement: andre interessante ryttere

Pointklassement: favoritter

Bjergklassement: favoritter

Holdene

Vuelta a Espana 2011 indledes med en holdtidskørsel i Benidorm. 21 etaper skal køres, inden rytterne kan hyldes i Madrids gader. Der skal tilbagelægges 3.300 km bestående af ni flade etaper, en enkeltstart, en holdtidskørsel og 10 bjergetaper, hvoraf seks af dem slutter med mål på toppen.

Der er med andre ord lagt op til tre begivenhedsrige uger.

Værd at bemærke ved årets Vuelta er også, at vi langt om længe tager et smut forbi Baskerlandet, som ellers har været undgået 33 år i træk.

Ruten favoriserer klatrerne. Den indledende holdtidskørsel på 13,5 km skaber ikke alverdens største tidsforskelle, og den 47 km lange, flade enkeltstart, der kan skabe store tidsforskelle, ligger relativt tidligt i løbet, hvorfor man bedre kan kalkulere med hvor meget tid man skal hente på de resterende etaper.

 

Samtidigt favoriserer ruten også en rytter, der kan holde et højt formniveau over tre uger: Den første bjergetape dukker allerede op på 4. etape, og det er altså – som beskrevet i rute-delen – ikke en ”mild” bjergetape. Her vil en mand som Carlos Sastre måske få problemer, da Sastre oftest ankommer til en Grand Tour i semi-topform og bruger de første mange etaper til at køre sig i form.

 

Favoritterne er sidste år vinder Vincenzo Nibali, Igor Antón og folk som Menchov, Scarponi og Joachim Rodriguez.


Tips

Hold øje med tips fra BetXperts cykeleksperter:

Jacob Nordestgaard

Jesper Sørensen

Odds

Overall-vinder (den røde førertrøje)

Igor Antón Hernandez: 4,0 Bet365*, bwin*, Gamebookers, Ladbrokes, NordicBet*

Joaquim Rodriguez: 6,5 bwin*, NordicBet*

Nibali: 7,0 bwin*

Scarponi: 7,0 bwin*

van den Broeck: 19,0 Bet365*

Point-klassementet (grøn trøje)

Peter Sagan: 2,4 Bet365*

Rodriguez: 7,5 Bet365*

Igor Antón: 7,5 Bet345

Bennati: 11,0 Bet365*

Farrar: 21,0 Bet365*

Breschel: 81,0 Bet365*

Bjerg-klassement (plettet trøje)

Igor Antón: 7,0 Bet365*, Gamebookers

Scarponi: 11,0 Bet365*, Gamebookers

van den Broeck: 23,0 Bet365*

Nibali: 34,0 Bet365*


Ruten

Den indledende holdtidskørsel på 1. etape er en kort én af slagsen på sølle 13 km, hvorfor det mere blot er for at få sat Vueltaen i gang, end for at få skabt større tidsforskelle tidligt i løbet. Sidste år blev løbet ligeledes indledt med en 13 km kort holdtidskørsel, hvor der mellem første- og sidstepladsen kun var 57 sekunder. Ruten er meget teknisk, hvilket stiller store krav til holdenes forståelse samarbejde. Det bliver en spændende etape, der skyder Vueltaen i gang.

Efter holdtidskørslen er der gjort klar til sprinterne på 2. etape, der til trods for en lille knold kort før mål, må forventes at skulle dyste om sejren i en massespurt. Der vil blive hård kamp i feltet om at komme med i morgenudbruddet, da der allerede er point til bjergtrøjen efter 26 km. Så vi kan forvente en nervøs første dag i feltet – desværre nok også med styrt.

Hvor at 2. etape er selvskreven til en massespurtsafgørelse, så er 3. etape lidt mere tricky. Det kan meget vel blive en massespurt - en kategori 3-stigning med 11 km til mål kan dog stikke en kæp i hjulet på de tungere sprintere, hvis der sættes tempo på bakken. Mit bud er dog, at sprinterholdene holder feltet samlet over bakken, fordi de stadig er sultne og ved, at næste mulighed for etapesejr først kommer om to-tre dage.

For allerede på 4. etape skal favoritterne i den grad ud at røre på sig. Efter en kategori 1- og 3-stigning undervejs afsluttes etapen på Sierra Nevada, Det Snedækkede Bjerg, som allerede i 2009 havde mål på toppen. Her blev der skabt store tidsforskelle, og rytterne kom ind en efter en alene.

At arrangørerne allerede har placeret en bjergetape på 4. etape betyder, at klassementsrytterne ikke har mulighed for at køre sig i form den første uge af løbet, hvilket vi ved, at en rytter som Carlos Sastre i hvert fald tit har brug for. Generelt kan ryttere, der ikke har løb i benene kort inden Vueltaen, få det svært her. Også Tour-rytterne, der udgik under løbet og er taget til Spanien for revanche, skal være klar.

5. etape er etape, man som cykelelsker skal se frem til - ikke fordi løbet afgøres ikke her, men fordi vi kan forvente at se samtlige favoritter fremme på den afsluttende bakke, Valdepenas de Jaen. Samme bakke blev kørt sidste år, hvor Igon Anton sejrede. Den har stykker på helt op mod 24 %, hvilket gør den sidste km yderst spektakulær. Om Valdepenas de Jaen ligefrem er for stejl for Philippe Gilbert, kan man sætte spørgsmålstegn ved. Men belgierens egenskaber opad er i konstant udvikling, så man skal bestemt ikke afskrive ham til trods for stykkerne på op til 24 % stigning. Sidste år så det dog ud til, at han mistede for meget energi på det stykke, hvilket satte ham tilbage, da Igor Anton rykkede og tog sejren på flotteste vis, mens at Gilbert måtte nøjes med femtepladsen.

De næste to etaper ligner umiddelbart noget for sprinterne, hvor klassementsrytterne blot skal sørge for at holde sig til i feltet. 6. etape kan dog godt vise sig at blive actionpræget i slutningen med en kategori 2-stigning efterfulgt af en nedkørsel kort før mål. Om de tungeste sprintere kommer med over her, bliver tvivlsomt. 7. etape er derimod en næsten sikker massespurtsafgørelse.

8. etape bliver endnu en interessant én af slagsen. Afslutningen minder lidt om 5. etapes – den er bare hårdere. Med stykker helt op mod 28 % stigning er San Lorenzo de El Escorial det stejleste punkt i årets Vuelta. Denne skal de faktisk passeres to gange. Inden to omgange på bakken skal rytterne dog først lige over en kategori 1-stigning og to kategori 2-stigninger. Om nogen en etape, der ligger til Joaquin Rodriguez, der elsker de allerstejleste stigningsprocenter. Det bliver en vild etape!

9. etape venter der rytterne løbets anden etape med mål toppen af et bjerg. Favoritterne skal prøve hinanden af på La Covatilla, som tidligere er kørt i Vueltaen i hhv. 2004 og 2006 og er et hårdt og relativt langt bjerg. I 2006 endte en ung Janez Brajkovic på andenpladsen på bjerget i Vueltaen, hvilket i hvert fald giver den unge slovener gode minder med stigningen. Andrey Kasheckin, der sigter efter top 5 i klassementet i år, endte på tredjepladsen samme år.

10. etape venter løbets eneste enkeltstart, som køres i Salamanca. Det betyder således, at løbet fra og med 11. etape bliver afgjort via hårde udskillelseskampe i bjergene, hvor der venter rytterne endnu syv bjergetaper. Enkeltstartens placering så relativt tidligt i løbet gør dens betydning for løbets samlede klassementet noget mindre, end vi for eksempel så i det netop overståede Tour de France, hvor Cadel Evans tog den gule trøje fra Andy Schleck på 20. etapes enkeltstart.

Tidsforskellene, der bliver lavet, vil nok være temmelig betragtelige, men rytterne ved, at der venter dem hele syv bjergetaper forud, hvorfor der er masser af muligheder for at hente den eventuelt tabte tid tilbage. Man kan dog argumentere for, at den tidlige placering af enkeltstarten gør, at klassementsrytterne, der er gode i kampen mod uret, vil få en fordel mod de mindre gode enkeltstartsryttere, da energidepoterne formentlig stadig er tæt på fulde, hvorfor det mere er overladt til rytternes enkeltstartsevner end tilbageværende kræfter – selvom den er placeret lige inden en hviledag. Dette så man også i Vueltaen 1999, hvor rytterne ligeledes skulle køre enkeltstart i Salamanca allerede på 7. etape. Her blev der skabt store tidsforskelle blandt favoritterne – dels fordi ruten er flad, men også netop fordi, at den er placeret så tidligt i løbet.

Det flade terræn gør livet svært for de i forvejen mindre gode enkeltstartsryttere som Joaquim Rodriguez, Nicholas Roche, Mikel Nieve og til dels Igor Anton, mens at de store tonsere som Denis Menchov, Bradley Wiggins, Andreas Klöden og Janez Brajkovic har en god mulighed for at tage tid.

Efter en hviledag venter der rytterne den tredje bjergetape med mål på toppen på 11. etape. Etapen ligner 9. etape rigtig meget; den er bare en tand hårdere både før den afsluttende stigning, La Manzaneda, men også selve stigningen ved mål er hårdere end 9. etapes afsluttende stigning.

Med 11. etapes bjergkørsel overstået kan rytterne puste lidt ud, for dagen efter på 12. etape venter der en dag for sprinterne. Selvom det går lidt opad til sidst, så er hældningen sandsynligvis lidt for blød til, at typer som Gilbert for alvor kan få noget ud af det. Den flader således også ud med 700 meter til mål. Så 12. etape må stå i massespurtens tegn.

De næste tre etaper står i bjergkørslens tegn, inden der igen venter rytterne en hviledag. Det kunne se ud som om, at vi efter de næste tre etaper har fundet vinderen af løbet. For når man ser på den sidste uge er der reelt kun én etape (17. etape), hvor der kan skabes tidsforskelle mellem favoritterne, medmindre man får held med meget aggressiv kørsel på en af de andre etaper.

13. etape ligner en etape for lykkeridderne eller ryttere, der har skuffet i det samlede klassement. Med en kategori 1-stigning i form af Puerto de Ancares midt på etapen efterfulgt af en nedkørsel og et par mindre stigninger, inden man på de sidste 25 km kører nedad eller på flad vej. Dette er ikke en dag for klassementsrytterne; de skal spare kræfterne til de to kommende dage, som bliver afgørende.

En af de dage, man bare ikke kan andet end at se frem til (medmindre man er en træt rytter i feltet), venter på 14. etape, hvor løbets fjerde etape med mål på toppen køres. Inden rytterne kommer så langt, skal de blandt andet over en kategori 1-stigning kort inden den afgørende stigning mod mål. Den afgørende stigning, La Farrapona, er forholdsvis let i starten, men tager i den grad til på de sidste km, som ser frygtindgydende ud.

Endnu mere frygtindgydende ser 15. etapes afslutning ud, som foregår på et af cykelsportens mest frygtede bjerge i form af Angliru. Her kan løbet meget vel blive afgjort! Angliru kendetegnes ved dens enormt høje stigningsprocenter fra seks km oppe ad den godt 12 km lange stigning. Med tre km til mål er der passager helt op på 23 % stigning, hvilket er helt enormt. Sidst Vuelta-feltet var på Angliru, var i 2008, hvor en vis Alberto Contador tog en flot sejr. Stigningen er for de vaskeægte klatrere, hvilket de tidligere vindere på bjerget som Roberto Heras, Gilberto Simoni og nu så tragisk afdøde José Maria Jimenez i den grad understreger.

Om vi kan forvente samme grad af drama som på etapen i 2002, hvor Heras løb af med sejren og biler forgæves prøvede at starte deres biler i regnen på de stejle stigningsprocenter, er tvivlsomt, men denne etape er et must-see.

En lidt mærkelig sidste uge venter rytterne efter en hviledag.

En massespurt venter os sandsynligvis på 16. etape, som er løbets næstlængste med sine 203 km. Feltet er dog, til trods for hviledagen, sandsynligvis mærket, hvorfor på dette stadie af løbet nemmere kan lade sig gøre for udbryderne at holde hjem.

17. etape ligner sidste mulighed for klassementsrytterne for at hente tid. Etapen afsluttes på en kort og eksplosiv stigning på seks km, hvilket muligvis allerede kan få klassementsrytterne til at angribe på kategori 2-stigningen inden.

Løbet er formentlig afgjort, inden 18. etape sættes i gang. Selvom etapen byder på en del stigninger undervejs, blandt andet en kategori 1-stigning, så sætter de 25 km flad kørsel til mål en dæmper på angrebene. Etapen bliver sandsynligvis afgjort ved et udbrud.

Feltet bevæger sig på 19. etape ind mod Baskerlandet, hvilket vi sandsynligvis skaber et orange fyrværkeri af Euskaltel-ryttere, der vil ud at vise farverne. Som nævnt indledningsvis har Vueltaen undgået at lægge ruten forbi Baskerlandet i 33 år. Så det er en stor ting for baskerne. Feltet skal afslutte etapen med to lange omgange over en stejl kategori 2-stigning i form af Alto El Vivero, som i måske bliver benyttet til angreb blandt favoritterne. Det kan dog vise sig at blive et udbrud bestående hovedsageligt af Euskaltel-folk, der løber af med sejren.

Til trods for to kategori 1-stigninger undervejs er 20. etape sandsynligvis ikke her, man kan hente tid på grund af de næsten 50 km flad kørsel til mål. Der kan dog sagtens tænkes at blive sat tempo på stigningerne for at se, om man ikke lige kan få knækket en af favoritterne.

Feltets tilbageværende ryttere har været på en 300 km lang flyvetur til Circuito del Jarama, hvor de herefter sætter kurs mod Madrid. 21. etape står nemlig i festens tegn i Madrid i rigtig Champs-Elysees-stil. Efter en del etaper uden mulighed for sprinterne, er en massespurt næsten en garanti her.


Rytterne

 

Kampen om den røde førertrøje

 

De største favoritter 

Vincenzo Nibali (Liquigas)

Sidste års vinder, Vincenzo Nibali, fortjener naturligvis at blive regnet som storfavorit. Italieneren mestrer langt de fleste discipliner, men han viste også i årets Giro d’Italia at hans egenskaber i bjergene er lidt svingende: Den ene dag fremstår han som den stærkeste på Monte Zoncolan, mens han få dage senere knækker på etapen til Val di Fassa, men fighter videre til sidste kilometer og begrænser tidstabet til 1½ minut.

 

Det er dog klart, at Nibali gerne ville have ønsket sig en lidt anderledes rute, hvor der var et par etaper, der ville slutte med en nedkørsel. Og så ville han nok gerne også have lidt flere enkeltstartskilometre, så han kunne hente lidt tid på de mere rendyrkede klatrere. Men man skal ikke undervurdere Nibali på denne rute, for det er jo ikke fordi han er decideret ringe til at klatre: Han er bare svingende.

 

En af de dage, hvor han ikke må knække, er på Angliru. Bjerget er, som tidligere omtalt, et af de mest berygtede bjerge, og det skyldes især de varierende stigningsprocenter, der gør at man ikke kan fastholde én fast rytme: Det kan gøre ondt på et par ryttere, herunder Vincenzo Nibali.

 

Nibali skal udnytte, at han besidder en stor fighterevne. Man så sidste år på Bola del Mundo, hvor Mosquera var kørt fra ham og resten af feltet, men Nibali kørte sig langsomt ind på spanieren, og til allersidst fik han hentet Mosquera, der dog tog sig af etapesejren. Og så vil han formentligt tage meget tid på enkelte konkurrenter på enkeltstarten: Hans opgave i bjergene bliver primært at forsvare.

 

Igor Antón (Euskaltel)

Igor Antón skal derimod ud og angribe. Han vil formentligt smide tid på både enkeltstarten og holdtidskørslen, da hverken ham eller hans hold er specielt gode i de discipliner. Det er derimod i bjergene og på de små stigninger, at han skal vinde løbet, og hvis han ankommer i den form, som han indledte Vuelta a España med i 2010, så har han helt bestemt ganske gode chancer i det meget bjergrige løb. Det er ydermere et plus, at enkeltstarten ligger tilpas tidligt i løbet, således at han går ind til de afgørende etaper og ved, hvor meget han skal hente, og ikke hvor meget han bør hente før en afsluttende enkeltstart.

 

Man skal ikke gøre meget ud af hans resultat i Giro d’Italia tidligere på året. Ligesom Denis Menchov og Joaquim Rodriguez var han ikke med i det løb for at lave et stort resultat, da alle tre satsede større på et andet løb: Dette. Antón var primært med for at vinde en etapesejr til Euskaltel, og som en bi-ting køre et klassement. Han fik hurtigt etapesejren på selveste Monte Zoncolan, og på de efterfølgende bjerg-etaper kunne han ikke følge konkurrenterne for alvor: Sådan tvivler jeg på, at vi kommer til at se ham i Vueltaen, hvor han allerede fra starten af sæsonen har udtalt, at han går 100 % efter sejren.

 

Han har behov for at være på toppen på bjergetaperne. Han vil tabe meget tid på enkeltstarten, og hans hold vil nok også tabe lidt tid til de øvrige favoritters hold på holdtidskørslen. Men de mange bjerge (og bonussekunderne på målstregen) favoriserer bestemt en mand som Antón, der også får god støtte af luksushjælperen Mikel Nieve.

 

Øvrige favoritter

Denis Menchov (Team Geox)

Denis Menchov er lidt svær at blive klog på. Sådan indleder jeg vist næsten samtlige optakter omkring Menchov, men sandt at sige, så har jeg lidt større fidus til russeren i år end normalt. Sidste år var han træt og udkørt efter Tour de France, og i Giro d’Italia kørte han vist hovedsaligt kun fordi sponsoren er italiensk – alligevel blev det til en 8. plads – på trods af at han som oftest var ganske usynlig på etaperne (måske med undtagelse af Monte Zoncolan).

 

Jeg er sikker på, at han har timet sæsonen efter Vuelta a España efter at Tour de France missede for Geox-holdet. Og så er han en farlig mand i klassementet. Hans største svaghed bliver dog de helt store stigningsprocenter, som man blandt andet møder på Angliru. Det forventede jeg dog også under Giro d’Italia, hvor han så alligevel blev nummer 5 på Monte Zoncolan, der tilnærmelsesvist kan sammenlignes med Angliru.

Hans store styrke er dog, at han kører en fabelagtig enkeltstart, og så plejer han altså som regel at køre mindst én rigtig god Grand Tour om året. En 8. plads i Giro d’Italia er på papiret rigtig flot, men kigger man nærmere er det slet ikke nok for en mand af Menchovs kaliber.

 

Joaquim Rodriguez (Katusha)

Ruten passer til Joaquim Rodriguez, og det er udelukkende grundet enkeltstarten, at han ikke regnes som en af storfavoritterne. Han er en af feltets bedste klatrere, men desværre for ham, kører han næsten lige så hurtigt på en enkeltstart, som han gør på 10-15 % stigning.

 

Hans hold ville gerne have ham til Giro d’Italia, selvom han selv foretrak samme kalender som sidste år: Ardennerne, Tour de France og Vuelta a España. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om at Vuelta a España blev gjort til sæsonmålet efter at Tour de France blev strøjfet, og jeg forventer derfor at se ham i bedre form end 2010, hvor han på enkelte etaper så ret slidt ud. Spørgsmålet er om han kan tage tid nok på stigningerne til at veje op for en ringe enkeltstart – han kommer til at være en del minutter efter Menchov og Nibali, der måske er en anelse ringe klatrere end ham, men mon han kan kompensere for det? Han har det med at vente med at angribe til kort før spurten, og det resulterer ofte kun i at han får få sekunder til hans fordel.

 

Michele Scarponi (Lampre)

Michele Scarponi skal forsøge at give Lampre endnu en top10-placering i en Grand Tour, og gerne endnu en podieplacering. Han forsøgte at køre op mod Alberto Contador i Giro d’Italia, men måtte hurtigt sande at han ikke er på det niveau – i stedet kørte han sit eget løb og endte på en andenplads, blandt andet foran Vincenzo Nibali. Han kører en solid enkeltstart, men omvendt er han mest vant til de italienske enkeltstarter, der sjældent er meget lange. 47 km kan derfor være en stor mundfuld, men der er bestemt folk, der kører en del ringere end ham. Og så er han dernæst meget stabil i bjergene, hvis man altså lige for en stund glemmer Etna-stigningen, hvor han gravede en tand for dybt.

 

Men jeg har ikke samme følelse omkring Scarponi, som jeg havde forud for Giro d’Italia. Han er naturligvis motiveret, men noget fortæller mig, at han var meget mere klar til Giro d’Italia end han var til Vuelta a España. Tag blot et kig på hans optakt til det italienske løb, hvor han havde vadet i sejre, og generelt så han ud til at time alt til Giro d’Italia. Sådan har det endnu ikke set ud til Vuelta a España, men det kan der jo være mange forklaringer til. Jeg tror bare ikke, at han er lige så trimmet som under Giro d’Italia, men jeg tvivler ikke på, at han nok skal være der.

 

Janez Brajkovic (RadioShack)

Janez Brajkovic styrtede også ud af Tour de France, og ligesom de andre, der gjorde det, satser han i stedet på Vuelta a España. Men modsat mange af de andre er han allerede tilbage, og kørte Tour of Utah, hvor han gjorde en fin figur.

 

Hvis han kommer i topform, så har han tidligere vist hvad han kan gøre. Han kører en formidabel enkeltstart, og han kører ligeledes godt i bjergene – dog er han ikke glad for de store stigningsprocenter, og han har allerede udtrykt bekymring for Angliru. Hvis han kommer i topform er han dog bestemt en interessant mand, og jeg tror sagtens at hans erklærede mål om en podieplads er realistisk.

 

Outsidere

Jurgen van den Broeck (Omega Pharma – Lotto)

Belgiske Jurgen van den Broeck er svær. Han har ikke fået mange løbskilometre i benene efter han styrtede ud af Tour de France, og hans situation minder lidt om Fränk Schlecks for et års tid siden: Han ankom til Tour de France i topform, men et tidligt styrt har fået ham til at satse på Vuelta a España i stedet for: Men ikke med samme gejst, form eller motivation.

 

Det er svært at vurdere van den Broeck. De manglende løbskilometre spiller nok ind – især når de første bjerge kommer på fjerde etape! Umiddelbart vurderer jeg, at han skal være glad for at havne i top5, men hvis alt flasker sig kan han muligvis nærme sig podiet.

 

Selv siger han dog, at han ikke har mange ambitioner i dette løb.

 

Nicolas Roche (Ag2r)

Nicolas Roche skal nævnes, fordi han er så stabil som han er, og fordi hans Tour de France ikke gik, som det skulle: Ikke fordi han styrtede under løbet, men fordi han stadig nok var hæmmet af et styrt fra før løbet, og dermed var hans optakt ikke helt optimal. Hans optakt til løbet har kun været Clasica san Sebastian, men det har været skemalagt allerede fra begyndelsen af sæsonen: Han kommer altså til løbet planmæssigt. Og så bør en mand med Roches evner nok kunne køre på samme niveau som sidste år, hvor han kom i top10. Forskellen er bare at i år ligger Vuelta a España tættere på Tour de France, og hvileperioden i mellem de to løb er efterhånden så kort, at det kan vise sig at være meget, meget svært at nå begge løb i en rimelig form.

 

Roche er dog rimelig stabil, men han er ikke just den store vinder: Medmindre han bliver sat ud af klassementet, så vil han nok køre en masse sekundære placeringer hjem for til sidst at ende relativt højt i klassementet på sin egen Roche-agtige måde.

 

Andre interessante ryttere

Følgende kategori er én stor samling af ryttere, der kan køre i top10, hvis de har benene med sig, kan få et gennembrud eller på anden måde vise sig i klassementet. Der følger dog kun en kort kommentar med til de enkelte ryttere, for ellers ville denne del blive uendelig lang. Det er nemlig et Vuelta a España, der har rigtig, rigtig mange interessante folk med i min mening.

 

En af de interessante er Andrei Kashechkin (Astana), der siden sit comeback har kørt for Lampre, men han blev frigivet fra kontrakten for et par uger siden og skal køre Vuelta a España for Astana. Hos Astana satser man på, at han kan genfinde formen og har således ansat legendariske Abdoujaparov, der skal hjælpe kazhaken med at forberede sig på at køre en femteplads hjem – jeg tror ikke på den, men hvis han løfter sit niveau fra sidste år – som er meget realistisk – så kan han måske nærme sig top10.

 

RadioShack har udnævnt Haimar Zubeldia til co-kaptajn sammen med Janez Brajkovic, og Zubeldia har det ofte med at vise god form sidst på sæsonen. Men om det er nok er et godt spørgsmål, og mens Brajkovic jagter podie må Zubeldia nok nøjes med en sekundær placering - men med lidt held og god iver kan han nå top10.

Andreas Klöden var den sidste af RadioShacks kaptajn-kvartet der styrtede ud af klassementet i Tour de France, men han var hurtig til at ændre målsætningen til Vuelta a España. Det er klart, at han nok ikke når at komme i absolut topform inden løbsstart, og det kan blandt andet vise sig på 4. etape, men senere i løbet kan man muligvis se at han kommer nærmere en form, der gør at han for alvor kan køre med om etaperne. Hans største styrke er helt klart enkeltstarten, mens han kører solidt i bjergene – der er dog mange andre, der kører en tand hurtigere end ham, og derfor rangeres han kun som outsider: For selv hvis han når topform, så vil konkurrenterne nok stadig tage tid på ham på bjergene og de små, korte eksplosive stigninger. Tyskeren har meldt ud, at han ikke kører klassement.

 

Hos Team Sky satser man på Bradley Wiggins og Thomas Löfkvist. Wiggins er der dog udelukkende for at forberede sig til VM, mens Löfkvist er den, der satser på klassementet. I min optik er Löfkvist ikke det store klassementshåb, så jeg tror blot vi kommer til at se ham på enkelte etaper, men samlet vil han næppe gøre alverden til forskel.

 

Euskaltels løjtnant hedder Mikel Nieve, og han får formentligt samme rolle som normalt: Han skal hjælpe Antón for det meste, men han får lov at køre sin egen chance og gå i udbrud. Indtil videre har det givet ham to flotte etapesejre i Vuelta a España og Giro d’Italia, men hans klassementschancer er næppe store medmindre Antón udgår meget tidligt. Nieve skal dog nok vise sig i løbet.

 

Mest interessant ser det måske ud hos Geox-holdet, hvor man udover Menchov har en hel håndfuld interessante hjælpere. Først og fremmes må man nævne Carlos Sastre, der selv udtaler at han føler sig mere klar til denne Vuelta end nogensinde før. I junimåned kørte han en podieplads hjem i Østrig Rundt, men jeg ville blive overrasket hvis han pludselig genfinder fordums styrke.

 

Derimod har Juan Jose Cobo set ud til at ramme formen. Cobo blev samlet 3’er i Vuelta a Burgos efter Katusha-duoen Moreno og Rodriguez, hvilket primært kom i hus efter en god afsluttende etape, hvor han kom i mål tre sekunder efter Landa – men ni sekunder foran Rodriguez. Han skal nok primært hjælpe Menchov, men han kan få lov at køre sin egen chance på enkelte bjergetaper.

 

Det unge stortalent, Fabio Duarte, skal ikke undervurderes. Han har dog haft knæproblemer siden Giro d’Italia, så han er her primært for at hjælpe sin kaptajn, mens han i ny og næ vil jagte en etapesejr. Er han i hopla, så er han et uhyre interessant bekendtskab grundet sine mange angreb.

 

Udover de tre ovenstående kan man fx også nævne David Blanco, men jeg tror han er mere bundet end de tre ovenstående, og vi kommer kun til at se ham i få, sporadiske forsøg på en etapesejr.

 

Joaquim Rodriguez’ bedste hjælper hedder Daniel Moreno (Kathusa), der har haft en rigtig god sæson. Han var uvurderlig i Ardennerne, viste sig af og til i Giro d’Italia og senest var han stærkt kørende i Vuelta a Burgos, hvor han endte på andenpladsen efter Joaquim Rodriguez. Han har dog i år været klart stærkeste på de mindre stigninger, mens det har knebet på de helt store bjerge. Får han lov, så kan han køre af sted for at jagte etapesejre og måske nærme sig et godt resultat i klassementet.

 

Spanske Movistar ville have perfekt hold, hvis de altså bare havde en kaptajn: Både i dette løb og også mere generelt for holdet, for der er ingen tvivl om at holdet består af ufatteligt mange solide hjælperyttere, der vist alle mere eller mindre venter på at Valverde vender tilbage – måske sammen med Contador.

 

Kigger man på deres Vuelta a España-hold, så er der flere interessante folk. Marzio Bruseghin var godt kørende i sidste års udgave, indtil Igor Antons styrt hev ham med ned, og derfra var han nærmest usynlig. Kan han komme i 2010-formen igen, så synes han at være et frækt bud på en top10-placering, da han også kører en relativt god enkeltstart.

 

I virkeligheden hedder deres kaptajn måske nok David Lopez, der sidste år vandt en etape i løbet. Han har været fint kørende i år, med en flot 7. plads i Baskerlandet Rundt og senest en 6. plads i Vuelta a Burgos. Hvis han går helhjertet efter det, så kan jeg godt se ham omkring 10. pladsen i løbet.

 

Omvendt har jeg ikke megen tiltro til Benat Intxausti, der deltager i løbet for at kompensere for sit Tour de France, hvor han var en af de mange, der måtte udgå som følge af skader. Han er et stort talent, men er samtidigt også meget flyvende, og han er svær at vurdere han står rent formmæsigt. Under Vuelta a Burgos styrtede han nemlig og måtte senere udgå som følge af styrtet.

 

Hos Rabobank har man to interessante navne, mest interessant er dog Steven Kruiswijk, der tidligere på sæsonen blev nummer ni i en meget hård Giro d’Italia, og senere nummer 3 i Tour de Suisse og fik en etapesejr i samme løb. Som klatrer er han meget interessant, og på de gode dage kan køre op med langt de fleste – og så viste han i Giro d’Italia, at han kun bliver stærkere og stærkere som løbet går – det kan dog godt blive et problem i dette løb, da de store bjerge ligger midtvejs i løbet. Han ser dog meget interessant ud.

 

Det samme gør Bauke Mollema, der blev 12’er i sidste års Giro d’Italia, og som i denne sæson har kørt en 9. plads hjem i Paris-Nice, 10. plads i Volta a Catalunya og en 5. plads hjem i Tour de Suisse. Han har dog kørt Tour de France, og derfor tror jeg, at Rabobank satser mest på Kruijswijk, der i mine øjne er mest interessant af de to unge hollændere.

 

En meget interessant rytter er Dan Martin (Garmin – Cervelo), der kommer fra en andenplads i Polen Rundt, og som viste sig at han var løbets klart stærkeste bjergrytter – det var bare ikke nok, og i stedet tog supertalentet Peter Sagan sejren. Han har tidligere vist sig, at han er meget stærk i den sidste del af sæsonen (primært fordi han er ramt af allergi i starten af sæsonen), men hvis han kommer til Vuelta a España med Polen Rundt-ben og Giro dell’Emilia 2010-ben, så er han i min optik et meget fint bud på at jagte top10 i klassementet.

 

Til sidst kommer danskerne. Naturligvis. For vi står i den interessante situation, at to danskere vil køre klassement. Den ene er Chris Anker Sørensen (Team Saxo Bank – Sungard), der har snakket om dette hele året. Hans personlige mål er top10, og Bjarne Riis har givet ham accept på at jagte denne succes – det lyder dog ikke som om, at han får et hold bygget op omkring ham, men det havde måske også været for meget at håbe på. På sine bedste dage klatrer han med de bedste – det har han bevist i blandt andet Criterium du Dauphiné tidligere på året. Og Chris Anker Sørensen bliver gerne stærkere og stærkere dag for dag. Men jeg tvivler på, at holdbarheden er der til tre uger, og han vil måske få mere ud af at køre efter fx bjergtrøjen og eventuelle etapesejre. Han får dog en tommelfinger opad for at gøre forsøget – det er frisk gjort!

 

Det samme får Jakob Fuglsang, der er Leopard – Treks kaptajn sammen med Maxime Monfort. Personligt ser jeg Vuelta a España passe relativt godt til Fuglen grundet de mange små stigninger, som han efterhånden har bevist, at han er stærkest på. Han kan dog være meget træt, for som han siger, så har han kørt mange løb siden maj måned.

 


Sprinterne

Der er mange der stiller til start i Vuelta a España med en intention om ikke at fuldføre løbet. Det skyldes blandt andet at rigtig mange bruger løbet til at forberede sig til VM, herunder langt de fleste sprintere i og med VM i år er ganske fladt. Men der er to ugers pause fra 21. etape i Madrid til VM i København, hvorfor det måske er en fordel at blive i løbet til allersidste etape?

 

Det er svært at vurdere, men umiddelbart tror jeg, at de fleste vælger at blive i løbet, medmindre de føler de har brug for en længere pause. Det virker altså til at Cavendish, Bennati, Sagan, Petacchi alle bliver i løbet, mens folk som Kittel, der kører sin første sæson på WorldTouren, nok får det en anelse sværere på de mange bjergetaper.

 

Den største spurtkanon er naturligvis Mark Cavendish (Team HTC-Highroad), der kan gå i historiebøgerne med en etapesejr: Så vil han nemlig blive den kun fjerde rytter, der vinder mindst én etapesejr i hver af de tre Grand Tours i samme sæson. Den seneste var Petacchi tilbage i 2003. Cavendish har hurtige folk omkring sig, som Degenkolb, Goss og Howard, og de tre sidste er primært ryttere der kun kan lide at spurte på lidt hårdere afslutninger, og HTC jagter altså uden tvivl etapesejre i deres sidste Grand Tour.

 

Cavendish er svær at bide skeer med, hvis han er i form, og han senest vandt han OL-testen i London foran formstærke Sasha Modolo.

 

Han jagter ikke pointtrøjen, men får han den, er han samtidigt også meget respektfuld og vælger at køre for den: Man skal dog huske på, at det er hans tredje Grand Tour i år, og sidste år virkede han lidt udkørt da han kom til VM, hvorfor han måske ændrer lidt på sin aggressivitet i løbet i år – og måske endda udgår lidt før tid. Han er feltets hurtigste, på papiret, men måske han kører lidt med bremsen i år?

 

Hans evige konkurrent, fristes man til at sige, Tyler Farrar (Garmin-Cervelo) stiller også op, og naturligvis er det for at satse på VM. Han har gjort det ganske godt i Vuelta a España de to senere par år (En etapesejr i 2009, to i 2010), og i 2010 pressede han således Mark Cavendish indtil absolut sidste etape, hvor Cavendish dog forsøgte at give sejren til holdkammeraten Matt Goss.

 

Farrar kan lukrere på, at Cavendish måske ikke helt er i topform, men han står vel egentligt i meget samme situation. Cavendish er dog bestemt til at tale med, når han ikke er helt i sit es, og en Tyler Farrar, der rammer dagen kan meget vel gå hen og vinde endnu en etapesejr.

 

En rytter, der virkelig har sat sig selv på favoritlisten, er Marcel Kittel (Skil Shimano), der tog fire etapesejre i Polen Rundt. Omkring sig har han stærke folk som Tom Veelers, der har brugt hele sæsonen på at køre sig i stilling som lead-out, først for Kluge, men senest altså for Kittel. Kittel har nuppet sejre hele sæsonen rundt, og er sammen med Philippe Gilbert i øjeblikket den mest vindende rytter med 15 sejre. Men han har samtidigt også vist, at han endnu ikke er vanvittigt glad for stigningerne, og de mange bjerge i Vuelta a España kan blive hans store problem med hensyn til at fuldføre løbet.

 

Det er svært at vurdere, hvor hurtig han reelt er. Nok vandt han mange sejre i Polen Rundt, men hans konkurrenter var heller ikke topsprintere, som Farrar, Cavendish og Greipel, men snarere folk som Haussler, Feillu, Sagan, Marcato og Degenkolb, der alle foretrækker en lidt hårdere afslutning. Duellen mod Cavendish i Vuelta a España bliver hans største opgave indtil videre.

 

Herefter er det måske lidt sværere at finde en kandidat til spurterne. Der er mange svaghedstegn ved resten af flokken, men omvendt er Vuelta a España jo netop deres chance, når top-sprinterne er i en lidt ringere form end ved en normal Grand Tour.

 

En af dem, der har meget at revanchere, er Alessandro Petacchi (Lampre), der står i den situation at han ikke kan køre VM – i hvert fald ikke for Italien grundet deres doping-regler. Derfor kan Vuelta a España meget vel være blevet hans helt store sæsonmål, især fordi han må ønske at revanchere et skuffende Tour de France. Han mangler bestemt tophastigheden, men til gengæld er han blevet noget stærkere på hårde etaper. Man kan derfor forvente, at han sidder med på lidt hårdere afslutninger, mens han vil være en tand langsommere end han var for fx 1½ års tid siden.

 

Til gengæld har han erfaringen, og den har efterhånden givet et par etapesejre. Blandt andet har han en eminent evne til at undgå styrt, og et par gange har han sejret mens øvrige konkurrenter er blevet revet ned i finalestyrt. Jeg forventer bestemt ikke, at han hiver sejre hjem på samlebånd. Jeg forventer end ikke, at han med lethed får bare én sejr, men jeg forventer at han vil blande sig blandt de bedste, og måske time det rigtigt mindst én gang.

 

Hos Saxo Bank – Sungard har man en hurtig mand i Juan Jose Haedo. På en god dag er han en af feltets absolut hurtigste, men desværre for ham, så er han overordentligt ringe til at placere sig i feltet. Får han en god placering i feltet, så kan han slå de bedste, hvilket han beviste tidligere i år på Tirreno – Adriatico, mens han også sidste år gav Cavendish kamp til stregen på én etape i Vuelta a España. Han er dog en af de ryttere, der helst skal have et tog til at placere ham, og det får han ikke hos Saxo Bank. Men måske kan formstærke Jonas Aaen forsøge at køre Haedo frem. Man kunne godt bruge en erfaren mand som Tosatto til denne opgave.

 

Herudover finder man fx Heinrich Haussler (Garmin-Cervelo) der dog ved mere en én lejlighed har udtalt, at han ikke længere at køre massespurter – men han plejer alligevel at vise sig lidt, og senest ved Polen Rundt markerede han sig i felterne. Spørgsmålet er dog om han ikke sparer på kræfterne under Vuelta a España, og jagter etaper der passer ham bedre – etaper, der er så tilpas hårde, at de største sprintere er sat ud af spillet. Han er ikke en ren-dyrket sprinter som sådan, og hvis han vil have en etapesejr, så skal han gå i udbrud eller vente på de hårdere etaper, der dog ikke er så hårde, at det er en klassementskamp.

 

Det samme kan man sige om Daniele Bennati (Leopard-Trek), Matt Goss, John Degenkolb (HTC-Highroad) og Peter Sagan (Liquigas). Alle må erkende, at der er langt flere hurtige folk på en flad afslutning, og deres chance er alle i de hårdere spurter. Her må jeg indrømme, at jeg pt. rangerer Peter Sagan foran Goss, mens Bennati følger lige efter – Degenkolb tror jeg er her i en 100 % hjælperrolle. Sagan kommer fra storform i Polen Rundt, hvor han beviste, at der kun er meget, meget få der kan følge ham på de små-kuperede stigninger.

 

Den sidste jeg vil kigge på, er Christopher Sutton (Team Sky). Han har haft en glimrende sæson med en sejr i blandt andet Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Han har dog ikke set helt så skarp ud efterfølgende, og han var fx ikke meget værd i Post Danmark Rundt. Timer han formen, så kan han drille de store, men ellers er han henlagt til sekundære placeringer.

 

Generelt er der vist kun at sige, at der er mange af de mindre hold, der mangler deres hurtige mand, der kan køre en placering hjem omkring 10. pladsen, og det betyder at især de mindre hold, kan få en relativt ’let’ placering i top10 – her kunne fx Lobato (Andalucia) nævnes.

 


Bjergklassementet

Bjergklassementet er svært at forudsige, for der er vel reelt kun én mand, der har meldt ud at han går efter sejren: David Moncoutie (Cofidis). Med tre sejre i træk i denne konkurrence (og én etapesejr hvert år) er han klart storfavorit, især fordi Vuelta a España passer ham så godt som det nu gør mht. klima og etaper. Det er derfor svært at udpege en seriøs udfordrer, især fordi pointfordelingen er som den er: De fleste point findes nemlig på de afsluttende bjergtoppe, og favoritterne vil derfor nuppe en hel del point: Derfor har konkurrencen også været ret ensidig de sidste par år: Moncoutie vandt foran en ultra-offensiv rytter (sidste år Serafin Martinez, i 2009 var det de to altid angrebsivrige spaniere David de la Fuente og Julian Sanchez Pimienta, mens det i 2008 var foran Kern). Hernæst har klassementsrytterne fulgt, og sådan bliver billedet måske også i år – ikke nødvendigvis med Moncoutié som vinder, men han virker til at være i storform med sin seneste sejr i Tour de l’Ain.

 

Et godt bud på en udfordrer, kunne have været Fabio Duarte (Geox), der altid er angrebsvillig, og som er en rigtig dygtig bjergrytter. Han har dog været ramt af en skade siden Giro d’Italia, og har således ikke kørt siden i majmåned. Måske man i stedet skal kigge på en af hans holdkammerater, såsom Juanjo Cobo eller Carlos Sastre, der nok begge ikke opnår det store i klassementet, da Denis Menchov er deres kaptajn. Men angriber de for det? Jeg ser det som tvivlsomt. Sastre har større ambitioner, mens Cobo nok er fint tilfreds hvis han kan få en etapesejr.

 

I år kører man igennem Baskerlandet, og det er der stor prestige i for Euskaltel. Udover Igor Antón, der jagter klassementet, så har man Mikel Nieve, Egoi Martinez og Amets Txurruka, der alle normalt er meget offensive. De kan dog alle blive låst i en hjælperrolle, men får de frie tøjler, så kan de jagte en bjergtrøje, der vil blive meget populær når de passerer Baskerlandet. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at Euskaltel vil forsøge at få så meget ud af denne Vuelta som muligt, men det er dog også meget muligt at de venter med at angribe til Baskerlandet, hvor en etapesejr vil stå i meget, meget høj kurs.

 

En alternativ rytter kunne være en klassementsrytter, som der hurtigt ryger ud af klassementet. Husk på at første bjergetape allerede er på 4. etape, og her kan mange således nå at smide så meget tid, at klassementet er urealistisk – derfor er det ikke umuligt at de sadler om og jagter etaper og bjergklassementet. Det kunne primært være ryttere, der ikke har haft den optimale optakt, såsom Jurgen van den Broeck (Omega Pharma – Lotto), Bradley Wiggins (Sky) eller lignende ryttere, som beskrevet under klassementsrytterne.

 

Sidst, men ikke mindst, er det naturligvis meget plausibelt at det kan være en udbryderkonge. Carlos Barredo (Rabobank) viste gode ben i slutningen af Tour de France og Clasica san Sebastian, men han har ikke klatrerbenene. Det har hans holdkammerat, Luis Leon Sanchez, derimod. Men han har omvendt ikke vist nogen form for god form, og det er derfor usandsynligt at han pludselig er klar til at gå i marathonudbrud for at få andet end en etapesejr.

 

Hvem ellers? Sylvain Chavanel? Wouter Poels? Tiago Machado? Chris Anker Sørensen? David Lopez? Mulighederne er ganske vist mange, men David Moncoutié kan absolut ikke løbe fra favoritværdigheden.


Holdene

En beskrivelse af holdene følger nedenfor, inklusive en vurdering af, hvad holdenes målsætning kunne være.

Ag2r-La Mondiale

Det franske hold fik sidste år Nicholas Roche i top10 i det samlede klassement. Dette vil også være den primære målsætning i år, hvor holdet også har Lloyd Mondory i massespurterne og ellers blandt andet har Cyril Dessel, Dimitri Champion og David Le Lay til at jagte etapesejre.

Målsætning: top10 samlet og etapesejre

Andalucia-Caja Granada

Overskriften for Andalucia-mandskabet er etapesejre. De kommer med et hold af lykkeriddere, som skal gøre trøjen synlig i udbrud på næsten hver etape. Feltet kommer også forbi Andalucia, hvor vi med garanti ser mandskabet prøve at animere etaperne.

Målsætning: etapesejre

Astana Pro Team

Holdet er bygget op om Andrey Kascheckin, som vil bevise, at han stadig er en god rytter. Robert Kiserlovski har tidligere vist sit talent i kortere etapeløb, men hvis han kan træde skridtet op, kan han blive en vigtig man for Kascheckin. Derudover har man svenske Fredrik Kessiakoff, der er god på mindre bakker.

Målsætning: Top10 samlet

BMC Racing Team

Der er ikke meget at komme efter i det samlede klassement hos BMC-mandskabet, der netop har vundet Touren. Målsætningen i Vueltaen er noget anderledes, hvor man jagter etapesejre. Af stærke folk kan der nævnes Greg Van Avermaet, som er i topform og er hurtig på bakkerne, og Marcus Burghardt, som tidligere har sejret på en etape i Tour de France.

Målsætning: etapesejre

Cofidis

På Cofis-mandskabet er der Rein Taaramae, David Moncoutié og de andre. Rein Taaramae endte samlet som 12’er i året Tour, og han udtaler selv, at han er kommet ud af Touren i fortsat god form. Dette vil han udnytte og går således efter en god placering i klassementet og etapesejre. Det franske mandskab stiller også til start med altid farlige Moncoutié, som vil jagte etapesejre. Resten af holdet vil sandsynligvis ikke gøre sig meget bemærket, når det for alvor bliver hårdt.

Målsætning: Top10 samlet og etapesejre

Euskaltel-Euskadi

Vueltaen har stor betydning for baskerholdet i specielt i år, hvor feltet tager et smut forbi deres hjemegn. Til klassementet har holdet Igor Anton, der igen i år har lagt hele sin sæson af til Vueltaen. Sidste år lå han til at vinde løbet, men styrtede og udgik. Til at hjælpe ham har man bomstærke Mikel Nieve. Til etapesejre har man et helt hold, der til dagligt træner i kuperet terræn, hvilket man altid kan se ved holdets gode evner opad.

Målsætning: Samlet sejr og etapesejre

Geox-TMC

Det er et stjernepræget mandskab, man stiller til start med på Geox-TMC. Efter at Tour-ledelsen på det grummeste overså holdet er det helt store mål Vueltaen. Kaptajnen vil være den dobbelte vinder af Vueltaen, Denis Menchov, der vil få storartet hjælp af Carlos Sastre og Juan José Cobo. Derudover har man også stærke bjergfolk som Fabio Duarte, Mauricio Ardilla og altid angrebsivrige David de la Fuente. Alt i alt er dette hold nok det stærkeste mandskab til årets Vuelta.

Målsætning: samlet sejr, holdkonkurrencen og etapesejre

HTC-Highroad

Mark Cavendish bruger Vueltaen som forberedelser til VM og har blandt andet Matt Goss og John Degenkolb til at hjælpe sig i spurterne. Til enkeltstarten og holdtidskørslen har man vinder af enkeltstarten i Touren Tony Martin og den tyske enkeltstartsmester Bert Grabsch. Til klassementet vil hviderussiske Kanstantsin Sivtsov prøve sig.

Målsætning: etapesejre

Katusha Team

På det russiske mandskab har man to spaniere, der har sin force på kuperet terræn. Joaquin Rodriguez kører klassement og vil nok også vinde en etape eller to som følge af sit fremragende antrit opad. Daniel Moreno har vist gode takter og vil være Rodriguez’ højre hånd. Derudover ser holdet meget beskedent ud.

Målsætning: samlet sejr og etapesejre

Lampre-ISD

Man har på Lampre en topsprinter i form af Alessandro Petacchi, der ikke må deltage i VM for Italien, fordi de ikke udtager ryttere, der har været i karantæne. Til det samlede klassement er Michele Scarponi en af favoritterne til det samlede klassement.

Målsætning: samlet sejr og etapesejre

Liquigas-Cannondale

Liquigas-mandskabet stiller til start med sidste års vinder i form af Vincenzo Nibali, hvorfor de får æren af at bære rygnumrene fra 1-9. Udover Nibali, der går efter at forsvare sin titel, stiller man til start med en vaskeægte etapesluger i Peter Sagan, der nok skal vinde en etape eller to på kuperede spurter til trods for, at det er slovakkens første Grand Tour. Derudover stiller etapevinder i Giroen, Eros Capecchi, til start. Alt i alt ser det italienske mandskab rigtig stærkt ud allround – spørgsmålet er dog, om Nibali ikke ville have ønsket en Sylvester Szmyd eller Ivan Basso som hjælper i bjergene?

Målsætning: Samlet sejr og etapesejre

Movistar Team

Det spanske mandskab stiller til start med et jævnt mandskab forstået på den måde, at de har mange habile hjælperyttere, som i god form kan køre en top10-placering hjem eller hente en etapesejr. Den ubestridte leder har man dog ikke, selvom den aldrende Marzio Bruseghin tidligere har vist, at han kan gå forrest. Man stiller også til start med David Lopez, der sidste år vandt en etape og har vist god form i Burgos kort inden Vueltaen. Derudover har man også til start med en bjergrytter i form af Beñat Intxausti, som nok må forventes at jagte etapesejre, og vinder af en etape sidste år i form af Imanol Erviti.

Målsætning: etapesejre

Omega Pharma-Lotto

Jürgen Van Den Broeck skal have oprejsning fra Touren, hvor et styrt satte en stopper for hans klassementsdrømme. Han vil være holdets helt store rytter på et mandskab, der ellers er meget beskedent. Ingen Philippe Gilbert, men en masse hjælpere og umiddelbart heller ingen til massespurter, hvor André Greipel ligeldes ville have pyntet. Hele holdet er lagt an til Van Den Broeck.

Målsætning: top10 samlet og etapesejre

Quick-Step

Det beligske mandskab har udtaget Tom Boonen, der måtte udgå i Touren og i Vueltaen skal forberede sig til VM. Holdets målsætning er en etapesejr og at have en rytter i top10 i det samlede klassement. Her skulle man umiddelbart tro, at en Kevin de Weert, nr. 13 i Touren, ville være et bud, men han kommer til Vueltaen som hjælper for Marc De Maar, Dario Cataldo og Kevin Seeldraeyers, der alle skal prøve at køre klassement. Mandskabet har ligeledes udtaget den franske mester, Sylvain Chavanel, der får en helt fri rolle.

Målsætning: top10 samlet og etapesejre

Rabobank

Rabobank stiller med et utrolig stærkt mandskab til årets Vuelta. Vi kan med Oscar Freire, Matti Breschel, Paul Martens og Carlos Barredo forvente at se dem med fremme på bakkerne, mens at Manuel Garate, Luisle Sanchez, Steven Kriujswijk og Bauke Mollema vil være der på bjergetaperne. Umiddelbart har man dog ikke rytteren for de øverste pladser på det samlede klassement, men de vil alle køre egen chance, mens at Kruijswijk får en mand med sig. Så umiddelbart er Kruijswijk manden for klassementet.

Målsætning: top10 samlet ogetapesejre

RadioShack

På amerikanske RadioShack har man to kaptajner til løbet: Janez Brajkovic og Haimar Zubeldia. Andreas Klöden og Tiago Machado vil være hjælpere. Brajkovic og Klöden måtte udgå af Touren på grund af styrt. Klödens rygskade er han stadig ikke kommet sig helt over, mens at Brajkovic virker til at være frisk klar. Ved deres side har de det amerikanske stortalent Matthew Busche, der viste fremragende kørsel under Tour of California. Umiddelbart kunne Geoffroy Lequatre godt køre en top10-placering hjem i massespurterne, men spørgsmålet er, om franskmanden ikke er med for at passe på sine kaptajner.

Målsætning: top3 samlet

Skil-Shimano

Det helt store navn på Skil-Shimano-mandskabet er tyske Marcel Kittel, der gjorde rent bord i massespurter ved det netop overståede Polen Rundt. Når det begynder at gå opad kniber det dog i den grad for den nyprofessionelle tysker, hvorfor det bliver spændende at se, om han kommer igennem 21 dage. Derudover har man et hold bestående af lykkeriddere og en Tom Veelers, der også tidligere har vist sig som en hurtig herre.

Målsætning: etapesejre

Sky Procycling

Sky stiller til start med Bradley Wiggins, der udgik i Touren. Eftersigende er Wiggins’ mål at være tilbage på samme niveau, som han havde, da han vandt Dauphiné tilbage i juni. Hvis dette sker, kan Wiggins godt køre en top10-placering hjem; ruten passer dog ikke briten perfekt. Til at hjælpe sig har han blandt andet Thomas Lövkvist og Dario Cioni. Til spurterne vil Christopher Sutton sandsynligvis give det et skud.

Målsætning: top10 samlet

Saxo Bank-SunGard

Det danske mandskab stiller til start med to gange Sørensen i form af Nicki og Chris Anker, vinderen af Flandern rundt, Nick Nuyens, og en hurtig herre i skikkelse af Juan José Haedo. Dette er ikke folk, der kan blande sig i toppen af klassementet, men Chris Anker sigter efter en top 10-placering, mens at Haedo prøver at køre efter etapesejrene i massespurterne. Modsat i Touren ligner det et mandskab, der får frie tøjler til at prøve at køre med i udbrud.

Målsætning: top10 samlet og etapesejre

Team Garmin-Cervélo

Amerikanske Garmin-Cervélo stiller til start med et par potentielle top10-kørere i form af Daniel Martin og Christophe Le Mevel. Mere stærkt ser det ud, når man tager et kig på de hurtige folk. Her er det Tyler Farrar og Heinrich Haussler, der præger billedet og skal tage kampen op mod Cavendish. Også vinderen af Paris-Roubaix Johan Van Summeren er med.

Målsætning: etapesejre

Team Leopard-Trek

Leoparderne stiller til start med prominente navne som Fabian Cancellara, der bruger løbet som forberedelse til VM, Jakob Fuglsang og Maxime Monfort, der begge kører klassement, men måske må fokusere på etapesejre, hvis kræfterne ikke rækker efter en hård Tour. Til massespurterne har man Daniele Bennati, der kæmper om kaptajnrollen på det italienske VM-hold.

Målsætning: etapesejre

Vacansoleil-DCM

Man har på hos Vacansoleil-mandskabet valgt at se bort fra sidste års andenplads Ezequiel Mosquera, fordi han har en endnu ikke overstået dopingsag over sig. Derfor ser mandskabet noget mere beskedent ud, og etapesejre må være målet, som især Stijn Devolder, der intet har præsteret i denne sæson, og Wouter Poels skal hente hjem. Man stiller også til start med en hollandske mester, Pim Ligthart, som dog får det svært i massespurterne, når man ser på feltet.

Målsætning: etapesejre