Vuelta a España odds og betting 2024 - Tips og favoritter - Se alle Vuelta-holdene
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Vuelta a España nærmer sig med hastige skridt, og der er sat navne på 176 ryttere, som skal underholde os alle sammen i årets sidste Grand Tour. Men hvordan ser Vuelta-holdene ud, og hvad bliver de forskellige rytteres roller? Det er blandt andet ting, som man skal have styr på, når man skal sætte sit Vuelta-managerhold.
Soudal - Quick Step (BEL)
Soudal - Quick Steps Vuelta-hold vidner om, at de blot har ét mål - at genvinde løbet med Remco Evenepoel.
Man kunne have valgt at udtage Tim Merlier, der endnu ikke har kørt en Grand Tour i år, men fokus er altså ene og alene på Remco.
Det er bestemt også fornuftigt, når man har så stor en stjerne i stalden. Evenepoel har i år vundet UAE Tour, Liège-Bastogne-Liège, det belgiske mesterskab i linjeløb, Clasica San Sebastian og senest VM i enkeltstart. Han var ydermere i Giroens førertrøje, da han efter at have vundet sin anden etapesejr måtte trække sig efter 9. etape på grund af sygdom.
Remcos problem er, at han har det klart svagest hold blandt stor favoritterne. Han vigtige folk i bjergene bliver James Knox, Louis Vervaeke, Jan Hirt, Pieter Serry og Mattia Cattaneo. Han må ventes ofte at komme til at sidde alene i finalerne, hvor Jumbo-Visma og UAE meget vel kan have to mand med.
Til det flade har man udtaget danske Casper Pedersen og Andrea Bagioli. De kan også meget vel få lov til at forsøge sig i spurterne. De har især gode muligheder på de mere kuperede sprinteretaper. Det kan meget vel ske, at de vil skiftes til at spurte alt efter dagsformen.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
1 | Remco Evenepoel | Belgien | Kaptajn |
2 | Andrea Bagioli | Italien | Sprinter |
3 | Mattia Cattaneo | Italien | Hjælper |
4 | Jan Hirt | Tjekkiet | Hjælper |
5 | James Knox | Storbritannien | Hjælper |
6 | Casper Pedersen | Danmark | Hjælper |
7 | Pieter Serry | Belgien | Hjælper |
8 | Louis Vervaeke | Belgien | Hjælper |
UAE Team Emirates (UAE)
Juan Ayuso sluttede i en alder af blot 19 år på podiet i sidste års Vuelta, hvor han blev treer. Dermed blev han den blot anden teenager til at slutte på podiet i en Grand Tour efter Henri Cornet, som vandt Tour de France i 1904.
Nu skal Juan Ayuso og UAE forsøge at gøre det endnu bedre. Ayuso har haft en svær sæson, der i starten var præget af skader. Det til trods vandt han etaper i Romandiet Rundt og Schweiz Rundt. I sidstnævnte pressede han Mattias Skjelmose til det yderste. Her slog han også Remco Evenepoel med otte sekunder på løbets afsluttende enkeltstart.
Ayuso har ikke ligefrem imponeret i optakten til Vueltaen, det har bestemt heller ikke været katastrofalt. Skulle han fejle, så har UAE også et godt kort i form af João Almeida, der i år blev nummer tre i Giroen - blot 1.15 efter Roglič. Det var dog en rute der med mange enkeltstartskilometer passede Almeida perfekt.
De to får godt med støtte i bjerge fra Jay Vine, Marc Soler, Domen Novak og Finn Fisher-Black. Derudover har man også Oliveira til at hjælpe i det fladere terræn. De kan samtidig også agere leadout for holdets sprinter Juan Sebastián Molano, der sidste års vandt Vueltaens afsluttende etape i Madrid, hvor han slog sin egen sprinter Pascal Ackermann, der ikke er med på årets hold.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
11 | Juan Ayuso | Spanien | Kaptajn |
12 | João Almeida | Portugal | Fri rolle |
13 | Rui Oliveira | Portugal | Hjælper |
14 | Finn Fisher-Black | New Zealand | Hjælper |
15 | Juan Sebastián Molano | Colombia | Sprinter |
16 | Domen Novak | Slovenien | Hjælper |
17 | Marc Soler | Spanien | Hjælper |
18 | Jay Vine | Australien | Hjælper |
Jumbo-Visma (HOL)
Jumbo-Visma stiller til start med det mål at gøre rent bord i årets Grand Tours. Man har allerede vundet Giroen og Touren med henholdsvis Primož Roglič og Jonas Vingegaard. Nu stiller begge til start i Vueltaen med mulighed for at lave karrierens første Grand Tour-double.
Dermed har Jumbo-Visma også de to umiddelbart største favoritter til at vinde Vuelta a España. Det er uden tvivl noget, som det taktisk stærke hollandske hold vil forsøge at udnytte.
Det er første gang, at Vingegaard kører to Grand Tours i træk. Dermed er der også lidt usikkerhed omkring, hvordan hans krop reagerer, som Vueltaen skrider frem. Derfor er det vigtigt også at holde Primož Roglič inde i billedet.
Ser man kun Tour de France, så er det let at glemme, at Primož Roglič er en af verdens absolut bedste cykelryttere. Sloveneren har vundet samtlige store etapeløb bortset fra Tour de France og Schweiz Rundt. Vinder han året Vuelta, vil han tangere Roberto Herras' rekord på fire sejre.
Vingegaard og Roglič kan da også se frem til modtage støtte fra et vanvittigt stærkt hold. Sepp Kuss kører sin tredje Grand Tour i år og kan dermed være med at vinde alle tre på et kalenderår. Dylan van Baarle og Wilco Kelderman kommer også til Vueltaen med Touren i benene. Kelderman er selv blevet nummer fire i Vueltaen tilbage i 2017.
Derudover har man også den hollandske veteran, som er blevet nummer seks to gange i Vueltaen og vandt en etape i 2016. Ungarske Attila Valter skal også hjælpe i bjergene, mens Roglič' landsmand den vanvittigt stærke allrounder Jan Tratnik også er til start. Alt i alt et frygtindgydende hold.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
21 | Primož Roglič | Slovenien | Kaptajn |
22 | Robert Gesink | Holland | Hjælper |
23 | Wilco Kelderman | Holland | Hjælper |
24 | Sepp Kuss | USA | Hjælper |
25 | Jan Tratnik | Slovenien | Hjælper |
26 | Attila Valter | Ungarn | Hjælper |
27 | Dylan van Baarle | Holland | Hjælper |
28 | Jonas Vingegaard | Danmark | Kaptajn |
INEOS Grenadiers (GBR)
INEOS Grenadiers kommer vanen tro med et stærkt hold. Deres problem er, at det er svært at se, hvem på holde der skal vinde Vueltaen overfor ryttere som Remco Evenepoel, Jonas Vingegaard og Primož Roglič.
Geraint Thomas ligner umiddelbart deres bedste bud. Waliseren førte længe dette års Giro, indtil Primož Roglič flåede førertrøjen af ham på næstsidste etapes bjergenkeltstart.
Løbet viste dog, at Thomas trods sine 37 år stadig kan lege med i den sjove ende af klassementet.
Det er bliver også interessant at følge Egan Bernal. Colombianeren fik en positiv oplevelse i Touren, hvor han gennemførte på en 36 som hjælper for Carlos Rodríguez. Det er et godt resultat for en mand, der har været gennem et sandt skadeshelvede og får et år siden ikke kunne gennemføre PostNord Danmark Rundt.
Der er også talentfulde Thymen Arensman. Hollænderen imponerede stort i sidste års Vuelta, hvor han blev nummer seks og vandt en etape undervejs. I år hjalp han Thomas i Giroen og blev selv nummer seks. Han kan meget vel være det bedste kort, hvis Thomas ikke har benene.
Resten af holdet skal hjælpe de ovenstående. De kan sendes afsted som forposter i udbrud, og Ganna kan jagte succes på enkeltstarten. INEOS bør desuden kunne køre et fornuftigt holdløb med denne opstilling.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
31 | Geraint Thomas | Storbritannien | Kaptajn |
32 | Thymen Arensman | Holland | Fri rolle |
33 | Egan Bernal | Colombia | Fri rolle |
34 | Jonathan Castroviejo | Spanien | Hjælper |
35 | Laurens De Plus | Belgien | Fri rolle |
36 | Omar Fraile | Spanien | Fri rolle |
37 | Filippo Ganna | Italien | Fri rolle |
38 | Tim Heiduk | Tyskland | Hjælper |
Bahrain - Victorious (BAH)
Bahrain - Victorious stiller vanen tro til start med et stærkt bjerghold. Som udgangspunkt må Mikel Landa ventes at blive holdets kalssementrytter. Baskeren skuffede og fælt i Touren, hvor han måtte tage til takke med en placering som nummer 19 - hele 1 timer og 12 minutter efter Vingegaard.
Man må derfor håbe, at han er blevet markant bedre siden Touren. Hierarkiet på Bahrain er ikke sat i stål, og der vil være plads til, at stærke folk som Buitrago, Caruso og Poels undervejs kan gå på jagt efter etapesejre.
Poels viste så sent som i dette års Tour de France, at han stadig kan vinde på højeste niveau. Caruso var stærkt kørende i Giroen, hvor han blev nummer fire. Han ligner også en mand, som er på vej i form. Senest blev de til en tiendeplads på kongeetapen i Vuelta a Burgos.
Her gjorde Buitrago det også godt med en anden- og en sjetteplads på løbets sidste to etaper. Han hentede tidligere en flot etapesejr i Giroen, da han vandt løbets 19. etape fra et udbrud.
Der er også den talentfulde duo Tiberi og Govekar. Tiberi skiftede midtvejs i sæsonen til Bahrain efter at han var belvet fyret af Trek for at have skudt og dræbt en kat i San Marino. Govekar har gennem sæsonen vist sig som værende en dygtig hjælper. Han kørte et flot VM, hvor han gennemførte det hårde løb på en 33. plads.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
41 | Santiago Buitrago | Colombia | Fri rolle |
42 | Damiano Caruso | Italien | Fri rolle |
43 | Matevž Govekar | Slovenien | Hjælper |
44 | Kamil Gradek | Polen | Hjælper |
45 | Mikel Landa | Spanien | Kaptajn |
46 | Wout Poels | Holland | Fri rolle |
47 | Jasha Sütterlin | Tyskland | Hjælper |
48 | Antonio Tiberi | Italien | Hjælper |
Lidl - Trek (USA)
Lidl - Trek har ladt de store profiler blive hjemme til Vueltaen. Spanske Juan Pedro López kan meget vel ende med at blive deres bedste bud på en fornuftig placering i klassementet. Det kræver dog, at han finder 2022 Giro-benene frem igen og rammer et par gode udbrud.
Der er også den rutinerede dup Kenny Elissonde og Bauke Mollema, som begge tidligere har vundet etaper i Giroen i 2013. Mollema endte faktisk også på podiet i 2011, da Juan José Cobo fik frataget sin sejr. Elissonde var senest godt kørende i Tour de l'Ain, hvor han sluttede på andenpladsen. Mollema er blevet 36 men kan stadig vinde en etape, hvis alt flasker sig for hollænderen.
Man har også Edward Theuns til spurterne. Vueltaen vrimler som nævnt ikke med supersprintere i år, så Edward Theuns bør kunne køre med om de sjove placeringer på de flade etaper. Han spurter ikke så ofte som tidligere, men har vist i løbet af sæsonen, at der stadig er fart i stængerne, når det er påkrævet. Han har italienske Jacopo Mosca til at hjælpe sig i spurterne.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
51 | Juan Pedro López | Spanien | Kaptajn |
52 | Julien Bernard | Frankrig | Fri rolle |
53 | Kenny Elissonde | Frankrig | Fri rolle |
54 | Amanuel Ghebreigzabheir | Eritrea | Hjælper |
55 | Bauke Mollema | Holland | Fri rolle |
56 | Jacopo Mosca | Italien | Hjælper |
57 | Edward Theuns | Belgien | Sprinter |
58 | Otto Vergaerde | Belgien | Hjælper |
Groupama - FDJ (FRA)
Gennemsnitsalderen på Groupama - FDJ lyder på 23 år og 10 måneder. Det er kun Rudy Molard på 33 år, der for alvor trækker gennemsnitsalderen op, og seks af holdets otte ryttere er med i ungdomskonkurrencen. Disse unge løver kommer alle fra FDJ's eget udviklingshold.
Det bliver særligt interessant at følge de franske stortalenter Lenny Martinez og Romain Grégoire, der begge har Grand Tour-debut.
Martinez fyldte 20 i juli og nåede lige at hente karrierens første professionelle sejr som teenager i CIC - Mont Ventoux, hvor han slog Michael Woods. Han er også blevet nummer 12 i både Catalonien Rundt og Polen Rundt. Han vil formentlig forsøge at holde sig til, men skulle han få en offday, så kan han sadle om og gå efter etaper.
Der er også Romain Grégoire, som er et stort puncheurtalent. Grégoire har i år vundet vundet de franske etapeløb 4 Jours de Dunkerque og Tour du Limousin. Han imponerede også tidligt på sæsonen med en ottendeplads i Strade Bianche, og så kører han en god enkeltstart.
Der er også Michael Storer, som med sine 26 år er blandt de mere rutinerede ryttere på dette Vuelta-hold. Australieren fik sit store gennembrud i Vuelta a España 2021, hvor han vandt to bjergetaper samt bjergtrøjen. Han har haft en god August med samlet sejr i Tour de l'Ain og en tredjeplads i Tour du Limousin.
Skal der spurtes, så må pilen pege på britiske Samuel Watson. Watson er lidt af en allrounder, men i dette sprinterfelt kan han køre et par top 10'ere hjem.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
61 | Rudy Molard | Frankrig | Hjælper |
62 | Lenny Martinez | Frankrig | Kaptajn |
63 | Lewis Askey | Storbritannien | Hjælper |
64 | Clément Davy | Frankrig | Hjælper |
65 | Lorenzo Germani | Italien | Hjælper |
66 | Romain Grégorie | Frankrig | Fri rolle |
67 | Michael Storer | Australien | Fri rolle |
68 | Samuel Watson | Storbritannien | Sprinter |
BORA - hansgrohe (TYS)
BORA - hansgrohe kommer til Spanien med et afsindigt stærkt hold. Tyskerne føres an af russiske Aleksandr Vlasov, der efter en svær sæson lader til at have ramt topformen.
Vlasov var godt kørende i det netop overståede Vuelta a Burgos, hvor han var i stand til at følge Primož Roglič og Adam Yates. Inden da blev han nummer tre i Clasica San Sebastian. Det bliver interessant at se, om Vlasov endelig kan indfri forventningerne og køre sig på et Grand Tour-podie.
Det er som nævnt et par gode navne, som han har med til at støtte sig. Buchmann var en vigtig mand for Hindley i Touren, Kämna blev nummer ni i årets Giro og Sergio Higuita lader til at være på vej i form. Higuita kan også selv gå efter etaper på de dage, hvor en mindre favoritgruppe skal spurte om det. Her er han en af de få, som har en chance mod Roglič.
Det bliver også yderst interessant at følge stortalentet Cian Uijtdebroeks, som får Grand Tour-debut på BORAs Vuelta-hold. Den 20-årige belgier har allerede haft en flot sæson med samlede top ti-placeringer i Tour of Oman, Catalonien Rundt, Romandiet Rundt og Schweiz Rundt. Vueltaen er dog hans første løb siden de belgiske mesterskaber, så det bliver spændende at se, hvordan formen er.
Det må antages, at han primært er med for at lære og støtte Vlasov. Skulle russeren ryge ud af klassementet, ville de dog ligge lige for at give Uijtdebroeks chancen.
Slutteligt har BORA også tyske Jonas Koch, som kører en fornuftig spurt. Sprinterfeltet er som nævnt mildt sagt ikke imponerende, så Koch kan give den et skud - måske med hjælp fra Nico Denz. Denz vandt to etaper i årets Giro, men her må han ventes primært at være med for at hjælpe.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
71 | Aleksandr Vlasov | Rusland | Kaptajn |
72 | Nico Denz | Tyskland | Hjælper |
73 | Nico Buchmann | Tyskland | Hjælper |
74 | Sergio Higuita | Colombia | Hjælper |
75 | Lennard Kämna | Tyskland | Hjælper |
76 | Jonas Koch | Tyskland | Sprinter |
77 | Cian Uijtdebroeks | Belgien | Hjælper |
78 | Ben Zwiehoff | Tyskland | Hjælper |
Alpecin-Deceuninck (BEL)
Alpecin-Deceuninck har traditionen tro ikke skyggen af en klassementrytter. De har til gengæld en af feltets absolut hurtigste mand i form af Kaden Groves. Den 24-årige australier vandt sidste år 11. etape af Vueltaen, og i år sejrede han på 5. etape i Giroen. Det er med andre ord en mand, som har vist, at han har farten til at vinde i en Grand Tour. Undgår han uheld, så vil det være en gigantisk overraskelse, hvis han ikke vinder mindst én etape.
Derfor er det heller ikke overraskende, at Alpecin-Deceuninck har bygget Vuelta-holdet op om Groves. Han får et solidt tog bestående af folk som Robbe Ghys, Edward Planckaert og Marco Ballerstedt.
Man har også et par folk, som kan komme i aktion, når terrænet bliver mere kuperet. Det gælder Tobias Bayer og Jason Osborne. Osborne vandt sølv i roning ved OL i Tokyo og har nu dedikeret sig fuldt ud til cykelsporten. Tyskeren har inden Vueltaen vist, at han er i god form med en samlet andenplads i Østrig Rundt og en 16. plads i Clasica San Sebastian.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
81 | Kaden Groves | Australien | Sprinter |
82 | Maurice Ballerstedt | Tyskland | Hjælper |
83 | Tobias Bayer | Østrig | Fri rolle |
84 | Samuel Gaze | New Zealand | Hjælper |
85 | Robbe Ghys | Belgien | Hjælper |
86 | Jimmy Janssens | Belgien | Hjælper |
87 | Jason Osborne | Tyskland | Fri rolle |
88 | Edward Planckaert | Belgien | Hjælper |
Lotto Dstny (BEL)
Belgiske Lotto Dstny er endnu et hold, hvis eneste mål er etapesejre. Milan Menten er deres bedste kort i spurterne og kan, hvis alt flasker sig, vinde en etape af den vej.
Derudover skal Lotto bare afsted i en masse udbrud. Her har de da også en del gode kort. Et af disse er danske Andreas Kron, der stadig er på jagt efter karrierens første etapesejr i en Grand Tour.
Der er også rutinerede Thomas De Gendt, som aldrig er bange for at angribe. Sylvain Moniquet og argentinske Edoardo Sepulvede skal afsted i bjergene.
Det bliver også yderst interessant at følge det belgiske stortalent Lennert Van Eetvelt. Van Eetvelt har gang i en god sæson med flere gode placeringer. Senest blev han nummer 15 i Polen Rundt. Inden da vandt han en etape i de rumænske etapeløb Sibiu Tour, hvor han også blev nummer to samlet.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
91 | Thomas De Gendt | Belgien | Fri rolle |
92 | Jarrad Drizners | Australien | Hjælper |
93 | Sébastien Grignard | Belgien | Hjælper |
94 | Andreas Kron | Danmark | Fri rolle |
95 | Milan Menten | Belgien | Sprinter |
96 | Sylvain Moniquet | Belgien | Fri rolle |
97 | Edoardo Sepulveda | Argentina | Fri rolle |
98 | Lennert Van Eetvelt | Belgien | Fri rolle |
EF Education-EasyPost (USA)
EF Education er on brand og stiller med et meget internationalt hold bestående af syv forskellige nationaliteter. De kunne uden tvivl godt have tænkt sig en ekstra ecuadorianer i form af Richard Carapaz. Han er dog desværre ikke blevet klar efter sit slemme styrt på 1. etape af Tour de France.
Dermed bliver det britske Hugh Carthy, som skal lede tropperne. Den langlemmede brite blev nummer tre i Vueltaen tilbage i 2020, hvor han også vandt en etape. Siden da er Carthys bedste Grand Tour-placeringer en ottende- og niendeplads i Giroen i henholdsvis 2021 og 2022.
I år udgik kan har Giroen inden 19. etape. Siden da har Carthy kun kørt Tour de l'Ain, hvor han var godt kørende med styrtede og udgik efter 2. etape, som han dog gennemførte. I dette felt er Carthy formentlig bedst tjent med at gå efter etapesejre, som også kan være god vej ind i top ti.
Foruden Carthy har EF Caicedo og Quinn, som også begge skal på etapejagt. Her er især Quinn et godt kort, da han er god på stigningerne og hurtig på stregen. Bissegger skal hjælper på holdtidskørslen og forsøge at køre sig til et godt resultat på 10. etapes enkeltstart.
Man har også et glimrende kort i form af Marijn van den Berg. Den hollandske sprinter klatrer ganske godt, hvilket han senest viste på 5. etape af Polen Rundt, hvor han slår blandt andre Mohoric, Almeida og Kwiatkowski i finalen. I dette felt bør han være blandt de hurtigste.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
101 | Hugh Carthy | Storbritannien | Kaptajn |
102 | Stefan Bissegger | Schweiz | Hjælper |
103 | Jonathan Klever Caicedo | Ecuador | Fri rolle |
104 | Diego Andrés Camargo | Colombia | Hjælper |
105 | Andrea Piccolo | Italien | Hjælper |
106 | Sean Quinn | USA | Fri rolle |
107 | Julius van den Berg | Holland | Hjælper |
108 | Marijn van den Berg | Holland | Sprinter |
AG2R Citroën Team (FRA)
AG2R kommer til Vueltaen med et succesfuldt Tour de France i bagagen, hvor Felix Gall var den store åbenbaring.
I Vueltaen er det først og fremmest op til den italienske sprinter Andrea Vendrame at skaffe succes til det franske hold. Det er bestemt heller ikke udelukket i dette svage sprinterfelt.
Der er også Geoffrey Bouchard til bjergene. Bouchard har tidligere gjort det godt i Vueltaen, hvor han i 2019 vandt bjergkonkurrencen. To år senere lavede han samme nummer i Giroen.
Det bliver også interessant at følge Dorian Godon, der leverede en af forårets største overraskelser, da han vandt det store belgiske endagsløb De Brabantse Pijl. Nicolas Prodhomme har også været godt kørende inde Vueltaen.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
111 | Mikaë Cherel | Frankrig | Hjælper |
112 | Geoffrey Bouchard | Frankrig | Fri rolle |
113 | Dorian Godon | Frankrig | Fri rolle |
114 | Paul Lapeira | Frankrig | Hjælper |
115 | Damien Touzé | Frankrig | Hjælper |
116 | Andrea Vendrame | Italien | Sprinter |
117 | Larry Warbasse | USA | Hjælper |
118 | Nicolas Prodhomme | Frankrig | Fri rolle |
Team Jayco AlUla (AUS)
Australske Jayco AlUla kommer med et meget interessant hold. Deres bedste bud i klassementet er irske Eddie Dunbar, der sluttede på syvendepladsen i årets Giro. Den klatrestærke Dunbar lå længe i top fem, men en skidt enkeltstart kostede på næstsidste etape. Han blev senest nummer syv i Polen Rundt.
Der er også Felix Engelhardt, der har gang i en flot første sæson på WorldTouren. Den 23-årige tysker har vundet det italienske endagsløb Per Sempre Alfredo og en etape i det spanske etapeløb Vuelta a Castilla y Leon, hvor han blev treer samlet.
Den italienske duo Zana og Sobrero er gode bud på etapevindere. Sobrero er en dygtig allrounder, som både kan klatre, spurte og køre enkeltstart. Zana er også god på stigningerne og hurtig på stregen og har i år vundet en etape i Giroen og senere en samlet sejr i Slovenien Rundt.
Man har også det 21-årige etiopiske stortalent Welay Hagos Berhe. Han kan få mulighed for at komme afsted i nogle udbrud, ellers skal har hjælpe Dunbar på bjergetaperne.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
121 | Eddie Dunbar | Irland | Kaptajn |
122 | Elix Engelhardt | Tyskland | Fri rolle |
123 | Welay Hagos Berhe | Etiopien | Hjælper |
124 | Michael Hepburn | Australien | Hjælper |
125 | Jan Maas | Holland | Hjælper |
126 | Callum Scotson | Australien | Hjælper |
127 | Matteo Sobrero | Italien | Fri rolle |
128 | Filippo Zana | Italien | Fri rolle |
Intermarché - Circus - Wanty (BEL)
Intermarché - Circus - Wanty skal også på etapejagt. Det bliver desværre uden Louis Meintjes, der fortsat ikke er klar efter styrtet på 14. etape af årets Tour de France.
Dermed skal rutinerede Rui Costa formentlig lede tropperne. Costa har gang i en god sæson, hvor han lagde ud som lyn og torden. Den tidligere verdensmester vandt blandt andet det spanske etapeløb Volta a la Comunitat Valenciana foran Giulio Ciccone og Tao Geoghegan Hart.
Han skuffede lidt i Touren har med en ottendeplads i San Sebastian vist, at formen er på vej i den rigtige retning. Kobe Goossens og Rein Taaramäe skal også forsøge sig i det hårde terræn.
Til spurterne er man godt dækket ind med Gerben Thijssen og Hugo Page. Thijssen vil formentlig tage sig af de fladere spurter og overlade de hårde afslutninger til franske Page.
Holdets dansker, Julius Johansen, kører sin anden Vuelta på stribe og skal igen i år trække i arbejdstøjet.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
131 | Rui Costa | Portugal | Kaptajn |
132 | Kobe Goossens | Belgien | Fri rolle |
133 | Rune Herregordts | Belgien | Fri rolle |
134 | Julius Johansen | Danmark | Hjælper |
135 | Hugo Page | Frankrig | Fri rolle |
136 | Rein Taaramäe | Estland | Fri rolle |
137 | Gerben Thijssen | Belgien | Sprinter |
138 | Boy van Poppel | Holland | Hjælper |
Movistar Team (SPA)
Spaniens eneste WorldTour-hold kommer traditionen tro med et stærkt hold til hjemlandets Grand Tour. Det handler ikke overraskende først og fremmest om Enric Mas, der tre gange tidligere er blevet toer i Vueltaen.
Mas var også til start i året Tour de France, men han udgik allerede på løbets 1. etape efter et styrt. Mas har dog tidligere vendt skuffelse i Touren til succes i Vueltaen.
Den store forskel i forhold til sidste er, at han først udgik inden 19. etape af Touren. I år har han ikke kørt løb siden Tour-existen i Bilbao den 1. juli. Der må dermed herske nogen usikkerhed omkring Mas' form.
Hvis Mas er godt kørende i Vueltaen, som han har for vane at være det, så kan han se frem til hjælp fra folk som Einer Rubio og Ruben Guerreiro i bjergene.
Der er også den uhyre spændende allrounder Oier Lazkano, der er spansk mester i linjeløb. Han vil formentlig få sine muligheder for at jagte personlig succes fra udbrud, mens han så hjælper Mas på andre etaper. Som mere traditionelle hjælpere har man rutinerede Imanol Erviti, Jorge Arcas og Nelson Oliveira.
Der er også Iván García Cortina, som også er god i det meste terræn og formentlig skal forsøge at blande sig i spurterne.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
141 | Enric Mas | Spanien | Kaptajn |
142 | Jorge Arcas | Spanien | Hjælper |
143 | Ruben Guerreiro | Portugal | Hjælper |
144 | Imanol Erviti | Spanien | Hjælper |
145 | Iván García Cortina | Spanien | Sprinter |
146 | Oier Lazkano | Spanien | Fri rolle |
147 | Nelson Oliveira | Portugal | Hjælper |
148 | Einer Rubio | Colombia | Hjælper |
Cofidis (FRA)
Bryan Coquard har fortsat karrierens første Grand Tour-etapesejr til gode. Hvis ikke han får den i denne Vuelta, så sker det nok aldrig! Sprinterfeltet er nemlig historisk svagt. Hvis Coquard kan ramme samme form, som i årets Tour, så bør han ikke kunne undgå at vinde bare én af sprinteretaperne. Han har tilmed den dygtige leadoutmand Davide Cimolai med.
Når det ikke handler om at køre spurter for Coquard, så skal holdets spaniere i udbrud. Det vil sig Rubén Fernández og Herrada-brødrerne. Her er Jesús Herrada formentlig det bedste bud på en etapesejr. Den spanske allrounder vandt sidste år Vueltaens 7. etape. Herrada viste med en samlet fjerdeplads i det netop overståede Tour du Limousin, at formen er god.
Cofidis har også deres puncheur Rémy Rochas, som kan spilles ud på de afslutninger, der måtte være for hårde for Bryan Coquard. Han er naturligvis også en god mand at få med i et udbrud.
Cofidis går for en gangs skyld ind til Vueltaen med en meget succesfuld Tour i bagagen, så det bliver spændende at se, om de kan ride videre på bølgen.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
151 | Jesús Herrada | Spanien | Fri rolle |
152 | Davide Cimolai | Italien | Hjælper |
153 | François Bidard | Frankrig | Hjælper |
154 | André Carvalho | Portugal | Hjælper |
155 | Bryan Coquard | Frankrig | Sprinter |
156 | Ruben Fernández | Spanien | Fri rolle |
157 | Jose Herrada | Spanien | Hjælper |
158 | Rémy Rochas | Frankrig | Fri rolle |
Team dsm - firmenich (HOL)
DSM går ind til Vueltaen med det mål at hente etapesejre. Sidste år blev det til en etapesejre ved Thymen Arensman, som vandt 15. etape. Han er sidenhen skiftet til INEOS. DSM har dog stadig flere gode kort.
Det mest velkendte navn hos DSM er franske Romain Bardet. Bardet lignede et godt bud på en top ti-placering i året Tour de France, men han måtte forlade løbet på 14. etape.
Bardet har overordnet set gang i en pæn sæson med top 10-placeringer i Paris-Nice, Romandiet Rundt og Schweiz Rundt. Han har meldt ud, at han fokus i Vueltaen er på etapesejre fremfor klassementet.
Til spurterne har DSM den italienske sprinter Alberto Dainese. Dainese vandt tidligere på året sin anden etapesejr i Giroen, da han vandt 17. etape.
Der er også den meget interessant britiske duo Max Poole og Oscar Onley. Poole er blot 20 år gammel og imponerede stort i dette års Romandiet Rundt, hvor han blev nummer fire. Han er desuden ganske hurtig på stregen. Det gælder også Oscar Onley, der er et stort puncheur-talent. Mange husker nok Onley fra sidste års CRO Race, hvor han fulgte Jonas Vingegaard til dørs på to etaper.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
161 | Romain Bardet | Frankrig | Kaptajn |
162 | Romain Combaud | Frankrig | Hjælper |
163 | Alberto Dainese | Italien | Sprinter |
164 | Sean Flynn | Storbritannien | Hjælper |
165 | Chris Hamilton | Australien | Hjælper |
166 | Lorenzo Milesi | Italien | Hjælper |
167 | Oscar Onley | Storbritannien | Fri rolle |
168 | Max Poole | Storbritannien | Fri rolle |
Team Arkéa Samsic (FRA)
Der kan ikke herske den store tvivl om, at Arkéa Samsics Vuelta-holdet er markant stærkere end deres Tour-hold. De har bestemt også gode muligheder for at indfri deres mål om etapesejre.
Bedste bud på en god placering i klassementet er umiddelbart Cristián Rodríguez. Den 28-årige spanier kører sin første Vuelta siden 2019. Han har i år haft karrierens bedste sæson med blandt andet en samlet andenplads i La Route d'Occitanie samt i det italienske endagsløb Giro dell'Appennino.
Tour-sere kender formentlig holdets sprinter Hugo Hofstetter, der tidligere har været med helt fremme i massespurterne i hjemlandet Grand Tour. I dette felt er det bestemt ikke utænkeligt, at han kan vinde en etape.
Der er også Élie Gesbert, som der en god allrounder, der bare skal afsted i nogle udbrud og køre finaler.
Den mest interessante rytter på holdet er 22-årige Kévin Vauquelin. Han har i denne sæson vundet det franske etapeløb Tour des Alpes foran folk som Neilson Powless, Mattias Skjelmose og Felix Gall. Han slog også landsmændene Thibaut Pinot og Guillaume Martin i endagsløbet Tour du Jura. Han er en fremragende allrounder og kører en glimrende enkeltstart.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
171 | Kévin Vauquelin | Kaptajn | Kaptajn |
172 | Élie Gesbert | Frankrig | Fri rolle |
173 | Hugo Hofstetter | Frankrig | Sprinter |
174 | Mathis Le Berre | Frankrig | Hjælper |
175 | Kévin Ledanois | Frankrig | Hjælper |
176 | Łukasz Owsian | Polen | Hjælper |
177 | Michel Ries | Luxembourg | Hjælper |
178 | Cristian Rodríguez | Spanien | Fri rolle |
TotalEnergies (FRA)
TotalEnergies har som så ofte før modtaget et wild card til Vueltaen. Målet er klart - de skal med i samtlige udbrud og håbe, at det kaster en etapesejr af sig.
Det bedste bud kunne meget vel være belgiske Steff Cras. Cras så godt kørende ud i dette års Tour de France, hvor han lignede et godt bud på en mulig top ti. Det fik en tilskuer dog sat en stopper for på 8. etape, hvor belgieren måtte udgå efter et styrt.
Kan han genfinde Tour-formen til Vueltaen, så er en etapesejr bestemt ikke uden for rækkevidde.
Pierre Latour har prøvet at vinde i Vueltaen. Det gjorde han tilbage i 2016, da han vandt 20. etape til Alto de Aitana foran Darwin Atapuma. Latour har dog ikke vundet et cykelløb siden maj 2021. Han var dog relativt tæt på i årets Tour de France, da han kørte godt på Puy de Dôme og blev nummer to på 9. etape. Han viste dog også under Touren, at han bestemt ikke bryder sig om at køre nedad. Han kan glæde sig over de mange Vuelta-etaper, der slutter opad.
På de fladere etaper er klassikerrytteren Dries Van Gestel er godt bud på en mand, som skal i udbrud. Der er også den småhurtige Geoffrey Soupe som kan gå efter en top ti-placering i spurterne eller forsøge sig fra et udbrud.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
181 | Steff Cras | Belgien | Kaptajn |
182 | Thomas Bonnett | Frankrig | Hjælper |
183 | Fabien Doubey | Frankrig | Hjælper |
184 | Alan Jousseaume | Frankrig | Hjælper |
185 | Pierre Latour | Frankrig | Fri rolle |
186 | Paul Ourselin | Frankrig | Hjælper |
187 | Geoffrey Soupe | Frankrig | Sprinter |
188 | Dries Van Gestel | Belgien | Fri rolle |
Astana Qazaqstan Team (KAS)
Sammensætningen af Astanas Vuelta-hold tyder på, at det overordnede mål er etapesejre. David de la Cruz også forsøge at give klassementet et skud. Spanieren er tidligere sluttet som nummer syv tre gange i Vueltaen - senest for to år siden. De la Cruz har dog haft nogen super sæson i 2023 indtil nu.
Den 24-årige tidligere triatlet Javier Romo bliver også interessant at følge. Spanien viste med en flot syvendeplads i det stærktbesatte optaktsløb Vuelta a Burgos, at formen er på plads.
Der er også bundrutinerede Luis León Sánchez, der trods sine 39 år stadig kan levere på højeste plan. Italienske Samuele Battistella blev sidste år nummer to på to Vuelta-etaper, så ham bør man også holde øje med.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
191 | Samuele Battistella | Italien | Fri rolle |
192 | David de la Cruz | Spanien | Kaptajn |
193 | Luis León Sánchez | Spanien | Fri rolle |
194 | Javier Romo | Spanien | Fri rolle |
195 | Joe Dombrowski | USA | Hjælper |
196 | Vadin Pronskiy | Kasakhstan | Hjælper |
197 | Fabio Felline | Italien | Hjælper |
198 | Andrey Zeits | Kasakhstan | Hjælper |
Burgos-BH (SPA)
Burgos-BH er også et hold, som faste Vuelta-seer kende godt efterhånden. De er et wild card-hold uden en mand til klassementet eller en topsprinter, så det handler primært om udbrud.
Det var også sådan, at holdet tog deres hidtil største sejr i Vuelta a España 2019, hvor spanske Ángel Madrazo sejrede på 5. etape. Han er ikke med i år, men det er hollandske Jetse Bol, som blev nummer to på den etape.
Bol er bestemt også en mand, som vil søge udbruddene i år. Det samme gælder folk som José Manuel Díaz, Pelayo Sánchez, Jesús Ezquerraog uruguayanske Eric Antonio Fagundez. Fagundez var tidligere på sommeren snublende tæt på at vinde det kinesiske etapeløb Tour of Qinghai Lake, men han tabte førertrøjen på sidste etape.
Leder man med lys og lygte efter en sprinter hos Burgos, så er franske Cyril Barthe det bedste bud. Han er tidligere blevet nummer ni på Champs-Élysees tilbage i 2021, så han kan spurte, når det tager ham. Kan han køre en eller to top ti-placeringer hjem, så vil Burgos være yderst tilfredse.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
201 | José Manuel Días | Spanien | Fri rolle |
202 | Cyril Barthe | Frankrig | Sprinter |
203 | Jetse Bol | Holland | Fri rolle |
204 | Jesús Ezquerra | Spanien | Hjælper |
205 | Eric Antonio Fagundez | Uruguay | Fri rolle |
206 | Daniel Navarro | Spanien | Hjælper |
207 | Ander Okamika | Spanien | Hjælper |
208 | Pelayo Sánchez | Spanien | Fri rolle |
Caja Rujal - Seguros RGA (SPA)
Caja Rujal er også et af de faste wild card-hold i Vueltaen. Dermed skal de ligesom TotalEnergies med i stort set samtlige udbrud i jagt tv-tid og måske endda en etapesejr.
Vi skal helt tilbage til 2012 for at finde det spanske holds seneste etapesejr i Vueltaen. De har dog vundet bjergtrøjen to gange siden da i 2014 og 2015.
De har Orluis Aular var Venezuela til spurterne. Aular undervejs i sæsonen vist sig frem på højeste niveau. Han blev nummer fem på første etape af Baskerlandet Rundt og nummer fire i det franske endagsløb Grand Prix du Morbihan. Man råder også over David González, der også er en halvhurtig herre.
I bjergene skal folk som Fernando Barceló, Jon Barrenetxea og Joel Nicolau vise de grøn-hvide farver. Nicolau vandt bjergtrøjen i årets Tour of Norway, mens Barrenetxea gjorde det samme i WorldTour-etapeløbet Baskerlandet Rundt.
Nr. | Navn | Land | Rolle |
211 | Orluis Aular | Venezuela | Sprinter |
212 | Abel Balderstone | Spanien | Hjælper |
213 | Fernando Barceló | Spanien | Fri rolle |
214 | Jon Barrenetxea | Spanien | Fri rolle |
215 | Jefferson Alveiro Cepeda | Ecuador | Hjælper |
216 | David González | Spanien | Fri rolle |
217 | Joel Nicolau | Spanien | Fri rolle |
218 | Michal Schlegel | Tjekkiet | Hjælper |