18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tour de France-managerspil

Opdateret
Nicobisgaard Nicobisgaard
Fantasy content med fokus på holdet.dk
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (131)

Tour de France er slut, og vi ser frem til, at managerspill Vuelta a Espana starter! På denne side, får du gode råd fra Holdet.dk-ekspert Nicolai Bisgaard, der guider dig til det bedste Tour de France-managerhold.

af Nicolai Bisgaard

Det er blevet tid til at kaste sig over Tour De France spillet! Det er mit personlige favorit managerspil.

Tourspillet 2023 hos Holdet.dk

Først bør jeg nok præcisere at optakten her alene handler om Tour de France spillet, med mulighed for at skifte på sit hold mellem hver etape. 

Årsagen til, at jeg har Tour de France spillet som favorit, er dels, at det er et kompakt spil, der er afgjort efter 23 dage. Derudove gø cykelsportens alsidighed i etapeprofiler, at der er stor værdi i at skifte ud på sit hold; faktisk mere eller mindre hver dag, i modsætning til fodboldmanager, hvor der sjældent er værdi i at skifte spillere for en enkelt kamp.

Følgende pointer er de mest essentielle at have for øje, når man beskæftiger sig med Tour De France spillet:

  • Vækstraterne er generelt meget høje i cykelspillene. Ikke nødvendigvis over et helt spil, men for de enkelte etaper. Topfavoritterne til en etape kan sagtens ligge med en forventet vækst på +300.000, hvilket er markant mere end man ser i fodboldspillene. Dette gør det attraktivt at skifte langt mere ud end man gør i fodboldspillene - fx. på et La Liga-managerhold.
  • Bankrenten er kun 0.5% i modsætning til de 1.0% man ser i fodboldspillene. Dette gør det mindre attraktivt at have penge i banken.
  • Etapebonussen, der ikke findes lignende i fodboldspillene, kan være en afgørende faktor i forhold til, hvordan man sætter sit hold sammen.

Jeg håber at kunne bidrage med tips til, at sætte det perfekte hold til 2023 udgaven af tourspillet.

Etapeoptakt - Tour de France-managerspil, 16. etape

Vi fortsætter i det bjergrige terræn fra de seneste 3 etaper, denne gang med en enkeltstart.

Når man sætter hold til en enkeltstart er de vigtigste parametre hårdheden af etapen og placeringen i ruteplanen. Denne gang er vi sent i løbet efter 3 bjergrige dage og med en hård etapeprofil med i alt 636 højdemeter.

Derfor peger alt på, at vi får en top 15, der er domineret af klassementsryttere. 

Mit bedste bud er at meget skal gå galt for at Vingegaard, Pogacar, Rodriguez, Yates, Hindley (hvis han er kommet sig efter styrtet), Kuss, Bilbao, Yates alle vil være sikre kort i top 15 fra klassementet. Det betyder at der er relativt få pladser at køre om ift. top 15.

Derudover synes det næsten givet på forhånd, at 1. Og 2. Pladsen går til Pogacar og Vingegaard, hvorfor et eventuelt køb til etapen maksimalt kan få en 3 plads, der vil give 180.000 point. Af disse årsager vil jeg være meget påpasselig med at begynde at skifte for meget ud på ens hold, med tanke på at de ryttere man har på holdet nu formentlig også vil være ryttere man vil beholde til 17 etape - løbets kongeetape. 

Er man i besiddelse af udbrud kandidater som Woods, Neilands, Zimmermann, Ciccone, Halland, Powless osv. Da jeg anser det for meget usandsynligt at det ikke bliver en favoritafgørelse på 17 etape. 

Er man i besiddelse af nogle af de billige hjælperyttere der har deres berettigelse i et begrænset tidstab: Geniets, Harper, Mühlberger, Berthet vil jeg igen være meget tilbøjelig til at beholde dem - måske ikke nødvendigvis dem alle, men ud fra et value mæssigt perspektiv vil det være meget svært at finde en rytter du kan købe ind til etapen, sælge igen dagen efter og forvente en gevinst på minimum 70.000 for at modsvare gebyret ved en 3.5mio rytter.
 

Lad os kigge på de ryttere man ikke må undlade som jeg ser det:

Pogacar (15.7m), Vingegaard (15.1m), Rodriguez (9.4m), Castroviejo (2.9m). De tre førstnævnte må være på næsten alle hold - hvis man stadig er aktiv - særligt efter Rodriguez flotte etapesejr. Castroviejo er tidligere enkeltstartsspecialist og af de billige bør han være rytteren med bedst chance for at køre top 15.

Herefter vil holdene variere mere og Kuss (8.5m) er mit bedste bud. Dels er der stor mulighed for holdbonus både på 16 og 17 etape og dels bør han, i dette terræn, køre en glimrende enkeltstart med hans nuværende form. Vi er efterhånden så langt henne løbet og hans placering i det samlede klassement så god, at jeg i skrivende stund føler mig ret overbevist om at han vil give den nok gas til at køre et godt resultat hjem.

Mikkel Bjerg har allerede været ude og sige at han ikke kører igennem på enkeltstarten hvorfor jeg ville foretrække Laengen (2.5m) fra UAE på de billige pladser, alene på grund af udsigten til holdbonus. Det er naturligvis især gældende, hvis man har ham i forvejen. Van Baarle fra Jumbo-Visma kunne i teorien også godt køre i top 15, men det ville overraske mig hvis han kører igennem.

I stedet er de to sidste bud, dog lidt langskud, Nelson Oliveira (2.5m) og Remy Cavagna (3.9m) de bedste bud på de billige pladser. Vi skal gerne holde transfergebyret nede pga. De lave forventede vækstrater på etapen, så skal man handle er det ryttere i dette prisleje jeg ville kigge efter. 
 

Her er Tour de France 2023-holdet til 16. etape

I morgen tirsdag går jeg på sommerferie og dette bliver derfor den sidste optakt til tourspillet fra min hånd.

Det har været en kæmpe fornøjelse at nørde managerspil med jer og jeg håber I har fået noget ud af optakterne.

Hvis i får nys om rytternes planer og eventuelt spotter ryttere jeg har overset i de billige prislag må i endelig melde ind i tråden. 
 

Tour de France-manager strategi

Min tilgang til Tourspillet (og de andre cykelspil) er den samme som da jeg engagerede mig i sportsbetting. Jeg spiller for at vinde og tror på at sandsynligheden for at vinde øges ved at lave de mest præcise chancevurderinger og træffe så mange +EV (positiv expected value) beslutninger som muligt.

Der er mange der har andre tilgange til managerspil - og det er helt fair. De tips og guidelines der bliver præsenteret, i denne artikel, baserer sig på min vurdering af hvad der er det mest statistisk korrekte at foretage sig. Det er sjældent de mest spændende og sprælske anbefalinger, men det er min oplevelse, at man over tid giver sig selv de bedste vinderchancer hvis man tager en systematisk tilgang til tingene.

Jeg går altid til managerspil med et mål om at forsøge at udregne sandsynligheden for alle pointgivende udfald i spillet. Tourspillet 2023 er ingen undtagelse, selvom de er en hel del mere komplicerede end fodboldspillene, mere om det senere.

Pointsystem for Tour de France-manager

Pointsystemet er noget sværere at regne ud end eksempelvis for et Superliga-managerhold. Nedenfor kommer der en gennemgang af de forskellige begivenheder, der giver point.

1. Etaperesultat
Kigger man i reglerne, vil man se, at etapevinderen får 200.000 for at køre først over stregen. Dette tal kan dog ikke stå alene, da det skal sammenholdes med etape pointene.

Der gives point til de første 15 ryttere over stregen og det kan være en væsentlig faktor at ramme så mange ryttere som muligt i top 15, pga. etapebonussen.

2. Spurt og bjergpoint
De 200.000 der gives for en etapesejr er ikke imponerende,  men her skal man huske at man også får 3.000 managerpoint for hvert point en rytter opnår i point- og bjergkonkurrencen i løbet af etapen. 

Her skal man først og fremmest have styr på pointsystemet for at køre først over stregen. I nedenstående tabel ses det hvor mange point der gives for position 1 til 15 over stregen for de 6 forskellige etapekategorier A-F:

Etape-kategori Etape-type 1. pl 2. pl 3. pl 4. pl 5. pl 6. pl 7. pl 8. pl 9. pl 10. pl 11. pl 12. pl 13. pl 14. pl 15. pl
A flad 50 30 20 18 16 14 12 10 8 7 6 5 4 3 2
B kuperet 50 30 20 18 16 14 12 10 8 7 6 5 4 3 2
C meget kuperet 30 25 22 19 17 15 13 11 9 7 6 5 4 3 2
D bjergrig 20 17 15 13 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
E bjergrig, kort etape 20 17 15 13 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
F enkelstart 13 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 0

Der er altså væsentligt flere managerpoint på spil på de flade etaper, f.eks. får 1. Pladsen på en flad etape 360.000, mens vinderen af en enkeltstart kun får 249.000.

Bonuspoint ved de indlagte spurter fordeles således:
20, 17, 15, 13, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1

På de flade etaper kan det helt klart være værd at holde styr på hvilke ryttere der kører efter pointspurterne, det kan være det afgørende aspekt hvis man står med to sprintere man vurderer er lige gode i en spurt.

Slutteligt har vi bjergpointene:

bjergkategori 1. pl 2. pl 3. pl 4. pl 5. pl 6. pl 7. pl 8. pl 9. pl 10. pl 11. pl 12. pl 13. pl 14. pl 15. pl
HC 20 15 12 10 8 6 4 2 0 0 0 0 0 0 0
1 10 8 6 4 2 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0
2 5 3 2 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
3 2 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
4 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Kommer man fra Giro spillet er det virkelig her man skal være opmærksom.
Der gives væsentligt færre bjergpoint i Tour de France end i Giro d’italia - hvilket gør udbryderne på bjergetaperne mindre interessante. I Giroen får man f.eks. 40 point (eller 120.000 managerpoint) for at køre først over en kategori 1 stigning, mens man i Touren kun får 10 point (eller 30.000 managerpoint).

3. Klassements og trøjebonus
Der er bonus for at have en trøjeindehaver og en rytter der ligger i top 10 i det samlede klassement. Det er årsagen til at det i mange tilfælde ender med at have stor værdi at beholde en rytter der ligger godt til i klassementet, selvom det ikke er en etape hvor klassementet kører om det. 

4. Holdbonus
Gives til alle ryttere (inkl. rytteren selv) der slutter i top 3 på etapen.

5. Etapebonus
Etapebonussen er et element man ikke har i fodboldspillene og som giver et ekstra lag af kompleksitet til spillet. Grundlæggende får man en bonus for hver rytter man kan ramme i top 15. Bonussen er meget beskeden hvis man rammer alt imellem 0 og 6 ryttere i top 15. Rammer man til gengæld 7 får man 220.000 og rammer man alle sine 8 ryttere i top 15 får man hele 400.000. Det er et stort beløb der virkelig kan rykke på ens placering, men også en bonus der er mange tilfælde er uopnåelig/urealistisk at stile efter, på langt de fleste etaper.

Ved udbrudsetaper er bonussen typisk elimineret, da det er utænkeligt at ramme alle i et udbrud. Ved favoritafgørelser, enten sprint- eller bjergetape, vil rytterne der kommer i top 15 ofte være så dyre at det i praksis ikke kan lade sig gøre at ramme 8 i top 15. Jeg kommer mere ind på sandsynligheder senere.

Alt i alt får man altså et lidt mere kompliceret system, når man skal regne ud, hvilken vækst man kan forvente af en rytter.

Lad os for eksempel regne ud hvad rytteren, der vinder første etape får:

  • Etape, 1. Plads: 200.000
  • Klassement, 1. Plads: 125.000
  • Pointtrøje: 25.000
  • Pointkonkurrence: 30 * 3.000 = 90.000
  • Holdbonus: 60.000

At ramme etapevinderen på 1. Etape giver altså minimum 500.000.

For at afhjælpe dette har jeg lavet en oversigt over væksten på de forskellige etaper, i nedenstående afsnit.
 

6. Kaptajnbonus
Fungerer præcist som i fx. Champions League-manager, 100% ekstra vækst. Jeg vælger stort set altid, rytteren med størst forventet vækst ifl. min model, som mit kaptajnvalg. Det er ikke her jeg satser. Det kan være en strategi på dagene hvor udbruddet med stor sandsynlighed forventes at holde hjem, at vælge en kaptajn blandt udbrudskandidaterne. Det kunne f.eks være 5 eller 10 etape. Det er dog ikke en strategi der umiddelbart er forbundet med værdi, da usikkerhederne er alt for store.

Hvis Pogačar fører løbet vil han få 140.000 passiv vækst. Derudover kan man aldrig afvise muligheden for en placering i top 15, som man f.eks. så på 12. og 13. etape sidste år. Det er nemt at huske den ene gang man tog en udbryder som kaptajn og nemt at glemme de 99 gange hvor det ikke lykkedes. Det skal være et helt særligt tilfælde for at det giver mening, ud fra en value betragtning.

Etapeoversigt til Tourspillet 2023

Nedenstående tabel sammenholder pointgivende begivenheder for de 21 etaper:

etape etapetype etapekategori Bjergafslutning antal HC antal kat. 1 antal kat. 2 antal kat. 3 antal kat. 4 Etape, 1. pl (vækst) Etape, 2. pl (vækst) Etape, 3. pl (vækst) Bjergtop, 1. pl (vækst) Bjergtop, 2. pl (vækst) Bjergtop, 3. pl (vækst)
1 Kuperet C 0 0 1 3 1 350k 255k 216k 36k 18k 6k
2 Kuperet B 0 0 1 2 2 410k 270k 210k 33k 15k 6k
3 Flad A 0 0 0 3 1 410k 270k 210k 21k 9k 0k
4 Flad A 0 0 0 0 1 410k 270k 210k 3k 0k 0k
5 Kuperet D 1 1 0 1 0 320k 231k 195k 96k 72k 54k
6 Bjerg E 1 1 2 0 1 0 350k 255k 213k 96k 72k 54k
7 Flad A 0 0 0 0 1 410k 270k 210k 3k 0k 0k
8 Flad A 0 0 0 1 2 410k 270k 210k 12k 3k 0k
9 Bjerg C HC 1 0 0 1 2 410k 300k 252k 12k 3k 0k
10 Kuperet C 0 0 1 4 0 350k 255k 216k 39k 21k 6k
11 Flad A 0 0 0 0 3 410k 270k 210k 9k 0k 0k
12 Kuperet C 0 0 2 3 0 350k 255k 216k 48k 27k 12k
13 Bjerg C HC 1 0 0 0 0 410k 300k 252k 0k 0k 0k
14 Bjerg E 1 3 0 1 0 320k 231k 195k 156k 120k 90k
15 Kuperet D 1 0 3 1 1 0 350k 255k 213k 81k 60k 42k
16 Enkelstart F 0 0 1 0 0 299k 213k 180k 15k 9k 6k
17 Bjerg E 2 2 1 0 0 320k 231k 195k 195k 147k 114k
18 Kuperet A 0 0 0 0 2 410k 270k 210k 6k 0k 0k
19 Bjerg A 0 0 0 1 1 410k 270k 210k 9k 3k 0k
20 Bjerg E 0 2 3 1 0 320k 231k 195k 111k 78k 54k
21 Flad A 0 0 0 0 1 410k 270k 210k 3k 0k 0k

Tabellen medregner ikke eventuel klassementsbonus eller bonus undervejs på etapen for eventuelle spurt- eller bjergpoint.
For 17. etape er noteret to stigninger uden for kategori - dette skyldes at der gives dobbelt point på toppen af Tourens højeste punkt, “Col de la Loze”.

Til højre i tabellen er vist den  gives til top 3 på etapen og top 3 over stigninger.

De mest indbringende etaper giver altså 410.000 mens enkeltstarten er bundskraber med 299.000. 

Ser vi på bjergpoint er det reelt kun 14., 17. og 20. etape hvor bjergpointene virkelig kan gøre en forskel. 

Hvis vi dykker lidt i etaperne er det min forventning at ens hold kommer til at udvikle sig nogenlunde således på den første del af løbet:

  • 1. Etape: Et hold med en kombination af puncheurs og evt. Klassementsfolk hvis budgettet tillader det. Jeg vil forsøge at finde ryttere der kan beholdes til 2. Etape også. Etaper som 1. Og 2. Etape af tour de France 2023 er de sværeste at forudse, da der er mange scenarier i spil. Læg dertil at starten af løbet ofte er sværere end afslutningen, da vi endnu ikke har et overblik over styrkeforholdet, og så får man en voldsom svær start på etapeløbet.
  • 3. Etape: Ligner 2 massespurter og derfor 8 sprintere. Det kan ikke umiddelbart betale sig at beholde nogle GC ryttere, når sprinterne har to dage at indhente transfergebyret for at købe dem.
  • 5. Etape: Kunne godt ligne en etape for udbryderne, men med tanke på den kommende etape vil jeg gå efter så mange klassementsfolk som muligt. Det vil dog formentlig ikke være muligt at få råd til 4, max 5, og derfor må der suppleres med udbrudskandidater.
  • 7. Etape: Som 3. etape.

Udbrud eller ej

En af de ting der ofte kan skabe forskelle i cykelspillene og også er omgærdet af den største grad af tilfældighed er hvor hårdt man skal satse på udbruddet.

I det netop overståede Giro d’Italia løb udbruddet med sejren på 10 etaper, 7 etaper endte i en spurt, 3 enkeltstarter og blot en enkelt etape blev afgjort blandt favoritterne.

Læg dertil at der ofte var store udbrud der holdt hjem, så favoritterne kun sjældent kørte om sekundære placeringer. Ikke engang førertrøjen kunne man føle sig sikker på, da den blev smidt to gange undervejs i løbet. Sidste faktor er selvfølgelig hvilke udbrydere der så endte med at køre om det - og her var det i for langt hovedparten populære udbrudskandidater, der også viste sig at køre topplaceringer hjem.

Alt i alt gjorde det at der var meget stor værdi i at satse på udbruddet frem for klassementet - mere eller mindre hver dag. 

Jeg tror dog man bliver skuffet hvis man har samme forventninger til lykkeridderne i Tour de France managerspillet. Enormt dårligt vejr kombineret med Covid19 gjorde Giroen til lidt af et kaos løb, hvor ingen hold havde styrke til at holde udbruddet i snor. Til touren har vi nogle langt mere tunge favoritter i f.eks. Van der Poel, Van Aert, Vingegaard, Pogačar, hvis hold gerne vil tage ansvar. 

Det billede bekræftes af sidste års Tour hvor der var færre sejre fra udbrud - og kun i få tilfælde var det et stort udbrud der tog sig af alle 15 pladser i top 15.

Selvom udbruddet sjældent holder hjem, gør det begrænsede budget at det for det meste vil være umuligt at købe 8 klassementsryttere.

Mit bedste råd når der skal vælges udbrudskandidater er dels at holde sig til de billige og ikke spilde 8 mil på en lottokupon der risikerer at trille hjem 20 minutter efter feltet. Dernæst ligger værdien i at holde øje med morgeninterviews. Det kan være svært hvis man har et arbejde der skal passes, men har man muligheden er det virkelig godt givet ud at sætte 30 minutter af inden etapestart til at holde sig opdateret. 

Det bedste eksempel på dette må være i Giroen hvor Magnus Cort, forud for en etape, hvor han var topfavorit til at vinde fra et udbrud, var klart den mest indkøbte rytter til runden. Han var nærmest på alle hold ved etapestart. Heldigvis for de mange købere var Cort flink nok til, i morgen interviewet, at forklare at han havde det skidt og ikke skulle nogle vegne. Rigtig mange nåede at reagere, men langt fra alle. Købet af Cort endte med at koste i omegnen af 300.000 i vækst og gebyr.

Pt. bruger jeg primært denne side til at holde mig opdateret:
https://www.youtube.com/@CyclingProNet

Jeg leder stadig efter flere kilder frem mod Touren.

Slutteligt vil jeg også anbefale at man har Betfair børsen åben og holder øje med særligt “sælg-oddset” på de oplagte ryttere. Her er meget info at hente i odds udviklingen. Rytterne der er stærkt stigende op imod etapestart ender næsten altid med ikke at ramme udbruddet.

Predictive modelling i cykelsport:

Jeg vil i dette afsnit forsøge at forklare hvordan jeg har opbygget min model og hvor dens styrker og svagheder er.

Rytterens motivation og rolle på den enkelte etape, det faktum at alle etaper er forskellige, sammenholdt med et ikke fyldestgørende odds-grundlag, er de primære årsager til at det efter min mening, vil være umuligt at lave en model der er lige så præcis indenfor cykelsport, som inden for mere traditionelle sportsgrene som fodbold, amerikansk fodbold, basketball osv.

Selvom modellen nok aldrig bliver lige så præcis som modeller fra andre sportsgrene, håber jeg stadig den vil være en hjælp til at optimere ens beslutningsproces, når der skal vælges ryttere.

Etapeplacering

Det mest præcise output fra modellen er forventet vækst for etapeplacering til den kommende etape. Her er det muligt at hente odds fra 5-10 forskellige bookmakere, for vinderodds, top 3 odds og i visse tilfælde top 10 odds. Ud fra dette, sammenholdt med historisk data kan man lave et statistisk fit for hver rytter hvor sandsynligheden for at rytteren bliver nummer 1, 2, 3 osv. op til 15 udregnes.

Slutteligt er det naturligvis vigtigt at sørge for at tallene giver mening, altså der skal være 100% sandsynlighed for at nogen bliver mellem 1 og sidst (jeg medregner ikke chance for styrt og det at udgå).

Når jeg skal fremskrive sandsynligheden for top 15 har jeg en “rytterkategori” hvor alle ryttere inddeles: GC, GC-sub, Sprinter, Domestique (luksus-hjælperytter), Udbrud, Bjerg-Udbrud og hjælperytter (jeg er med på at man sagtens kunne lave yderligere inddelinger, men det er ikke relevant i denne sammenhæng). Baseret på rytterens kategori justeres deres top 15 sandsynligheden op eller ned. GC ryttere er mere tilbøjelige til at kæmpe sig i mål på en 9. Plads end en udbryder ofte vil være mere tilbøjelig til at dumpe ned igennem feltet.

Klassementsplacering:

Her kommer vi lidt i problemer, da der ikke udbydes odds på dette. Rytterne forventes i modellen, i udgangspunktet at forsvare deres nuværende placering i klassementet og vurderer jeg at det ikke er plausibelt, justerer jeg rytterens forventede placering i GC efter etapen. På samme måde vurderes rytternes sandsynlighed for at bære en trøje efter etapen. 

Forventet tidstab:

Endnu en tricky størrelse. Kan have stor værdi på bjergetaperne i en vurdering af hvor attraktiv en rytter er. Blandt klassementsfolkene er dette ikke super væsentligt, men blandt udbrudskandidaterne kan det være.

Den værste type udbryder er dem der, hvis de misser udbruddet, sejler hjem med grupettoen og derved får -90.000. Som eksempel kan jeg nævne et dumt sats af undertegnede i Giroen, hvor jeg forud for 16. etape købte Joe Dombrowski frem for kedelige Laurens De Plus, der som regel kommer hjem med feltet, men sjældent kommer i top 15. Dombrowski ramte ikke udbruddet og lavede -90.000, mens De Plus havde sin bedste dag og lavede 128.000, plus de 100.000 der røg i etapebonus og 2*30.000 i transfergebyr. Alt i alt et tab på ca. 400.000 for et på papiret rimelig uskyldigt sats. 

De mere attraktive udbrudskandidater er dem jeg føromtalte som GC-sub. Vi kunne også kalde den “Guillaume Martin” rytterne, altså ryttere der altid prøver at ligge i sub-toppen af GC-gruppen og ofte forsøger at tage genveje i klassementet ved at gå med i et udbrud. Personligt er jeg mere til at prøve at ramme den her type ryttere end de rendyrkede udbrydere, hvor loftet måske nok er højere, men omvendt mislykkedes satset langt oftere.

I min vurdering af forventet tidstab på etapen kigger jeg først på hvor meget tid jeg forventer gruppettoen taber, baseret på etapeprofilen, og dernæst hvor stor en del af den tid den enkelte ryttere forventes at tabe, baseret på hans tidligere kørsel.

Etapebonus

Som nævnt tidligere vil jeg komme lidt nærmere ind på etapebonussen og hvordan jeg behandler den.
Sandsynligheden for at få alle 8 rytter i top 15 er naturligvis relativt simpel, det må være sandsynligheden for hver af de 8 ryttere ganget sammen.

Her er et beregningseksempel for 18. Etape af Giro d’Italia tidligere i år. Jeg har valgt de 8 ryttere der indenfor budgettet havde størst værdi:
P = [0.69, 0.67, 0.43, 0.65, 0.52, 0.47, 0.97, 0.94]

Tallene er udregnet i min model og er derfor ikke en endegyldig sandhed.

Ganger man de 8 tal sammen får man ca. 2.8%. Og det er vel at mærke sent i løbet hvor det er væsentligt nemmere at ramme. Samme udregning før de første etaper giver ofte langt under 1% sandsynlighed for at ramme 8/8. 

I sidste års udgave af Touren kan jeg afsløre at jeg brillerede med 0 ud af 21 etaper med fuld plade, til trods for at jeg endte på en hæderlig slutplacering som nr. 40. 

Hvis vi stadig ser på de 8 tal i P og beregner sandsynligheden for præcis 7 ryttere i top 15 får man 14,2%, mens 6 ryttere i top 15 har 28,6% sandsynlighed. På den måde kan man, ud fra de valgte ryttere, udregne hvor meget vækst man kan forvente fra etapebonus.

Forventet vækst på Kommende etaper:

Noget af det sværeste ved cykelmanager er at forsøge at købe ind til de kommende Tour de France etaper. I fodbold er det simpelt at fremskrive forventninger, som regel har bookmakerne endda odds flere runder frem, og derudover er fodbold en mere lineær sport, hvor kampene er nemmere at sammenligne.

Når vi stiller hold til 1. Etape kan vi ikke forvente at have nogle odds til de kommende etaper (Bet 365 kan godt finde på at have odds til 2. Etape inden løbsstart, men ikke senere i løbet). Jeg skal altså i min model forsøge at regne ud, hvad oddsene og dermed sandsynligheder for rytternes etapeplaceringer, kommer til at være til de næste etaper.

Det er svært fordi etaperne er så forskellige og derfor svært at sætte på formel. På nuværende tidspunkt er min metode at jeg tager etaperne en af gangen, og forsøger at finde historiske løb der har haft sammenlignelige etapeprofiler. Jeg vil først starte med at kigge på tidligere etape i løbet, f.eks. kunne man forestille sig at oddsene til 6., 9. og 13. etape vil være rimeligt sammenlignelige. 

I mine øjne er de simpleste etaper at sætte hold til: Enkeltstarter, flade etaper og bjergetaper der slutter på toppen. De sværeste etaper er alle mellem-etaperne der enten kan afgøres mellem puncheurs, med muligt selskab fra klassementsfolkene og ellers ofte ender med en sejr fra udbruddet.


Etapeoptakter til Tourspillet 2023:

Ovenstående kan forhåbentlig bruges som et opslagsværk i pointsystemerne i Tour de France og en overordnet guide til hvad man skal være opmærksom på i cykel manager spil. 

Foruden ovenstående vil der kommer optakter forud for:
1. etape - Udgives om aftenen d. 29. juni 
3. etape - Udgives om aftenen d. 2. juli 
5. etape - Udgives om aftenen d. 4. juli
7 etape - Udgives om aftenen d. 6. juli
9 etape - Udgives om aftenen d. 8. juli
11 etape - Udgives om aftenen d. 11. juli
16 etape - Udgives om aftenen d. 17. juli

A close up of a person holding a bicycle handleDescription automatically generated with low confidence
 

Ofte stillede spørgsmål om Tour managerspil

🔎 Hvor kan man oprette et Tour de France-managerhold?
Gå til Holdet.dk, find Tourspillet 2023 og klik spil nu. Herefter vil du kunne sætte dig hold til 1. etape.

🔎 Hvad koster det at deltage i Tour-spillet?
Det er gratis at have et basishold, mens et Guld-hold koster 79 kroner. Der er også Guld+ til 89 kroner, hvor man kan vinde præmier hos Holdet.

🔎 Hvordan opretter man et Tour de France-managerhold?
Du opretter dit hold på Holdet.dk. Her skal du vælge det spil, som hedder Tourspillet. Det er gratis at have et basishold, mens et Guld-hold koster 79 kroner.

🔎 Hvordan kan man vinde et Tour de France-managerspillet?
Det kræver naturligvis en hvis viden om både cykling og managerspil at vinde i Tour de France-spillet. Man kan give sig selv gode forudsætninger ved at følge med her på siden, hvor vi løbene kommer med råd til, hvordan du får succes.

🔎 Hvad er forskellen på Tour-spillet og Tour-manager?
Det kan være lidt forvirrende med to spil, men kort fortalt så er Tourspillet det, hvor man må skifte ud. I Tourmanager vælger man ryttere fra fire kategorier, og der er ingen udskiftninger. Tourmanager koster desuden penge, mens basishold til Tour-spillet er gratis.

Kommentarer

Feedback