18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

VM i Fodbold 2026 - Australien - Startopstilling & taktik

VM i Fodbold 2026 - Australien - Startopstilling & taktik
Fodboldbane
4-2-3-1
Australien
Australien
A. Hrustic
M. Degenek
B. Wright
A. Mooy
J. Irvine
J. MacLaren
M. Ryan
A. E. Behich
A. Mabil
F. Karačić
M. Leckie

Taktik

Australien spiller for det meste 4-2-3-1, men i VM-playoffkampen mod Peru stillede landstræner Graham Arnold op i en mere kompakt 4-5-1-opstilling. Noget lignende kan sagtens vise sig ved VM, hvor Australien i hvert fald vil være underdogs mod både Frankrig og Danmark. 

Straffeskytte

Jamie Maclaren, Craig Goodwin 

Frisparksskytte

Craig Goodwin

Profiler

Aaron Mooy, Mathew Ryan og Ajdin Hrustic

Aaron Mooy er det største navn i den australske trup. Den tidligere Premier League-midtbanespiller, der nu om dage spiller i den kinesiske klub Shanghai Port, har spillet Premier League-fodbold i både Huddersfield og Brighton, og han har spillet over 50 landskampe for Australien. Det gør ham samtidig også til en af de mest erfarne spillere i den australske trup, og han er med sine 32 år også blandt de ældre spillere hos The Socceroos.

Anfører Mathew Ryan har endnu flere landskampe end Mooy, og Ryan er da også førstevalg i det australske mål. Ryan, der nu om dage er at finde i FC København, har spillet 74 landskampe for Australien, og han har ligesom Mooy også mange Premier League-kampe på sit cv. 

26-årige Ajdin Hrustic skiftede i sommer Eintracht Frankfurt ud med Hellas Verona. Hrustic nåede at være i Frankfurt i små to år, og han var også en del af det hold, der vandt Europa League. Dermed var han den første australier siden Harry Kewell til at vinde en europæisk titel. Kewell var en del af det Liverpool-hold, der leverede sensationen i Champions League-finalen i 2005. 

Som ungdomsspiller har Hrustic blandt andet også været forbi Tyskland. Fra 2012-2014 var han nemlig ungdomsspiller i Schalke 04, men herfra gik turen til Groningen, hvor han fik sin seniordebut. Offensivspilleren har et glimrende venstreben, som Danmark skal lukke ned for. 

Foto: Karim Jaafar / AFP

Stjerneskud

23-årige Nathaniel Atkinson fik debut for Australien i foråret mod Saudi-Arabien, og siden da har Atkinson spillet yderligere to landskampe for The Socceroos, og han ligner en fast starter på højreback. I starten af året skiftede Atkinson fra Melbourne City til skotske Hearts. 

Fravær og tvivl

Martin Boyle og Harry Souttar har døjet med skader på det seneste, men de er begge en del af truppen. 

Kommentarer

Tilføj kommentar