18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Giro d'Italia TV guide

Denne side indeholder henvisningslinks

Der har aldrig været en dansk vinder af Giro d'Italia, men i år kan det måske ske, da Jakob Fuglsang er Astanas kaptajn i løbet, og danskeren har ambitioner om at vinde løbet. Det bliver dog svært i et felt, hvor der blandt andre er to tidligere Tour de France-vindere i skikkelse af Vincenzo Nibali og Geraint Thomas. Sidstnævnte er i øvrigt den største favorit til at vinde løbet ifølge bookmakerne. Sidste års tredjeplads i Tour de France, Steven Kruijswijk, er bestemt også blandt de ryttere, der kan vinde løbet. 

Giro d'Italia 2020 tv

Hvem sender Giro d'Italia 2020? Det gør Eurosport igen i år, hvor du kan følge Jakob Fuglsang og alle de andre ryttere i årets Giro d'Italia på dansk tv. Eurosport hører under Discovery Networks, der har de populære rettigheder. Det betyder, at du kan se alle Giro-etaperne på Eurosport 1, og derudover kan du også streame Giroen via Eurosport Player og Dplay. Årets Giro køres fra den 3. oktober - 25. oktober, og Fuglsang er altså blandt de største favoritter til at tage den samlede sejr, hvilket vil give sportslig dansk optur i et år, der ikke just har stået på optur i verden.  

Efterårsunderholdningen er altså i den grad sikret, selvom det ikke har været et år, der har været præget af begrænset underholdning grundet coronapandemien, der stadig hærger i hele verden. Derfor kan du bruge noget af dit efterår indendøre med dine nærmeste og se cykelløb i topklasse med forhåbentlig dansk succes til følge. Kort efter Giroen starter Vuelta a España i øvrigt også, så mange af de udsatte cykelløb skal altså heldigvis afvikles alligevel i løbet af efteråret. 

Hvem viser Giro d'Italia 2020?

Det gør Eurosport, så hvis du er forvirret over, at du ikke kan se Giro d'Italia på TV 2, hvor du givetvis har fulgt årets Tour de France, skal du en tur forbi Eurosport for at kunne se det italienske etapeløb, da det er Eurosport, der har rettighederne til begivenheden. 

Hvis man i mange år har haft stor interesse for etapeløb såsom de store Grand Tours, så ved man også, at det kræver planlægning, hvis man skal følge løbet så tæt, som man givetvis ønsker. Som regel er de mest interessante etaper at følge dem, der går op og ned, og til sidst slutter opad. Du kan via vores etapebeskrivelse blive klogere på, hvilke etaper du bare ikke må misse, og disse kan du skrive i kalenderen, så du er helt parat, når feltet rammer de store bjergetaper, og hvis du tror, at der går mindst en uge, før de rammer bjergene, så tro om igen. Feltet skal nemlig allerede på tredje etape ud på en enorm udfordrende etape, der slutter på vulkanbjerget Etna. Stigningen stiger 6,8 procent i snit og er 18,2 kilometer lang. Jakob Fuglsang skal derfor allerede kort inde i løbet være klar til at vise, at han har benene til at være med i den sjove ende i klassementet. Det samme gælder naturligvis også for de øvrige klassementsfolk, for der vil helt sikkert ske ting og sager i favoritkampen på Giroens tredje etape.

Giro d'Italia 2020 livestream

Mange danskere mistede ved årsskiftet adgang til Discoverys kanaler, da Yousee og Eurosport brød samarbejdet med hinanden. Hvis du ikke har mulighed for at se Giroen på flow-tv hos Eurosport 1, er der heldigvis rig mulighed for at streame løbet, og det kan du gøre via Eurosport Player og Dplay. Her kan du følge det største italienske etapeløb i høj kvalitet med kompetente kommentatorer. Ønsker man at følge Giroen via en streamingtjeneste, er det nemt at gøre.

Det koster 179 kroner om måneden at abonnere på Dplay, hvor du så også får adgang til en række andre programmer, der kan sikre underholdningen. Eurosport Player er billigere og koster 129 kroner om måneden, og her kan du se løbet direkte i HD-kvalitet. Derudover kan du selvfølgelig også se, hvad der ellers bliver vist på Eurosports kanaler. Du kan også købe årsabonnement på Eurosport Player, og det koster 990 kroner, og hvis du har interesse i mere end bare Giro d'Italia kunne den løsning måske være det rigtige for dig, da Eurosport har rettighederne til en række store cykelløb. Det er dog klart, at hvis du kun har interesse i at se Giroen, så giver det naturligvis ikke mening at vælge et års abonnement, og derfor kan månedsabonnementet anbefales, så du kan se hele det tre uger lange etapeløb fra start til slut. 

Giro d'Italia 2020 Eurosport

Du har måske set årets Tour de France på TV 2, men du skal en tur forbi Eurosport, hvis du skal se Giro d'Italia, da TV 2 ikke har rettighederne til Giroen. Eurosport har erfarne cykelfolk til at styre dækningen, så du kan trygt læne dig tilbage i sofaen og være sikker på, at du bliver klædt godt på til løbet ved hver etape. Thomas Bay, der blandt andet kommenterer løbet, har kommenteret professionel cykling i mange år og har stor viden om cykelsporten. Desuden får du også glæde af studieudsendelser med optakt til etaperne, hvor kyndige folk belyser, analyserer og formidler cykelløbet. 

Giroen starter som skrevet den 3. oktober, og det gør den på Sicilien i byen Monreale med en 15 kilometer lang enkeltstart, hvor der er mål i Palermo, der er hovedbyen på øen. Feltet forlader først Sicilien efter fire etaper på øen. 

Feedback