Tour de France 2018 - Den gule trøje - favoritterne

Kommentarer (3)

Tour de France 2018 ligner på forhånd en meget jævnbyrdig affære. Det samme sagde jeg for et år tilbage, og dengang fik jeg ganske ret i den vurdering - men i år tillader jeg mig at påstå, at favoritfeltet er endnu mere jævnbyrdigt end for 12 måneder siden.

Blandt de mere spændende ryttere finder vi i år en dansker i form af Jakob Fuglsang. For et år tilbage var jeg ikke så høj på danskeren, men det er jeg faktisk i år. Jeg synes, han har set vældig godt kørende ud hele året, og jeg tror, at han kan drive det til noget stort, om end både sejr og podieplacering synes en tand for svært.

Overordnet glæder jeg mig til dette års løb - jeg ser det som wide open, og det er altid fedt. 

Favoritterne

Bookmakerne peger - forsigtigt - på Chris Froome som løbets favorit. I min optik forholder det sig lidt anderledes. Froomes deltagelse i Giro d'Italia har i min verden gjort, at forskellen mellem ham og de næstbedste udjævnes.

Chris Froome, Team Sky (CV: 25 %)

Siden 2011 har Chris Froome været sportens bedste klassementsrytter. Her bragede han igennem på en samlet andenplads i Vuelta a España. Det kunststykke fulgte han op på året efter i Tour de France, hvorefter det blev til en fjerdeplads i Vueltaen.

Lige siden har han vundet efter behag. Tour de France 2013 blev hans første sejr. I 2014 udgik han af løbet, men blev 2'er i Vuelta a España. I 2015 var han tilbage øverst på skamlen, men udgik så i Vueltaen. I 2016 var han umådeligt tæt på doublen, da han først vandt Tour de France og siden blev 2'er i Vueltaen.

Og så har han senest vundet tre på stribe: Tour de France 2017, Vuelta a España 2017 og Giro d'Italia 2018.

Alene på den baggrund ville det være tosset ikke at medregne Froome som én af favoritterne. Han er den bedste - såre simpelt.

Men han har kørt Giro d'Italia i år, og som vi har set ved både Nibali, Contador og Quintana, så er det en double, der er ufattelig svær at kombinere. De fleste plejer at være alt for udkørte, når Touren skal afgøres. Når man så samtidigt medregner, at han også kørte Tour de France 2017 og Vuelta a España 2017, så er det hans fjerde grand tour på stribe. Der er en meget stor chance for, at han er udkørt.

Når bookmakerne så alligevel placerer ham som favoritten, så skyldes det, som jeg ser det, fire årsager.

Først og fremmest er han den bedste klassementsrytter i feltet. Ingen andre kan matche hans egenskaber på tværs af disciplinerne, og på en meget varieret rute, er det noget, der taler for ham.

For det andet har han det stærkeste hold. Vi så sidste år, at Froome ikke altid var på toppen, men hans stærke hold minimerede tidsforskellene, fordi konkurrenterne ikke turde angribe før Froomes hjælpere var sat af. Peyragudes-etapen kunne snildt have kostet Froome sejren, hvis ikke hans hjælpere sad og dikterede tempoet hen til den sidste lille knold. Så længe der sidder fire-fem Sky-folk fremme, så tør ingen angribe.

For det tredje virkede det ikke til, at Froome kom ind i Giro d'Italia i topform. Man snakker ofte om, at hvis man skal vinde Giro-Tour-doublen, så skal det ske ved at være 80-90 % i Giro og 100 % i Tour de France. Det ligner i al fald Froomes tankegang. Han gik stadig dybt og var uden tvivl udmattet efter sejren. Og selv hvis han er under 100 %, så kender han sig selv og sine data bedre end de fleste andre: han kører ikke over evne, som eksempelvis Contador ofte gjorde.

For det fjerde virker konkurrenterne ikke nødvendigvis overbevisende. Porte har endnu ikke klaret at bevise sig i en grand tour. Quintana har haft et par ringe sæsoner, og Vincenzo NIbali er heller ikke så skræmmende, som han var engang. Samtidigt er Tom Dumoulin nok lige så udkørt, som Froome er, efter Giroen, og der slog han ham jo trods alt. 

Man er nødt til at nævne mediepresset. Froome er altid meget populær i medierne, og ofte bombarderes han med meget kritiske spørgsmål. Det håndterer han glimrende, selvom han af og til kommer med få udbrud, men som regel svarer han høfligt og nærværende. Men der er jo lige den netop afgjorte sag, der lurer i baggrunden: Nok har UCI frikendt ham, men han vil absolut stadig få mange spørgsmål, og under Giro d'Italia kom der et par spørgsmål til sagen, som han fik lukket ned for - jeg tvivler på, at verdenspressen er mindre interesseret i sagen her under Tour de France, og jeg kunne sagtens forestille mig, at Froome på et tidspunkt fik nok af at skulle besvare spørgsmål om den sag. Om det så koster på cyklen vil jeg nok tvivle på - han plejer at håndtere det fint. Men hvis løbet ikke går hans vej, og han samtidigt føler sig genereret af pressen, så kan det ende med Cadel Evans-lignende tilstande i forholdet mellem Froome og medierne. 

Jeg er selv meget splittet. Hver eneste gang en favorit vælger at forsøge sig med Giro-Tour er jeg helt og aldeles overbevist om, at man ikke kan vinde begge løb. Alligevel tøver jeg hver evig eneste gang, Touren står for døren og bliver overbevist af argumenterne om, hvorfor det kan lade sig gøre - det skete også med Contador i 2011 og 2015, Nibali i 2016 og Quintana i 2017. Jeg kan ikke udelukke, at der er en bias på spil her.

Jeg lader Froome være den rytter, jeg har størst tiltro til, men på ét punkt er jeg uenige med bookmakerne: jeg ser ikke værdi i noget som helst under odds 4, og det får vi næppe.

Richie Porte, BMC Racing Team (CV: 16,66 %)

Jeg nævnte i Froome-afsnittet, at konkurrenterne ikke var overbevisende. Det er måske ikke helt fair sagt, for niveauet på konkurrenterne - herunder Porte - er såmænd højt nok, men i grand tour-sammenhæng spiller tingene bare ikke helt for dem. 

Richie Porte er eksempelvis én af de bedste klassementsryttere i disse år. Han vinder et hav af ugelange etapeløb, og han har alle egenskaberne til at gøre det godt i grand tours, men faktum er, at han kun to gange er kørt i top 10, nemlig i Giroen 2010 og Touren 2016.

Der er selvfølgelig ryttere, der bare ikke egner sig til tre uger, fordi deres udholdenhed ikke kan holde til det, men det er - synes jeg - ikke tilfældet ved Porte. Jo, han havde nogle dårlige dage for år tilbage, men i de senere år har det været styrt og andre uheld, der har kostet i sidste ende.

Måske er han ikke den stærkeste rytter rent køreteknisk. Han begyndte først at cykel seriøst ret sent, og det kan såmænd sagtens have kostet en del - eksempelvis kan man argumentere for, at styrtet sidste år skyldtes en kørefejl fra Portes side. Men overordnet set har Porte bare været uheldig, når han endelig har fået chancen for at køre sin chance.

Kan han så vinde Tour de France?

Det er jeg overbevist om. Det er nok ved at være sidste udkald. Han er 33 år gammel, og har endnu ikke et podie i en grand tour, så hvis han vil vinde en, skal han til at bevise, at han kan stå distancen. Men jeg har ikke set noget, der decideret udelukker ham fra at vinde.

Han er en fremragende bjergrytter. Måske den bedste på de stigninger, der kan klares på 20-30 minutter. Han har et godt antrit, når han stikker afsted. Og han har en glimrende enkeltstart. Ligeledes har han et ret godt hold til brostensetapen, så kan han undgå uheld - hvilket selvfølgelig er et stort hvis i det her tilfælde - så kan han have et fint udgangspunkt før de afgørende etaper.

I det hele taget er jeg ret vild med BMC-holdet. Der er ryttere, der kan hjælpe ham i alle terræn, og hvis Tejay van Garderen virkelig helliger sig til den hjælperolle, han burde, så kan det se ret pænt ud for BMC. 

Jeg håber, at han får lov til at køre alle 21 etaper med så få uheld som muligt, for Porte har efterhånden fortjent at vise, hvad han for alvor kan præstere over tre uger uden trælse uheld. 

Nairo Quintana, Movistar (CV: 12-13 %)

Movistar stiller med tre kaptajner, men det er Nairo Quintana, jeg forventer mig mest af.

Efter en skuffende sæson i 2017 er det som om, at Quintana er gået lidt i "glemmebogen". Det er forståeligt: der var massiv hype omkring Quintana i de unge år, men trods sine 28 år, så har han ikke rigtigt imponeret i Tour de France i de senere år trods tre podieplaceringer. Hans tredjeplads i 2016-udgaven kom eksempelvis i hus på trods af, at han så ualmindelig svag ud i sine accelerationer og angreb i store dele af løbet.

Ligeledes var der ikke meget bid i hans angreb i Giro d'Italia 2017, og i Touren 2017 var han udkørt efter en hård Giro d'Italia.

Så mange er nok temmelig tilbageholdne, når det kommer til at vurdere Quintanas chancer for succes, og med en chancevurdering på 12-13 % er jeg også mindre overbevist, end jeg var for et par år tilbage.

Jeg tror dog ikke, at Quintana er blevet en dårligere rytter. Det har været en kombination af mange ting, der har forhindret ham i at leve op til sit ypperste, og jeg synes, han har givet vældig gode indikationer i denne sæson, selvom det blot er blevet til én etapesejr.

Nummer to i Colombia Oro y Paz. Nummer to i Catalonien Rundt. Nummer fem i Baskerlandet Rundt. Nummer tre i Schweiz Rundt.

Relativt uskyldige resultater, men med til historien hører også - synes jeg - at det er etapeløb, hvor de helt store bjergetaper har været fraværende. Quintana har ikke kørt ret meget i de bjerge, hvor han plejer at være bedst. Alligevel har han efterladt et ret pænt indtryk.

Jeg kan ikke undgå at være lidt bange for ham på brostensetapen, men samtidigt har det altså set ganske fornuftigt ud, når han har prøvet sig af på brosten. Ikke desto mindre frygter jeg fortsat, at han kan blive én af ofrene på etapen, især fordi Movistar med tre kaptajner selv har valgt at minimere antallet af hjælpere til lige præcis den slags etaper. Når Valverde samtidigt synes at være en ørn til brostensløb, så er det slet ikke utænkeligt at forestille sig, at der kommer lidt problemer på Movistar-holdet her.

I det hele taget kan man frygte, at et hold med tre kaptajner (der i min optik egentligt bare er to kaptajner og så Valverde) kan få svært ved at arbejde som en enhed. Mikel Landa har ikke lagt skjul på, at han allerhelst vil køre for sig selv, og jeg havde egentligt regnet med at se baskeren få chancen i Giro d'Italia.

Samtidigt skylder man dog at sige, at Landa altid har ofret sig for kaptajnen, uanset hvad medierne har fortalt efterfølgende. Du kan ikke overbevise mig om, at der findes én rytter ude i sporten, der har arbejdet bedre for sin kaptajn (Aru, Nibali, Froome) end Landa. Han har bare ikke altid sagt de rigtige ting efterfølgende - men præstationen har været der. Spørgsmålet er dog, om Landa er klar på at tage endnu en tørn som hjælper, eller om han endelig har fået nok - hans kommentarer til medierne indikerer det sidste: han vil selv opnå succes. Det bliver spændende at følge, og medierne skal nok hype det voldsomt. 

Der er spørgsmålstegn ved Quintana. Helt afgjort. Bare fordi jeg har været småimponeret af hans kørsel i år, betyder det ikke, at han er bedre, end han var i 2016, hvor der ikke var meget bid i hans angreb. Men er han tilbage på '14, '15 eller '16-niveau, så er 12 % nok i den lave ende af sandsynlighedsbarometeret.

Vincenzo Nibali, Bahrain-Merida (CV: 9 %)

Har man læst mine optakter igennem mange år, så vil man vide, at jeg har et splittet forhold til Vincenzo Nibali. Jeg var vild med ham i hans yngre år, hvor han altid kørte for at vinde, men jeg har haft mere travlt med at afskrive ham i de senere år.

Hans resultater siden 2010 i grand tour-sammenhæng viser dog, at det er Nibali, der har haft fat i den lange ende: fire grand tour-sejre, tre andenpladser og tre tredjepladser. Imponerende resultater.

Når jeg så ikke altid har været helt overbevist om hans evner, så skyldes det, at han i de senere år har opnået de her resultater på en spøjs måde. Ofte har han faktisk været middelmådig i store dele af løbet, for til sidst at dukke op i forrygende form. Mest imponerende var han i Giroen 2016, hvor han var et stykke efter i klassementet, men - med lidt held fra en snesøgende Kruijswijk - endte med at sætte alle konkurrenterne til vægs. 

Jeg tror ikke, han kan køre Tour de France 2018 på samme måde. Han skal være lidt stærkere fra starten af. Dog vil jeg påpege, at bjergudfordringerne kommer relativt sent i løbet, og han skal egentligt "bare" have fundet formen til den famøse 9. etape, hvor brostenene venter.

Netop den alsidige rute taler til Nibalis fordel. Han er stærk i alle terræn, hvilket han blandt andet viste for nogle år tilbage, hvor han sammen med Fuglsang smadrede alle andre på brostensetapen. 

Og så kommer han med et ret stærkt hold. Izagirre-brødrene, Pellizotti og Pozzovivo giver god støtte i bjergene, mens Colbrelli, Koren, og Haussler er solid støtte på det flade terræn. 

Jeg tror, at Nibali kan vinde årets løb, især hvis det viser sig, at niveauet blandt de bedste er relativt jævnt, som det var for et år tilbage. I en sådan situation - hvor alle kører lige op mod alle - er Nibali uhyre farlig. Han bliver kaldt hajen, og det er ikke uden grund: Kan han først lugte sejren, er han svær at stoppe. Jeg kan sagtens se ham vinde Tour de France 2018.

Outsiderne

Favoritterne har - ifølge mine chancevurderinger - 63,6 % for at vinde løbet. Det efterlader 36,4 procentpoint, og spørgsmålet er, om det ikke er omkring 5-10 procentpoint for højt: jeg har nok sat favoritvurderingerne en kende konservativt.

Men efter de bedste ser jeg et felt fyldt med jævnbyrdige ryttere. Heriblandt finder vi også den danske klassementsrytter, Jakob Fuglsang, der kæmper for en podieplads. 

Mikel Landa, Movistar

Umiddelbart er Mikel Landa den med største potentiale under de nuværende vilkår. Landa starter som minimum i en fri rolle hos Movistar, og kan han overleve brostensetapen uden nævneværdigt tidstab, så bliver han farlig - særligt hvis eksempelvis Quintana smider tid.

Landa er - når han rammer formen - én af de allerbedste bjergryttere i feltet. Han var enestående i Giro d'Italia 2015, som han nok godt kunne have vundet, og han var uvurderlig i Tour de France 2017, hvor han sagtens kunne være endt på podiet, hvis han havde fået lov til at køre sin chance. 

Som udgangspunkt kommer han til at dele kaptajnrollen med Nairo Quintana, og jeg tror, at de internt på holdet trods alt rangerer Quintana lidt højere. Det kan jeg godt forstå, trods alt. Han er lidt mere proven, mens Landa er en loose cannon.

Jeg håber bare, at de er klar til at give ham en friere rolle, end Astana og Sky gjorde det, for han virker egentligt til at trives meget godt med at køre på hold sammen med en anden klassementsrytter - altså lige indtil de begrænser hans muligheder.

Romain Bardet, AG2R

Mange ville nok hive Romain Bardet en kategori op efter sidste års Tour de France, og der er heller ikke noget, jeg hellere ville: Jeg elsker Romain Bardet. Men så god synes jeg bare ikke, at han er.

Tag ikke fejl - han er en fremragende klatrer, men de klassementsryttere, jeg har i favoritkategorien, er de bedste, og der føler jeg ikke, at Bardet er endnu. 

Se blot Tour de France for et år siden: Bardet var soleklart dygtig. Men Froome var ikke helt på sit vante topniveau, og Bardet gjorde stort set ingen forskel i bjergene, og når han samtidigt er ringe på enkeltstarten, og nok også har sine udfordringer på brostenene, så begynder det at se svært ud for Bardet i forhold til at vinde løbet.

Jeg vil ikke tale Bardet alt for meget ned. Jeg regner med, at han er med fremme, helt afgjort: jeg har bare svært ved at se, hvordan sejren skal komme i hus, medmindre han er blevet en tand skarpere i bjergene.

Jakob Fuglsang, Astana

Lad os kippe lidt med klaphatten: Jakob Fuglsang har gode chancer i årets Tour de France. Måske ikke til at vinde løbet, men jeg synes afgjort, at han er med i kampen om en top 5-placering - såfremt han kan undgå styrt og andre uheld.

Astana vil ganske vist få baghjul på holdløbet, og selvom det kan give et betydeligt tidstab, så kan han hente meget tid andetsteds. For eksempel er han ganske god på brostenene, så hvis brostensetapen byder på store tidsforskelle i år, så kan det blive til hans fordel. Og så har han været solid og stærk i bjergene lige siden OL 2016 - men han har ofte en middelmådig dag, der koster lidt på kontoen.

Siden OL 2016 har det været en forvandlet Fuglsang. Han er aggressiv. Han har masser af selvtillid. Han tør meget mere end førhen. Han vandt Criterium du Dauphine 2017, og han kunne såmænd også have vundet Schweiz Rundt 2018, hvis det ikke var for et ringe holdløb - men en andenplads er også ganske fin.

Sagt med andre ord: Fuglsang er flyvende i disse år. Han mangler afgjort spidskompetencerne, der gør, at løbet falder ud til hans fordel, men jeg er langt mere positiv over for et dansk top 5-resultat, ja måske endda top 3, end jeg har været siden Michael Rasmussen-dagene.

Adam Yates, Mitchelton-Scott

Adam Yates er uden tvivl den rytter, jeg har haft sværest ved at placere. Han har gode evner i bjergene, og med tanke på den udvikling, som tvillingebror Simon Yates har gennemgået i år, så bliver det uhyre spændende at følge Adam Yates.

Adam Yates er dog en anden type end Simon Yates. Han er knap så aggressiv, men til gengæld er han relativt hurtig på stregen, i forhold til at han er en bjergrytter. Han er - som jeg vurderede det før denne sæson i al fald - en tand mere stabil, men knap så flashy. Til tider lidt kedelig.

Ikke at det betyder det vilde, men hvor Simon Yates går efter at vinde den store sejr, går Adam Yates ofte efter at køre en tand mere kontrollerende. 

Han blev nummer fire i Tour de France 2016, og han blev nummer to i det nyligt overståede Criterium du Dauphine, men jeg har umiddelbart lidt svært ved at se ham tage yderligere et skridt op. Podiet er ikke udelukket - det er bare en svær opgave for en rytter, der ofte lukrerer på bonussekunderne.

Det kan blive alt mellem nr. 3-9 i min optik, men umiddelbart er det kun uheld, der skal holde ham fra en top 10-placering.

Geraint Thomas, Team Sky

Geraint Thomas udryddede modstanden ved Criterium du Dauphine, og grundet de store spørgsmålstegn ved Chris Froome, er man nok nødt til at forholde sig til briten som en realistisk udfordrer til den gule trøje.

Geraint Thomas er dygtig i alle terræn. Han er måske feltets bedste allrounder: exceptionel banerytter, stærk (og aggressiv) bjergrytter, ganske god enkeltstartsrytter og måske den bedste brostensrytter blandt klassementsfavoritterne.

Så hvorfor er han ikke løbets favorit?

Det skyldes hans manglende stabilitet. Thomas har endnu ikke fået det til at spille i en lang grand tour. Offdays og især uheld har været kutymen for Geraint Thomas, og det er to faktorer, man efterhånden må forholde sig til. Jeg synes, der er forskel på Portes uheld og Thomas'.

Men hvis Froome ikke er helt på toppen, og Team Sky vælger at satse på Geraint Thomas, så bliver han helt afgjort farlig. Sky har et skræmmende stærkt hold, der kan gøre forskellen for en dygtig klassementsrytter.

Primoz Roglic, LottoNL-Jumbo

Egentligt ville jeg jo gerne have Primoz Roglic højere oppe på denne liste, og med lidt god vilje kunne man måske placere ham over Fuglsang, men jeg fastholder min rangering.

Primoz Roglic har redskaberne. Han kører en fremragende enkeltstart. Han kører flot både op og ned. Han er en rigtig væddeløber. Men han er også ret uerfaren, og ifølge den officielle plan kører han ikke klassement i år.

Han er dog sådan en rytter, der kan få sit helt store gennembrud, såfremt han vælger at køre udbrud. Hele året har han været flyvende, og han har vundet Romandiet Rundt og Baskerlandet Rundt. Det er ikke løb, du kan vinde uden at have et stort talent. 

Jeg tror, han kommer til at tage det én dag ad gangen. Jeg kan se ham få et kæmpe gennembrud, men jeg kan også se ham smide 40 minutter på én af de sidste bjergetaper i løbet, fordi han simpelthen ikke har prøvet at køre stærkt tre uger i streg før. 

Tom Dumoulin, Sunweb

Hvis Tom Dumoulin er i topform, er han afgjort én af favoritterne. Han kører kontrollerende og flot i bjergene, og han kører den bedste enkeltstart.

Men efter at have toppet formen i Giro d'Italia, tvivler jeg ærlig talt på, at han er i topform, og da han ikke har et stærkt hold som Team Sky, der kan kontrollere tingene for ham, så kan det blive en rigtig svær opgave for Dumoulin.

Særligt fordi alle konkurrenterne vil køre mod ham. Hvis han holder sig inde i klassementet, så vil han være en så stor trussel på enkeltstarten, at han vil blive presset fra alle sider i forsøget på at knække ham - og den mission kunne sagtens lykkes til sidst, for han må være træt efter Giro d'Italia. Situationen er lidt anderledes for ham i forhold til Froome.

Jeg frygter, at det i højere grad kommer til at handle om at finde sine grænser og prøve sig selv af - men såfremt han er helt frisk, så har han et højt potentiale, der kan føre ham langt frem i klassementet. Det er også det, holdet har skrevet i deres pressemeddelelse. 

Langskud

Herefter følger en lang række dygtige ryttere, der dog som udgangspunkt er ét niveau under de allerbedste. Men et gennembrud er aldrig langt væk i Tour de France.

Hos Team Sky vælter de i gode klassementsryttere, og skulle alt andet svigte, så har de megatalentet Egan Arley Bernal (Team Sky), der har haft en vanvittig sæson som debutant på WorldTour-scenen. Ja, han er ung og uerfaren, og det var ikke meningen, at han skulle være her, men Nairo Quintana blev nummer to i sin Tour-debut, og målt på rent talent er han ikke langt fra Quintana dengang - hvis han altså ikke er foran ham. Der er enorme forventninger til ham i fremtiden. Mest sandsynligt er det dog, at han kører med for at få erfaring her og henter en placering omkring 30-60. Potentialet er der dog.

Blandt de mere erfarne ryttere finder man Alejandro Valverde (Movistar). Jeg tvivler på spanieren som klassementsrytter i år, men han kan såmænd godt. Hvis jeg var bossen i Movistar-lejren, så havde jeg givet ham en fri rolle til at jagte etapesejre og tænke mindre på klassementet, men sådan fungerer det naturligvis ikke. Han vinder ikke løbet, men en top 5-placering er inden for rækkevidde, hvis han går den vej.

Dan Martin (Team UAE Emirates) har haft en forfærdelig sæson hos UAE Team Emirates, hvor uheldene har haglet ned over ham. Han er dog en glimrende bjergrytter, og hvis han kan undgå uheld, så ligner det en ny top 10-placering for ham. Jeg er dog nødt til at påpege, at de skal køre en vigtig brostensetape, og kommer der tidsforskelle her, vil jeg næsten blive chokeret, såfremt han ikke smider tid til mange af konkurrenterne - også selvom han har en fortid hos Quick Step-holdet.

For et år siden blev Rigoberto Urán (Team EF) nummer to i Tour de France, og på den baggrund burde man måske have ham højere oppe på listen. Jeg er dog bare ikke helt overbevist. Jeg kan såmænd godt se ham gentage sidste års bedrift, hvor han kører stabilt i bjergene og stabilt på enkeltstarten, men umiddelbart tror jeg, at han får mindre ud af den kombination i år. Han jagter heller ikke en ny kontrakt, og det kan af og til være forskellen på en superpræstation og en god præstation. Jeg ser stadig en top 10-placering som det realistiske for ham.

Ilnur Zakarin er en herlig rytter. Han vil angribe på livet løs i bjergene, men han er en tand bag de bedste. Han kører en solid enkeltstart, men ikke så god, som da han bragede igennem og fik sit gennembrud for år tilbage. Til gengæld er han en ringe tekniker, og jeg frygter virkelig for hans præstation på brostensetapen. Kommer han uskadt igennem den dag, så er samtlige placeringer imellem 3-15 i spil for russeren.

Holland har en række interessante klassementsryttere. De har et spændende talent som Antwan Tolhoek, men ham forventer jeg ikke meget af. Så har de Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo), der kan køre et fremragende løb, men jeg stoler ikke helt på hans stabilitet. Det samme gør sig lidt gældende for Bauke Mollema (Trek-Segafredo). Begge kan - når de rammer formen - køre et flot løb, men samtidigt kan begge også falde igennem.

Afslutningsvist kan man også nævne Bob Jungels (Quick Step), Warren Barguil (Fortuneo), Rafal Majka (Bora-hansgrohe), David Gaudu (Groupama-FDJ) og Izagirre-brødrene (Bahrain-Merida). Blandt dem tror jeg mest på Rafal Majka, der trods alt har bevist sig i et grand tour-klassement tidligere, men som udgangspunkt får de det alle svært i klassementet af forskellige årsager. 

Kommentarer

Feedback