Vi er mange, der har ventet længselsfuldt på, at sæsonen skulle gå i gang igen, og vi er mange, der har håbet, at hele kavaleriet af spillere ville stå klar allerede fra uge 1 efter en lidt tam afslutning på 2017, hvor det vrimlede med frafald fra toppen af isbjerget hos ATP-spillerne. Desværre ser det ikke ud til, at vi har fået alle stjernerne klar, men det skal ikke afholde os fra at nyde de mange topspillere, som skal i aktion i 250'erne i Brisbane, Doha og Pune, ligesom der også holdes et vågent øje med Hopman Cup i Perth.

Brisbane, Australien

Rang: ATP 250

Underlag: Hard court

Forsvarende mester: Grigor Dimitrov

Ugens på papiret stærkeste felt finder vi uden tvivl i Patrick Rafters hjemby, Brisbane, hvor australiernes store håb, Nick Kyrgios, vinderen af sæsonfinalen 2017, Grigor Dimitrov, den tidligere verdensetter, Andy Murray, og den canadiske servemaskine, Milos Raonic, stiller til start som de fire øverst seedede.

Øverste halvdel

Dimitrov, der chokerede de fleste ved at gå hele vejen i London og vinde sit hidtil største trofæ i karrieren, sluttede 2017 på en fornem tredjeplads på verdensranglisten, og han er derfor med afstand den klart højest rangerede spiller i Brisbane og derudover naturligt turneringens førsteseedede spiller.

Jeg er meget spændt på at se, om bulgareren kan køre videre på momentum fra 2017, og hvorvidt han sådan for alvor kan få sig selv kørt i stilling blandt de bedste på touren. Én ting er at slå David Goffin i en finale i London, en helt anden ting er at kunne slå Federer, Nadal og co. i Grand Slam-turneringerne. I første omgang gælder det dog den lille turnering i Brisbane, hvor Dimitrov tog titlen hjem sidste år, og blandt andet derfor må han også finde sig i at være bookmakernes turneringsfavorit.

Dimitrov har fået en lidt drilsk lodtrækning, synes jeg. Han sidder over i første runde og skal enten møde en varm kvalifikationsspiller eller hjemmebanehåbet, John Millman, i anden runde. Derefter Muller, Shapovalov, Edmund eller Chung. Alle fire spillere vil jeg betragte som yderst farlige i en kvartfinale af en ATP 250, og personligt er jeg spændt på at se, hvordan Chung, der vandt Next Generation-finalen i Milano i 2017, og Shapovalov, der tog touren med storm sidste år og er den klart yngste spiller omkring top 50, vil klare sig i 2018, hvor der selvfølgelig vil være større forventninger og mere pres på deres skuldre.

Skulle Dimitrov avancere fra øverste fjerdedel, så venter der en potentiel duel mod den australske såkaldte bad boy, Nick Kyrgios, i semifinalen. Kyrgios gik fra gal til genial igen og igen i 2017, men samlet set havde han et skuffende år, hvor han kun momentvist glimtede med flotte sejre over Djokovic, Zverev og Nadal. Alt for mange udsving og småskader prægede hans sæson, der da også endte med flere pinagtige underpræsterende optrædener.

Kyrgios' lodtrækning er rigtig fin, synes jeg, og selv om både Schwartzman og Dolgopolov i en evt. kvartfinale kan være et svært matchup, så bør en motiveret Kyrgios på hjemmebane ikke komme i problemer i denne turnering, før Dimitrov kan ske at stå på den anden side af nettet i semifinalen.

Nederste halvdel

Jeg synes ikke, den nederste halvdel er lige så stærk som den øverste, men den er på mange måder mindst lige så interessant. Comebacks til både Andy Murray og Milos Raonic venter os, og skåret ind til benet, så er det vel grundlæggende den mest spændende historie fra Brisbane, hvorvidt de to (og nok særligt Murray) er fit for fight og klar til Australien Open.

Murray er faldet ned som 16'er på verdensranglisten, mens Raonic er røget helt ned på en placering som nummer 24. Det er ret uhørt for to spillere, der utvivlsomt hører til som en permanent del af top 10, men langvarige skader er naturligvis dødens årsag, og nu skal det blive spændende, om de to herrer kan få pustet liv i deres karrierer igen.

De to spillere kunne næppe have ønsket sig en bedre lodtrækning her i Brisbane, selv om de formentlig går langt mere op i at få kamptræning og være skadesfri end, hvem de skal møde i en trods alt relativt ligegyldig turnering. Derfor skal man også passe meget på med ikke at tage lån hjem i huset for at spille på dem mod upåagtet modstand. Jeg forventer bestemt ikke at se, hverken Murray eller Raonic i højeste gear her, selv om særligt Raonic har flotte meritter herfra (han vandt titlen i 2016) og er kendt som en spiller, der knokler løs i forberedelsen op til sæsonstarten.

8. seedede, Mischa Zverev, og 7. seedede, Damir Dzumhur, kan godt overraske og booke semifinalepladser foran Murray og Raonic, men det er klart, at både Raonic og Murray er en klasse eller to over de øvrige i den nederste halvdel, hvis de på en eller anden måde allerede har fundet kampformen eller finder den hurtigt i de få runder, de har til at lede efter den.

Bookmakerne (Bet365, Betsafe og Nordicbet) er ret enige i, at Kyrgios skal ligge i odds 5,00 for at hjemtage titlen i Brisbane. Det er ikke noget prangende odds, men jeg er alligevel en smule fristet. Min holdning er generelt, at han kan slå alle, og jeg vil formode, at han møder motiveret op på hjemmebane, selv om det nok er en smule naivt at formode noget som helst, når det kommer til Kyrgios. Jeg vil mene, at han skal have omkring de 20% for at vinde turneringen, og skulle man have bange anelser inden en evt. semifinale mod Dimitrov, så kan man med al sandsynlighed handle ud med et positivt resultat til følge. 

Doha, Qatar

Rang: ATP 250

Underlag: Hard court
Forsvarende mester: Novak Djokovic

Turneringen i Doha er forbundet med en masse historie, og det er her, de fleste af de bedste har haft for vane at starte sæsonen ud. Federer, Nadal, Djokovic, Murray og Tsonga har alle vundet her, men i år er feltet vel svagere end nogensinde før, når Thiem og Carreno-Busta fører an som de to topseedede. Djokovic var egentlig tilmeldt som turneringens helt store trækplaster, men han gik i stykker i dagene op til Abu Dhabi-opvarmningsturneringen, så igen er der desværre opstået tvivl omkring Djokovic' helbred.

Øverste halvdel
Førsteseedede, Dominic Thiem, må også være én af turneringens favoritter, men han mangler stadig det sidste som hard court-spiller, og hans lodtrækning hører ikke ligefrem til de letteste. Han risikerer Gasquet, der vandt her i 2013, allerede i kvartfinalen, og skulle enten Berdych eller Monfils finde noget form, så vil sandsynligheden tale for, at én af de to ender i semifinalen i den øverste halvdel.

Hverken Berdych eller Monfils havde noget jubelår i 2017, og særligt skal det blive spændende at se, om Berdych, der tidligere har gjort det godt her i Doha, kan finde melodien på disse baner igen. Kan han det, så regner jeg ham egentlig for favorit til at gå videre fra denne halvdel, da hans topniveau på hard court vel nok er det højeste blandt de 16 øverste spillere i feltet. 

Monfils' 2017-sæson var plaget af skader, og den franske troldmand er nu røget helt ned som nummer 46 på verdensranglisten. Det siger selvfølgelig noget om niveauet, at han alligevel kan ligge så højt, når han var så meget ude i løbet af 2017, men vi er mange, der krydser fingre for et meget bedre 2018 for Monfils, der om nogen forstår og formår at underholde på alverdens arenaer med sin entusiasme og varierende tennis.

Det er virkelig svært at gisne om spillernes niveau i sæsonåbningen, og i år er det kun blevet endnu sværere, da mange af de bedste spillere har været væk i særligt lang tid, og derudover må man selvsagt være i tvivl om, hvor de nøjagtigt står fysisk pt. Gasquet sluttede 2017 positivt af med en Davis Cup-titel, hvor han kom ind i 11. time og bidrog med en sejr i doublen, og med hans historik her fra Doha, så kunne man godt forestille sig, at netop han er den af feltets topnavne, der står med oplagte kort på hånden for at levere en stærk turnering.

Nederste halvdel

Sjovt nok, og det siger lige om niveauet i feltet i år, så har alle fire seedede spillere fra den nederste halvdel spansk pas. Det ville sådan set ikke gøre noget, hvis vi talte om Nadal, Ferrer og Bautista-Agut, men det gør vi ikke. I stedet taler vi om Carreno-Busta, Ramos-Vinolas, Verdasco og Lopez. Gode spillere naturligvis, men vel næppe så gode, at de i et "normalt" Doha-felt ville kunne optage fire af de otte seedninger i lodtrækningen.

Carreno-Busta sluttede 2017 helt håbløst af, og spørgsmålet er, hvor længe han befinder sig så højt på verdensranglisten, som han gør nu. Han ligner en mand, der har overpræsteret og vil ryge ud af top 20 i løbet af sæsonen. Lopez har masser af touch og kan slå mange af de bedste, hvis forholdene er hurtige nok, men jeg synes, han plejer at være en lidt langsom starter i en ny sæson, og derudover faldt han gevaldigt sammen i 2017 efter sin store triumf på græsset i Queens helt tilbage i slutningen af juni måned.

Verdasco derimod har ofte præsteret godt i starten af en ny sæson. Han elsker Australian Open og forstår vigtigheden af at komme til Melbourne med nogle gode kampe under bæltet. Hvem husker ikke hans legendariske opgør mod Nadal i Australian Open 2009, hvor de begge viste tennis fra absolut øverste hylde. Det opgør vandt Nadal, men syv år senere fik Verdasco revanche i samme turnering, da det nu var hans tur til at vinde slå sin landsmand i fem sæt (dog en kamp med generelt lavere kvalitet). Verdasco var i semifinalen mod Djokovic sidste år, hvor han missede matchbolde, men hvor han generelt spillede en rigtig god kamp. Kan han bringe det samme niveau til bordet i Doha i år, så kan der sagtens vente ham en endnu bedre turnering, end den han havde i 2017.

Outright-markedet er ikke tilgængeligt pt. 

Pune, Indien 

Rang: ATP 250

Underlag: Hard court
Forsvarende mester: Roberto Bautista-Agut (turneringen afviklet i Chennai)

For første gang i 23 år skal der spilles ATP-tennis i den indiske by, Pune, som måske ikke lyder særligt bekendt i manges ører, men som alligevel huser mere end tre millioner indbyggere. I mange år har denne turnering været afviklet i Chennai. Feltet er som regel det svageste af årets første tre turneringer, og sådan er det nok også igen i år, selv om feltet i Doha ikke er meget stærkere. Marin Cilic er heldigvis med som topnavn, men når man har Paire, Haase, Vesely, Kukushkin og Herbert som seedet 4-8, så ved man, at turneringen ikke ligefrem vrimler med spillere fra øverste lag.

Øverste halvdel 

Marin Cilic og Bautista-Agut fører feltet an i den øverste halvdel, og jeg har umiddelbart svært ved at finde voldsomt mange andre kandidater til at gå videre til finalen herfra. Det lokale håb, Bhambri, kan måske lave lidt ravage, ligesom man heller aldrig ved, hvad Gilles Simon kommer med. Simon plejer egentlig at gøre det helt godt i starten af sæsonen, og han bør vel grundlæggende have en eller anden form for motivation for at vaske sin 2017-sæson væk fra tennisfansenes bevidsthed.

Bautista-Agut er forsvarende mester fra den indiske termin, og hvis jeg kender ham ret, så kommer han ikke ind til denne turnering i dårlig form. Han er som regel stabiliteten selv (naturligvis med undtagelser), og jeg kan godt se ham slå Cilic i en evt. semifinale.

Nederste halvdel

Kevin Anderson vandt træningsturneringen i Abu Dhabi i sidste uge, men det skal der nok ikke lægges meget andet i, end at han i hvert fald ikke er i dårlig form efter den lange pause. At Anderson skulle kunne løfte sit niveau betragteligt generelt har jeg ikke megen fidus til, men i selskabet i Pune er han bestemt én af de varmeste titelkandidater og uden tvivl favorit til at gå i finalen fra den nederste halvdel.

Kukushkin, Paire, Copil og Haase kan måske spænde ben for den hårdtservende sydafrikaner undervejs, men er Anderson i form og motiveret for at fortsætte, hvor han slap i Abu Dhabi, så har jeg temmelig svært ved at se ham tabe til én af de nævnte spillere.

Outright-markedet er ikke tilgængeligt pt.

Hopman Cup, Perth, Australien

Roger Federer er igen i år i aktion af holdturneringen Hopman Cup, hvor otte nationer dyster foran et altid begejstret vestaustralsk publikum. Hver nation har én herre- og én damespiller på holdet, og de spiller hver en single samt en fælles mixdouble pr. holdkamp.

Da Hopman Cup er en opvarmningsturnering og dermed ikke pointgivende, vil jeg ikke ofre megen spalteplads på den her, men det skal bemærkes, at feltet indeholder så stærke navne som Zverev, Goffin, Sock og Federer. Selv om der ikke er ATP-magi over turneringen, så er der alligevel masser af prestige forbundet med den, hvilket nok skyldes, at man spiller for sit flag, og at der er masser af tilskuere og opmærksomhed omkring turneringen. En god atmosfære kan altid løfte en tenniskamp og en tennisspillers motivation, og der er helt sikkert mere af den slags her, end der f.eks. er i Doha eller Pune.