Der er lagt op til stor aktivitet i sommerens transfervindue, hvor vi kan komme til at se Cavani, Falcão, Suarez og måske C. Ronaldo finde en ny klub.
Rygterne kører som altid lystigt, og man kan få et godt overblik på vores holdnyt.dk. Vi har set nærmere på evt. klubskifter og samtidig set på bookmakernes special-spil på de kommende transfers.
Topklubber på stjernejagt
Angribere med mål i støvlerne er altid i høj kurs, og der skal virkelig store beløb på bordet, men Napoli ser ud til at få svært ved at holde på deres uruguayanske målkonge Edison Cavani, som ofte sættes i forbindelse med Premier League-giganter som Chelsea og Manchester City.
Det bliver i det hele taget spændende at følge City denne sommer. De skulle være på hidsig jagt efter et par nye angribere efter salget af Mario Balotelli og Edin Dzeko virker også til at synge på sidste vers i Manchester-klubben.
Også Atletico Madrids Radamel Falcão er en eftertragtet herre hos City, men også her skulle Chelsea være klar med et sommer-bud.
Franske PSG er heller ikke færdige med at hente stjernespillere, og skulle have udset sig Samir Nasri, mens også selveste Wayne Rooney kan være på vej til Paris, hvilket Betsafe vil belønne med odds 2,60, mens det modsat giver odds 1,55, hvis det lykkes for Alex Ferguson at holde på Rooney.
Og så tager Pep Guardiola jo over i Bayern München og han har måske en Barca-kanin i ærmet til det tyske galehus? Rygterne peger nu i første omgang mere på Liverpool strikeren Luis Suarez og Dortmunds Robert Lewandowski, men der kan virkelig ske meget i Bayern München i sommermånederne.
Der er også flere spekulationer om Cristiano Ronaldo måske vil gøre comeback i United trøjen, mens Real Madrid skulle være vældig interesserede i brandvarme Gareth Bale fra Tottenham, som så til gengæld endelig ser ud til at kunne få fat på den brasilianske angriber Leandro Damião.
Afløser for Puyol på vej til Barcelona?
Der er ikke mange flere kilometer tilbage i benene hos den slidte forsvarskriger Carles Puyol. Tidligere var Daniel Agger et emne, men Barcelona skulle nu være i tætte forhandlinger med tyske Mats Hummels, mens også Manchester Citys Vincent Kompany og Arsenals Thomas Vermaelen skulle være på Barca´s ønskeseddel.
Man kan hente odds 2,50 hos Unibet*, hvis man mener, at Vermaelen havner i Barcelona, mens de tilbyder odds 2,20 for Kompany bliver ny Barcelona spiller denne sommer. Man kan dog også hente odds 1,60, hvis Kompany bliver i City og odds 1,50 på Vermaelen bliver i Arsenal.
Og så venter de stadig på Neymar, mens kan chilenske Alexis Sanchez være på vej til den italienske Serie A, hvor både Inter og Juventus skulle være interesserede.
Nye udfordringer til de danske stortalenter
Men vi kan dog også se frem til stor transferaktivitet blandt de danske profiler. Ajax skulle være klar til at sende Christian Eriksen videre til en større liga, hvor Arsenal nu bliver nævnt blandt bejlerne. Rygterne ellers gik primært på bud fra Liverpool og Tottenham.
Nordicbet* er dog ikke helt sikre på, at det bliver til et sommersalg (odds 2,50 hvis Eriksen spiller i Ajax 1.sept), men de ser Liverpool som forrest i køen til odds 5, mens Arsenal er sat til odds 20.
Men også Superliga profiler som Jores Okore, Nicklas Helenius og Andreas Cornelius kan være interessante for de udlandske opkøbere. Hamburger SV kunne være næste destination for Cornelius, men burde han tage et år mere i FCK og få Champions League erfaring med på CV´et?
Og så skal Nicklas Bendtner igennem rygtemøllen endnu engang denne sommer, selvom den selvsikre Bendtner nok har færre tilbud at vælge imellem denne gang.
Er der værdi i nogle af oddsene på transfer-specials og hvad ser I som sommerens største transfer?