Endnu en sæson i Premier League er nået til vejs ende, og spillere, managers og trupstaben kan nu blot læne sig tilbage og nyde ferien. Det ville de i hvert fald nok ønske, men der skal også købes og sælges nye spillere. BetXpert har taget et kig på de bedste Premier League Transfer odds.

 

I Premier League står tiden aldrig stille, og der er ikke mulighed for ubetinget hvile. Transfervinduet er nemlig åbent, og klubberne er allerede på jagt efter at sikre sig så stærk en trup som muligt, inden starten på næste sæson.

 

Det betyder konstante korrespondancer mellem klubber, trænere og spillere, og samtidig er det tiden, hvor medierne intensiverer deres i forvejen massive konspirationer om, hvilke spillere der ender hvor. Det kan være svært at finde ud af, hvilke kilder der er troværdige, hvilke spillere og agenter der siger noget, som kan tolkes på en bestemt måde, og ikke mindst kan det være svært at finde værdi på transfers.

 

Helt umuligt er det dog ikke, og i denne artikel vil der således blive taget et kig på nogle af de transferemner, der kan være interessante for topklubberne i Premier League.

 

Arsenal: Mangler forstærkning til forsvaret

Arsenal valgte på trods af en meget svingende sæson at forlænge kontrakten med manager Wenger. Det kan have betydning for klubbens ageren på transfermarkedet, da han er kendt for at holde igen på pengene og hellere vil gå efter billige talenter/gemte stjerner, fremfor at hive de store sedler frem for at sikre sig en verdensstjerne. Er dette tilfældet igen i år, eller fortsætter man de takter fra de sidste sommertransfers, hvor man lagde store beløb for Mustafi og Xhaka?

 

I offensiven har Arsenal Özil, Welbeck, Giroud, Chamberlain, Walcott og Alexis, hvilket ser fornuftigt ud. Midtbanen bliver desuden styrket i bredden og offensiven med tilbagevenden af Wilshere, der har været lånt ud i sidste sæson, så heller ikke her ser det skidt ud.

 

Til gengæld kan det måske være værd at holde øje med Arsenals jagt på forsvarsspillere, da Wenger mod slutningen af sidste sæson gik over til et 3-mands-forsvar, og dermed kan man godt bruge en mand eller to til den position. Man har allerede hentet backen Kolasinac i Schalke, men kan det tænkes, at man mangler flere til de bagerste geledder?

 

Forsvarsspillere

For en klub som Arsenal vil det formentlig være attraktivt at gå efter forsvarsspillere, der allerede har bevist deres værd i Premier League.

 

Chris Smalling ser ud til at kunne blive sorteper i Manchester United i kampen om spilletid, efter Mourinho har hentet Lindelöf og yderligere ser ud til at være på jagt efter flere forsvarsspillere. Ønsker Smalling at gå efter spilletid i en topklub i ligaen, kan Arsenal måske være et godt match, og her er Betfair Sportsbook* ude med flotte odds 15, hvor Unibet* til sammenligning er i odds 9.

 

En anden interessant spiller her, kunne være Middlesbroughs Ben Gibson. I en miserabel sæson for nedrykkerne skilte Gibson sig ud som en af de få positive elementer, og han kan måske fås for billige penge, da klubben har mistet mange millioner ved at ryge ud af den bedste engelske række. Det passer godt ind i Wengers normale købemodel, at han kan få en middelgod spiller med potentiale til noget stort og så for en relativt lille sum penge. Betfair Sportsbook* tilbyder odds 10 for denne handel.

 

Alexis Sanchez

En af de vigtige transferemner for Arsenal er faktisk klubbens egen store stjerne Alexis Sanchez. Han er i sidste år af sin kontrakt, og han har indtil videre ikke villet forlænge. Det kan betyde, at man er nødt til at skille sig af med ham for at få nogle penge for den stærke kantspiller, men det vil samtidig give klubben en stor opgave i forhold til at erstatte manden der har været deres vigtigste spiller de seneste par sæsoner.

 

Klubben har som minimum sagt, at man ikke ønsker at sælge til en rivaliserende klub (dvs. en Premier League-klub), og dermed er der måske åbent for et skifte til mægtige Bayern München, hvor hans chilenske landsmand Vidal huserer.

 

Alexis Sanchez til Bayern München til odds 5,00 hos Betfair Sportsbook*

Alexis er en kvalitetsspiller der skal være med i toppen samt Champions League. Det kan han ikke få opfyldt i Arsenal, og da "Gunners" ikke vil sælge ham til en rivaliserende klub, kan han blive nødsaget til at kigge efter ny arbejdsgiver hos mægtige Bayern. Med Alexis i sin sidste sæson i Arsenal, kan prisen på ham ventes at være lav nok til, at Bayern vil åbne pengepungen, og bringe chileneren sammen med landsmanden Vidal. 25 % for dette spil, og dermed fin værdi hos Betfair Sportsbook*, mens Danske Spil*, 888sport* og Unibet* holder sig under værdi-grænsen med deres odds 3,00.

Chelsea: Topangriber til Stamford Bridge?

Efter en meget succesrig sidste sæson, hvor Chelsea vandt mesterskabet under den nye manager Conte, er det nu tid til at forstærke truppen. Primært bredden på holdet er et issue, idet man sidste sæson var uden europæiske turneringer, mens man i år vil have et slagkraftigt hold i både ligaen og Champions League. Udover generelt bredde, er der konstante rygter og tvivl om Diego Costa, som har haft en turbulent tid i klubben, og Chelsea kan derfor sagtens tænkes at være på jagt efter en topangriber.

 

Romelu Lukaku

Et oplagt emne for Chelsea er deres tidligere spiller Lukaku, som man solgte til Everton. Her har han haft nogle fremragende sæsoner, hvor han har sendt adskillige bolde i kassen. Han er en dygtig kontraspiller, men samtidig bomstærk i feltet, hvor han med sin højde og styrke dominerer luftrummet. Han er en oplagt type der passer ind i Contes taktiske stil, og da Everton endnu engang fejlede deres forsøg på at skaffe adgang til de fineste europæiske turneringer, så vil Chelsea være et godt valg for den målfarlige belgier.

 

Lukaku har selv udtalt, at det ikke længere er en mulighed at blive i Everton, og alt peger på, at han vender tilbage til sin tidligere arbejdsgiver. Odds 1,18 hos Danske Spil* er ikke højt, men alligevel bedre end de eksempelvis 1,10, man kan hente hos Unibet* for samme transfer.

 

Leonardo Bonucci

En anden position, Conte gerne vil styrke, er det centrale forsvar. Her virker Bonucci som værende højt på landsmandens ønskeliste, og deres tidligere samarbejde kan da også åbne for et muligt skifte. Bonucci kender 3-mands systemet til perfektion, og han regnes for en af de bedste fodboldspillere i verden. Spørgsmålet er, om det er interessant for Juventus-manden at skifte til England fremfor at blive i Juventus, hvor han er ”hjemme”, og med hvem han var i Champions League-finalen sidste sæson. Tror man på et skifte, kan der hentes odds 3,00 hos Unibet*.

 

Liverpool: Stabil målmand ønskes

Tyske Klopps mandskab startede sidste sæson som lyn og torden, men senere hen rendte man ind i skader og manglende kreativitet på de offensive positioner. Samtidig var man gennem hele sæsonen under kritik for sin svage defensiv, ligesom de to målmænd skiftede i løbet af sæsonen, fordi ingen af dem var overbevisende. Mignolet havde en acceptabel afslutning på sæsonen, men er det nok til at overbevise træneren om, at man ikke behøver en ny keeper? Holdet kan bruge forstærkninger på de fleste positioner, så lad os tage et kig på de mest oplagte transferemner for klubben.

 

Alex Oxlade-Chamberlain

Engelske Chamberlain ligner umiddelbart et godt match til Klopps system og spillestil. Han er hårdtarbejdende, god til at skabe genpres, er driblestærk, hurtig og udholdende. Det er yderst brugbart for Klopps aggressive presspil, og samtidig er han en mand, der kan sætte 2-3 spillere alene og dermed åbne kompakte forsvar. Han har efterhånden været et stort talent længe i Arsenal, men har aldrig rigtig slået igennem på førsteholdet som fast mand. Nu kan Liverpool lokke med Champions League, hvilket London-rivalerne ikke kan, så måske det er ved at være tid for kantspilleren at skifte? Betfair Sportsbook* er ude med odds 5,50 for spillet, mens Unibet* er nede i 3,50. Noget, der taler imod skiftet, kan dog være, at Liverpool har været aggressivt ude efter Romas kantspiller Salah, og får man succes med at hente ham til klubben, er det tvivlsom, om man også vil gå efter ”The Ox”.

 

Benjamin Mendy

Efter en fantastisk sæson både hjemligt og europæisk er mange Monaco-spillere på de store klubbers ønskeliste. Særligt backen Mendy kunne være et oplagt emne for Liverpool, idet man hele sæsonen har spillet med midtbanemanden Milner i denne – for ham – uvante rolle. Man er derfor i desperat jagt på en venstre back, og med så fremragende en sæson bag sig bør Mendy være på ønskelisten hos Klopp. Spørgsmålet er, om man kan konkurrere med giganterne fra Manchester City om franskmandens underskrift, men tror man på dette, kan odds 15 hos Unibet* helt sikkert friste.

 

Iker Casillas

Real Madrid legenden Casillas har tilbragt noget tid i portugisiske FC Porto, men kan nu have mod på større udfordringer. Det kunne være et skifte til Premier League, hvor netop Liverpool godt kunne bruge en rutineret og stabil målmand, efter en sæson hvor netop keeper-positionen har været præget af ustabilitet. Unibet* er ude med 1,75 for skiftet, hvilket måske nok er lige i underkanten for et skifte, der ville blive betragtet som en overraskelse.

 

Manchester City: Ny keeper presser Joe Hart ud

Manchester City har allerede vist intentioner om et travlt transfervindue ved først og fremmest at skille sig af med stort set samtlige backs på førsteholdet. Clichy, Zabaleta, Navas og Sagna har forladt klubben, ligesom reservemålmand Caballero også er draget videre.

 

Guardiolas taktiske opsætning af holdet kræver en bestemt type backs, og den har han ikke fundet i klubben. Man kan derfor med rimelig sikkerhed forvente, at dette er en position, holdet vil forstærke sig på i transfervinduet. Samtidig har man allerede været aktive ved at hente målmand Ederson til klubben, samt offensivspilleren Bernardo Silva fra Monaco. Med en i forvejen stærk offensiv, er det derfor oplagt at kigge på, hvilke transferemner der kunne være interessante i defensiven.

 

Alex Sandro

Bookmakerne virker til at have fint styr på, at City jagter backs, og derfor er oddset på Bertrand, Walker og Mendy i bund i forhold til at skifte til klubben. Til gengæld kan der hentes odds 5 hos Betfair*, for at klubben henter Juventus' fremragende back Sandro. Brasilianerens evner passer godt ind i Guardiolas system, og den spanske manager har fra sin tid i Bayern og Barcelona god historik for at have et godt samarbejde med brasilianske spillere. Juventus skulle efter sigende være villige til at sælge Sandro, men en stor hurdle for City er, at Chelsea formentlig også vil gå hårdt efter at bringe spilleren sammen med manager Conte.

 

Joe Hart

City har allerede sikret sig Ederson til keeper-positionen, og er også stadig i besiddelse af Bravo. Joe Hart er derfor nødt til at søge væk for at få fast spilletid. Han har selv udtalt, at man i hans alder er nødt til at finde stabilitet, samtidig med at han vil spille på højest mulige niveau. Et skifte til en Premier League-klub virker derfor oplagt, så han kan blive i England med familien, mens en topklub nok ikke er realistisk. Et bud kunne derfor være West Ham, som senest har meldt sig ind i kampen for at sikre sig landsholdskeeperen. 

 

Joe Hart til West Ham til odds 3,50 hos Betfair Sportsbook*

Hart kan ikke bruges af City, men kræver fast spilletid. Samtidig søger han stabilitet nu, hvor han er rundet de 30 år, så en karriere i Premier League vil formentlig være at foretrække. Han er ikke umiddelbart interessant for topklubberne, men i West Ham kan han blive i England med familien og samtidig spille fast i den bedste engelske række. Efter svingende målmandspræstationer fra Randolph og Adrian, er "The Hammers" ganske interesserede i den engelske landsholdsmålmand, der samtidig ventes, at kunne forlade "Citizens" rimelig billigt. 30 % chance giver værdi hos Betfair*, men ingen værdi hos 888Sport/Unibet der holder 2,50.

Manchester United: Følger Kasper Schmeichel i fars fodspor?

Manchester United har masser rådighed på kontoen, og de forventes at være aktive endnu engang. Sidste sommer hentede man stjernerne Pogba, Mkhitaryan, Bailly og Zlatan, og samme kvalitet af spillere kan forventes at blive jagtet igen i år. En af topkandidaterne på ønskelisten var Griezman, der dog ikke vil skifte fra Atletico i dette vindue, så nu er manager Mourinho på jagt efter en ny angriber til at tage over for Zlatan. Man har allerede hentet Lindelöf til forsvaret, og måske er det nu nærmere venstre back og de offensive positioner, man skal søge forstærkninger til.

 

Alvaro Morata

Efter transferen af Griezman til angriber-positionen mislykkedes, ser det nu ud til at manager Mourinho har kastet sin kærlighed på Morata, som han efter sigende havde et godt forhold til, da han var manager i Real Madrid. Morata er målfarlig, og en type der passer rigtig fint ind i Uniteds system. Han har udtalt, at han vil væk fra Madrid, da manglen på spilletid ikke er acceptabel for en spiller af hans kaliber. Meget tyder på, at denne transfer vil komme til at ske, men oddset for det er også blot 1,10 så det kræver virkelig en stærk tro på, at det sker, for at man kan finde værdi.

 

Kasper Schmeichel

Sidste sæson var Real Madrid meget aktivt ude efter Uniteds spanske keeper De Gea, men missede dog til sidst handlen. Denne sommer forventes de at være ude efter ham igen, og han har også før udtalt, at et sådan skifte vil være interessant for ham. Samtidig blev han udeladt i Europa League-finalen af Mourinho, hvilket sikkert ikke har gjort ham mere tilfreds. Skulle han skifte klub, mangler United en keeper, og her kan danske Schmeichel blive aktuel. Han er en eftertragtet keeper i England med sine gode præstationer for Leicester - en klub, hvor han ikke kan opnå mere, end han har gjort. Det er måske tid til at komme videre, og et skifte til klubben, hvor far Peter havde så stor en karriere, virker som et perfekt eventyr. Danske Spil* og Unibet* er begge ude med odds 3,50 for dette spil, hvilket måske godt kan være interessant - selvom det er meget afhængig af udviklingen i sagaen om De Gea.

 

Tottenham Hotspur: Engelske talenter på vej?

Tottenham er i den lykkelige situation, at man de seneste sæsoner har gjort det fantastisk med et ungt og talentfuldt hold. Det betyder dog også, at der er bud efter mange af deres spillere, som nu er blevet attraktive. Skifter nogle i den faste stamme, er man nødt til at hente forstærkninger.

 

Formand Levy er kendt for at holde pengene tæt til kroppen og være skarp i forhandlinger, så de store stjerner fra øverste prisklasse forventes ikke at komme i spil til klubben. Til gengæld leder man endnu efter den rigtige spiller som erstatning for Kane, når denne skal afløses i angrebet, hvor Janssen ikke har været løsningen. Udover dette kan man bruge en dynamisk midtbanespiller og måske en ekstra forsvarsspiller, da man ind imellem ynder at spille med tre centrale backs.

 

Serge Aurier

PSG-backen, der er dygtig både offensivt og defensivt, virker som en ideel mand for Spurs, idet det forventes, at den faste højreback Walker vil skifte til Manchester City. Ivorianeren skulle efter sigende stå højt på ønskelisten i klubben som erstatning, og han vil være yderst velkendt med den rolle, han kan få på holdet. Desværre er der ingen bookmakere ude med odds på denne transfer, men det er ikke utænkeligt, at man kan få åbnet op for et sådan spil med en mail til sin bookmaker.

 

Ross Barkley

Tottenham benytter under Pochettino meget gerne en dynamisk midtbanespiller, der er hårdtarbejdende, men samtidig er god til at komme med frem og ind i feltet. Denne rolle udfylder Barkley rigtig fint i Everton, hvor han dog i løbet af sidste sæson havde flere nedture og uoverensstemmelser med manager Koeman. Derfor kan et skifte væk være godt for den unge englænder, som passer rigtig fint ind i profilen for Spurs-spillere. Både formand Levy og Pochettino foretrækker unge, engelske talenter, og her springer Barkley frem som et oplagt valg. Spørgsmålet er, om Levy kan forhandle sig frem til en god pris med Everton.

 

Ross Barkley til Tottenham til odds 3,25 hos Betfair Sportsbook*

Barkley er en dynamisk midtbanespiller, der passer perfekt ind i spillestilen hos Tottenham. Samtidig passer han profilen på de spillere, Spurs normalt er på jagt efter, så matchet ser godt ud. I Everton har Koeman og Barkley ikke det bedste forhold, og dermed kan der måske åbnes for et potentielt skifte til London for den unge englænder. Med en CV på 35 % er der rigtig fin værdi at hente hos Betfair*, mens 888Sport/Unibet desværre holder sig lige under værdigrænsen med deres 2,50 for spillet. 

Virgil Van Dijk: Prisskiltet er for højt

En af de mere omtalte transferemner i dette vindue er Southamptons Virgil Van Dijk. Han er en fantastisk forsvarsspiller med en rigtig stærk sæson bag sig, og det har vækket interessen hos flere topklubber - heriblandt Manchester City og Liverpool.

 

Problemet med denne transfer er, at Southampton ikke ønsker at sælge spilleren, og da slet ikke til en rivaliserende klub. Man har derfor sat en enormt høj pris på hollænderen (rygtes omkring 70 millioner pund), hvilket har fået topklubberne til at trække følehornene til sig. Spilleren har desuden fem år tilbage af sin kontrakt med Southampton, i en klub som han efter sigende er glad for at befinde sig i.

 

Liverpool var stærkt interesserede i hollænderen, men har trukket deres bud tilbage med en undskyldning, da man efter sigende har kontaktet spilleren ulovligt. Dermed er det slet ikke utænkeligt, at Virgil van Dijk forbliver i Southampton minimum en sæson mere, hvilket Betfair* har flotte odds 3,2 på. Unibet* har til sammenligning 2,75.

 

Virgil Van Dijk bliver i Southampton til odds 3,20 hos Betfair Sportsbook*

Van Dijk kan sagtens lokkes til en topklub, men Southampton har sat en pris på spilleren, der umiddelbart har skræmt de store Premier League-klubber væk. En potentiel køber er allerede ude, da Liverpool har trukket sin interesse tilbage, og med fem år tilbage af sin kontrakt, er der ingen grund for Southampton til at sænke deres pris. En CV på 35 % giver en flot betvalue hos Betfair Sportsbook*, men er desværre lige præcis ikke nok til værdi hos 888Sport/Unibet, der holder odds 2,75. 
Bemærk, at limits ofte er lave på disse specialmarkeder.