Så sker det endelig – begivenheden der havde indflydelse på (tidspunktet for) Folketingsvalget: VM i cykling køres i Københavns gader.
Enkeltstarten køres onsdag 21. september, og "landevejsløbet", også kaldet linjeløbet, afvikles søndag 25. september.
BetXpert-cykelmand Jesper Sørensen har taget et grundigt blik på ruterne, samt på favoritterne og outsiderne. Fra Cancellara og Martin over Hushovd, Gilbert og Cavendish til danske Jakob Fuglsang (desværre er Danmark svækket: enkeltstarts-håbet Alex Rasmussen er suspenderet, og sidste års landevejs-sølvvinder Breschel styrtede i Vueltaen)...
Her følger optaktsartiklen om enkeltstarten (læs linjeløbs-optakten her):
VM i cykling 2011: Enkeltstarten
Enkeltstarten er der ikke blevet snakket meget om forud for VM. Det skyldes nok primært, at mange er overbeviste om at podiets to øverste trin indtages af en schweizer og en tysker, Fabian Cancellara og Tony Martin.
Men 2011 har bestemt ikke været Cancellaras år. Tony Martin har derimod gjort det godt, fx med sejre i de lange enkeltstarter under Touren og Vueltaen. Tyskeren foretrækker en let-kuperet enkeltstart, men tager også gerne de flade – som den i København.
Folk som Bert Grabsch slikker sig om munden over synet af den relativt flade danske rute. Glædede sig gjorde i øvrigt også Alex Rasmussen, men danskeren er blevet suspenderet for overtrædelse af whereabouts-reglerne.
Der er også en Richie Porte der viser stadigt større evner på enkeltstarten.
I min optik er der en god chance, for at den schweiziske dominans bliver brudt i år, selvom Cancellara har udtalt, at han var opsat på at forsvare sin trøje.
Før jeg kigger favoritterne grundigt igennem, så skal vi have et lille kig på ruten.
Ruten
Ruten der måler 23,2 kilometer, skal køres igennem to gange. Det betyder at den samlede distance er 46,4 km, og på den facon minder den altså meget om Salamanca-enkeltstarten fra Vuelta a España (47 km), der ligeledes var relativt flad.
Ruten både begynder og slutter på Rådhuspladsen. Jesper Worre (direktør for Danmarks Cykle Union) mener, at enkeltstartsruten en af de smukkeste nogensinde i VM-sammenhæng. På ruten kommer man forbi Charlottenlund, Nyhavn, Amalienborg og som sagt Rådhuspladsen.
Der er ikke meget at sige til ruten. Den er lige til, der er ikke de store kuperede udfordringer, og der er heller ikke mange tekniske sving, men derimod en del bløde sving og ellers meget lige strækninger. Og efter en prøvetur på ruten tidligere på året udtalte Alex Rasmussen at det var en rigtig ”tonser-rute”: Ingen større tekniske udfordringer før på hjemturen og bygningerne beskytter rytterne for vinden, hvorfor der kommer til at være meget høj fart ude på ruten.
På hjemturen skal man dog igennem en række små gader, og her kan det blive en tand mere teknisk, og endnu værre kan det blive, hvis der kommer regn på ruten: I så fald bliver Amalienborg Slotsplads en udfordring for de fleste takket være brostenene, der i forvejen ikke er de sjoveste at passere for ret mange udover Fabian Cancellara (omend de ligger noget pænere i vejen end i Paris-Roubaix.)
Ruten er en anelse teknisk, men absolut ikke en vanskelig en af slagsen. Ligeledes er den heller ikke kuperet, så den passer nok hovedsaligt til de store fyre, der kan sætte et voldsomt højt tempo over en lang distance – Fabian Cancellara, Tony Martin, Bradley Wiggins, Bert Grabsch og for danskernes skyld, Alex Rasmussen.
Du kan se finde både et kort over ruten og en Google Map-film af ruten på følgende link:
http://www.copenhagen2011.dk/index.php?p=menu/side.php&menu=20&side=64
Storfavoritterne
De to store favoritter er der ingen tvivl om: Tony Martin og Fabian Cancellara (sidste års vinder). Tyskeren kommer fra en relativt succesrig sæson, hvor han har vundet næsten samtlige længere enkeltstarter, han er stillet op i, mens Cancellara ”kun” har fire sejre i disciplinen (Tirreno-Adriatico, Tour de Luxembourg samt to sejre i Tour de Suisse).
Hvis man sammenligner de to rytteres sæson, så har de kun krydset klinger i to reelle enkeltstarter: Under Tour de France og under Vuelta a España, hvor Martin vandt begge enkeltstarter, mens Cancellara end ikke endte på podiet.
Fabian Cancellara, Schweiz
Det har været gennemgående for titelholder Fabian Cancellara, at han har haft meget svært ved at leve op til 2010. I klassikerne har han bestemt været til stede, men i en noget svagere udgave end 2011, og på enkeltstarterne har han været til at tale med hele året. Under Tour de France så han bestemt ikke særlig stærk ud, og han blev således kun nummer 8 på Grenoble-enkeltstarten.
Men der er kæmpe forskel på et etapeløb og et endagsløb. Cancellara har været brugt hyppigt som arbejdsæsel på fx bjergetaper, hvorfor han kan være tappet for kræfter når man er nået til enkeltstarten. Man må derimod formode at han kommer i topform til denne enkeltstart. Og så er han bestemt en klar favorit.
Men man skal huske på, at Cancellara også ønsker at blive verdensmester i selve linjeløbet. Derfor kan det tænkes, at han vil time formen til at ramme d. 25. september, og ikke allerede om onsdagen, hvor enkeltstarten køres.
Som udgangspunkt kan man dog ikke komme forbi Cancellara, når der skal peges på favoritter. Han har bestemt set bedre tider i sin karriere, men det havde han trods alt også for et år siden, hvor han alligevel løb med sejren.
Tony Martin, Tyskland
I 2010 var Tony Martin på vej mod en god tid. Men et hjulskifte gjorde, at tyskeren måtte nøjes med bronzen – han kom nemlig i mål 1’12” efter Cancellara og 10 sekunder efter David Millar. Jeg vil nødigt gisne, men havde det hjulskifte ikke været nødvendigt, så havde de været meget tæt på hinanden, om end det skal med, at Cancellara nok tog det ”roligt” på den afsluttende del af ruten, eftersom han vidste at han var et stykke foran nummer 2.
I år har Martin fortsat sin udvikling, hvilket har resulteret i mange flotte sejre. Han har fået en samlet sejr i Paris-Nice og Volta ao Algarve, som i den grad blev grundlagt på enkeltstarterne (hvor han også vandt), og herudover har han vundet enkeltstarter i Baskerlandet Rundt, Criterium du Dauhiné, Tour de France og Vuelta a España.
Jeg forventer, at Tony Martin får minimum sølv, medmindre en defekt kommer i vejen, og faktisk ser jeg gode chancer for at 2011 kan blive året, hvor han vipper Cancellara af tronen, om end jeg vurderer at ruten er en lille fordel for Cancellara, mens Martin nok kunne have ønsket sig en lidt hårdere VM-rute som den i Australien sidste år.
Noget skal gå galt, hvis ikke en af de to herrer ender med guldmedaljen og striberne i København.
Outsiderne
I kategorien efter Martin og Cancellara, er det mere åbent. Her kan det hele afgøres af en god dagsform, som vi så det med David Millars sølvmedalje for et år siden. Men deres sejrchance er ikke stor, for der er deciderede niveauforskelle mellem denne kategori og storfavoritterne.
Bradley Wiggins, Storbritannien
Belgisk-engelske Bradley Wiggins kommer fra en imponerende Vuelta a España, hvor han kørte meget stabilt på stigningerne, og formåede at begrænse sine tidstab på stigninger, der ellers slet ikke passer en stor type som ham. Han er mere trimmet end nogensinde før, og det er vel næsten den største ulempe, for det betyder at han mangler noget af den råstyrke, der virkelig tæller på denne flade rute.
Han beviste netop, at det havde kostet på enkeltstarten, da han under Vuelta a Españas eneste enkeltstart ”kun” blev nummer 3 (han slog trods alt stadig Phinney, Cancellara, Menchov, Nibali m.fl.) Han smed næsten halvandet minut til Tony Martin. Man skal tænke på, at det var i et etapeløb, og Wiggins havde en stor motivation i form af en førertrøje, mens Cancellara, Phinney, Martin m.fl. ’blot’ kørte for etapesejren: Til VM er motivationen den samme for alle, så her burde den ikke være en afgørende faktor.
Jeg tror, at de manglende kilo gør, at Wiggins får lidt svært ved at konkurrere med de helt store favoritter, men hvis dagsformen er der, så kan han bestemt hive sig op på medaljeskamlen.
David Millar, Storbritannien
En af konkurrenterne er en anden brite, skotske David Millar. Han har ikke kørt mange gode enkeltstarter i år, men han vandt dog den afsluttende i Giro d’Italia. 2010 var heller ikke super god mht. hans enkelstarter (kun én sejr ved Tre dage i Panne og en andenplads i Criterium du Dauphiné). Alligevel kom han til VM i storform og blev nummer 2 efter Cancellara, og vandt efterfølgende også enkeltstarten ved Commonwealth Games og tog sejren rimelig suverænt i Chrono des Nations foran Edvald Boasson Hagen.
Han fik altså timet formen 100 % til løbet. Han kørte ganske vist ikke Vuelta a España i år, men stiller derimod til start i Tour of Britain, så formen burde også være til stede i år – men spørgsmålet er om han timer den lige så godt? Han virkede til at være i mere end blot almindelig topform sidste år, så bedriften kan være meget svær af gentage. Men en podieplads er bestemt et realistisk mål for David Millar.
Richie Porte, Australien
Richie Porte har mange muligheder for at gøre det godt. Han blev nummer 5 på enkeltstarten under Tour de France, nummer 4 på den afsluttende enkelstart i Giro d’Italia, nummer 3 i Paris-Nice, nummer 2 i både Vuelta a Castilla y Leon og Romandiet Rundt og slutteligt en sejr i Post Danmark Rundt. Og sidste år blev han nummer 4 under VM, hvor få sekunder holdt ham fra podiet.
Enkeltstarten har mere eller mindre været det eneste, der har holdt ham kørende hele sæsonen, og VM er derfor en oplagt mulighed for ham at revanchere en skuffende sæson. Han er konstant med i toppen i denne disciplin, og hvis han har trænet sig i topform, så er han måske endda den bedste af outsiderne: Hvis bare ruten var en tand mere kuperet. For hans bedste resultater finder man bestemt i småkuperede enkeltstarter, hvor han trods alt kan udnytte at han kører habilt opad. Den flade rute i København passer ham ikke helt, men han kan stadig lave et godt resultat, hvis han har benene på dagen.
Bert Grabsch, Tyskland
En jeg har en lille fidus til, er Bert Grabch. Han har aldrig rigtigt kunne leve op til 2008, hvor han blev verdensmeter i disciplinen (i Cancellaras fravær, vel og mærke). I 2009 blev han 9’er og i 2010 blev det til en 11.-plads i VM-enkeltstarten.
I år er der dog større chance for at han kører top5. Det er ikke fordi han har kørt vanvittigt stærkt i år: Han vandt de nationale mesterskaber i enkeltstart (foran Martin) og senere snuppede han enkeltstartssejren i Østrig Rundt, hvor hans konkurrenter dog var Sergent, Gretsch og Phinney – dygtige folk, men samtidigt også folk han burde slå i de fleste tilfælde over en 30 km lang enkeltstart. Under Vuelta a España blev han kun nummer 21 på Salamanca-enkeltstarten, hvilket vidner om at formen ikke helt er der.
Men jeg ser nogle fordele for tyskeren. Han er ikke særlig glad for de tekniske enkeltstarter, og han er heller ikke særlig glad for kuperede enkeltstarter. Han kan derimod godt lide en flad, lang enkeltstart, hvor man kan holde en ekstrem høj fart over længere tid, og den får han i København. Her kan han holde rytmen i længere tid, og de største udfordringer kommer først på hjemvejen i de to omgange.
Finder han formen, så burde ruten passe ham ganske fint. Men om det er nok, er svært at spå, for nok er han dygtig, men målt i rene evner er han bestemt ikke på niveau med Martin eller Cancellara, omend han slog førstnævnte i de nationale mesterskaber.
Gustav Larsson, Sverige
Den sidste, der skal kigges på i denne kategori, er Gustav Larsson. Han er som regel god for et fint resultat på enkeltstarterne, men de helt store resultater kommer ikke så ofte igen: Han blev nummer 2 på VM-enkeltstarten i 2009, fik sølv på enkeltstarten under OL 2008, og i 2010 vandt han den afsluttende enkeltstart i Giro d’Italia. Herudover har han en række sekundære placeringer, og nogle enkelte sejre i mindre løb (fx fire nationale titler i disciplinen), men de helt store resultater lader altså vente på sig.
Jeg tror ikke enkeltstarten her bliver den store triumf for Larsson. Hvis han rammer den form, som førhen har givet ham sølv, så er han bestemt i betragtning til en medalje: Som udgangspunkt tror jeg dog, at han er en af de svagere i denne kategori.
Hold øje med…
Rytterne i denne kategori vinder næppe VM, men de har mulighederne for at levere en lille overraskelse, hvis de har virkelig god form. Det er ryttere, som har bevist deres værd i denne disciplin, men som endnu ikke har et topniveau der kan måle sig med de store drenge i disciplinen.
Taylor Phinney, USA
Det amerikanske stortalent, Taylor Phinney, har imponeret i enkeltstarten lige siden han skiftede til de professionelle landeveje. Det var såmænd også forventeligt, for Phinney har længe været udråbt som en kommende tempokonge, men at han allerede i 2010, som stagiare for RadioShack, skulle vinde de amerikanske mesterskaber i enkeltstart foran Levi Leipheimer, var overraskende. Senere på året krydrede han det ved at vinde enkeltstarten under U23 VM, og få dage efter blev han 3’er i linjeløbet, hvilket beviser at han besidder en god spurt.
I 2011 har han kørt for BMC, hvor han har gjort det godt, trods et par styrt og skader. Han kunne dog ikke gentage bedriften i de nationale mesterskaber og blev kun nummer 7, men i august viste han, at formen er på rette vej, da han vandt prologen i Eneco Tour. Et par dage senere blev han 8’er i den længere enkeltstart (der dog var præget af varierende vejr, og han var ret beset den hurtigste af favoritterne.). Og senest blev han 5’er i Vuelta a Españas enkeltstart, selvom han var en af de første ude på ruten.
Phinney bliver en giftig mand på enkeltstarterne i fremtiden, men 2011 er måske lige tidligt nok, omend han på en god dag måske kan levere en fin overraskelse og ende omkring podiepladserne.
USA's anden rytter blev noget overraskende Andrew Talansky, der havde gode mellemtider under Vuelta a Españas enkeltstart, men distancen blev for meget for ham: Han endte på 16. pladsen. Han kører ligeledes en god enkeltstart – dog ser jeg ham ikke i top5.
Jakob Fuglsang, Danmark
Jeg slutter af med en dansker – vi er jo trods alt på hjemmebane. Jakob Fuglsang har bevist sig i denne disciplin i år, dog med undtagelse af den lange enkeltstart i Tour de France.
Han ville have foretrukket en halv-teknisk enkeltstart, der er en tand sværere end denne, men jeg tror at Fuglsang alligevel kan levere en top15-præstation.
Motivationen er der, evnerne er der, så det eneste spørgsmål er vedrørende hans form. Han var godt tømt i slutningen af Vuelta a España, og han så svagere og svagere ud dag for dag. Men det var på stigningerne, og han leverede jo samtidigt også en fænomenal lead-out på etapen hvor Bennati vandt, ej at forglemme.
Han har med andre ord fart i benene; så et eller andet sted er det måske meget godt, at enkeltstarten ikke er vanvittigt kuperet, men derimod flad.
Jeg ville gerne have haft endnu en dansker i optakten. Alex Rasmussen har vist lovende takter i disciplinen hele sæsonen, men en suspendering holder ham fra VM. Michael Mørkøv, der kører i stedet for ham, kan køre en god enkeltstart, men har slet ikke de samme evner som Rasmussen.
Odds
En del bookmakere er ude med odds på enkeltstarten - flere af disse tilbyder ligeledes H2H-specials (bl.a. Bet365*, NordicBet*, Sportingbet og Unibet* - samt Pinnacle, der dog ikke har odds på den samlede vinder) og enkelte (bl.a. Sportingbet & Unibet*) har også odds på top 3-spil.
Vinder af enkeltstarten:
Tony Martin – 2,25 (Ladbrokes)
Fabian Cancellara – 2,65 (Unibet*)
Bradley Wiggins – 17,00 (Bet365*)
David Millar – 23,00 (Bet365*)
Richie Porte – 34,00 (Bet365*)
Gustav Larsson – 51,00 (Bet365*)
Taylor Phinney – 67,00 (Sportingbet)
Jakob Fuglsang – 126,00 (Bet365*)
