Et helt uhørt tæt felt kæmper om favoritværdigheden i dette års The Open, som afvikles på en svær, tør bane i Skotland. Store spillere har tidligere brændt nallerne på Carnoustie, og der er garanti for drama igen i år. Hvem brænder ud, og hvem triumferer? Golfekspert Jesper Asbirk klæder dig på til The Open 2018.

Det her bliver stort, folkens! Golfentusiaster over hele verden savler over udsigten til et Open Championship afholdt på en hård, tør, afbrændt og gul-brun linksbane ud til kysten i det østlige Skotland. Når den linksbane så tilmed hedder Carnoustie, der blandt mange regnes som en af de sværeste links-tests, når forventningerne nye højder.

The Open Championship har det med at producere fantastiske og mindeværdige afslutninger, og de sidste to udgaver står for mig personligt som nogen af de største oplevelser, jeg har haft med dette fantastiske spil. I 2016 var vi vidne til en helt fantastisk finalerunde, hvor Phil Mickelson og Henrik Stenson udkæmpede det, der senere er blevet døbt ”The Duel at Troon".

 

Men for mig blev det faktisk toppet sidste år, hvor Jordan Spieths sidste seks huller var decideret magiske. Der er absolut intet nyt under solen, når det kommer til at definere favoritterne: Der er ingen! Okay, DJ, Rory og et par af de andre store kanoner er som vanligt blandt dem, som de fleste forventer sig noget af, men når links-golf samtidig er den niche af spillet, der statistisk set producerer flest surprise-winners vil der være god mening i at kigge lidt forbi de laveste odds og finde sine favoritter lidt længere ned på listen. Uanset hvad forventer jeg endnu et fantastisk mesterskab, når The 147th Open Championship starter torsdag morgen i det østlige Skotland.


 


The Open: Vindermarkedet

Og lad os da bare som vanligt tage fat på vindermarkedet som det første: 

Vinderodds: US Open Championship Bedste odds Bookmaker
Dustin Johnson 15,0
Justin Rose 17,83 Betfair
Rickie Fowler 19,0
Rory McIlroy 19,70
Betfair
Jon Rahm 23,44 Betfair
Tommy Fleetwood 24,38
Betfair
Jordan Spieth 24,38
Betfair
Brooks Koepka 26,25 Betfair
Justin Thomas 28,11 Betfair
Tiger Woods 31,0
Henrik Stenson 33,73 Betfair
Sergio Garcia 34,0
Alex Noren 35,0
Francesco Molinari 35,60 Betfair

Odds fra Betfair* Exchange er fratrukket 6,5% i kommission. Odds er senest opdateret den 17. juli kl. 12.00.

Som det tydeligt ses af ovenstående liste, er både puntere og bookmakere grundigt i tvivl om, hvem der står med The Claret Jug på søndag, og jeg husker ikke, at jeg nogensinde har set en slagspils-turnering med så jævnt et favoritfelt. Nordicbet* er klart markedsførende på Dustin Johnson, hvor Betfair* Exchange er under 14 som næsthøjeste. Derudover hænger Cashpoint* på Alex Noren, og Danske Spil* har ikke slashet Garcia, efter en af de mest fulgte puntere har anbefalet ham. 

Jon Rahm er klar til at vinde sin første major

Den unge spanske komet har det, der skal til for at vinde sin første major. Han er i god form, har vundet på linksbaner før, og så er han i min bog en af de absolut bedste til at komme igen efter en bogey eller værre. Den egenskab får han brug for på Carnoustie, og jeg mener godt, det kan forsvares at tildele ham 4,5-5% chance for at vinde The Open 2018.

"Carnasty"

Linksbaner som Carnoustie er betegnet ved, at de ligger i naturen, uden at man har flyttet rundt på landskabet. Karakteristika er også placering ved kysten, ingen/meget få træer, masser af klitter og sandet jord og store greens. Disse baner er meget udsatte for vind, hvilket stiller andre krav til spillerne end ved andre baner. 

Efter en svær US Open sidste måned, der blev vundet i +1, plejer der traditionelt at være bedre scoringsbetingelser til The Open på de gamle britiske links-baner, der ofte kun har vejret som deres egentlige forsvar mod nutidens power-golfere.

Men i år ser det ud til at blive lidt anderledes. Banens øgenavn opstod, forrige gang The Open blev afholdt på banen. Det var i 1999, hvor ét af de mest omtalte kollapser i golfhistorien fandt sted, da Jean van de Velde smed sin 3-slags føring væk på sidste hul og tabte omspillet til Paul Lawrie. Dengang hed vinderscoren +6, og efterfølgende har Carnoustie så fået sit lidet flatterende øgenavn, "Carnasty".

Sidste gang, The Open var på besøg her, var i 2007, hvor Padraig Harrington hentede seks slag på Sergio Garcia i finalerunden, og derefter slog ham i omspillet og vandt sin første majorsejr. Vinderscoren ved den lejlighed var -7, men det var i relativt venlige betingelser. Hvad angår sværhedsgraden af Carnoustie, kan Tommy Fleetwoods banerekord i 63 slag (-8) fra sidste års Alfred Dunhill Links Championship også være med til at tilføre lidt usikkerhed. ADLC er dog en pro-am, og for at skåne amatørerne for den totale ydmygelse, og for at spillet kan glide bedre, bliver banen altid sat nemt op med nemme pin-placeringer og trimmet rough. Der er helt sikkert ikke nogen, der bliver skånet til The Open!

Den gamle Carnoustie Golf Links er en klassiker i golfhistorien og er syv gange tidligere besøgt af The Open Championship. Banen, der som nævnt er én af de tre baner i Alfred Dunhill Links Championship, er lang (ca. 7400 yards, par 71) og byder kun på to par 5 huller. Derudover er den forsvaret af en hel del Out of Bounds, og en masse virkelig dygtigt placerede pot-bunkers, som straffer spillere, der snitter bolden bare en anelse. Ernie Els kalder uden tøven banen for den sværeste bland banerne i The Open-rota'en, og han er langt fra den eneste, der ser sådan på tingene.

Carnoustie er rigtig godt designet til links-golf. Flad, åben og vindfølsom, som det sig hører og bør, og modsat mange andre af de gamle links-baner, hvor for-ni går i den ene retning og bag-ni modsat, er hullerne på Carnoustie blandet, og spillerne skal hele tiden veksle mellem mod-, med- og sidevind. Der er som nævnt en masse OB i spil, og kigger man nærmere på hullerne, ligner det en bane, hvor farerne overvejende er placeret i venstre side favoriserende en venstre-højre kurve, hvor man bevæger bolden væk fra balladen. 

Til denne udgave af The Open gør forholdende det på papiret til en virkelig hård test. Selvom vi sandsynligvis ikke rammer en vinderscore på +6, giver vejr- og baneforholdende nogle betingelser til årets turnering, der virkelig synes at give links-specialisternes nogle væsentlige fordele.

Først og fremmest er banen knastør! Sommertørken har ikke kun ramt Danmark, og de gul-brune farver bliver også brugt flittigt af landskabsmalerne i det østlige Skotland. Amerikaneren, Brandt Snedeker (der absolut ikke er langtslående) tweetede tidligere på ugen, at han i en prøverunde havde drivet bolden 427 yards! Tørken gør fairways stenhårde, og selvom det giver en masse længde i form af rul på fairways, gør hårheden det virkelig svært at holde sig i fairway og frem for alt at undgå at ramme de velplacerede bunkers. På samme måde er greens virkelig faste, og et almindeligt jernslag fra f.eks. 150 meter vil være nærmest umuligt at holde på green hvis man vælger at lande bolde på green. Dertil kommer de puklede og glatte greenområder, der komplicerer scramblingen.

Således kommer vi til at se en masse flade indspil, hvor spillerne skal rulle bolden ind fra lang afstand, og forholdende kommer til at stille store krav til spillernes strategiske evner og måske i endnu højere grad til deres tålmodighed. Spillere, der er gode til at styre boldflugten med de lange jern, og de, der er gode (og fantasifulde) i det korte spil omkring greens, vil have en klar fordel. 

I skrivende stund ser vejret dog ikke ud til at blive særligt blæsende. Torsdag/fredag ser både stille og tørre ud, hvor weekenden ser lidt mere usikker ud, og det kan godt blive mere udfordrende med risiko for regn og tiltagende vind lørdag og muligvis endnu friskere vind på den spændende søndag. 

Favoritterne kort

Dustin Johnson  har igen fået den tvivlsomme ære af at være forhåndsfavoritten på trods af det ellers utroligt jævne favoritfelt. Det er i min bog for så vidt okay, på trods af at verdensetteren ikke har spillet siden 3. pladsen i US Open. Han så stærk ud og dominerede feltet i stort set alle aspekter af spillet undtaget på greens. Han har dog kun en enkelt gang været tæt på i The Open med 2. pladsen i 2011 og synes stadig ikke helt fundet nøglen til links-golf.

Justin Rose  og Rickie Fowler  er, lidt overraskende for mig, de næste i køen efter hæderlige præstationer (9'er og 6'er) i opvarmningsturneringen i Scottish Open. De er naturligvis svære at komme udenom, men specielt Fowler vinder generelt alt for lidt til at være så langt nede. Rose er nok mere min kop te til denne turnering, skulle jeg vælge mellem de to, selvom han også synes at være lidt uskarp på greens - en egenskab der har forhindret ham i at nå helt til tops mange gange.

Banerekordholder Tommy Fleetwood , den spanske komet Jon Rahm  og ikonet Tiger Woods  er alle på min shortlist og får lidt flere ord i næste afsnit. Den forsvarende mester, Jordan Spieth , vil jeg til gengæld helt udlade at give en nærmere vurdering af. Han har udviklet sig til en spiller, der bare er virkelig svær at læse. Formen er elendig med MC/MC/42, og han kæmper med flere aspekter af sit spil, men samtidig ved vi alle, hvad han er i stand til, hvis/når han finder en vej til leaderboardet om søndagen. Han har major pedigree til op over begge ører, og personligt mener jeg, at han er den af alle der har den klart største chance for at konkurrere med Tiger Woods og Jack Nicklaus om rekorden for flest major-sejre. Jeg nægter at afskrive ham!

Og så er der Brooks Koepka , der senest genvandt US Open, og bare oser af selvtillid og major pedigree. Siden 2015 har han spillet 12 majors, og har en 33. plads som dårligste placering. 10'er og 6'er i de to seneste Open Championships. Sammen med Justin Thomas  ligner han en spiller, der når som helst kan vinde en hvilken som helst turnering. Thomas dog med en mere nedadrettet formkurve og en til dato manglende god præstation i The Open, men med højere bundniveau og stærkere scrambling.

Fire europæiske håb følger: Sergio Garcia  har stadig spillet (og et tidligere play-off nederlag her fra banen), men som nævnt i tidligere optakter synes han at have mistet lidt af sin ellers altid stærke gnist. Alex Noren  tager pladsen på min shortlist (mere herunder) lige for næsen af Henrik Stenson , som igen ligner et virkelig stærkt bud på en vinder, og til et odds omkring 30 frister han. Men han har ikke spillet siden 6. pladsen til US Open og måtte droppe Scottish Open sidste uge, hvilket effektivt holder ham ude af mine betting-planer. Havde vi en garanti for, at han er skadesfri, giver odds 30 fin value - han holder et uhyggeligt højt bundniveau og er strategisk rigtig stærk og et godt match til Carnoustie.

Francesco Molinari  er den måske mest formstærke spiller i feltet lige nu. En sejr og en 2. plads i de sidste to starter på PGA Touren i samlet -40 har bragt ham langt ned i odds, og for kun få måneder siden vandt han også BMW PGA Championship. Han synes endelig at have fået sin eller ganske middelmådige putting til at makke ret, og hvis han kan fortsætte den stil, kan han sagtens blive en farlig outsider. Det taler dog klart imod ham, at han som den eneste blandt favoritterne valgte at spille i USA i weekenden som forberedelse i stedet for enten Irish eller Scottish Open. Ja, han gjorde det godt, men på en blød birdie-bane, og både rejsetiden og omvæltningen til en svær links-test er nok for mig til at droppe ham fra mine personlige favoritter. 

Masser af interessante navne følger lige efter de største favoritter. Spillere som Tyrell Hatton, Matt Kuchar, links-specialisten Branden Grace, Russell Knox, Bubba Watson, Zach Johnson og danske Thorbjørn Olesen er alle spillere, der reelt har en vinderchance. Og listen kunne være meget længere. Feltet er pakket med potentielle major-vindere, og som tidligere nævnt er der ganske stor sandsynlighed for at også denne links-turnering producerer endnu en vinder, der ikke umiddelbart står først i køen. 

Herunder har jeg udvalgt de fire spillere, som har de bedste chancer for at ende som et bet min portefølge til dette års The Open.

Min shortlist

Selvom Tommy Fleetwoods banerekord blev sat under helt andre betingelser, giver det virkelig god mening, at det er ham, der har den. Englænderen er vokset op med linksgolf og mestrer i høj grad spillet på jorden, selvom han nok mest er kendt for sin fænomenale ballstriking. Hans sæson har været næsten lige så forrygende som sidste år, på trods af at han kun har vundet en enkelt gang. Frem for alt har hans sæson på PGA Touren været virkelig opløftende og beviser, hvilken top-spiller han i bund og grund er. En masse topresultater afsluttende med 2. pladsen til US Open gør, at tiden, hvor man godt kunne tvivle på hans major pedigree og styrke, når han spiller med de helt store, er forbi. Han er selv helt oppe blandt de allerbedste nu, og det eneste, der mangler, er en major-sejr.

Et skuffende misset cut i hans sidste start i frankrig gør mig ikke urolig for denne uge, og selvom han faktisk kun en enkelt gang i fire forsøg til The Open har klaret cuttet (27'er sidste år), er han blandt mine top-favoritter til sejren. Hvad angår bets giver det dog god mening at vente til kort før start med spil på englænderen. Hans odds er langsomt stigende. Jeg kigger på Each way-markeder, Top 5 og matchups mod f.eks. Molinari eller måske McIlroy som mulige spil. 

I samme betting-kategorier vil jeg lede efter gode odds på Jon Rahm. Den spanske komet er også 100% klar til at tage sin første major. Han vandt Irish Open sidste år, blev 4'er i år, og har vist, at han fungerer mindst lige så godt med links-golf, selvom mange tænker ham som en rendyrket bomber. Han besidder stor kreativitet og stort mod, og så har han evnen til at vinde, når han får chancen. At han kun er 23 år spiller ingen rolle, og han er typen, der bliver bedre og trives, jo sværere og større det hele er. Det er i det hele taget svært at se begrænsningerne for Rahm i fremtiden. 

Mange puntere er forbeholdne over for Rahm til en turnering som denne, fordi den kræver tålmodighed. Ja, han har et voldsomt temperament, men jeg ser ikke, at det hæmmer ham. Og ja, Carnoustie kræver tålmodighed, men kunne man ikke vende den om og sige, at den i lige så høj grad stiller krav til evnen til at komme igen. Jeg synes faktisk, at hans temperament gør ham bedre, og jeg vil næsten sidestille hans "bounce-back"-evne med Tigers, da han var på toppen, og det siger ikke så lidt. Top 5 eller each-way markedet synes at være det bedste valg til spanske Rahm. 

Bias-alert! Når jeg hører folk fortælle om, at de i fodbold holder med Barcelona, Manchester United og FCK, rynker jeg altid lidt på næsen. Det er lidt for nemt at holde med de bedste, og det synes i min bog lidt finere at støtte f.eks. Millwall eller mit eget FC Roskilde-hold, fordi det nok kræver lidt mere tålmodighed og indikerer større dedikation. Når alt kommer til alt, er det bare noget vrøvl, og jeg er ikke et hak bedre selv... Så når jeg i næste afsnit igen forsøger at overbevise BetXpert-verdenen om, at Tiger Woods har gode chancer i denne turnering, så husk, at er jeg er stor fan. Jeg skal dog forsøge at skrælle den værste ærefrygt og taknemmelighed over hans bidrag til golfsporten væk og holde fokus på det, det handler om. Men nu er I advaret...

Det amerikanske ikon ligner et virkelig godt match til Carnoustie. Udfordringerne på banen ligger primært i strategien og præcisionen tee til green og i spillet omkring greens. Hans spil på begge områder har i et godt stykke tid været decideret verdensklasse. Stats fra PGA Touren: 3'er i SG approaches, 4'er i SG around the green, 6'er i SG tee to green og 6'er i SG total. Læg dertil at han kender Carnoustie ganske fint. Blev 12'er i 2007 og 7'er i 1999. Og så skal der ikke herske tvivl om, at én af hans store styrker er netop strategien. Han er god til at lægge en plan og gennemføre den, og på det område er han den bedste i feltet.

Svaghederne i hans spil ligger på to områder: Hans driver og hans putting. Hvad angår driveren, gør det tørre vejr det til et relativt lille problem, fordi han kan slå en masse jern fra tee og alligevel finde en masse længde via rul på fairways. Jeg tror ikke, vi kommer til at se Tiger slå mange drivere i denne uge. Og hvad angår hans putting, så er greens ikke voldsomt svære på Carnoustie, og kan han finde bare en smule selvtillid med putteren de første dage, begynder han at ligne en seriøs contender. 

Tiger har dog haft svært ved at sætte fire runder sammen, siden sit comeback. Der har været en del runder, hvor han har skullet scramble for ikke at falde helt sammen, og selvom han har gjort det godt, er det, som om der stadig lige mangler det sidste. Derudover mangler han stadig at vise sit killer-instinkt. Han missede en stor chance i Valspar Championship tidligt på sæsonen (jeg var dybt skuffet), men har ikke været helt fremme mod slutningen siden, og det bliver spændende at se, om han virkelig er tilbage, eller om han har mistet lidt af gnisten. Udover each-way markedet ser jeg et top 10-spil som det mest relevante på baggrund af hans udfald. 

Alex Noren ligner også nærmest det perfekte match til denne turnering. Han er fantastisk i svære betingelser, kontrollerer bolden rigtig godt i vind og spiller naturligt med en venstre-højre kurve, hvilket ligner en klar fordel på Carnoustie. Også han har fået lidt af et gennembrud på den store scene i USA, og på trods af hans stille og venlige væsen er det endelig også ved at gå op for amerikanerne, hvilken fantastisk vinder han er. Og så kommer han med en helt frisk sejr i bagagen fra Open de France, hans 10. i karrieren. Han vandt Scottish Open sidste år, blev 6'er i The Open og har også top-placeringer i både Irish Open og Alfred Dunhill Links Championship, så der er ingen tvivl om, at han trives med links-golf. Også en god kandidat til et top 10-spil eller i et matchup mod en af de storsnudede amerikanere.

Således ser jeg frem til endnu en fantastisk major-turnering, når The Open 2018 forhåbentlig giver os endnu en mindeværdig afslutning. Følg med og bidrag endelig til lidt golfsnak med inputs i debat-tråden før og under turneringen. 

Links

Turneringens hjemmeside

Carnoustie Golf Links

Verdensranglisten i golf

TV-Oversigt

Vejrudsigt

Hent også "The Open"-app'en i Appstore eller Google Play.