The Open 2017 - optakt: Åbent favoritfelt giver værdi på outsider

The Open 2017 starter torsdag, og det bliver den 146. udgave af verdens ældste golfturnering. Læs den professionelle golftrader, Jesper Asbirks, optakt til The Open 2017 her, hvor banens specielle forhold, favoritterne, outsidere og odds blandt andet bliver gennemgået. 

Sidste års opvisning af Henrik Stenson og Phil Mickelson på Royal Troon er allerede gået over i historien som en af de mest fantastiske udgaver af The Open Championship. Svenskeren satte som bekendt trumf på til sidst i den fantastiske duel, og i år skal han forsvare titlen mod resten af verdenseliten på Royal Birkdale ved Liverpool.  Får vi bare tilnærmelsesvis samme niveau at se i denne uge, har vi fire rigtig spændende dage at se frem til.

Årets turnering ser på papiret pivåben ud, og forklaringen skal selvfølgelig finde i de største spilleres øjeblikkelige formdyk. Dustin Johnson har ikke været den samme siden hans trappestyrt ved Masters og McIlroy missede cuttet i ”sin egen” Irish Open.

Hverken Jason Day eller Jordan Spieth ligner de spillere, der for kort tid siden var altdominerende på toppen af verdensranglisten.

Men hvor skal vi så kigge hen? Spanierne Rahm og Cabrera Bello har taget sig af de to linksturneringer i Skotland og Irland op til The Open, og Garcia har endelig vundet sin første major.

De irske linksspecialister, Harrington og Lowry skal nok være der, måske sammen med unge Paul Dunne der er i stærk links-form. Og blandt amerikanerne bør man måske i højere grad kigge efter Koepka, Haas eller måske excentriske Dechambeau for den næste majorvinder.

Uanset hvad er der lagt op til en fantastisk spændende uge med linksgolf af højeste karat, når dette års The Open Championship starter på torsdag.

The Open 2017 - Odds & Tips

Som nævnt ser det hele virkelig åbent ud. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set topfavoritten til at vinde en golfturnering give odds 16, og derfor har jeg udvidet nedenstående liste med et par mand i forhold til tidligere optakter.

Endnu engang overstråler oddsene hos Betfairs spillebørs de almindelige bookmakere, og kun få licensbookmakere kan byde ind med markedsførende odds.

Hold øje med tips fra BetXperts golfekspert Jesper Asbirk her. 

(odds opdateret: tirsdag d. 18.7 kl. 10.00)

Hvis man er lun på Rickie Fowler, kan de hurtige nå at spille ham til odds 20 hos Tipico, som stikker ud fra markedet der ellers ligger i 17-18 stykker. En toneangivende bookmaker uden dansk licens har tilmed Fowler som favorit til odds 16,5, og der kunne være lidt værdi at hente. På samme måde stikker Bwin* ud på Paul Casey, og Nordicbet/Betsafe er højere end resten af markedet på Rory McIlroy.

Ellers synes jeg, at det er bemærkelsesværdigt, at Tommy Fleetwood er helt nede i 26. Hans form er god, og han kommer fra Liverpool-området, men jeg synes alligevel, det er en overreaktion i et så stærkt felt. På samme måde synes jeg, at odds 30 fra Stenson er langt under niveauet for en spiller i så sløj form. Han har selv udtalt, at han rammer bolden skidt, og med vind i vejrudsigten har jeg svært ved at se succes for ham.

   

"De Tre Store"

Dustin Johnson

OWGR: 1

Bedste Open: T2 (2011)

Efter hans trappe-stunt kort inden Masters i april har DJ ikke været helt den samme. Han blev godt nok nummer to i første start efter, men siden er det blevet til MC/MC/13/12 (seneste først), og han er faldet overraskende langt fra det topniveau, der gav ham tre turneringssejre i træk op til Masters. Nu har han så holdt tre ugers pause, og det er svært at rigtig at vide, hvilken DJ der slår ud på torsdag.

Han har spillet turneringen hvert år siden 2009 og med undtagelse af et misset cut i hans første start, har han gjort det fornuftigt, og det er svært at afskrive DJ på hans historik i turneringen. De sidste syv år hedder resultaterne 9/49/12/32/9/2/14, og det er på trods af hans ærke-amerikanske aggressive spillestil med den høje boldflugt, som ikke umiddelbart matcher så godt til linksgolf. Han har dog længe været en undervurderet ballstriker, og specielt på strategi-niveau synes han at have forbedret sig.

Rory McIlroy

OWGR: 4

Bedste Open: Vinder (2014)

Lidelserne synes ikke rigtig at have nogen ende for Rorys golfsæson. Hans ribbensskade er stadig ikke 100 procent, og forhindrer ham i at træne fuldt, og han har kun i meget små glimt vist det spil, der kan være så fantastisk. De sidste to uger må have været specielt hårde for ham med missede cuts i både Scottish Open og i hans egen Irish Open efter ganske elendigt spil. Læg dertil hans missede cut i US Open og en middelmådig 17. plads i Travelers Championship, og du har en frustreret topspiller, der slet ikke kan finde niveauet.

Ni starter i The Open har resulteret i en flot sejr i 2014 og to andre top 5-pladseringer, men derudover ingen placeringer i top 20. Ikke hvad man forventer fra så stor en spiller, men ligesom DJ synes hans spil også (på trods af hans nordirske oprindelse) at passe bedre til den amerikanske PGA Tour. Han er ligeledes kendt for ikke at trives særligt godt i vådt og blæsende vejr, og jeg har svært ved at finde argumenter for at Rory skal få en god turnering. Altså lige bortset fra, at han jo er Rory McIlroy...

Jordan Spieth

OWGR: 3

Bedste Open: T4 (2015)

Som den eneste af "de 3 store", som jeg har kaldt dem, synes Jordan Spieths form at være opadgående. Han vandt sæsonens anden sejr i hans seneste start i Travelers Championship på fantastisk vis ved at hole et bunkerslag i omspillet, og selvom hans putting stadig ikke ligner sig selv, så er der flere positiver end negativer. Gennem det sidste års tid har han arbejdet hårdt på sin ballstriking, og det har resulteret i at han nu fører PGA Touren i ”Strokes Gained: Approach the Green” og ligger 5’er i GIR. Prisen har tilsyneladende været en lidt kølig putter, som ellers før var hans varemærke, men han er dog stadig i kategorien ”verdensklasse”, når det kommer til putting.

Spieth var tæt på at vinde årets første tre majors i 2015 og dermed åbne muligheden for The Grand Slam, men han missede chancen og måtte se Zack Johnson løbe med titlen. I sine tre andre starter i hans stadig korte karriere er han dog ikke blevet bedre end 30’er, og som mange amerikanere synes han stadig ikke helt at have fundet nøglen til linksgolf.

The Usual Suspects

Rickie Fowler

OWGR: 10

Bedste Open: T2 (2014)

Rickie Fowler har længe stået på spring til at tage sin første major-titel, men det er glippet for ham indtil nu. Hans form op til dette års The Open har været rigtig stærk med 3 top 5-placeringer i hans sidste 4 starter på PGA Touren, og så en fornuftig 9. plads i sidste uges Scottish Open som opvarmning. Han har allerede vundet tidligere i år, og har også en stor titel som The Players på CV’et. Han ser stærk ud i år.

Han har også tidligere vist sig frem i The Open med andenpladsen i 2014 og en 5. plads tilbage i 2011, og han har spillet og mentaliteten til at spille linksgolf. Tidligere har han blandet andet sejret i Mellemøsten på en vindfølsom bane, og han har virkelig fået en god kontrol med sin boldflugt, ligesom dårligt vejr heller ikke synes at afskrække den stadig unge amerikaner.

Justin Rose

OWGR: 13

Bedste Open: T4 (1998)

Den olympiske mester, Justin Rose bør altid nævnes i major-sammenhæng. Hans 4. plads i Irish Open var en tilbagevenden til det gode spil, han viste i Masters, og som han har kæmpet lidt med at finde i tiden efter. I år kunne meget vel blive året, hvor det hele går op i en højere enhed.

Det var netop her på Royal Birkdale helt tilbage i 1998, at Justin Rose blev verdensberømt, da han som 17-årig amatør holede sit 3. slag fra 50 meter på 72. hul og mirakuløst sluttede 4’er. Utroligt nok er det ikke siden lykkedes Rose at forbedre dette som bedste Open-resultat, hvor kun 6. pladsen i 2015 kom tæt på. Hans modenhed og erfaring i majors synes dog i høj grad at være voksende, og jeg tror ikke, han kommer til at nøjes med en major i karrieren. Måske The Claret Jug bliver hans næste trofæ?

Branden Grace

OWGR: 35

Bedste Open: T20

Som den sidste i denne kategori har jeg valgt sydafrikanske Branden Grace, som nok går lidt under radaren i år. Det er dog ikke hans formkurve, som er primære argument for hans chancer, for i år har nok været hans dårligste i mange år. Hans 9. plads i BMW PGA har været årets bedste resultat, men han har dog været uhyggeligt stabil og har haft mange ”lige-ved-og-næsten” turneringer, hvor en enkelt runde eller endda få slag har være ødelæggende. 15. pladsen i Scottish Open som opvarmning er dog lovende.

Grace bliver altid nævnt sammen med links-specialister, og det  er ikke uden grund. Han er opvokset på Fancourt Links i Sydafrika, og har i sin karriere specielt gjort det godt i vind. Sejre i AD Links og Qatar samt en 2. plads i Skotland bevidner dette, og så har han den velkendte ”major pedigree”. Masser af gode resultater i majors, men det er af uvisse årsager endnu ikke lykkedes ham at præstere i The Open. Han er og bliver dog en virkelig dygtig links-spiller, og i år kan blive året, hvor han bryder den forbandelse.

Den Spanske Inkvisition

Det er bemærkelsesværdigt, at både Irish Open og Scottish Open i sidste uge blev vundet af spaniere, og med Garcias Masters-sejr som inspirationskilde, udgør tre spaniere i mine øjne pludselig ganske stærke bud på topplaceringer i The Open.

John Rahm (7) behøver efterhånden ingen større præsentation efter hans sejr på PGA Touren tidligere på året, store præstationer i WGC-turneringer og senest hans magtdemonstration i links-turneringen Irish Open. Her viste han, at links-golf også er på repertoiret, og han har fortjent skrevet sig ind i favoritfeltet.

Rafa Cabrera Bello (17) vandt endelig i weekenden sin kun tredje sejr efter hele fem års pause. Utroligt at han ikke har vundet mere med det væld af top-placeringer, han har præsteret i perioden. Han har endnu til gode at præstere en topplacering til The Open, men som nu succesfuld Ryder Cup-spiller, Scottish Open-vinder og links-specialist, kan vi meget vel endelig få den sande Rafa at se allerede i denne uge.

Sergio Garcia (5) er som født på ny efter sin Masters-sejr i april. Et åg er løftet fra hans skuldre og kombineret med hans trivsel i privatlivet, giver det ham store muligheder for allerede nu at fordoble sin major-høst. Sergio spiller altid bedst, når han er glad, og alle omkring ham fortæller om en ny, gladere og mere afslappet Sergio. Ni tidligere top 10-placeringer i The Open vidner også om gode chancer for, at Sergio er på første side af leaderboardet på søndag.

Det Irske Trekløver

Links-specialister kan man om noget kalde tre gode irske bud på topplaceringer. Ja, McIlroy er også irsk, men de her drenge mestrer om nogen det at holde bolden på jorden, kontrollere boldflugten i vind og kæmpe for pars i strid blæst.

Shane Lowrys (72) record i Europa Tourens fire reelle linksturneringer er svær at matche for nogen i feltet, og han slog også igennem på hjemmebane i Irish Open ved at vinde som amatør i strid blæst og regn. Nu med WGC-sejr og et close call i US Open 2016, synes han klar til at træde et trin op ad stigen og kæmpe med om The Claret Jug.

Paddraig Harrington (134) er allerede 3-dobbelt major-vinder, og senest man spillede The Open her på Royal Birkdale, vandt han i noget af det værste vejr, man har oplevet ved turneringen i nyere tid. I weekenden kunne kun en total off-day lørdag forhindre ham i at vinde Scottish Open, og han synes at have fået sin anden ungdom med fine præstationer de seneste måneder.

Paul Dunne (178) kunne være et bud på en overraskelse af de lidt større. Han slog sit navn fast i 2015 ved at føre netop The Open efter 3. runde, og har siden arbejdet sig op til at være en rigtig solid Europa Tour-spiller. Ligesom hans to landsmænd er Dunne en spiller, der specielt mestrer spillet i vind og under svære forhold, og med gode tegn i hans spil i de sidste uger, kan han overraske.  

Fra den anden side af "dammen"

Spillerne fra den amerikanske PGA Tour spiller normalt en anden type golf, end det vi kommer til at se i weekenden. Alligevel har amerikanerne taget en del titler i The Open, og ser man lidt ud over de største amerikanske navne, er der mange spillere fra specielt de nyere generationer, der kunne passe rigtig godt til denne uges udfordringer. 

Brooks Koepka (11) ligner umiddelbart ikke den kreative type (som linksgolfen favoriserer), men er mere en type som Dustin Johnson, der kan "overpower" en golfbane, så det ser alt for let ud. Det gjorde han senest til US Open, da han vandt sin første Major. Hans "major pedigree" er fantastisk med masser af store resultater, og driver han bolden, som han gjorde til US Open, bliver han rigtig farlig igen.

Bill Haas (36) går stort set altid under radaren, og i år er ingen undtagelse. Han laver virkelig mange top 20 og top 10-placeringer, og med en 5. plads i US Open og flere følgende gode præstationer, er hans spil solidt som altid i øjeblikket. Hans 9. plads i sidste års The Open var et gennembrud i denne turnering, og har han fundet nøglen til linksgolf, er han netop typen, der kan mestre vind og vejr og holde sig fremme i position til på søndag.  

Bryson Dechambeau (144) vandt weekendens turnering på PGA Touren i fornem stil, og den excentriske unge amerikaner har allerede vist sig frem i majors med flotte placeringer i både Masters og US Open sidste år. Han er "streaky" om nogen, og han har evnen til at hole de vigtigste puts, hvilket hans imponerende amatør-CV understøtter. Hold øje med ham her. Når han spiller godt, er han fantastisk, og hvis ikke er han stadig underholdende at følge.

Den Danske Duo

Søren Kjeldsens (76) 9. plads i Scottish Open var et kærkomment positivt resultat for den lille nordjyde, som siden han vandt World Cup med Thorbjørn Olesen ikke har været godt kørende. Kun en enkelt top 10-placering pryder resultatlisten siden da, og hans forsøg på at spille sig ind på PGA Touren kan ikke karakteriseres som en succes. Efter Irish Open forrige uge var han tydeligvis helt nede i kulkælderen efter en skidt afslutning, hvor han fortalte om, hvor ukomfortabel han har været igennem længere tid. Forhåbentlig er resultatet i Skotland et tegn på bedring.

Sidste års 9. plads i The Open var karrierens bedste, men helt frem til tidligt i sidste runde var han helt med fremme i stillingen og lignede en mulig vinder. Det har helt sikker givet mod på mere, og Kjeldsen er en stærk linksspiller, der er virkelig god, når forholdende er dårlige. Han har vundet både i Skotland og Irland, og han er absolut ikke uden chancer i år heller.  

Thorbjørn Olesen (83) er efter min mening dog bedste danske bud på en dansk top-placering. Efter et lidt broget forår er han begyndt at finde spillet igen, og frem for alt synes hans attitude på golfbanen at have ændret sig over det sidste års tid. Det har ført til to top 5-placeringer i hans sidste fire starter, Det var blandt andet i Frankrig i et rigtig stærkt felt, og han har et rigtigt højt topniveau, når han rammer dagen.

Ligesom Kjeldsen er Thorbjørn også en stærk linksspiller. Sejre i AD Links og på en links-bane i Italien vidner om dette, og Royal Birkdale ligner faktisk et rigtig godt match til Thorbjørn, som i mine øjne rent faktisk har det der skal til for at kunne blive den første danske major-vinder. Det er muligvis for tidligt endnu, men jeg spår ham alligevel gode chancer i Liverpool.

I et så åbent felt som til dette års turnering er der mindst 50 spillere der bør nævnes, og ovenstående valg (bortset fra de tre store) er helt subjektivt taget fra min egen shortlist. 

Linksgolf explained

For de af læserne der ikke er så hjemme i golfens verden, eller bare ønsker sig en definition af linksgolf, følger her lidt info om, hvad det er der er så specielt ved denne form for golf.

Selve betegnelsen ”links” tillægger man baner, der er placeret i naturen, som det nu kan lade sig gøre uden at flytte rundt på landskabet, som man ellers gør i stor stil, når man i dag anlægger en golfbane. Ellers er karakteristika en placering ved kysten, ingen (eller meget få) træer, onduleret landskab med masser af klitter og sandet jord, fairways med masser af små pukler/bakker/ondulationer, små og dybe ”pot-bunkers”, store greens og greenområder, og i det hele taget en meget nøgent (nogen ville sige kedeligt) landskab.

Disse karakteristika fordrer en bestemt type golf, der adskiller sig noget fra, hvad man normalt ser på de to store tours. På grund af det åbne landskab og den korte afstand til kysten er en linksbane naturligvis meget udsat for vind. Samtidig er der typisk ikke forhindringer lige foran de store greens, hvilket giver muligheden for at slå flade slag, der ruller ind på green i modsætning til at slå høje slag med en masse backspin, der er sværere at kontrollere i vinden. Omkring greens fordrer greenområderne også, at man ruller bolden meget mere i stedet for at slå bolden højt ind i det korte spil.

Hvor meget spillernes linksevner får betydning for udfaldet af dette års The Open, hænger uløseligt sammen med vejrudsigten. Får vi stille og vådt vejr vil nutidens spillere score rigtig lavt på en kort linksbane, men bare en lille smule vind og tørt vejr, der kan tørre banen ud, vil forsvare banen mod de lave scores og bringe en anden type slag, end vi normalt ser, i spil.

Royal Birkdale

Royal Birkdale GC ligger i Southport lige nord for Liverpool på den engelske vestkyst, og det er en ikonisk bane i The Opens historie. Sidste gang verdens ældste golfturnering besøgte anlægget var i 2008, hvor Padraig Harrington løftede The Claret Jug for anden gang i træk, og i år bliver det 10. gang at Royal Birkdale lægger græs til The Open. Tidligere vindere inkluderer fine navne som Tom Watson (’83), Arnold Palmer (’61) og Peter Thomson (’54 og ’65), og stedet emmer af historie.

Birkdale er kendt for at være en af de bedste og mest fair linksbaner i banerotationen til The Open. 7156 yards og par 70 lyder ikke umiddelbart afskrækkende på nutidens golfspillere, men Padraig Harringtons vinderscore i 2008 i +3 vidner om, at dette kan blive en ganske omfattende udfordring, hvis vejrguderne vil det. Ved den lejlighed var vejret dog noget af det værste, vi der er set i mange år, men mindre kan sagtens give rigeligt med udfordringer.

I bund og grund er der ikke så forfærdeligt meget mere at sige om Royal Birkdale. Det er en helt klassisk links-test, som beskyttes som alle andre linksbaner af vejret, strategisk placerede pot-bunkers og ondulationer overalt på banen. Bunkers synes dog på Birkdale at være ekstra godt placerede og meget straffende, hvor greens til gengæld er lidt mere jævne og uden de store ondulationer, man ofte ser på de klassiske linksbaner. I kraft af en meget tørt forår, har roughen ikke så meget saft og kraft, hvilket favoriserer de langtslående. Men igen: alt afhænger af vejret. 

Spillere, der evner at holde bolden på jorden i det korte spil og styre boldflugten på de lange slag i vinden, vil have en stor fordel, når der slås ud på torsdag.

Vejrudsigt

Vi får vind! 5-8 sekundmeters syd- eller vestenvind til de første tre dage skal nok give spillerne noget at se til. Det lyder ikke af voldsomt meget, men på en kystnær golfbane uden beskyttelse fra træer, er det alt rigeligt. Det bliver heldigvis også stort set tørt, dog med en enkelt kraftig byge eller to fredag, hvilket godt kan lave rav i den for de uheldige, der bliver ramt. 

Søndag ser i skrivende stund ud til at blive anderledes med en masse vand og vindstille fra morgenstunden, hvorefter vinden frisker op, til de førende skal ud. Det er naturligvis stadig ganske usikkert, som vejret jo er, og update følger i løbet af onsdagen. 

(opdateret: tirsdag d. 18.7 kl. 10.00)

Regler

Når spillet starter på torsdag, vil de 156 startende spillere som vanligt tage hul på 4 runder af 18 huller med cut efter 36 huller, hvor feltet reduceres til 70 (samt alle der deler 70.-pladsen). Vær opmærksom på, at 10-slags reglen ikke gælder i The Open.

Det eneste, der er anderledes end en helt normal turnering på touren, er omspillet: Hvis to eller flere spillere deler føringen efter 72 huller, spilles et 4-hullers omspil (slagspil), hvorefter der spilles ”Sudden Death”, hvis en vinder stadig ikke er fundet.

Links

Hjemmeside

Leaderboard

TV-oversigt

Vejrudsigt

”The Open” app’en findes desuden både til Android og IOS.