Man kan ikke beskylde verdenseliten i cykling for at ligge på den lade side. Knapt nok er Vuelta a España overstået, før cykelrytterne er draget til Australien for at deltage i Verdensmesterskaberne. Enkeltstarten køres denne torsdag, og linjeløbet (dvs med samlet start) køres på søndag.

Og dog – der er faktisk nogle der hviler på deres laurbær i stedet for at træde an Down Under. Således glimrer fx Tour de France-vinder Alberto Contador ved sit fravær – i øvrigt ligesom han gjorde i Spanien.

Med er derimod Vuelta-vinder Vincenzo Nibali, sammen med diverse andre verdensklasseryttere, inklusive sidste år linjeløbs-verdensmester Cadel Evans der stiller op i hjemlandet. Nogle har droppet enkeltstarten for at kunne fokusere fuldt ud på linjeløbet, men en del, herunder forsvarende enkeltstarts-verdensmester Cancellara, tager en tørn i begge discipliner.

Cykeleksperterne Jesper Sørensen (følg hans tips her) og Jacob Nordestgaard (tips) har forfattet to grundige artikler der kigger på ruten, favoritterne og outsiderne i henholdsvis enkeltstarten og linjeløbet.

Herunder følger linjeløbs-optakten (enkeltstarts-optakten er her).

Jesper og Jacob havde en flot Vuelta. Jesper ramte 6 ud af 7 tips, herunder odds 23 for en etapevinder, og står noteret for en tilbagebetaling på 468%. Jacob ramte odds 7,0 og har en tilbagebetaling på 142%.

VM – linjeløb

Løbet starter søndag 3. oktober, kl. 02 om morgenen, dansk tid.

Ruten: Det ligger til en bakkestærk sprinter

Den australske VM-rute fra Melboune-Geelong måler 252,9 kilometer. Den består af to dele: Det første lange, flade stykke på 79,1 kilometer, og dernæst følger 11 rundture på 15,8 kilometer, der skal afgøre løbet.

Selve ruten (98,1 km) og Rundstrækningen (15,8 km) kan ses på den officielle VM-side.

På rundstrækningen er der markeret to høje punkter: Et punkt på 120 meter og et punkt på 60 meter. Det lyder ikke just skræmmende, men man skal huske på, at det er et verdensmesterskab og det faktum at de skal passeres hele 11 gange. Efter 200 kilometers kørsel sker en udskilning af sig selv. Herudover snakker australske cykelfans om at stykket fra Melbourne til Geelong kan vise sig at være ekstremt vindfyldt med både modvind og sidevind, hvilket uden tvivl er med til at gøre rytterne møre.

Værd at bemærke sig, er at der fra den sidste bakke er ca. 6 km flad vej til mål, hvorfor det skal være noget af et ryk, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at holde i et angreb derfra. Ruten slutter med en spurt op ad bakke – en såkaldt uphill-spurt, hvor Gilbert tidligere har vist sig at være ganske god, senest på 19. etape i Vuelta a España til Toledo. Vinden vil forventelig være en direkte modvind, hvilket gør at favoritterne skal gemme sig til de helt sidste meter, før de sætter deres finish ind. Det koster for mange kræfter at køre forrest.

Den tidligere italienske landstræner, nu afdøde Franco Ballerini, nåede at kommentere ruten inden sin afgang. Han udtalte at det blev en sprinters chance, men kun hvis sprinteren var i absolut topform, da de ellers ville blive sat på de små stigninger der var på ruten – eller vil få det for svært i den sidste kuperede afslutningsspurt. Hans arvtager, Paolo Bettini, er meget enig i Ballerinis betragtning: Sprinterne er favoritterne til løbet, og han forventer at der sidder 60 ryttere med til mål, der skal afgøre verdensmesterskabet. Han beskriver i øvrigt ruten fra Melbourne til Geelong som meget vindfyldt, og sammenligner det med en ”mini Gent – Wevelgem”. Mest af alt frygter han Thor Hushovd og Oscar Freire, mens han i samme åndedrag afviser Mark Cavendish.

En af de største favoritter til ruten, var måske australske Heinrich Haussler, men han måtte erkende, at han ikke kunne nå formen, hvorfor han meldte afbud. I starten af august nåede han dog at kommentere ruten, og mente at den var idéel for ham – faktisk så god, at han ikke troede på at nogen ville kunne følge ham på ruten, måske kun Gilbert. At han skulle være så stor en favorit, at han ville komme alene til mål (eller sammen med Gilbert), er dog ikke specielt sandsynligt, men hans fine evner på stigninger samt en yderst dygtig spurt ville gøre ham til en farlig kandidat til sejren.

Vejret kan gå hen og blive altafgørende. Som det ser ud nu bliver vejret som i den belgiske forårssæson, og ruten kunne godt minde lidt om de flamske løb. Det passer jo i den grad klassikerrytterne, som netop Gilbert, Leukemans, Cancellara, Hushovd etc. Bliver det en sprinterafgørelse? Ja, det gør det nok, men i en stærk formindsket gruppe. En kombination af evner på stigninger såvel som en hurtig finish bliver altafgørende.

Hvis du vil lære mere om ruten, så har McEwen kørt den igennem mens han kommenterede på den. Det er der kommet seks YouTube-videoer af.

Deltagelse i Vuelta a España – et smart træk?

Noget, der har været meget diskuteret, er hvorvidt det er et smart træk at køre Vuelta a España. Resultaterne taler sit tydelige sprog: Sidste gang en rytter vandt VM uden at deltage i Vuelta a España var i 2000. Dengang hed vinderen Romans Vainsteins. De sidste ni udgaver af Vuelta a España har altså haft verdensmesteren in spe som deltager – og hvis vi kigger endnu dybere i statistikken, så ser vi et endnu tydeligere billede: Den kommende verdensmester har ofte ikke blot deltaget i Vueltaen, men også været med til at skabe løbet.

2009: Cadel Evans

Kørte en samlet tredjeplads hjem. Havde førertrøjen på en etape.

2008: Alessandro Ballan

Vandt 7. etape i Vuelta a España og kørte sig i førertrøjen.

2007: Paolo Bettini

Vandt tredje etape af Vuelta a España, og fik tre andenpladser på øvrige etaper.

2006: Paolo Bettini

Vandt en etape i Vuelta a España.

2005: Tom Boonen

Ingen nævneværdige resultater.

2004: Oscar Freire

Vandt 6. etape af Vuelta a España

2003: Igor Asterloa

Ingen nævneværdige resultater.

2002: Mario Cipollini

Tre etapesejre.

2001: Oscar Freire

Ingen nævneværdige resultater.

Statistikken peger altså på at vinderen befinder sig i Vuelta a España-feltet og at denne har markeret sig i løbet. Set med danske øjne kan man ærgre sig over, at Matti Breschel ikke fik lov til at deltage i Vuelta a España i år, da han har leveret ganske gode præstationer i de to sidste udgaver af VM med en 7. plads i 2009 og en 3. plads i 2008 – alt sammen efter en ganske fornuftig præstation i Vuelta a España.

Men måske de to ugers mellemrum mellem Vuelta a España og VM gør forskellen i år? Sidste år var der kun tre dage mellem afslutningen i Vuelta a España og så til enkeltstarten, og kun en uge fra sidste etape til linjeløbet blev kørt, så måske vil det vise sig, at de to ugers pause mellem slutningen af Vuelta a España og verdensmesterskaberne er for lang for nogle ryttere.

Markante fravær

Robert Gesink (Holland), Heinrich Haussler og Robbie McEwen (Australien), Alexandre Kolobnev (Rusland), Andy Schleck (Luxembourg), Joaquim Rodriguez, José Joaquín Rojas og Alberto Contador (Spanien), Daniele Bennati, Allesandro Ballan og Damiano Cunego (Italien), Alexandre Vinokourov (Kazhakstan), Jakob Fuglsang (Danmark), Ryder Hejsedal (Canada), Stijn Devolder og Tom Boonen (Belgien), Sergio Paulinho (Portugal), Rein Taaramae (Estland).

Hvem vinder?

Hvad der på papiret måske ser ganske tilforladeligt ud, kan vise sig at være langt sværere end forventet. Da ruten blev præsenteret, var Cavendish en af favoritterne blandt mange til at vinde løbet, men i takt med at vi kommer tættere og tættere på løbet, virker Cavendish som en mere og mere usandsynlig vinder. Men hvem bliver så ny verdensmester?

Favoritterne

Philippe Gilbert, Belgien

Philippe Gilbert er manges storfavorit, og hvis man skal tage Vuelta a Espãna-statistikken til sig, så ligner han da også en oplagt kandidat med to etapesejre samt et par dage i den røde førertrøje. I Vuelta a España har han ydermere forsøgt at deltage i spurterne, og mens nogen fortolkede dette som et forsøg på at jagte den grønne pointtrøje, så var det nok i virkeligheden et forsøg på at gøre selv klar til at køre en spurt i en mindre gruppe til verdensmesterskaberne.

Nu hvor Tom Boonen ikke deltager i VM er han ydermere blevet gjort til ene-kaptajn, hvorfor hele holdet fokuserer udelukkende på ham. Der er hele 6 mand fra hans eget hold, Omega Pharma-Lotto, hvorfor samarbejdet burde virke uden problemer. Herudover har man en stærk arbejdshest som Frederik Willems, man har Greg van Avermaet, der i Vuelta a España viste at han var god til at fange det rigtige udbrud, og så har man holdbare klassikerrytere som Björn Leukemans og Leif Hoste, der er vant til at køre de lange, hårde og udmattende brostensklassikere. Holdet burde kunne arbejde fantastisk for Gilbert, og skulle det gå så galt, at et udbrud afgører etapen, har man altså Greg van Avermaet, der er ganske hurtig hvilket han beviste med sin pointtrøje i Vuelta a España 2008.

Det er derfor ikke så underligt, at Philippe Gilbert er blevet vurderet som storfavorit til løbet. Han har et dygtigt hold omkring sig, og han har i 2010 vist at han simpelthen er i en klasse for sig. Det kan imidlertid også blive hans hæmsko. Alle de øvrige hold ved at han er manden, der skal holdes øje med, og at det er ham, der skal holdes i snor. Ydermere sparede han sig heller ikke i Vuelta a Espãna og var en ledende skikkelse i starten og slutningen af løbet, hvorfor han måske brugte for mange kræfter – men omvendt har han to uger til at restituere sig i. Men kan han nå at restituere og komme op i samme form igen til VM? Hvis han kan, så bliver han meget, meget svær at slå.

Gilbert har i øvrigt øvet sig på slutningen siden april, hvor han vha. data fra blandt Google, har ”programmeret” ruten på sin træningscykel og øvet sig på den der.

Filippo Pozzato, Italien

Hos Italien har man udnævnt Filippo Pozzato som kaptajn, mens Luca Paolini er ’capitain de la route’. Man kan dog undre sig over, at det stærke italienske hold valgte at fravælge Daniele Bennati, men Bettini har måske ikke ønsket at have for mange co-kaptajner på holdet, og i stedet fokusere på få heste for at undgå for mange selviske aktioner.

Nu er Pozzato dog udnævnt som kaptajnen, og selvom han har haft svært ved at lave de helt store resultater, så har han i løbet af de sidste par år bevist at han er ved at være en af de bedste ryttere på de lange hårde klassikere, hvilket andenpladser i 2008-udgaven af Milano-San Remo samt i 2009-udgaven af Paris-Roubaix beviser, samt sejren i Milano-San Remo 2006. Alle resultater, der beviser at han er en meget udholden rytter, men samtidig skal man også huske på at han selv har en yderst fornuftig finish, og ligesom Freire og Gilbert kører han en ganske god uphill-finish, hvilket blandt andet gav ham en tredjeplads på 19. etape af Vuelta a España – etape som Gilbert vandt foran Tyler Farrar.

På holdet har man en god arbejdsstyrke i Paolini, Oss, Tosatto og Bruseghin, mens Nibali og Visconti er to outsidere til titlen. Gasparotto lever lidt i en jokerrolle, og kan bruges som både joker men så sandelig også som arbejdshest. Det betyder altså at det italienske hold har mindst tre heste at spille på, og nogle rygter går på at det i virkeligheden er Nibali, der er kaptajn – dette er dog kun rygter, og ruten passer umiddelbart en del bedre til Pozzato, der selv lignede en mand der blev bedre og bedre jo længere vi kom ind i vueltaen.

Pozzato skal dog nok være i sit livs form, hvis han vil vinde løbet. Ofte er han med i finalerne i de lange klassikere, men lige så ofte er der folk, der har en bedre dagsform end ham

Outsiderne

Oscar Freire, Spanien

Spanske Oscar Freire har langt fra haft en fantastisk sæson. Godt nok vandt han Milano – San Remo, men senere gav vejtrækningsproblemer (og nok også formproblemer) ham så store gener, at han kørte to helt anonyme Grand Tours i træk. Men det er simpelthen for dumt at udelukke Oscar Freire, der tidligere har vundet VM tre gange. Spanieren er nemlig super dygtig på lange, hårde ruter der slutter med en uphill spurt – så længe stigningerne ikke er alt for hårde.

Med sig til Australien har han et ganske slagstærkt hold, men samtidig også et hold der langt hen ad vejen spiller på én hest. Godt nok er det yderst formstærke folk som Imanol Erviti, Carlos Barredo, Ruben Plaza, Francisco Ventoso, Luis Leon Sanchez og især Haimar Zubeldia, der har fundet sin anden ungdom. Stærke folk, jo vist, men Oscar Freire er den eneste, der ligner en oplagt vinderkandidat, mens Luis Leon Sanchez og Carlos Barredo med lidt medvind kunne tage sejren i et taktisk udbrud, men som udgangspunkt er der udelukkende én mand på holdet: Formsvage Oscar Freire.

Men man skal huske på, at Oscar Freire har haft problemer hele sæsonen, og få uger før Vuelta-start blev han opereret. Spørgsmålet er om han har formået at træne sig selv i superform og kommet sig efter diverse pre-operationsskavanker. Hvis han er det, så er han bestemt en farlig mand, og en der skal holdes øje med. Han er dog bare et alt for stort spørgsmålstegn, til at han kan kategoriseres som favorit, hvilket han nok ville være, hvis han havde vist mere i Vuelta a España, da ruten i den grad er skræddersyet til ham.

Thor Hushovd, Norge

Norske Thor Hushovd har haft en god sæson, hvor han i den grad har konverteret fra ren sprinter til ren klassikerrytter. Noget langsommere i spurterne, men langt mere holdbar. Hans sejre i år er kommet på hårde, udmarvende etaper, og den lange, hårde rute i år passer ham helt fint – det har han blandt andet bevist i årets udgave af Paris-Roubaix hvor han blev nummer to. Ydermere er hans to etapesejre i Grand Tours kommet på etaper, der har været så hårde, at mange af de rene sprintere er blevet sat. Og hvem husker ikke hans angreb på bjergetapen i Tour de France hvor han vandt feltets spurt?

Thor Hushovd burde passe rigtig godt til den her rute, men spørgsmålet er om de 11 omgange måske ikke bliver for hårdt, hvis resten af feltet kører i et højt nok tempo. Det er klart, at ingen andre ønsker at have Thor Hushovd med til mållinjen, hvorfor de burde øge tempoet, og Norge har kun tre mand med: Edvald Boasson Hagen, Alexander Kristoff og Thor Hushovd. Edvald Boasson Hagen beviste at han kunne sidde med på hårde, lange løb da han kørte en andenplads hjem i det første af de to nye canadiske pro tour løb i Quebec. Men Alexander Kristoff er derimod et større spørgsmålstegn. Manden er nemlig sprinter, og har ingen større erfaring i så lange løb, og bakkerne er han ikke de bedste venner med – han skal måske hovedsaligt agere hjælper på det første stykke fra Melbourne – Geelong og de første par runder i Geelong, men på de afsluttende omgange burde tempoet være for højt for Kristoff.

Edvald Boasson Hagen må derimod have egne ambitioner, efter at have kørt en andenplads hjem i GP Quebec. Uanset hvad – ville Edvald Boasson Hagen kunne være dygtig til at beskytte Hushovd hvis tempoet bliver sat højt af Belgien? Robbie McEwen udtaler også, at ruten kræver et holdarbejde for ens sprinter, hvis man vil vinde: Kan to mand assistere Hushovd helt optimalt?

Hvis Hushovd dog skulle komme med til finalen, så er han et yderst godt bud på en vinder af løbet – men man skal altså ikke glemme, at han mangler meget af sin tidligere hurtighed, hvorfor folk som fx Pozzato på en god dag kan følge hans hurtighed i en spurt.

Matti Breschel, Danmark

Danmarks håb er en 25-årig gut fra Faxe, der som 23-årig kom på 3.-pladsen i VM i Varese. Matti har hele det danske hold omkring sig, og det kommer han i den grad til at få brug for, når feltet skal holdes samlet opad. På papiret lover det godt for Danmark, men Matti har modsat mange af de andre favoritter ikke kørt Vuelta a Espana, hvilket kan blive et problem på de sidste, afgørende omgange. Et ønskescenarie for Matti vil være at sidde i en 20-mandsgruppe, da danskeren besidder en god spurt på de afgørende meter.

Det danske mandskab har ingen anden dagsorden end at hjælpe Matti til en topplacering. Alex Rasmussen vil samme med Michael Mørkøv prøve at bruge deres erfaring fra banecykling på de flade stykker, mens Anders Lund og Chris Anker Sørensen vil komme Matti til gode ved eventuelle angreb på bakkerne. Lars Bak vil fungere som den rutinerede rådgiver for Matti. At vide på forhånd at hele holdet er fokuseret på én ting kan i sidste ende vise sig at være meget vigtigt for Matti, og holdet i år ser stærkt ud både på baggrund af de ekstra VM-pladser til Danmark, men også på rytternes egenskaber.

Matti kommer til VM med friske ben, eftersom Bjarne ikke blev udtog ham til Vueltaen. En beslutning, mange cykelfans står uforstående overfor. I stedet måtte Matti omlægge sin opvarmning og køre endagsløb i Canada. Dette er bestemt ikke en fordel for Matti, der er oppe imod de skarpeste ryttere, som oven i købet har været til Vuelta. Selv udtaler han, at formen er et stort spørgsmålstegn, og at det vil være op til den pågældende dag at afgøre, om han kan køre op med de bedste.

Fabian Cancellara, Schweiz

Cancellara er i særklasse en af verdens bedste endagsryttere, men han har i lang tid kun fokuseret på brostensunderlag. De senere par år har han dog gjort det ganske habilt i både OL- og VM-sammenhæng. Schweitzeren finder næppe en rute, der passer ham så fint som den i Australien, men spørgsmålet er om han er for udmattet efter at have været i fantastisk form i april og juli.

Hvis han er helt klar, så er han i den grad en af kandidaterne til at ende i frontgruppen. Han har et helt hold omkring sig, der udelukkende beskytter ham, og han satser i år mere på linjeløbet end tidskørslen, hvorfor han må regnes som en meget farlig outsider. Han har måske ikke den hurtigste spurt, men vi så i Ronde van Vlaandern og Paris – Roubaix, at han kan lave de voldsomme angreb fra distancen, og så simpelthen være så stærk, at det holder hjem. Det er måske lidt sværere at gøre til VM fra samme distance, men hvis han sidder med i front kunne han godt lave et voldsomt angreb med 5-10 kilometer igen – og hvem har så kræfterne til at jagte ham?

Men er Fabian Cancellara samme sted, som han var i april? I Vuelta a España var han anonym på landevejen lige indtil 16. etape hvor han tog et langt træk for Fränk Schleck og så på 17. etape hvor han blev nummer tre på enkeltstarten. Han virker ikke til at være helt oppe i gear, men han skal nok være med i afslutningen – det kan man næsten garantere.

På holdet er der dog også den meget formstærke Albasini, der muligvis har egne forhåbninger med et verdensmesterksab. Han har netop vundet Tour of Britain, hvorfor formen i den grad er til stede, og som ren ryttertype burde mesterskabet også passe ham. Man skal heller ikke glemme Elmiger, der også godt kan tillade sig at have ambitioner. Schweitz har altså på den måde tre ryttere at spille på.

Matt Goss, Australien

Matt Goss står lidt i skyggen af Mark Cavendish hos Team HTC – Columbia, men har alligevel haft en rigtig god sæson med sejre i Post Danmark Rundt, Giro d’Italia, Philadelphia International Championship og størst af alt i GP Ouest France - Plouay. Flotte sejre, men han har samtidig også gjort et fabelagtigt stykke arbejde i Vuelta a España for Mark Cavendish. Næste sæson får han helt sikkert lov til at køre sin egen chance i flere løb. Specielt etapesejren i Giro d’Italia og sejren i GP Ouest France – Plouay antyder, at han kan levere fine resultater på hjemmebanen. Giro d’Italia sluttede nemlig med en uphill sprint og GP Ouest France – Plouay er relativt kuperet.

På det australske landshold lider man lidt af to afbud. Det første kom fra Haussler, der ville have været en af favoritterne på denne rute, og det næste kom fra den forsvarende verdensmester, Cadel Evans. I deres fravær ligner Goss den oplagte kaptajn, mens Allan Davis også har lidt ansvar. Allan Davis beviste med flotte placeringer i bjergene i Vuelta a España (40 på Bola del Mundo, og nummer 27 på Cotobello) at benene er hvor de skal være, og at han i den grad sagtens vil kunne sidde med en rute som den i Geelong – men hvordan er spurt-benene? Han var ikke just yderst imponerende i spurterne, og var kun marginalt bedre end Matthew Goss, der var lead-out for Mark Cavendish.

Som udgangspunkt ligner Goss dog kaptajnen, og blandt andet Hushovd har en lille fidus til Goss. Australieren har roligt kørt sig ind som en af de større outsidere til titlen, og hvis han er med ved målstregen, bliver han meget, meget svær at slå i en spurt.

Hold desuden øje med…

Listen over verdensmester-kandidater er lang. Blandt andet har amerikanske Tyler Farrar vist god styrke på de mindre stigninger, og han har 8 mand omkring sig til at holde sig med fremme til afslutningen. Derfra har han selv sprinterhastigheden.

Anderledes ser det ud hos engelske Mark Cavendish der kun har to kammerater med, og som vil få meget svært ved at sidde med i afslutningen. Selv udtaler han at ruten ikke er hård nok, til at han kan blive sat, men det er vist drømmetænkning: Et stort land som Italien har fx ingen ren sprinter (ingen Bennati), og når de kører den samme runde 11 gange, er det meget sandsynligt, at der kommer så højt et tempo, at briten får det alt for svært. I hvert fald ønsker de fleste store lande et meget hårdt tempo for deres kaptajn, og det kommer nok til at dræne Cavendish for kræfter.

Hos Luxembourg satser man på Fränk Schleck, der dog mangler sin brormand ved løbet. Han har langsomt kørt sig frem i form, men han mangler en god finish til at kunne afgøre det i en mindre gruppe.

Den finish har Peter Sagan til gengæld, men den 20-årige slovak har kun kørt professionel i et år, hvorfor det er tvivlsomt om han kan holde sig fremme i et så langt løb. Han har ellers de to stærke Velits-brødre til at hjælpe ham igennem løbet.

Italienerne har hele tre heste at spille på. Foruden Pozzato er der Giovanni Visconti, der har kørt en masse resultater hjem for det lille ISD-Neri-hold. Blandt andet blev han italiensk mester i år, og han besidder en meget hurtig finish. Han ville have været kaptajn hos mange andre lande. Den anden co-kaptajn er Vincenzo Nibali, der har vist skræmmende form i Vuelta a España, men han mangler den hurtige finish.

Det leder os over til sprinterne, for hos Tyskland har man nemlig André Greipel, der kunne gøre en god figur, men spørgsmålet er om han kan sidde med på stigningerne? Det kan hans holdkammerat, Fabian Wegman, nok, men har han den hurtige afslutning? Svaret til begge spørgsmål er sandsynligvis nej, hvilket i den grad forringer tyskernes chancer.

Lidt nord for Tyskland har Norge en yderst kompetent mand i Edvald Boasson Hagen, der har en hurtig afslutning, og i de canadiske ProTour-løb beviste han, at han har evnerne på stigningen – men han har en kaptajn, der hedder Thor Hushovd, hvorfor han praktisk talt ingen hjælp vil få, da Norge kun har tre mand med.

En der har masser af hjælp er slovenske Grega Bole, der har 6 stærke folk omkring sig. Han har vist sig at være ganske stærk i spurterne på meget hårde etaper, hvorfor VM-ruten kunne passe ham ganske godt, hvis der ikke bliver kørt for stærkt.

Slutteligt er der også Nicolas Roche, der hele året har vist højt niveau i alle løb, han har deltaget i. Han har den helt specielle egenskab, at han placerer sig langt fremme lige meget hvilket terræn, der køres på. Han vil være Irlands kaptajn med god support fra sine holdkammerater.