Allerede før sportsbetting er blevet legaliseret i USA, kan det blive lagt i graven af NBAs voldsomme krav, mener ekspert. Læs ugens bettingnyheder.

Højesteret tygger i øjeblikket på, om de skal trække Professional and Amateur Sports Protection Act of 1992 (PASPA) tilbage. Gør de det, vil det åbne op for at tillade sportsbetting i USA, og derfor er forskellige interessenter i gang med at få aftalerne på plads.

Således har sportsligaerne NBA og MLB meldt ud, at de vil have 1 % af omsætningen på deres ligaer, hvis de skal være med i en aftale, og det krav kan stå i vejen for sportsbetting i USA. Faktisk kan det betyde, at spillerne aldrig forlader de illegale bookmakere til fordel for de legale bookmakere. Det mener Jeff Ma.

 Se, hvordan du streamer den kommende sæson af NBA.

Jeff Ma, der blandt andet portrætteres i filmen 21, argumenterer for, at spillerne ikke er klar til at ofre 1 % af deres penge på at tilfredsstille sportsligaerne. Det vil nemlig påvirke oddsenes størrelse, hvis kravet fastholdes, og Jeff Ma peger derimod på, at de bør arbejde på at lave et samarbejde, der på sigt kan medføre et fast gebyr til NBA og MLB.

Læs mere

Andre nyheder fra uge 10

5/3 GVC Holding går ind på georgisk marked med opkøb

GVC Holding har meddelt, at de har foretaget et opkøb af 51% af aktierne i den georgiske operatør, Crystalbet. De resterende 49% af aktierne vil blive købt i 2021. Med opkøbet får GVC Holding den største bookmaker i Georgien i deres portefølje.

Læs mere

5/3 Britiske bookmakere med bøn til Theresa May

Med udsigten til en maksindsats på 2 pund på "Fixed Odds Betting Terminals" (FOTB) er flere uafhængige bookmakere gået sammen om en skriftlig bøn til premiereminister Theresa May, hvor de udtrykker deres bekymring for, at lovændringen vil få adskillere virksomheder til at lukke.

Læs mere

6/3 William Hill sælger ud i Australien

Bookmakeren William Hill har mærket presset i Australien og har derfor valgt at sælge deres virksomhed i landet til CrownBet for 169 mio. engelske pund. Udover CrownBet skulle også Paddy Power Betfair*, Bet365* og Ladbrokes have været interesseret.

Læs mere (betalingsside)

8/3 Paddy Power Betfair* øger årets markedsføringsbudget

Bookmakeren Paddy Power Betfair* har valgt at øge dette års markedsføringsbudget med 20 mio. pund. Dette kommer efter, at bookmakeren i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 2017 har tabt markedsandele til konkurrenterne.

Læs mere

8/3 New York klar til legalisering

Mens højesteret gennemgår PASPA'en, er de forskellige stater ved at gøre sig klar til en mulig legalisering af sportsbetting. Senest er det New York, der er klar med et lovforslag, såfremt sportsbetting bliver tilladt. Højesterets afgørelse kan komme i løbet af de næste måneder.

Læs mere

9/3 Anklage: Receptpligtig medicin førte til spilafhængighed

Fem individer fra Nevada har sagsøgt firmaet bag den receptpligtige medicin Abilify, Otsuka America, fordi de påstår, at medicinen førte dem til at blive spilafhængige. Medicinen bruges blandt andet til at behandle skizofreni og depression.

Læs mere

9/3 GVC Holding øger omsætning med 16 %

Det går ganske godt for GVC Holding, der øger omsætningen med hele 16 %. Det sker blandt andet efter kraftig vækst i Latinamerika og Tyskland samt deres partypoker-brand. 

Læs mere (nyt vindue)