Årets verdensmesterskaber i cykling køres på en rute, der tilgodeser de klatrestærke ryttere i feltet. Jesper Carstens ser nærmere på VM i Innsbruck i denne optakt.

VM er som oftest en affære for hårdføre sprintere og puncheurs, men det bliver der i den grad ændret på i 2018. Her skal VM afholdes i Østrig, og ruten passer særdeles godt til klatrerne. Det betyder, at Sagan sandsynligvis må sige farvel til den titel, som han ellers har besat de seneste tre år.

Den primære udfordring på ruten er stigningen Igls, som rytterne skal passere hele syv gange, men den stigning, som alle frygter og forbereder sig på, er Gramart, der er dagens sidste stigning. Den er blot 2,8 kilometer lang, men stiger til gengæld med 11,4 % i snit. Ubarmhjertigt i sig selv - men i slutningen af et løb på over 250 kilometer? Det er næsten umenneskeligt. 

Der er selvfølgelig en fare for, at løbet bliver alt, alt for hårdt, og at det dræber al spænding, men efter løb som dem i USA, Qatar og Norge er det rart, at terrænet skifter fuldstændigt og tilgodeser andre typer. Det betyder, at vi i 2019 kan se frem til - måske - at se VM-striberne med helt fremme i de store etapeløb, hvilket ikke er sket siden Cadel Evans vandt VM i Mendrisio.

Der har været afholdt bjergløb før under VM, men det hører afgjort til sjældenhederne. Det seneste deciderede bjergløb var i 1995, hvor Abraham Olano vandt mesterskabet i Duitama, Colombia i et spændende og mindeværdigt løb. Han henviste Miguel Indurain og Marco Pantani til de efterfølgende placeringer. 

Det tegner til at blive en særdeles spændende udgave af VM. 

VM 2018 i cykling i Innsbruck - Odds & Tips

Hold øje med cykeltips fra Jesper Carstens.

Odds på udvalgte ryttere til at vinde VM i cykling 2018 Bedste odds Bookmaker
Alejandro Valverde 5,00
Julian Alaphillipe 5,50
Simon Yates 14,00
Vincenzo Nibali 17,00
Primoz Roglic 18,00
Adam Yates 18,00
Michal Kwiatkowski 26,00
Wout Poels 29,00
Thibaut Pinot 21,00
Miguel Angel Lopez 41,00

VM i cykling odds er senest opdateret: 20. september klokken 23.00.

VM-favoritter med spørgsmålstegn

Jeg er ganske enig med bookmakerne om at der umiddelbart er to favoritter til at vinde VM i cykling: Spanske Alejandro Valvere og franske Julian Alaphilippe. De stikker ud som favoritter, men et ægte VM er som regel ganske åbent, og det synes også tilfældet i år.

Alejandro Valverde, Spanien

Det er svært ikke at kalde Alejandro Valverde for favoritten, når der er et hårdt endagsløb på programmet. Han har velsagtens været den klart bedste de seneste fem år. Det skyldes ikke mindst hans evner i en afslutning, hvor han vil være hurtigere end snart samtlige konkurrenter.

Spanien stiller til start med et stærkt hold, hvor Vuelta-sensationen Enric Mas også er en del af truppen, men de spanske profiler bør satse alt på Alejandro Valverde, og så eventuelt lade Enric Mas gå med i angreb i finalen. 

Valverde vil isoleret set ikke have problemer med Igls-stigningen, og i princippet er den afsluttende stejle bakke også guf for ham. Husk blot på, hvordan han har domineret Mur de Huy i årevis. Konkurrenterne kan således få ganske svært ved at smide Valverde af, og så er han den bedste i spurten.

Men han er ikke uovervindelig. Han har vist lidt begrænsninger i år, hvor stabiliteten måske ikke helt har været til stede. For eksempel virkede han ikke helt på toppen under Ardennerne, og i slutningen af Vueltaen virkede han også udkørt. Normalt ikke et godt tegn forud for VM. 

Og så har Valverde sine vanlige problemer. Han er en koldblodig afslutter, og ingen ønsker at få ham med til stregen. Det betyder også, at han kan få umådeligt svært ved at finde allierede i finalerne, hvorfor ansvaret hviler på ham. Det har ved mere end én lejlighed kostet en stor sejr. Her kunne han godt bruge, at holdkammeraterne sidder med i finalen.

Særligt ved VM er det sidste et problem for Valverde. Han vil ofte finde sig isoleret i finalen, hvor alle vil køre mod ham. Ingen vil hive ham med hjem til målstregen, så hvis rytterne har noget tilbage i benene, vil han opleve at de angriber ham på kryds og tværs op ad sidste Igls-stigning eller Gramart-stigningen. Kan han løse den udfordring?

Julian Alaphilippe, Frankrig

På papiret er den stærkeste udfordrer til VM-titlen franske Julian Alaphilippe. Han har mange af de samme egenskaber som Valverde: han er stærk på stigningerne, stærk på stejle procenter, en fremragende nedkører og en ganske hurtig afslutter.

Og så har han haft et fantastisk år. Før denne sæson havde han ikke vundet mange store løb, men i løbet af 2018 har han vundet to etaper i Baskerlandet Rundt, Fleche Wallonne, to etaper i Tour de France og løbets bjergtrøje, Clasica San Sebastian samt klassementssejrene i Tour of Britain og Okolo Slovenska. 

Med andre ord: Alaphilippe har fået hul på bylden. Og det er ufatteligt vigtigt for en rytter som ham. Jeg synes, man kan sammenligne ham lidt med Greg van Avermaet: Han har altid været stærk, men akkurat som belgieren udeblev de store sejre i mange år - lige indtil han fik hul på bylden, og så vandt han ellers efter behag.

Umiddelbart ser jeg to ret væsentlige udfordringer for Alaphilippe. Den ene er at han kører på et ufatteligt stærkt hold. Gallopin, Bardet og Pinot må alle som minimum have haft drømme om at vinde VM-striberne, og dermed kan Alaphilippe risikere, at franskmændene alt efter løbssituationen satser anderledes.

Og så er der hårdheden på dagen. Alaphilippe er en glimrende rytter, men skal man kategorisere ham, så vil man nok i højere grad placere ham som en puncheur, der primært gør sig på bakkerne.

Jeg er klar over, at han er lidt bedre i de høje bjerge end den klassiske bakkerytter (som Paolo Bettini), men kigger man på dagens samlede antal højdemeter, så tror jeg godt, han kan blive udfordret til allersidst, når det spidser allermest til. Der er dog også en meget stor chance for, at det slet ikke er et problem, og så bliver han hamrende farlig i finalen.

Alejandro Valverde slår Julian Alaphilippe til odds 2,15 hos Mr Green

Den unge fremadstormende franskmand, Julian Alaphilippe, har øget niveauet i 2018, mens Alejandro Valverdes fremtrædende alder kan begynde at blive et problem. Men spanieren har en erfaring ulig nogen anden, og han bør have pæne chancer for at besejre Alaphilippe.
Læs spilforslaget.

Et bredt og stærkt felt udfordrer favoritterne

Et VM er som oftest en meget åben affære, og selvom den hårde rute gør løbet noget mere lukket end eksempelvis VM Richmond (2015) eller Bergen (2017), så synes jeg stadig, at et hav af ryttere kan kæmpe med om sejren. Man kan på mange måder sammenligne dette løb med OL i Rio.

Adam og Simon Yates, Storbritannien

Den primære udfordring kommer - som jeg ser det - fra Storbritannien. Det er ikke Tour-vinderne Chris Froome og Geraint Thomas, men derimod tvillingerne Adam og Simon Yates.

Simon Yates vandt Vuelta a España og var ganske stærk undervejs, mens Adam Yates har skuffet det meste af sæsonen, men som så stærk ud i slutningen af Vueltaen. Der er derfor en stor sandsynlighed for, at han har fundet formen til årets VM.

Simon Yates er umiddelbart det bedste bud baseret på i år, og generelt anser jeg ham som den mere aggressive af de to, mens Adam Yates er lidt mere tilbageholden og satser på sin spurt. Han har dog vundet Clasica San Sebastian.

Problemet med Yates-brødrene er, at de begge kan. De kan begge vinde. Det er både deres styrke og deres svaghed. Umiddelbart hælder jeg mest til Simon Yates som den primære vinderkandidat, men Adam Yates kan også hive striberne hjem.

Vincenzo Nibali, Italien

Ruten nærmest skriger på Vincenzo Nibali. I al fald en Nibali i bedste form. Akkurat som OL-ruten i Rio gjorde, og her var Nibali med helt i front, indtil han styrtede ud af løbet.

Vincenzo Nibali har overfor italienske medier afvist, at han er i form til at vinde løbet, og han peger på Vueltaen som bevismateriale. Sandt nok: der lignede han ikke en kommende verdensmester. Men det er efterhånden klassisk Nibali at køre under niveau, kort tid før han skal præstere. Jeg forventer, at italieneren er mere end skarp.

VM har trods alt været målet hele året, og han har adskillige gange besøgt VM-ruten. 

Nibali anno 2018 er ikke længere stærk nok til at sætte samtlige konkurrenter opad. Og nedad er han dygtig, men hans styrke handler nok i højere grad om, at han tør satse - og som resultat heraf oversatser han fra tid til anden og styrter. I en spurt slår han nok heller ikke mange. 

Men på hjerte og fight er der ikke mange, der slår Nibali. Han har grinta, og det må man ikke undervurdere. Han har fornuftige chancer. 

Michal Kwiatkowski, Polen

Efter en lang, lang sæson ville det være nærliggende at afskrive Michal Kwiatkowski på en rute, der måske er en tand for hård. For de fleste ville det være alt for meget.

Men Michal Kwiatkowski er enestående, og han har en god evne til altid at kunne presse lidt mere ud af benene. Hvis han er kommet sig over sit styrt fra Vuelta a España, så er han i den grad en farlig kandidat til at vinde VM igen.

Han vil kunne imødekomme løbet ved at gå i offensiven, og han vil være hurtig i en eventuel spurt om sejren. Meget skal gå hans vej, men han kan vinde løbet meget lig, hvordan Greg van Avermaet vandt OL i Rio i 2016.

Primoz Roglic, Slovenien

Slovenske Primoz Roglic bliver bare bedre og bedre for hver sæson, der går. I år har han fået sit helt store gennembrud, og han har bevist, at han er én af verdens bedste bjergryttere. Samtidigt er han også en ganske fornuftig afslutter, men vil som oftest sidde i en gruppe med hurtigere afsluttere.

Man kan ikke sammenligne de etaper, han har kørt i år med et VM-løb, og her mangler han afgjort erfaring. Men i Baskerlandet Rundt viste han, at han kan være aggressiv på stejle bakker. I Tour de France var han igen uhyre aggressiv, og angreb adskillige gange op og ned på 19. etape. Samme tilgang skal bruges her.

I Tour of Britain viste han dog, at der var et lille stykke op til topformen. Det kan være kommet i mellemtiden. 

Thibaut Pinot og Romain Bardet, Frankrig

Frankrig har andre kort at spille ud end Julian Alaphiippe. Først og fremmest har de Romain Bardet, der kan køre ruten aggressivt og gå med i tidlige udspil. Han vinder næppe en eventuel spurt, men på denne rute er der rig mulighed for at komme alene til stregen.

Der er også Thibaut Pinot, der i højere grad kan komme i spil på en meget hård rute. Pinot så ganske stærk ud i Vueltaen i perioder. Pinot kan vinde en eventuel gruppespurt, men er modsat afhængig af at ruten er så hård, at de mere aggressive typer er rystet af.

Begge ryttere kan komme i spil af forskellige årsager. Som jeg nævner i Alaphilippe-teksten, så er det ikke usandsynligt, at den hårde rute sætter ham ud af spillet. 

Tom Dumoulin og resten af Holland

Det stærkeste kollektive landshold er sandsynligvis Colombia, men Holland er ikke langt efter. Umiddelbart ligner Tom Dumoulin deres bedste kort, men holdet råder over adskillige verdensstjerner. 

Wout Poels, Bauke Mollema, Steven Kruijswijk, Wilco Kelderman og Sam Oomen.

Det er voldsomt stærke ryttere. Fælles er dog, at de alle får svært ved at vinde, og umiddelbart kan de få problemer med arbejdsfordelingen. De har Wout Poels, der tidligere har vundet Liege-Bastogne-Liege, og de har Tom Dumoulin, der er afslutningsstærk. Men de øvrige? De skal i høj grad alene hjem til stregen.

Holland skal være aggressive. Det er deres chance. Men kan de få tingene til at spille med så mange profiler? Tja. Det er et vigtigt spørgsmål.

Dan Martin, Irland

Med en bedre optakt, havde jeg peget på Dan Martin som én af favoritterne. Han er forrygende til disse endagsløb, særligt på hårde ruter.

Men hans optakt til løbet har ikke været optimal. Han udgik af Vueltaen for at være klar til fødslen af sine børn, og selvom det naturligvis er en gyldig grund, så svækker det alt andet lige hans chancer her kort før VM.

Den sidste stigning er ellers ren guf for ham, så hvis han har formået at træne optimalt i perioden, så er han helt afgjort en flot kandidat til at vinde løbet.

Rigoberto Urán, Colombia

Colombia har et hav af superstjerner. Quintana, Miguel Angel Lopez og Sergio Henao er tre velkendte profiler. Men er det i virkeligheden ikke Rigoberto Urán, der er landsholdets bedste bud?

Formen så god ud i Vuelta a España. Han har en solid afslutning efter en hård dag, så hvis han finder Tour '17-formen, så har han stor sandsynlighed for at være med helt fremme i finalen. Og under Vueltaen var han endda så frisk, at han forsøgte sig med et angreb.

Meget skal selvfølgelig gå Uráns vej, men med tanke på Vueltaen er jeg ikke helt afvisende over for ham som en mulig verdensmester.

Et hav af outsidere

OL i Rio viste os, at et hårdt løb som dette kan være meget åbent. Derfor kan der være god idé i at kigge lidt længere nede hos bookmakernes oddsoversigter.

Danske Jakob Fuglsang er ikke den største favorit, og han virker til at være en slagen mand efter Tour-nederlaget tidligere på året, men hvis han er kommet sig, så er han værd at holde øje med. Det viste han jo alt andet lige under Rio 2016. Han har dog ikke spurten til at vinde, så han skal næsten alene til stregen. Han er dog blevet relativt aggressiv i de senere år, så det kan ikke udelukkes.

Richie Porte og Rafal Majka er to ryttere, der kan smadre konkurrenterne i bjergene. De har dog begge samme udfordring: hvordan skal de vinde løbet? Det kræver næsten, at de kører alene over stregen. Rammer de dagen, så kan det lade sig gøre. Men det kræver diamantben.

Kigger man på form, vil jeg særligt fremhæve et par stykker. Gianni Moscon har været flyvende i optaktsløbene, og selvom man som udgangspunkt vil mene, at ruten er for hård for ham, så er allrounderen bare en imponerende rytter. Belgiske Dylan Teuns har også vist gode ben i Vueltaen, og han kan køre et aggressivt løb. Og så er der canadiske Michael Woods, der har en hurtig afslutning, men som nok også er afhængig af andre omstændigheder passer ind.

Belgien har andre kandidater end Teuns. Greg van Avermaet vandt på en hård VM-rute, men jeg tvivler på, at han har de ben. Tiesj Benoot er en mægtig allrounder, men skal angribe finalen tidligt. Måske er Tim Wellens det bedste bud?

Lad mig også lige afvise Peter Sagan. I starten af året tænkte jeg, at han måske havde en chance, hvis han havde smidt et par kilo, men det virker ikke til at være tilfældet. Jeg tror ikke på ham.

Derimod har jeg en joker i form af tyske Patrick Konrad. Han viste god form i de canadiske WorldTour-løb, og han er en dygtig bjergrytter, der besidder en fin afslutning. Han er dog ingenlunde en vinder, og en VM-sejr vil måske være alt for meget at forlange.

Er der andre ryttere? Bestemt. Rigtig mange. Men dem kan vi diskutere i tråden herunder.

Spiltanker: Jeg venter lidt

Jeg har allerede nogle indledende spiltanker om årets VM, men jeg venter til starten af uge 39, før jeg kigger nærmere på det. Indtil videre har jeg ikke sat nogle VM-spil.

Ruten: VM i Innsbruck

Årets VM i cykling skal afgøres på en ekstremt hård rute. Faktisk er det første gang siden 1995, at VM er et decideret bjergløb. Man kan argumentere for, at OL i Rio i 2016 også var et bjergløb - det var det - men det her må lige være tanden sværere.

Ruten er 259 kilometer lang. De første 83 kilometer handler om at komme hen til rundstrækningen, hvor bjerget Igls er placeret. Undervejs skal de passere Schlögelsbach-stigningen (2,8 km - 10,1 %). Den er næppe afgørende for udfaldet af løbet, men den kan være med til at etablere det reelle dagsudbrud, for her kan de klatrestærke folk komme afsted.

Herefter skal rytterne ud på en rundstrækning, hvor de syv gange skal passere Igls-stigningen (8 kilometer - 5,7 %) hele syv gange. Med 5,7 % i snit er det ikke den hårdeste stigning, men det er også hele pointen med den. Den er lang, og omgang for omgang vil nogle af rytterne falde fra, men det vigtige er, at løbet ikke på det her tidspunkt bliver så hårdt, at vi allerede meget tidligt får etableret en favoritgruppe, der låser løbet. Det charmerende ved VM er jo ofte disse tidlige angreb, der måske (men sandsynligvis ikke) holder til målstregen.

Den sidste gang, de passerer Igls-stigningen, er ved 238,6 kilometers kørsel. Herfra følger en nedkørsel til foden af Gramart-stigningen (2,8 km - 11,4 %), og den bliver uden tvivl afgørende. 

Det er en hård stigning, og alle favoritterne vil have respekt for den. Måske har de så meget respekt, at de holder sig helt i ro til den kommer. For den er hård, og det vil være den, der bliver diskuteret op til løbet.

Fra toppen af den er der 8,2 kilometer til målstregen. Der kan altså ske nogle ting, men efter et så langt og hårdt løb må man antage, at løbet mere eller mindre er ved at være afgjort.