FIFA havde brug for en økonomisk succesfuld VM-slutrunde, og det fik de. På trods af manglende deltagelse fra to vigtige nationer – USA og Italien – der via primært tv-penge kunne have skæppet yderligere godt til i kassen, så synes det at stå klart, at VM-slutrunden i Rusland har genereret omtrent 39 milliarder kroner ned i FIFAs kasse. Derfra skal man så trække udgifter, men der bliver alligevel en ordentlig sjat tilbage. Også DBU, FC København og FC Roskilde scorer kassen.
“I et par år har jeg sagt, at VM i Rusland ville blive det bedste VM nogensinde, og i dag kan jeg sige med overbevisning, at det blev det bedste VM nogensinde,” sagde Gianni Infantino efter slutrunden.
Hvordan man bedømmer den slags, står noget uvist. Er det organisationen, det økonomiske overskud, eller spillet på banen, Infantino taler om? Siden er han ikke kommet nærmere ind på det, og det er måske også meget klogt.
Kigger vi på organisationen, var der ikke så meget at komme efter i Rusland, så tommeltot op til værtsnationen på den front. Kigger vi på økonomien, og den kommer vi nærmere ind på længere nede i denne artikel, så var denne slutrunde den mest succesfulde nogensinde, det helt afgjort. Hvad spillet på banen angår, så skæmmer selve højdepunktet – finalen.
Roy Keane: ”Dommeren var idiot”
Frankrigs første mål falder efter en fejldom (klar film fra Griezmanns side), og Frankrigs andet mål på et VAR-dømt straffespark, der i bedste fald var meeeget diskutabelt.
Jeg står ikke alene med den opfattelse: Jeg vil citere et par herrer, som ikke kræver nærmere præsentation.
Alan Shearer, der var VM-kommentator for The Sun: ”Det var en latterlig dommerpræstation. Kroatien taber pga. et frispark, der aldrig var der, og et straffespark, der heller aldrig skulle være blevet dømt. Han (Griezmann) regnede ikke med at blive ramt, han blev heller ikke ramt, og han smed sig alligevel. Han (Brozovic) rører ham ikke. Det er rent film. Og der er no way, at det var en ’deliberate handball’. Bolden rammer ham (Perisic) med stor fart. Han (dommer Nestor Pitana) lavede store fejl i en VM-finale.”
Eller Roy Keane, kommentator på ITV: “Fodbold er verdens bedste spil, men den straffesparksdom fylder mig med væmmelse. De kroatiske spillere fortjener bedre end dette. Det var en latterlig kendelse, og jeg er ved at koge over af harme. Det var en forargelig beslutning. Dén dommer har aldrig spillet fodbold selv, det garanterer jeg for. Hvor er logikken og den almindelige fornuft henne? Nu kommer vi til at tale om dommeren, hvilket var, hvad vi ikke skulle have gjort. Vi skulle tale om spillerne og kvaliteten af spillet, men i stedet snakker vi nu om den idiot.”
Og lige så BetXpert-læserne ikke skal være i tvivl... jeg er fuldstændig på linje med de to herrer Shearer og Keane, og jeg er især glad for sidstnævntes umiskendeligt klare udtalelser, som gør, at jeg kan citere ham, så jeg slipper for selv at skulle finde de negative gloser frem.
Mark Clattenburg: ”Der er ikke straffespark“
Og for nu at være helt sikker, så slutter jeg lige af med den anerkendte FIFA-dommer Mark Clattenburg, der bl.a. i 2016 dømte Champions League-finalen mellem Real Madrid og Atletico Madrid og EM-finalen mellem Portugal og Frankrig, men stoppede som dommer sidste år for at afløse en anden tidligere engelsk topdommer, Howard Webb, som Head of Refereeing i Saudi-Arabien. Clattenburg udtalte på ITV omkring dommer Nestor Pitanas straffesparkskendelse: ”Hans (Perisic’) arm er i en naturlig position. Og der er ingen bevægelse henimod bolden. Der er ikke straffespark.”
Om VM var den fodboldmæssigt bedste slutrunde, man har oplevet... jeg synes det ikke, og det er ikke rart, når det ene hold i finalen får to mål forærende pga. dommerfejl. I mine øjne trækker det gevaldigt ned, og FIFA har et problem her.
Hvad økonomien angår, ja så kommer FIFAs overskud fra slutrunden sandsynligvis til at løbe op i omkring 39 milliarder kroner. Men der er jo også udgiftsposter, og lad os kaste et blik på de største af dem:
FIFAs hovedudgiftsposter til VM-slutrunden:
| Udgifter per hold til VM-forberedelser | 9,6 millioner kroner |
| Per hold slået ud i gruppespillet | 51 millioner kroner |
| Per hold slået ud i ottendedelsfinalen | 77 millioner kroner |
| Per hold slået ud i kvartfinalen | 100 millioner kroner |
| Nummer fire | 140 millioner kroner |
| Nummer tre | 150 millioner kroner |
| Nummer to | 180 millioner kroner |
| VM-vinder | 240 millioner kroner |
| Spilleforsikringer | 860 millioner kroner |
| Betalinger til spillernes klubber | 1,3 milliarder kroner |
| I alt | 5,0 milliarder kroner |
De ovenstående beløbsstørrelser er en opjustering i forhold til slutrunden 2014 i Brasilien på ca. 40 procent.
Penge i kassen til DBU, men også til FCK og Roskilde
Dansk Boldspil Union netter således små 87 millioner kroner for Danmarks deltagelse i slutrunden. Af ovenstående skal alle nationale fodboldforbund så afholde egne udgifter herunder eventuelle bonusaftaler med deres spillere.
Nationalforbundene er imidlertid fritaget for udgifter til spillerforsikringer under slutrunden samt kompensationsbetalingen til spillernes klubber, som FIFA tager sig af.
Denne kompensation beløber sig til små 1,8 millioner kroner per spiller, så her kan især FC København (William Kvist, Viktor Fischer og Robin Olsen), men i et mindre omfang også Brøndby (Frederik Rønnow), Randers FC (Hannes Thor Halldorsson) og FC Nordsjælland (Runar Alex Runarsson) se frem til lidt tilskud til klubkassen.
Og så må jeg jo ikke glemme Islands tredjekeeper Frederik Schram. De 1,8 millioner fra FIFA for Schrams varmen bænk i Rusland vil næppe skade i FC Roskildes kasse.
FIFAs økonomiske rapport forsinket
Vender vi tilbage til FIFAs udgifter til VM-deltagernes forberedelser, præmiepenge, spillerforsikringer og kompensationer til spillernes klubber, så beløber de sig til samlet lige godt fem milliarder kroner. Altså ikke småpenge.
Det kompenseres imidlertid af, at FIFA kan imødese en kæmpe indtjening. Trods det var lovet fra FIFAs side, er deres officielle økonomiske rapport fra VM-slutrunden endnu ikke blevet offentliggjort, men foreløbige tal og estimater fra iagttagere, diverse analysefirmaer, etc., peger på en indtægt på ca. 39 milliarder kroner.
For at sætte det i perspektiv, så er det cirka det samme som bruttonationalproduktet for VM-deltager Serbien og ca. 2½ gange en anden VM-deltager, Senegal. Det skal med, at VM-slutrunden er FIFAs største indtægtskilde, og den kun finder sted hver fjerde år, men det er alligevel værd at holde sig fodboldforbundets økonomiske muskler og indflydelse på verdensplan for øje.
God investering for Rusland? Sandsynligvis
Hvordan regnestykket stiller sig for værtnationen Rusland, er noget mere uklart. Der er ikke kommet nogle officielle økonomiske rapporter frem her heller, men disse vil uanset være forbundet med estimater på kommende investerings-afkast, som måske ikke decideret vil være helt hen i vejret, men næppe heller overdrevet negative for nu at sige det på den pæne måde.
I den forbindelse kan man notere sig en tidligere artikel her i denne VM-serie: VM 2018: Hvad koster en VM-slutrunde? De bedste estimater på VM-slutrunden, er, at den har kostet Rusland mellem 91 og 96 milliarder kroner (det officielle tal fra russisk side siger 91,4 milliarder kroner), og det kommer nok nogenlunde til at holde stik.
Indtægtsiden er mere problematisk. Jeg citerer fra overnævnte artikel: ”(VM-slutrunden er) projekteret til i alt at få en ca. 200 milliarder kroner positiv økonomisk impact. Et tal, som visse uafhængige analytikere igen har kritiseret som værende for højt, men med det sagt, så er laveste estimat, jeg har set, knapt 150 mia. kroner, så uanset ser slutrunden ud til at ende med en god investering for Vladimir Putin og hans land.”
Her har der fra adskillige sider været kritik af disse russiske tal og estimater, men det er værd at bemærke, at den langt hårdeste kritik kommer fra USA. Og mens der ikke er nogen tvivl om, er det er en politisk dagsorden fra Putin og Ruslands side at få VM-slutrunden til at fremstå som en økonomisk succes, så skal man heller ikke være blind for, at der måske også er en vis amerikansk ditto i præcis det modsatte...
Men for Qatar stiller det sig nok anderledes
Potentielt er der imidlertid mulighed for, at Rusland over tid kan få god dividende på de mange investerede milliarder, fordi der vitterlig er og var muligheder for forbedringer på områder som infrastruktur og turisme. Hvordan et land som Qatar om fire år kan "udnytte" den store investering, som en VM-slutrunde er, stiller denne skribent sig lidt mere tvivlende overfor.
”Forbedringsmulighederne” i Qatar er nemlig ikke så åbenlyse, som de var i Rusland, og det er tænkeligt, at udgifterne til slutrunden derfor vil blive holdt nede på et lidt lavere niveau, men nogle ting, så som opførelser af stadions, slipper man jo ikke udenom, og jeg har vanskeligt ved at se den langsigtede positive effekt på turistsiden, hvad angår et land som Qatar.
Og arrangørerne om fire år er da også ved at slå sig en smule i tøjret, for FIFA-præsident Gianni Infantino vil gerne have, at slutrunden bliver endnu større, og dermed også endnu dyrere.
FIFA har i samråd med organisationskomiteen i Qatar besluttet, at VM om fire år bliver spillet med åbningskampen med Qatar som det ene hold den 21. november, og finalen finder sted 27 dage senere på Qatars nationaldag den 18. december - en uge før jul.
Mens dét er en beslutning, som ikke vil blive ændret – så meget står klart – så er turneringsformatet i Qatar stadig et åbent spørgsmål.
32 eller 48 deltagere?
Det er ikke nogen hemmelighed, at FIFA-præsident Gianni Infantino presser hårdt på for at få udvidet antallet af slutrundedeltagere fra det nuværende 32 til 48. Den beslutning ér allerede taget, hvad angår VM i 2026, som vil finde sted i Canada, Mexico og USA.
Infantino havde i månederne op til slutrunden i Rusland adskillige uofficielle møder med organisationskomiteen for VM 2022 i Qatar, men qatarerne har ikke været særlig villige til at efterkomme FIFA-præsidentens udvidelsesønsker. Det måske ikke så sært, da 48 deltagende nationer i stedet for 32 vil medføre betydelige udgiftsforøgelser for Qatar.
Indtil videre er der dog ikke truffet nogen endelig beslutning, men den skal træffes, inden kalenderen siger 2019. Ikke kun af hensyn til arrangementerne i Qatar, men også af hensyn til den næstkommende VM-kvalifikation.
Gianni Infantino: ”Vi vil beslutte, om det bliver 48 eller 32 hold, indenfor de næstkommende måneder. Vi må have nogle møder med Qatar-organisatorerne, og derefter, hvis der viser sig mulighed for en udvidelse af deltagerantallet, så drøfte sagen internt i FIFA samt med de økonomisk involverede parter. Og så vil vi stille og roligt og velovervejet afgøre, hvad den rette beslutning bliver. Lige nu er det et VM 2022 med 32 hold, men alle er åbne overfor de forskellige muligheder, og vi vil have en direkte og åben debat om tingene.”
Infantino tilføjede: “Jeg vil være glad, hvis antallet forbliver på 32 som tidligere aftalt. Qatar kan tænkes at ville insistere på 32. Men hvis alle er forhandlings- og samarbejdsvillige og mener, det måske vil være en fordel at ændre til 48, så kigger vi på det. Alle muligheder er åbne for drøftelse og til debat. Måske via FIFA og fodbold vi kan lykkes med at bringe lande sammen og give dem en mulighed for at begynde en dialog. Fodbold kan åbne døre for kommunikation mellem nationer.”
Hvad Gianni Infantino uden tvivl sigter til er, at en VM-udvidelse vil kræve kampe spillet i nogle af Qatars nabostater, og her kan det vise sig at være en politisk hindring, at der i øjeblikket foregår en spændt handelskrig mellem Qatar og flere af dets naboer, som bliver støttet af indflydelsesrige Saudi-Arabien. Krisen er eskaleret til et niveau, hvor grænserne er blevet lukket.
Kilder: FIFA, Total Sportek, CNBC, BBC, ITV, The National, The Sun og Neue Zürcher Zeitung.
Artiklen er den enoghalvtredsindstyvende ud af 51 og dermed sidste i BetXperts VM-serie af Torben N. Sørensen og Toke, der kan læses mere om her. Alle artikler i serien kan læses her, mens BetXperts store VM-sektion med analyser af holdene kan læses her.
