Vores ugentlige BetXpert-opsamling highlighter nogle af ugens bedste og mest debatterede indlæg og brugertips. Denne uge handler bl.a. om, at politikerne på Christiansborg nu er parate til at kigge på bookmakernes limitering.

"I aften er det juleaften, der er længe, længe til..."

Og mens I venter kan I jo fx bruge tiden på dette overblik over ugens debatter på BetXpert.

Mange fodboldligaer holder julepause, og julen er generelt en lidt tynd omgang, hvad angår sportsbegivenheder. Men der er heldigvis stadig gang i debatten hos BetXpert.

Vi starter på gangene på Christiansborg, hvor et bredt flertal af partier er parat til at se på bookmakernes forskelsbehandling af kunder - den såkaldte limitering.

Og det er - vanen tro - noget, som kan få debatten i gang. Den er dog ganske saglig, og der er fine synspunkter fra både den ene og anden anden lejr.

En anden interessant debat går på, hvordan i alverden man kan vurdere Leicesters reelle niveau. I forbindelse med Boxing Day-opgøret mellem Liverpool og Leicester kan en hjemmesejr fås til omkring odds 2. Men kan det virkelig være det rigtige oddsleje?

Underholdende juledart

Dart er en sport, som ikke holder juleferie. Helt efter traditionen ligger verdensmesterskaberne midt i julen. Turneringen kører lige nu og helt indtil 3. januar. BetXperts egen uofficielle dart-ekspert Jokir har beriget os med denne optakt, hvor der dagligt opdateres fra turneringen.

Og så behøves det hele jo heller ikke handle om betting, så lad os slutte af med nogle udvekslinger og erfaringer i kategorien "her-kan-du-sikkert-købe-fodboldbilletter-uden-at-blive-snydt." For det er jo ikke helt uvæsenligt, hvor man smider sine penge i jagten på ægte fodboldbilletter.

Det var denne uges højdepunkter. Vi kører desuden på hele julen med artikler og tips - ikke mindst til Boxing Day 2. juledag.

På vegne af BetXpert vil vi gerne ønske alle vores brugere en rigtig glædelig jul.