Ud over en portugisisk storklub, blev det en østeuropæisk affære for de danske klubber da UEFA i dag trak lod til tredje kvalifikationsrunde (indledende kampe 27.-29. juli) i Champions League og Europa League.
I CL skal mestrene fra FC København efter alt at dømme til Hviderusland og møde BATE. Hviderusserne skal først lige eliminere FH fra Island, men returkampen i 2. kvalifikationsrunde ligner en formssag efter 5-1-sejr hjemme i Borisov.
I Europa League skal sølvvinderne fra OB sandsynligvis til Bosnien og møde NK Zrinjski (der lige skal verfe Tre Penne af vejen, men efter 4-1-sejr hjemme bør det være muligt).
Bronzevinderne fra Brøndby har selv et hængeparti i 2. kvalifikationsrunde, men efter hjemmesejr på 3-0 over Vaduz fra Liechtenstein, ligner udekampen ikke et problem. Derefter gælder det vinderen af FK Baki (Azerbajdsjan) og Budocnost Podgorica (Montenegro).
Randers FC - der har fået en fairplay-billet - skal også lige have overstået 2. kvalifikationsrunde, men i lighed med Brøndby ligner det en smal sag efter 3-0-udesejr over slovenske Gorica. Derefter gælder det vinderen af Lausanne (Schweiz) og Borac Banja Luka (Bosnien). Her kan Alperne altså blive destinationen, men det kan også blive til yderligere Østeuropa...
Endelig er der pokalvinderen FC Nordsjælland der som eneste danske klub ikke behøver at tænke på at konsultere østeuropæiske rejsebureauer. Men det er nok en fattig trøst for nordsjællænderne der skal op imod den portugisiske storklub Sporting Lissabon. En hård modstander for Morten Wieghorsts drenge...
Lodtrækning til 3. kvalifikationsrunde
Champions League
Returkampene i 2. kvalifikationsrunde spilles 21./22. juli.
3. kvalifikationsrunde:
Indledende opgør spilles 27./28. juli, returkampene 3./4. august:
Champions Path
Liepajas Metalurgs/Sparta Prag - Inter Baki/Lech
Aktobe/Olimpi Rustavi - Hapoel Tel-Aviv/Zeljeznicar
Sheriff/Dinamo Tirana - Dinamo Zagreb/Koper
Litex/Rudar - Birkirkara/Zilina
Levadia/Debrecen - Basel
AIK/Jeunesse Esch - Linfield/Rosenborg
Partizan/Pyunik - Ekranas/HJK
BATE/FH - FC København
Omonia/Renova - Salzburg
Non-Champions Path
Ajax - PAOK
Dynamo Kiev - Gent
Young Boys - Fenerbahce
Braga - Celtic
Unirea Urziceni - Zenit
Bemærk at holdene fra henholdsvis Champions Path og Non-Champions Path ikke trækkes mod hinanden før gruppespillet.
Efter 3. kvalifikationsrunde følger Playoff-runden: Lodtrækning 6. august:
Indledende kampe 17./18. august, returkampe 24./25. august).
Derefter følger Gruppespillet. Lodtrækning 26. august:
Runde 1: 14-15 September
Runde 2: 28-29 September
Runde 3: 19-20 Oktober
Runde 4: 2-3 November
Runde 5: 23-24 November
Runde 6: 7-8 December
Knockout-fasen går i gang i februar 2011.
Europa League
Returkampene i 2. kvalifikationsrunde spilles 22. juli.
3. kvalifikationsrunde:
Indledende opgør spilles 29. juli, returkampene 5. august:
OB - NK Zrinjski/SP Tre Penne
FK Bak?/FK Budu?nost Podgorica - Brøndby/Vaduz
ND Gorica/Randers FC - FC Lausanne-Sport/FK Borac Banja Luka
FC Nordsjælland - Sporting
Se de øvrige match-ups i 3. kvalifikationsrunde hos UEFA.
Efter 3. kvalifikationsrunde følger Playoff-runden: Lodtrækning 6. august:
Indledende kampe 19. august, returkampe 26. august).
Derefter følger Gruppespillet. Lodtrækning 27. august:
Runde 1: 16 September
Runde 2: 309 September
Runde 3: 21 Oktober
Runde 4: 4 November
Runde 5: 1-2 December
Runde 6: 15-16 December
Knockout-fasen går i gang i februar 2011.