BetXpert er begyndt at se frem mod OL 2012 i London. Officiel åbningsdag er 27. juli, men faktisk tyvstarter mændenes fodboldturnering dagen inden. Vi har sat os for nøje at gennemgå de 16 deltagende fodboldhold og lægger her ud med Gruppe A (de andre grupper følger i næste uge).

Gruppe A består først og fremmest af værten Storbritannien (Giggs og Co) og Uruguay (Cavani og Suàrez), begge blandt favoritterne til at vinde turneringen (efter Brasilien og Spanien), men der er også Senegal med eller uden N'Doye i front samt (upåagtede) Forenede Arabiske Emirater.

Lad os først liste oddsene og derefter se nærmere på de fire Gruppe A-hold.

ODDS

Vinder-odds

Brasilien: 2,75 Bet365*, Sportingbet
Spanien: 3,4 Bet365*, Sportingbet
Uruguay: 8,5 Sportingbet
Storbritannien: 9,0 Bet365*
Schweiz: 11,0 Bet365*
Mexico: 17,0 Sportingbet
Japan: 51,0 Sportingbet
Sydkorea: 467,0 Sportingbet
Senegal: 51,0 Bet365*, Sportingbet
Hviderusland: 51,0 Bet365*, Sportingbet
Egypten: 67,0 Bet365*, Sportingbet
Marokko: 67,0 Bet365*, Sportingbet
Gabon: 67,0 Bet365*, Sportingbet
Honduras: 201,0 Bet365*
New Zealand: 201,0 Bet365*
Forenede Arabiske Emirater: 251,0 Bet365*

Vinder, Gruppe A

Storbritannien 2,1 Sportingbet
Uruguay: 2,15 Sportingbet
Senegal: 8,0 Sportingbet
Forenede Arabiske Emirater: 21,0 Sportingbet



GRUPPE A

Storbritannien
Senegal
Forenede Arabiske Emirater
Uruguay

Kampprogram

26. juli, kl 18: FAE-Uruguay
26. juli, kl 21: Storbritannien-Senegal
29. juli, kl 18: Senegal-Uruguay
29. juli, kl 21: Storbritannien-FAE
1. august, kl 20.45: Senegal-FAE
1. august, kl 20.45: Storbritannien-Uruguay

Overblik

Storbritannien og Uruguay er storfavoritter til at gå videre, med Senegal som (lille) outsider og FAE som forventet prügelknabe.

Senegal har Superliga-topscorer N'Doye i front, og der er masser af saft og kraft i den defensive midtbane og midterforsvaret. Spørgsmålet er så om holdets målmand og backs (begge områder ligner svage punkter) kan holde stjernerne fra England og Uruguay stangen, og om en generelt ret tyndt udseende offensiv kan give N'Doye tilstrækkelig støtte (OPDATERING 18. juli: FCK har meldt at N´Doye ikke er i form til at spille OL)? Tjah, i træningskampene har Senegal gjort det flot, med sejre over Spanien og Schweiz.

FAE har kun én udlandslegionær (og han spiller på Lyons reservehold) og vel kun en lille håndfuld reelt interessante spillere, men med en sandsynligvis defensiv indstilling kan araberne muligvis godt drille favoritterne. Næppe nok til at få videre, men måske nok til at frustrere.

Men kampen om førstepladsen bør stå mellem Storbritannien og Uruguay. Briterne har fordel af hjemmebane og råder over en række Premier League-spillere (ikke alle er dog stamspillere til dagligt), herunder gode, gamle Ryan Giggs på midtbanen, bomstærke Micah Richards på højrebacken og hurtige Bellamy i angrebet. Tre over-age-spillere på et hold hvor alle andre er født i 1989 eller senere.

Men Team GB mangler en række A-landsholdsspillere - unge nok, men de var med til EM og skånes derfor. Folk som Walcott, Phil Jones, Oxlade-Chamberlain, Welbeck...

Og de tre overage-spillere stikker Uruguay vist med tre markante A-landsholdsspillere: midtbaneoprydder Arévalo Ríos samt verdensklasseangriberne Cavani og Suárez. Foruden en række interessante talenter. Sydamerikanerne har dog den ulempe at de generelt er ret små, og de kan få problemer i hovedspillet mod både England og Senegal. Til gengæld har Uruguay den rutinerede træner Tabárez der også står for A-landsholdet. Han ligner en noget bedre trumf end Englands Stuart ”Psycho” Pearce der ikke virker som den skarpeste kniv i skuffen...




STORBRITANNIEN

Træner Stuart Pearce har kunnet vælge blandt spillere fra ikke bare England, men også Skotland, Wales og Nordirland. Holdet repræsenterer nemlig Storbritannien (ret beset burde det kaldes United Kingdom - pga Nordirland - men lad nu det ligge).

Storbritannien vandt OL-guld i fodbold i 1908 og 1912 – begge gange med finalesejr over Danmark - men har ikke deltaget i OL siden 1960 (i 1964, 1968 og 1972 pga fejlslagne kvalifikationer, siden pga politik).

Op til dette OL nægtede forbundene i Skotland, Wales og Nordirland at medvirke – af frygt for hvad det kan betyde for deres FIFA-status (og generelle status) som selvstændige nationer og selvstændige landshold – men i praksis var det op til de enkelte spillere om de ville takke ja til en udtagelse. Ud af 191 spillere der indledningsvist blev kontaktet, sagde kun syv nej.

Nettotruppen består dog kun af spillere fra England (13) og Wales (5) – men det skyldes nok simpelthen at det for tiden kniber med talenterne i Skotland (en mulighed kunne dog have været Celtics 21-årige James Forrest; en dygtig fløjspiller) og Nordirland.

Ikke færre end tre af truppens 18 spillere slår til dagligt deres folder i Swansea (walisisk klub der spiller i den engelske Premier League). Storklubber som Chelsea, Manchester United og Tottenham leverer to hver. Arsenal, Liverpool og Manchester City kun én hver.

Ja, faktisk kan man sige at Swansea stiller med fire mand: Steven Caulker ejes ganske vist af Tottenham, men han var udlejet til den walisiske klub i 2011/12.

Træneren

Stuart Pearce (50 år) blev kaldt ”Psycho” i den aktive venstreback-karriere (der gav 78 A-landskampe) pga en mildt sagt kompromisløs indstilling og et hidsigt temperament.

Han havde kun to sæsoners manager-erfaring i Manchester City (foruden et par måneder som caretaker og player-manager i Forest i 1996 samt fire sæsoner som coach i City), før han i 2007 blev ansat i det engelske forbund, som U21-træner.

OL-ansvaret fik han i 2011 (og i tre måneder i foråret 2012 var han desuden caretaker for A-landsholdet, i tiden mellem Capellos afgang og Hodgsons tilgang).

Pearce nikker ikke længere skaller, men har stadig en stærk passion for fodbold og for at vinde – og det er et aktiv når han skal sætte sine spillere op. Men er han taktisk kompetent?

Han har nået en EM-semifinale (2007) og en EM-finale (2009 – hvor England fik smæk med 4-0 af Tyskland) med det engelske U21-landshold, men sidste sommer løb han ind i en totalfiasko ved U21-EM i Danmark. England var turneringens næstfavorit (kun overgået af de senere vindere fra Spanien), men kom ikke engang videre fra det indledende gruppespil hvor det ganske vist blev 1-1 mod Spanien, men kun 0-0 mod svage Ukraine og 1-2-tab mod Tjekkiet.

Med talenter som Mancienne, Walker, Bertrand, Smalling, Jones, Henderson, Cleverly, Sturridge og Welbeck, burde England have fået mere ud af det, men det lykkedes ikke Pearce at få de mange klassespillere til at fungere som et hold. 1-1 mod Spanien var nydeligt, men det var i første kamp, dvs før den spanske maskine havde fået momentum, og det var med Welbeck (ikke med til OL) som målscorer.


Ved U21-EM i 2011 brugte Pearce i øvrigt en 4-2-3-1-formation, med Welbeck som frontløber, Sturridge på højrekanten, Cleverly som central-kreatør og Rose på venstrekanten. De tre sidstnævnte er også med i OL-truppen.

Markante fravær

Storbritannien besluttede i december 2011 at OL-truppen måtte klare sig uden EM-spillere – for at undgå træthed. Målmand Butland (der blev udtaget som tredjekeeper til Englands EM-trup) er dog med alligevel, men han er en undtagelse.

Disse unge EM-briter glimrer derfor ved deres OL-fravær: højreback Martin Kelly, midterforsvarer Phil Jones, højrefløj Theo Walcott, midtbanemand Joe Henderson, højrefløj Alex Oxlade-Chamberlain, samt angriberne Andy Carroll og Danny Welbeck. Bortset fra Kelly er der vel tale om folk der helt klart kunne forstærke OL-truppen.

Med er heller ikke Tottenham Hotspurs walisiske venstrefløjsstjerne Gareth Bale. Han var ellers udset en plads, men måtte melde afbud pga en rygskade. Ditto med Spurs-holdkammeraten, højreback Kyle Walker der også meldte afbud til den engelske EM-trup, pga en tåskade.

En anden spiller der ikke var med til EM, og som nok kunne have forstærket forsvaret, er Manchester Uniteds Chris Smalling. Men han mangler også.

Og endelig skal det nævnes at David Beckham til det sidste håbede at han ville få én af de tre pladser beregnet til spillere over 23 år. Han var med i bruttotruppen, men Pearce skilte ham fra da det kom til stykket. Muligvis en forkert beslutning rent forretningsmæssigt, men fodboldmæssigt giver det fin mening.

Holdet

Stuart Pearce udtog i stedet den 24-årige højreback Micah Richards (der dermed fik oprejsning efter at være blevet overset til EM-truppen), den 38-årige midtbanemand Ryan Giggs samt den 32-årige angriber Craig Bellamy. Gråghårede Giggs (ikke nær så speedy som i sine unge år, men stadig teknisk fremragende – og med et godt blik for spillet for for afleveringerne) er holdets kaptajn.

Alle tre forstærker, i mine øjne, U23-holdet mere end Beckham (godt og vel over-the-hill) kunne have gjort.

Og hvordan ser holdet så ud?

På målmandsposten har man (med Middlesbrough-keeper Steele som opbakning) Butland der kom med til EM på afbud. Et kæmpetalent der eftertragtes af diverse store klubber, men ud over bænktid på landsholdet og hos Championship-klubben Birmingham, har han altså kun (via lejeophold hos Cheltenham) erfaring fra League 2, dvs den fjerdebedste række i England.

Forsvaret: De to backpladser ser ud til at være glimrende besat. Micah Richards er blandt de bedste højrebacks i Premier League, og til venstre har man såvel den faste Swansea-starter Neil Taylor som Chelseas Bertrand og Tottenhams Rose – der begge også kan spille længere fremme. Bertrand og Rose er dog mest at regne som reserver på klubbasis.

Midterforsvaret ser svagere ud. Der er Caulker, fast Swansea-starter, men ellers er der umiddelbart kun Dawson (reserve hos WBA) og Tomkins (fra Championship-klubben West Ham).

Midtbanen ser umiddelbart imponerende ud – trods fraværet af Bale og diverse EM-spillere. Der er dygtige offensive centralfolk som Giggs, Ramsey og Cleverly (sidstnævnte fik dog, pga en skade, meget lidt spilletid for Man United i 2011/12). Og der er hurtige Sinclair (kan også spille helt i front) til venstre hvor man jo også har Rose og Bertrand at trække på.

Men hvad med den defensive midtbane? Der er Swanseas dygtige og fleksible Joe Allen, men hvem ellers? Jack Cork der kommer med 2 år i den næstbedste engelske række som bagage. Og hvad med højrekanten? Umiddelbart ingen (selv om Cleverley vel KAN spille derude, og Allen vel også).

Her kunne man dog eventuelt bruge Daniel Sturridge. Han vil helst spille centreforward, men det er på højrekanten han mest bruges (når han bruges) i Chelsea. Hvad Sturridge angår, skal det med at han har været tvivlsom pga (en mildt form for) meningitis. OPDATERRING: Han var dog med mod Brasilien.

I angrebet råder man også over rutinerede og stadig hurtige Bellamy (der også kan ligge på venstrekanten) og så Marvin Sordell som jeg ikke rigtig kender noget til, men med reservestatus hos Bolton og derudover Championship-spilletid hos Watford virker han ikke synderligt imponerende. Han har dog gjort det godt for det engelske U21-landshold.

Alt i alt et interessant hold – med styrker, men også med svagheder. Hvordan det fungerer i praksis, er så spørgsmålet...

15. juli tabte Team GB 0-1 til Mexico (klart overlegen at dømme efter denne youtube-video) i en træningskamp. Der blev stillet således op:

Butland - Rose, Dawson, Richards, Bertrand - Cleverly, Cork, Giggs, Bellamy - Sordell, Ramsey

En lidt mystisk opstilling... Med Ramsey som angriber, og Richards som midterforsvarer.

20. juli tabte Team Gb 0-2 til Brasilien og ydede igen en bleg indsats mod en klart stærkere modstander. Pearce stillede således op:

Steele - Bertrand, Tomkins, Richards, Taylor - Cleverly, Allen, Giggs - Sturridge, Bellamy, Rose

Altså igen med Richards i midterforsvaret - og det uden succes. Han spillede skidt og begik straffespark mod Hulk. Hurtige Rose var ganske god som venstrekant, og indskiftede Ramsey viste at han bør starte, på midtbanen. Også en god indsats af indskiftede Butland i målet (en klart bedre indsats end mod Mexico hvor han begik flere fejl).

Truppen

Målmænd: Jack Butland (Birmingham), Jason Steele (Middlesbrough)
Forsvar: Ryan Bertrand (Chelsea), Steven Caulker (Tottenham), Craig Dawson (West Brom), Micah Richards (Manchester City), Neil Taylor (Swansea), James Tomkins (West Ham)
Midtbane: Joe Allen (Swansea), Tom Cleverley (Manchester United), Jack Cork (Southampton), Ryan Giggs (Manchester United), Aaron Ramsey (Arsenal), Danny Rose (Tottenham), Scott Sinclair (Swansea)
Angreb: Craig Bellamy (Liverpool), Marvin Sordell (Bolton), Daniel Sturridge (Chelsea)


SENEGAL

Det er første gang den vestafrikanske nation – der har temmelig stolte traditioner fra De Afrikanske Mesterskaber og VM – deltager i OL-fodboldturneringen.

Senegal snuppede en OL-plads ved at blive nr 4 i de afrikanske U23-mesterskaber i december 2011 og ved derefter at vinde en playoff-kamp (2-0) mod Asiens-repræsentanten Oman i London i april.

Ved mesterskaberne (som Senegal have kvalificeret sig til ved at eliminere Angola og Tunesien) vandt Senegal den indledende pulje foran Marokko (1-0-sejr), Nigeria (2-1-sejr) og Algeriet (0-1-tab). Derefter gjaldt det semifinalen mod Gabon der vandt 1-0 efter forlænget spilletid. I bronzekampen tabte Senegal 0-2 til Egypten.

Senegals U23-hold er forstærket med tre ældre spillere: den 27-årige Metalist Kharkiv-forsvarer Papa Gueye, den 25-årige West Ham-midtbanemand Mohamed Diamé og (muligvis) den 27-årige FCK-angriber Dame N'Doye.

Holdet trænes af 52-årige Joseph Koto (spillede selv på A-landsholdet i 1980-86) der siden februar også har haft tjansen som A-landsholdstræner.

Det skal i øvrigt med at der pt er Ramadan, den muslimske fastemåned – relevant for Senegal. Det er dog op til den enkelte spiller om han vil faste, og jeg ved ikke hvor mange af Senegal-spillerne der vil gøre det.

Træningskampe

13. juli: Spanien-Senegal 0-2

17. juli: Schweiz-Senegal 0-1

20. juli: Sydkorea-Senegal 3-0

Opstilling mod Spanien:

Ousmane Mané (Camara 46'); Zargo, Kouyate, Seck, Papé; Konate, Gueye, Diamé, Ibrahima (Guaye 55'); Sadio Mané (Ba 69'), Yero. 4-4-2.

En flot sejr. Spanien manglede dog Alba, Thiago og Mata

Holdet

Trods farlige N´Doyes tilstedeværelse (OPDATERING 18. juli: FCK har meldt at N´Doye ikke er i form til at spille OL), ligner offensiven et svagt punkt for Senegal. Af centreforwards er der også Baldé (scorede det ene mål mod Oman), men han er ikke fast mand for Osasuna.

Bemærkelsesværdigt er det at angriber Sané (Rennes-reserve) der scorede det andet mål mod Oman, og som scorede 1 mål i de afrikanske U23-mesterskaber i december (plus 1 mål i kvalifikationen), ikke er udtaget (han står dog som stand-by). Med er heller ikke Wade, en anden angriber der scorede i december.

Der er nogle fløje der er interessante, men ingen af dem spiller fast for deres klubhold (fx Magaye Gueye fra Everton). Det gør offensiv midtbanemand Badji, men det er i den bedste norske række, altså ikke på særligt højt niveau.

Den defensive midtbane og midterforsvaret lyser derimod af soliditet. En række fysisk stærke spillere med fast eller temmelig fast spilletid i den bedste række i England, Portugal, Frankrig og Belgien. Folk som den næsten 2 meter høje Ba, Anderlechts Kouyaté, Wigan/West Ham-manden Diamé og den mindre, men dynamiske Lille-mand Idrissa Gueye. Og så, ikke at forglemme, navnebroderen Papa Gueye der er en nøglespiller hos ukrainske Metalist.

Mens midterforsvaret er tårnhøjt, er truppens backs små og hurtige, men enten får de ikke ret meget spilletid hos deres klubhold (fx venstrebacken Souaré fra Lille) eller også spiller de på ret lavt niveau. Det samme gælder målmandsposten hvor man råder over Camara der til dagligt spiller på andetholdet (fjerdebedste række) i franske Sochaux, og Mané fra Diambars, en klub i Senegal (han er den eneste i truppen der ikke er udlandslegionær).

Alt i alt ligner Senegal et hold med svagheder, men også potentiale. Det havde A-landsholdet dog også ved De Afrikanske Mesterskaber (CAN) i januar (hvor N'Doye – blev holdets topscorer med to mål - og Diamé i øvrigt var med), og her gik det grueligt galt med 0 point i tre gruppekampe. Det vil så vise sig om OL-holdet kan gøre det bedre. Et problem under CAN var dårligt/manglende fløjspil. OL-holdet HAR fløje – men de kommer ikke med en god 2011/12-sæson i ryggen.

Trup-gennemgang

Camara – 1,96 meter høj målmand. Spiller på andetholdet (fjerdebedste række) i franske Sochaux.

Mané – målmand. Spiller for Diambars i Senegal.

Ba – 1,97 meter høj midterforsvarer, ejet af Porto, men i sidste sæson udlejet til Académica Coimbra (hvor han var fast starter), også i den portugisiske liga.

Bindia – højre wingback eller midtbane. Spiller for Sandefjord i en næstbedste norske liga.

Ciss – venstreback. Spiller for Tromsø i den bedste norske række (har dog været en del på bænken i den igangværende sæson).

Mbodj – 1,92 meter høj midterforsvarer/defensiv midtbane. Spiller (fast) for norske Tromsø.

Papa Gueye – 1,92 meter høj midterforsvarer/defensiv midtbane. Spiller for ukrainske Metalist Kharkiv (nåede EL-kvartfinalen i sidste sæson) hvor han er en vigtig spiller.

Kouyaté – 1,9 meter høj midterforsvarer/defensiv midtbane. Spiller fast for belgiske Anderlecht.

Souaré – venstreback. Deler sin tid mellem en reservetjans på førsteholdet og spilletid på andetholdet i franske Lille.

Touré – 1,85 meter høj defensiv midtbanemand. Spiller for Boulogne (næstbedste franske række i 2011/12: tredjebedste i den kommende sæson).

Badji – 1,9 meter høj offensiv midtbane (centralt eller til højre). Spiller for Sogndal i den bedste norske række.

Diamé – 1,85 meter høj defensiv midtbanemand. Efter 3 sæsoner i Premier League hos Wigan (2011/12 blev dog tilbragt næsten lige så meget på bænken som på banen) er han skiftet til oprykkerklubben West Ham.

Idrissa Gueye – 1,74 meter høj defensiv midtbanemand. Spiller for franske Lille (14 kampe fra start i sidste sæson).

Konaté – angriber/offensiv midtbane (højre/venstre). Spiller for israelske Maccabi Tel Aviv (5 mål i 29 kampe, heraf 10 fra start).

Mané – offensiv midtbane/venstrefløj/angreb. Spiller (fast/reserve) for Metz (den næstbedste franske række i 2011/12; ny rykket ned).

Baldé – 1,88 meter høj centreforward. 22 kampe (13 fra start) for den spanske Primera-klub Osasuna i sidste sæson; 7 mål.

Magaye Gueye – 1,78 meter høj angriber/venstrefløj. 17 ligakampe, men kun 3 fra start, for Premier League-klubben Everton i sidste sæson (1 mål).

N'Doye – centreforward hos danske FC København (er dog nok på vej væk) som han har scoret 59 mål for i 104 kampe. I sidste sæson blev det til 18 mål (i 30 ligakampe) og ligatopscorer-status (anden sæson i træk). Desuden 3 mål i EL-gruppespillet.

OPDATERING 18. juli: FCK har meldt at N´Doye ikke er i form til at spille OL.

Trup

Målmænd: Ousmane Mane (Diambars FC), Papa Demba Camara (Sochaux, France)

Forsvar: Abdoulaye Ba (Academica Coimbra, Portugal), Serigne Kara Mbodji, Saliou Ciss (both Tromso, Norway), Papa Gueye (Metallist Kharkiv, Ukraine), Pape Ndiaye Souare (Lille, France), Zargo Toure (Boulogne-sur-Mer, France), Victor Demba Bindia (Sandefjord, Norway), Cheikhou Kouyate (Anderlecht, Belgium)

Midtbane: Stephane Badji (Sogndal, Norway), Idrissa Gana Gueye (Lille, France), Mohamed Diame (West Ham United, England), Moussa Konate (Maccabi Tel Aviv, Israel), Sadio Mane (Metz, France)

Angreb: Magaye Gueye (Everton, England), Ibrahima Balde (Osasuna, Spain), Dame N'Doye (Copenhagen, Denmark).

Stand-by: Issa Ndiaye (AS Douanes), Ibrahima Seck (SAS Epinal, France), Abdoulaye Sane (Rennes, France), Kalidou Yero (Gil Vicente, Portugal).




FORENEDE ARABISKE EMIRATER

Det er første gang det arabiske land deltager i OL-fodboldturneringen. Men der er tale om en ret talentfuld generation. FAEs U23-hold vandt sølv ved Asian Games i 2010 samt guld og sølv ved Gulf Cup i henholdsvis 2010 og 2011.

Holdet nåede OL via den asiatiske kvalifikation. Efter at have elimineret Sri Lanka (samlet 10-1) og Nordkorea (samlet 2-1) i de indledende runder, blev det i gruppespillet til en førsteplads (4 sejre og 2 uafgjorte i 6 kampe, målscore på 8-2) foran Uzebekistan, Irak og Australien, og dermed snuppede landet én af de tre asiatiske OL-billetter, sammen med Sydkorea og Japan.

Kvalifikations-resultaterne tyder på at holdet spiller ud fra en solid defensiv der ikke lukker ret mange mål ind, men til gengæld heller ikke levner ret meget plads til offensive udfoldelser.

Men træningskampene op til OL har været målrige: 5-0 over Ungarns U23-hold (dog nok B-holdet), 4-2 over Nez Zealand og 1-2-tab mod Honduras (de to sidstnævnte er også med til OL).


Holdet trænes af 47-årige Mahdi Ali der ikke har den store trænerkarriere bag sig. Ud over en sæson hos Al Ahli i 2009/10 (og en kort periode i 2011 som caretaker hos Baniyas) har han kun virket i Emiraternes ungdoms-system.

Det skal i øvrigt med at der pt er Ramadan, den muslimske fastemåned – relevant for FAE. Det er dog op til den enkelte spiller om han vil faste, og jeg ved ikke hvor mange af FAE-spillerne der vil gøre det.

Holdet

Truppen rummer kun én udlandslegionær – midterforsvarer Hamdan Al Kamali der har spillet for franske Lyon siden januar. Et stort talent – ikke ret høj (1,83), men hurtig og boldfast. Han fik dog ikke spilletid for Lyons førstehold i sidste sæson; befandt sig på andetholdet.

FAEs U23-hold er, så vidt jeg kan se, kun forstærket med een ældre spiller. Det er til gengæld en ret interessant herre: Ismail Matar, 29-årig offensivmand (fra Al-Wahda) der har scoret 25 mål i 101 A-landskampe. Matar kan både spille frontangriber og offensiv playmaker.

Man skal også holde øje med den 19-årige angriber Ahmed Khalil der har scoret 9 mål i 29 U23-kampe, midtbanemand Omar Abdulrahman og højreback Mohamed Ahmed.

Trup

Wikipedia




URUGUAY

Uruguays A-landshold fik en fjerdeplads ved VM i 2010 og vandt Copa América (De Sydamerikanske Mesterskaber i 2011). Og nu er U23-holdet altså med til OL – som én af to sydamerikanske lande.

Kvalifikationen skete via de Sydamerikanske Ungdomsmesterskaber i januar-februar 2011 hvor Uruguay blev nr 2 efter Brasilien. Men forløbet var langt fra imponerende.

I indledende gruppespil blev Uruguay kun nr 3 efter Argentina og Chile, og Los Charrúas tabte til både argentinerne (2-1) og til Peru (2-0). Det blev dog 4-0 over Chile og 1-1 mod Venezuela. I finale-gruppespillet fik Uruguay en andenplads via 9 point i 5 kampe – slog blandt andet Argentina med 1-0 – men tabte med hele 6-0 til Brasilien. Det skal med at det var i sidste runde hvor Uruguay allerede var sikker på mindst andenpladsen, men alligevel en ydmygende lussing.

Men... Dagens U23-hold ser meget anderledes ud end det hold der fik tæv af Brasilien for halvandet år siden (i det der faktisk var en U20-turnering). Der er kun én spiller fra startopstillingen mod brasserne med i OL-truppen: forsvarer Polenta.

Uruguays U23-hold er desuden forstærket med tre ældre spillere: den 29-årige Palermo-midtbanemand Ríos samt de to verdensklasseangribere Suárez og Cavani – begge 25 år – fra henholdsvis Liverpool og Napoli. Alle tre faste A-landsholdsspillere.

Ud af truppens 18 mand spiller otte i den bedste liga i Uruguay, resten er udlandslegionærer. Primært i Italien: seks spillere. To er i Liverpool i England, Én i hollandske Ajax, én i portugisiske Vitória Guimãres.

Uruguay har spillet to træningskampe op til OL: 6-4 over Chile og 2-0 over Panama.

Holdet

Holdet trænes af 65-årige Óscar Tabárez, rutineret og snu, der siden 2006 har stået i spidsen for A-landsholdet. Her spiller han typisk med tre angribere – Cavani som centreforward og så Forlán og Suarez med frie hænder til at trække tilbage, ud på kanterne og ind centralt.

På OL-holdet mangler Forlán – og det kan betyde at der er plads til fx Bologna-stortalentet Ramírez (må stå foran Ajax-reserven Lodeiro) som playmaker bagved Cavani og Suárez.

Tábarez spiller gerne med 3 mand i midterforsvaret samt 2 wingbacks. Det ville så levne plads til 2 defensive midtbanefolk (hvoraf den ene må være A-landsholdsspiller Arévalo Ríos).

Men det kan også sagtens være (også fordi der, så vidt jeg kan se, mangler en oplagt venstre wingback) at Tábarez vælger at spille 4-4-2. Der er nogle interessante fløje i truppen (fx kan Ramirez også gøre sig på kanten). Midtbane og angreb ser alt i alt særdeles stærke ud hos Uruguay.

Men forsvaret virker knapt så imponerende. På venstrebacken råder man, så vidt jeg kan se, kun over Polenta der ikke er fast mand hos Serie B-klubben Bari. På de øvrige forsvarspladser kan man stille med folk der spiller fast på deres klubhold, bortset fra én: Liverpool-reserven Coates. Han er også en undtagelse på en anden front: Han er næsten 2 meter høj – men er så også den eneste på holdet (bortset fra angriber Cavani og målmand Campaña der lige sniger sig over) der er over 1,85.

Med andre ord et relativt lavt (og temmelig smalt: 2 højrebacks, 1 venstreback og 3 midterforsvarere) forsvar der kan få problemer i hovedspillet.

Trup-gennemgang

I målet kan træner Tabárez vælge mellem Gelpi (1,85 meter) og Campaña (1,86), førstekeepere i henholdsvis Peñarol og Cerro Largo i hjemlandet førsteliga.

Forsvar:
Arias – midterforsvarer (1,81). Kun 19 år. Spiller fast for Defensor Sporting i Uruguay.

Polenta – midterforsvarer/venstreback (1,85). Spiller (fast/reserve) for Serie B-klubben Bari i Italien.

Rolín – midterforsvar (1,85). Spiller fast for Nacional i Uruguay.

Albín – højreback/kantspiller (1,76). Spiller fast for Peñarol i Uruguay.

Aguirregaray – højreback (1,74). Reserve hos Palermo i Italien.

Coates – midterforsvar (1,96). Reserve hos Liverpool i England. Har fået spilletid (start og indskifter) i de seneste to A-landskampe.

Midtbane:
Urretaviscaya – højrefløj (1,74). Efter 0 kampe for Benfica i efteråret 2011, blev han lejet til Vitória Guimarães, også i Portugal, hvor han i foråret fik 13 kampe (8 fra start; alle gav en udskiftning) på banen, foruden 5 på bænken. 2 mål.

Calzada – defensiv midtbane (1,7). Spiller fast for Nacional i Uruguay.

Rodríguez – defensiv midtbane (1,7). Spiller fast for Defensor Sporting i Uruguay.

Lodeiro – offensiv midtbane (1,73). Venstrebenet. Var reserve i Ajax i 2011/12 (fik kun 13 kampe, heraf 5 fra start). Er for nyligt skiftet til brasilianske Botafogo på fri transfer.

Arévalo Ríos – defensiv midtbane (1,7). 29 år; er også A-landsholdsspiller. Efter ophold i Peñarol, Botafogo og senest Tijuana (Mexico), skal han fra den nye sæson spille i Palermo i Italien.

Ramírez – offensiv midtbane/fløj (1,83). Spiller fast i Bologna i Italiens Serie A. Stort og fleksibelt talent (venstrebenet). Kan spille på fløjen (begge sider), central playmaker og også angriber.

Viudez – offensiv midtbane/angreb (1,7). Spiller fast for Nacional i Uruguay (6 mål i 26 kampe i 2011/12).

Angreb:
Hernàndez – centreforward (1,85). Spiller for Palermo i Italiens Serie A. 20 ligakampe (16 fra start) i 2011/12: 6 mål. Har scoret 3 mål i 8 A-landskampe.

Suárez – centreforward (1,81). Spiller fast for Liverpool i England. 11 mål i 31 PL-kampe i 2011/12. 28 mål i 54 A-landskampe.

Cavani – centreforward (1,88). Spiller fast for Napoli i Italien. 23 mål i 35 Serie A-kampe i 2011/12. 11 mål i 40 A-landskampe. I mange af kampene har han kun været indskifter, men i de seneste to ni er han startet på banen (i de fleste af dem sammen med Suarez og Forlán).

Trup

Målmænd: Martin Campana (Cerro Largo), Leandro Gelpi (Penarol)
Forsvar: Sebastian Coates (Liverpool/ENG), Diego Polenta (Genoa/ITA), Ramon Arias (Defensor Sporting), Alexis Rolin (Nacional), Emiliano Albin (Penarol).
Midtbane: Egidio Arevalo Rios (Palermo/ITA), Nicolas Lodeiro (Ajax/NED), Matias Aguirregaray (Palermo/ITA), Gaston Ramirez (Bologna/ITA), Maximiliano Calzada (Nacional), Diego Rodriguez (Defensor Sporting)
Angreb: Luis Suarez (Liverpool/ENG), Edinson Cavani (Napoli/ITA), Abel Hernandez (Palermo/ITA), Jonathan Urretaviscaya (Vitoria Guimaraes/POR), Tabare Viudez (Nacional)
Stand-by: Alejandro Silva (Fenix), Marcelo Silva (Penarol), Federico Pintos (Defensor Sporting), Martin Rodriguez (Wanderers)