18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

ATP Paris Masters

Opdateret
Klaus FEkspert Klaus F
Tidligere tennisspiller med en livslang interesse for tennis og sportsbetting.
Vis mere
Vis mindre
Kommentarer (96)

ATP-tennis touren er nået til ATP Paris Masters, der er årets sidste Masters 1000 turnering. For en del spillere er det også afslutningen på sæsonen, mens spillere som Holger Rune, Taylor Fritz og Hubert Hurkacz kæmper om den sidste plads ved slutspillet i Torino. Det bliver en intens kamp om de eksklusive pladser i den franske hovedstad.

Spil på ATP Paris Masters hos Unibet

Odds på Paris Masters

Novak Djokovic er tilbage og er sammen med Carlos Alcaraz de to største favoritter i Paris: 

Fakta om ATP Paris Masters

Vores egen Holger Rune er forsvarende mester i Paris. Det var her hele tennisverdenen fik øjnene op for danskeren, der slog selveste Novak Djokovic i finalen. Serberen har ellers været succesfuld i Paris med seks titler igennem tiden. 

Paris er også turneringen, hvor der kan ske overraskelser, da de bedste spillere er trætte efter en lang sæson. To kvalifikanter har været i finalen inden for de sidste 11 år: Jerzy Janowich i 2012 og Filip Krajinovic i 2017. 

Turneringen spilles indendørs på et hard court Greenset underlag, der er et relativt hurtigt underlag. 

1. serv point vundet: 73% (2022) 70,5% (2021) 73,5% (2020)

Esser pr. game: 0,50 (2022) 0,46 (2021) 0,58 (2020)

Som statistikken viser var underlaget langsommere i 2021, hvilket blev ændret til 2022 udgaven. 

Der spilles med HEAD bolde. 

Der kan dog godt være forskel på banerne. Som i andre turneringer er center court langsommere, mens yderbanerne er markant hurtigere. 

Favoritterne ved ATP Paris Masters

Der er som traditionen foreskriver i 2023 to markante favoritter, når Novak Djokovic og Carlos Alcaraz deltager. 

Novak Djokovic har haft en god lang pause efter triumfen ved US Open. Nu er batterierne ladet op, og serberen er klar til at indtage den franske hovedstad. 7 ud af de sidste 8 gange i Paris Masters har Djokovic som minimum nået finalen. En imponerende stabilitet så sent på sæsonen, hvor spillerne er fysisk og mentalt slidte. Det som taler imod serbisk succes er Djokovic' prioritering. Han taler udelukkende om Grand Slam succes i disse dage. 

Carlos Alcaraz er ikke den fødte indendørsspiler. Jeg ser en spanier have problemer med bevægelserne på underlaget. Der er ingen tvivl om, at han nok skal få det lært. Det så vi i sommers, da han vandt Wimbledon på et af de sværeste underlag. Alcaraz har haft problemer med fysikken efter US Open, og han har ikke imponeret mig. Alcaraz har spillet Paris Masters to gange og aldrig været længere end kvartfinalen. Jeg vil blive meget overrasket, hvis han går hele vejen. 

Outsiderne ved ATP Paris Masters

Jeg kunne godt have sat Jannik Sinner som en af favoritterne, når man ser på italienerens nuværende form. Sinner har både vundet i Beijing og i Wien. Han spillede en af de bedste kampe i karrieren (efter eget udsagn), da han besejrede Medvedev i finalen i Wien. Det som taler imod Sinner er det hårde program med mange kampe, og hans skrøbelige fysik. Det kan godt være, at det vil passe Sinner helt fint med et par ugers pause inden, det går løs ved Masters finalerne i Torino. 

Selvom Daniil Medvedev har svært ved at komme helt til tops i 2023, så kommer han kontinuerligt langt i stort set alle turneringer. Tre ud af de sidste fire turneringer har russeren nået finalen. Det må dog gøre ondt med tre tabte finaler i træk. Medvedev har en god historik i Paris med en titel i 2020 og en finaleplads i 2021. Jeg vil blive overrasket, hvis Medvedev ikke når langt, men jeg tvivler på, han kan gå hele vejen. 

Alexander Zverev er svær at blive klog på i 2023. Han har nogle gevaldige udfald, hvor han er helt væk i kampe. Han har også spillet nogle fremragende kampe i Asien, hvor han vandt en titel. Han virker dog begrænset med de bedste spillere på deres bedste dage. Zverev har været i semifinalen og finalen ved hans to sidste optrædener i Paris. Tyskeren skal ikke undervurderes, men han skal løfte sit topniveau markant for at stå med trofæet på søndag. 

Andrey Rublev skal nævnes med en aktuel semifinale og en finale i hhv. Wien og Shanghai. Russeren kan dog godt brænde lidt ud i slutningen af sæsonen, da hans spillestil og intensitet er meget krævende. Det vidner hans manglende succes i Paris også om. Rublev har aldrig vundet to kampe i træk i den franske hovedstad. 

Jeg begynder, at se nogle fremskridt hos Stefanos Tsitsipas. Grækeren har ellers været markant under niveau i en længere periode. I Wien var der dog fremskridt at spore, da han slog Thiem og spillede en relativ tæt kamp mod Medvedev. Tsitsipas har en semifinale fra Paris sidste år, hvor han tabte 7-6 i tredje sæt til Novak Djokovic. 

Spilforslag til ATP Paris Masters

Jeg går med den bedste spiller igennem tiden med dette spilforslag:

Novak Djokovic til at vinde ATP Paris Masters til odds 2,75 hos Nordicbet

Djokovic har været et skridt foran alle andre i denne her sæson. 3 ud af 4 Grand Slam titler og en fjerde (Wimbledon), hvor han burde have vundet. 

Hans største konkurrent på papiret er Alcaraz, der aldrig har været længere end en kvartfinale i Paris. Djokovic har stået med trofæet seks gange. 

Jeg kan godt lide den lange pause, han har holdt, hvor han kun har spillet én Davis Cup kamp siden US Open. 

Lodtrækningen er godkendt, og jeg ser kun Ben Shelton drille ham i de første runder. 

Betværdi: 110%

Følg Klaus F's spilforslag hos Nordicbet


Dansk deltagelse ved ATP Paris Masters

Holger Rune skal forsvare titlen i Paris. Hans sensationelle sejr sidste år i den franske hovedstad har defineret danskerens karriere.

Turneringen i Paris har vital betydning for Rune, der for første gang i karrieren kan kvalificere sig til slutspillet i Torino. Sidste år var han 35 point fra deltagelse. I år ligger han på 8.pladsen, og nærmeste forfølger er Hubert Hurkacz med 215 point op til danskeren.

Du kan følge med på Holger Runes næste kamp, hvor der vil være analyser af hans kampe og bud på udfaldet. Du kan også livestreame Holgers Rune kampe fra Paris.

FAQ om ATP Paris Masters

Her vil vi tage et par hurtige spørgsmål og svar om Paris Masters:

Hvor kan jeg spille på Paris Masters?

Hos Betxpert kan du finde de bookmakere, hvor du kan spille på Paris Masters. 

Hvad får vinderen af Paris Masters?

Vinderen kan tage 836.355 Euro med hjem.  

Hvem er favorit ved Paris Masters?

Novak Djokovic er favorit til at vinde årets turnering.

Hvilket underlag spiller de på i Paris Masters?

Der spilles på hard court - nærmere betegnet Greenset.

Kommentarer

Feedback