Annonce

Tirreno-Adriatico 2019 optakt: Stor favorit i det italienske

Tags: Optakter, Cykling
Kommentarer (13)
Denne side indeholder henvisnings-links

Tirreno-Adriatico 2019: 
13.-19. marts

Løbet vises på Eurosport 2 og kan streames hos Eurosport Player

2018:
1. Michal Kwiatkowski
2. Damiano Caruso
3. Geraint Thomas
 

Mens Paris-Nice buldrer afsted, starter den italienske pendant i form af Tirreno-Adriatico midt på ugen. Det italienske etapeløb har i de senere år overgået Paris-Nice i popularitet, men i år har de ændret ruten, så den i højere grad passer afslutningsstærke ryttere frem for spinkle bjergspecialister. Læs Jesper Carstens' store cykeloptakt.

Bemærk, at optakten er skrevet den 14. januar, men er senest opdateret den 11. marts med favoritvurderinger mv. 

Bjergene er forsvundet i Tirreno-Adriatico 2019. I stedet er det en række mure, der skal afgøre det italienske WorldTour-etapeløb. De velkendte bjergetaper, der hvert år har været i fare for at blive aflyst på grund af snevejr på toppen, er således ikke at finde blandt dette års etaper.

I stedet er der noget for den komplette puncheur. Der er holdløb, enkeltstart, sprinteretaper og murstejle afslutninger. Det kan blive et løb, der bliver afgjort på sekunder. Arrangørerne håber utvivlsomt, at denne ruteændring gør, at løbet bliver mindre låst. Førhen har rytterne ofte holdt sig i ro indtil den hårde bjergetape, hvor det hele så er blevet afgjort.

Odds på Tirreno-Adriatico hos 888sport her

Ved at ændre lidt på ruten øger det sandsynligheden for, at det hele bliver afgjort på sekunder efter enkeltstarten på syvende og sidste etape. På mange måder kan man sige, at ruten i år minder mere om den rute, der dominerede løbet i 90'erne og 00'erne, hvor klassikerrytterne ofte stak af med sejren.

Jeg tror ikke, det ødelægger løbet, men jeg kunne godt frygte, at et holdløb og en enkeltstart viser sig at være for meget. Jeg håber - ligesom arrangørerne - at ruten indbyder til offensiv kørsel.

Tirreno-Adriatico 2019 odds

Hold øje med tips fra cykeleksperten Jesper Carstens. Det er en god idé at følge ham på siden, så du hurtigt får besked om nye tips.

Udvalgte odds til Tirreno-Adriatico 2019

Bedste odds Bookmaker
Primoz Roglic 2,20
Julian Alaphilippe 4,50
Tom Dumoulin 6,50
Geraint Thomas 9,00
Adam Yates 11,00
Jakob Fuglsang 17,00
Wouter Poels 19,00
Thibaut Pinot 21,00

Odds på Tirreno-Adriatico er senest opdateret tirsdag den 12. marts kl. 10:09. 

Favoritten ved Tirreno-Adriatico 2019

Der er én favorit til Tirreno-Adriatico. Der er mange stærke udfordrere, men jeg kan kun reelt se én favorit.

Primoz Roglic, Jumbo-Visma

Chancevurdering: 45 %

Favoritten er Primoz Roglic. Den slovenske sensation bliver bedre og bedre for hvert løb, han deltager i. Senest var han ganske dominerende i UAE Tour, hvor han tog en etapesejr og var en del af det vindende holdløb foruden den samlede sejr.

Fraværet af bjerge gør ikke Roglic alverden. Jeg havde haft ham som favorit uanset hvad, for sandheden er, at Roglic har udviklet sig til at være én af verdens bedste bjergryttere foruden at være én af verdens bedste enkeltstartsryttere. Derudover er han også ganske god på skrappe bakkeafslutninger - som vi så i Baskerlandet Rundt og Tirreno-Adriatico i 2018.

Med andre ord: Primoz Roglic er en ganske komplet rytter. Samtidigt kører han for et efterhånden ganske stærkt hold. Jumbo-Visma har virkelig fået samlet et imponerende hold, der har flere gode profiler. Se bare i Paris-Nice, hvor Dylan Groenewegen startede med at dominere løbet. Her i Tirreno-Adriatico stiller holdet til start med Laurens de Plus, der var fremragende i UAE Tour, mens enkeltstartsspecialisterne Tony Martin og Jos van Emden skal give ham en fremragende start på holdløbet, der indleder Tirreno-Adriatico 2019.

Dermed ikke sagt, at holdet ikke kan komme i problemer. Det kan de helt afgjort. Foruden Laurens de Plus er holdet ganske tyndt besat i det mere udfordrende terræn. Ganske vist er ruten i sig selv ikke hård, men det er en rute, der kan blive svær at kontrollere. Særligt femte etape kan komme til at gøre ondt, hvis favoritterne åbner tidligt i finalen. Roglic er nemlig mulig at isolere. 

Men lad det være sagt med det samme: målt på ren styrke er der nok ikke mange, der kommer tæt på Roglic. 

Udfordrerne

Primoz Roglic er favoritten, men feltet af udfordrere er ganske stærkt. Umiddelbart stikker to mand ud. Lad os dykke ned i dem.

Førstehåndsudfordreren må være Tom Dumoulin (Sunweb). Hollænderen fik en lille lussing i UAE Tour, men formåede også at rejse sig i selvsamme løb igen. Faktisk minder Dumoulin ret meget om Roglic: Han er glimrende i bjergene, fremragende på enkeltstarten og god på skrappe bakkeafslutninger.

Sunweb er nok lidt efter Jumbo-Visma på holdløbet, men den flade enkeltstart i slutningen af løbet er måske til Dumoulins fordel - så forskellen skal findes på linjeløbsetaperne. Her vurderer jeg umiddelbart, at Roglic er bedst, men sandheden er nok, at Dumoulin ikke er alt for langt efter. 

Det samme kan siges om Julian Alaphilippe (Deceuninck-Quick Step). Franskmanden er måske feltets bedste rytter på bakkeafslutningerne i løbet, og hans hold bør køre et solidt holdløb, hvorfor han næppe mister alt for meget tid. Franske Alaphilippe kan derfor meget vel køre i løbets førertrøje, når rytterne skal ud på den afsluttende enkeltstart.

Selvom Alaphilippe er en glimrende enkeltstartsrytter, så er den flade tonserrute ikke noget for ham, og han vil her tabe tid til både Roglic og Dumoulin, og det er nok den primære grund til, at det kan blive svært at vinde løbet. Han skal nemlig distancere ikke bare en, men to ret dygtige puncheurs på puncheur-etaperne. 

Herefter er der muligheder. Jeg hæfter mig særligt ved Team Sky, der kommer med et ret stærkt hold. I al fald bør briterne få en god start på holdløbet, og så har man både Geraint ThomasWout Poels og Gianni Moscon, der kan gøre det godt på resten af ruten. Ja, og faktisk også Jonathan Castroviejo.

Umiddelbart har Moscon ikke imponeret meget i denne sæson, mens Castroviejo nok skal regne med at være bundet som hjælper. Det betyder, at det sandsynligvis bliver Geraint Thomas eller Wout Poels, der skal køre klassement, og begge bør have fine chancer. Jeg hælder nok mest til Thomas på de skrappe bakkeafslutninger.

Danske Jakob Fuglsang (Astana) er indiskutabelt i fremragende form. Den flade tonserenkeltstart passer ham ikke, og han havde nok også ønsket sig nogle bjerge, men sådan som han kørte i Strade Bianche, er det dumt helt at afvise ham. Han skal ud og gøre løbet hårdt udefra. Det er svært, men der bør være muligheder. 

Adam Yates (Mitchelton-Scott) har en stærk finish, men kan risikere at smide for meget tid på sidste etapes enkeltstart. Til gengæld har de et imponerende stærkt hold til holdløbet. 

Afslutningsvist vil jeg nævne Thibaut Pinot (Groupama-FDJ). Franskmanden elsker Italien, hvilket må være den eneste grund til at han er her i stedet for Paris-Nice 2019. Han får det ganske svært uden bjergafslutninger. Groupama-FDJ kommer nok til at køre et pænt holdløb med blandt andre Pinot, Scotson og Küng. Han kan gøre det ok på bakkeafslutningerne, men det er næppe her, han vinder tid, og samtidigt taber han tid på enkeltstarten. Så hvordan skal han vinde løbet? 

Ruten: En anderledes udgave

Tirreno-Adriatico 2019 er lidt anderledes end de seneste mange år. For i tidligere år har ruten typisk været domineret af en etape, der sluttede på et meget svært bjerg (fx Monte Terminillo), og det resulterede som regel i, at løbet blev meget låst. Enten blev hele løbet afgjort der, eller så ventede alle på bjergafslutningen for blot at se den blive hevet ud af løbet, fordi der ofte er dårligt vejr på toppen af bjergene i denne periode. Det skete for eksempel i 2016-udgaven.

Det giver således god mening, at arrangørerne har valgt at ændre lidt i rutesammensætningen. I stedet for at være et løb for bjergrytterne, skifter løbet mere fokus mod puncheurs, akkurat som det var i 90'erne og de tidlige 00'ere, hvor ryttere som Rolf Sørensen, Erik Dekker, Paolo Bettini og Oscar Freire vandt løbet. Det er fortsat et hårdt løb, men det åbner for en større gruppe af ryttere, der kan vinde løbet.

1. etape: Lido di Camaiore - Lido di Camaiore (21,5 km)

Tirreno-Adriatico starter i år med et holdløb på 1. etape. Etapens længde er 21,5 kilometer, og ruten er helt og aldeles flad. Jeg synes, at man lærte i 2018, at disse korte etapeløb ikke burde have et langt holdløb. Det låser simpelthen løbene alt for meget. De kørte samme distance for et år siden, og her var der 45 sekunder mellem nummer 1 og 10. Jeg er ikke fan.

2. etape: Camaiore - Pomarance (189 km)

Tirreno-Adriatico 2. etape

Allerede dagen efter på 2. etape skal rytterne have fundet klatrebenene frem. Etapen, der måler 189 kilometer fra Camaiore til Pomarance, slutter nemlig med en kort stigning, der kan skabe nogle tidsforskelle mellem de bedste. De sidste 30 kilometer er ret kuperede, men det er stort set kun de sidste seks-syv kilometer, der er interessante.

Først følger der 3,4 kilometer med 5,6 % i snit. Dernæst flader ruten lidt ud, inden de sidste 1,6 kilometer stiger med 5,8 % i snit. Det er ikke jordens hårdeste afslutning, men med tanke på at det gælder om at udnytte alle muligheder, så forventer jeg at se de afslutningsstærke ryttere folde sig ud her.

3. etape: Pomarance - Foligno (224 km)

Tirreno-Adriatico har længe appelleret til de sprintere, der har våde drømme om at vinde Milano-San Remo, og årsagen er blandt andet en etape som denne. Med sine 224 kilometer får rytterne for alvor testet benene af, før de lidt senere på måneden skal køre tæt på 300 kilometer i Milano-San Remo.

Etapen er ganske flad, hvorfor det i høj grad er en dag for sprinterne. Vi kan altså få de første fingerpeg om, hvilke ryttere der er skarpe nok til at vinde cykelsportens første monument i denne sæson. Det skal dog bemærkes, at en del af sprinterne i de senere år er begyndt at søge mod Paris-Nice, fordi de så får mere hvile efter løbet før Milano-San Remo.

4. etape: Foligno - Fossombrone (223 km)

I og med at bjergafslutningen er sløjfet i årets udgave, er det en etape som denne, der er vigtig for den samlede sejr. Kigger man på profilen, så er det klart, at den måske ikke imponerer alverden, men når det nu er én af få muligheder, så er rytterne nødt til at få det bedste ud af det.

Og helt skidt er det trods alt heller ikke. To gange i finalen skal rytterne over Muro dei Cappuccini, og som de fleste cykelfans ved, så er en "muro" aldrig en behagelig oplevelse. Den måler 1,8 kilometer og stiger i snit med 11,5 %. Av for den. Fra toppen af den sidste er der 5,7 kilometer til målstregen.

1,8 kilometer er ikke meget, men de to stigninger kommer umiddelbart efter hinanden. Bliver farten skruet i vejret på den første opkørsel, kan der laves ballade på den næste, såfremt nogle af rytterne sidder med smerter i benene. Men det er klart, at det kræver en offensiv indstilling fra de bedste ryttere.

5. etape: Colli al  Metauro - Recanati (178 km)

Mens der måske kommer lidt fart over feltet på 4. etape, så bør der stensikkert ske noget på 5. etape. Det er nemlig løbets eneste stigende afslutning, hvorfor samtlige klatrestærke afsluttere har markeret denne etape.

Som det ses, kører de en rundstrækning i finalen. Hele tre gange passerer de Recanati-stigningen før målstregen, der er på toppen af en fjerde opkørsel. Men også den anden lille knold er værd at bemærke, da den gør ondt.

Faktisk er den 2 kilometer lang og stiger med hele 8,8 %. Det er i sig selv ganske hårdt. Fra toppen af denne følger et fladt stykke, dernæst en kort nedkørsel ,og så står de ved foden af Recanati (2 km - 11,9 %), der er noget stejlere.

Det er en afslutning, der kommer til at trække tænder ud, og der kan blive lavet nogle tidsforskelle, der kan mærkes, her. De fleste gode klatrere bør dog være inden for rækkevidde af hinanden ved bunden af sidste opkørsel af Recanati, og så er det trods alt begrænset, hvor meget tid man taber på to kilometer. Det er dog nok sidste chance for at lave noget ballade før den afsluttende enkeltstart.

6. etape: Matelica - Jesi (195 km)

Sprinterne bør få deres chance igen på 6. etape til Jesi. Etapen er nemlig uden de store forhindringer, og til sidst skal der køres på en rundstrækning rundt i Jesi. Tre gange passerer de den 12,3 kilometer lange rundstrækning.

Det ligner en klassisk sprinteretape, og for mange vil det være sidste chance for at teste benene før monumentet Milano-San Remo. 

7. etape: San Benedetto del Tronto - San Benedetto del Tronto (10,05 km)

Den velkendte, afsluttende enkeltstart i San Benedette del Tronto. Det er en enkeltstart, der passer bedst til specialisterne. Den helt flade rute er efterhånden en fast tradition i Tirreno-Adriatico, men for min skyld kunne de godt prøve andre ruter af.

Hvis du ikke er så dygtig udi enkeltstartsdisciplinen, så kan du godt lide et relativt stort tidstab. Damiano Caruso, der kørte for en toplacering, smed 41 sekunder for et år siden, og han blev trods alt nummer 37 på etapen. Mikel Landa tabte 1 minut og 10 sekunder. Med andre ord: den kan virkelig gøre ondt på nogle ryttere, og vi kan snildt ende i en situation, hvor enkeltstarten afgør løbet.

Tirreno-Adriatico 2019: 
13.-19. marts

Løbet vises på Eurosport 2 og kan streames hos Eurosport Player

2018:
1. Michal Kwiatkowski
2. Damiano Caruso
3. Geraint Thomas
 

Kommentarer

Feedback