18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Copa América - Ecuador- Analyse

Opdateret
Frank PilantraEkspert Frank Pilantra
Oddsnørd og tidligere arbejdet i spillebranchen. Følger industrinyheder og udviklingen på det danske spillemarked tæt.
Vis mere
Vis mindre

Kampprogram, Ecuador

Søndag 23. juni 2024

00:00 Ecuador - Venezuela


Torsdag 27. juni 2024

00:00 Ecuador - Jamaica


Mandag 1. juli 2024

02:00 Mexico - Ecuador


Fuldt kampprogram

Ecuador med kurs mod Copa América-succes

Ecuador er en ud af to sydamerikanske nationer, som aldrig har vundet Copa América, men det er ikke umuligt, at 'La Tri' denne gang kan forbedre den 4. plads, som er landets højeste placering.

Ecuador er nærmest verdensberømt for at spille tætte kampe, og i den sydamerikanske VM-kvalifikationsturnering hedder den tre sejre og et enkelt nederlag, alle med en difference på et mål, og så er der tillige de to 0-0-kampe til regnskabet.

.
Ecuador-truppen er et godt mix af spillere i en god fodboldalder; som bl.a Moisés Caicedo, Hincapié, Estupinãn og Pacho, der alle optræder i stærke europæiske klubber. Og så er der veteranen Enner Valencia plus stortalentet Kendry Páez, som begge kan gøre en forskel.

Vi fik en idé, hvad Ecuador kan ved seneste VM, hvor det godt nok blev et exit efter puljespillet, men slutrunden gav en sejr over værten Qatar, en remis mod Holland samt et snævert nederlag til Senegal, og oppe foran slog Enner Valencia til med tre kasser.

Ecuador er i Gruppe B med Mexico, Venezuela og Jamaica. Caicedo & Co. ligger til at kæmpe med Mexico om 1. pladsen, men man skal ikke undervurdere de to sidste nationer. 1. pladsen er vigtig, fordi man dermed sandsynligvis undgår Argentina i kvartfinalen.

Odds på Ecuador

Vinder Højeste odds Bookmaker
Ecuador vinder Copa América 17,00
Ecuador vinder Gruppe B 2,50
Ecuador går videre fra Gruppe B 1,35

Træner: Félix Sánchez

Den 48-årige spanier havde mange års erfaring som ungdomstræner i FC Barcelona inden turen gik til Qatar, hvor Félix Sánchez fik ansvaret for værtsnationen ved VM i 2022.Han har siden marts 2023 været landstræner i Ecuador, som holder støt kurs mod deltagelse ved VM-slutrunden i USA 2026.

Stjernespiller: Moisés Caicedo

Den 22-årige Chelsea-spiller er Ecuadors vigtigste spiller fra sin position i maskinrummet på den centrale midtbane. Han imponerede stort ved VM i 2022 samt på Brightons hold i Premier League, og det banede vejen for en transfer til Stamford Bridge på hele 115 mio. £, hvilket bragte den dygtige bolderobrer op i Top 10 over de dyreste spillere.

Player to watch: Kendry Páez

Det 16-årige stortalent fra Independiente del Valle er noteret for seks kampe og et mål for det ecuadorianske landshold, hvor han typisk indtager rollen på den offensive midtbane. Kendry Páez har hele den offensive pakke med en fantastisk boldkontrol, spilforståelse, driblinger og et gyldent venstreben. Chelsea har allerede sikret sig den ecuadorianske juvel fra han fylder 18 år.

Foto: MANAN VATSYAYANA / AFP

Seneste resultater ved Copa América

Copa América 2011: Gruppespillet
Copa América 2015: Gruppespillet
Copa América 2016: Kvartfinale
Copa América 2019: Gruppespillet
Copa América 2021: Kvartfinale

Kampprogram, Ecuador

Søndag 23. juni 2024

00:00 Ecuador - Venezuela


Torsdag 27. juni 2024

00:00 Ecuador - Jamaica


Mandag 1. juli 2024

02:00 Mexico - Ecuador


Kampprogram, Copa América

Kommentarer

Feedback