Hverken vind, bakker eller brosten har leveret alt for mange svar i årets Tour de France. Cykeleksperten Jesper Carstens gør status efter de første ni etaper.

Efter ni etaper af Tour de France 2018 er det blevet tid til en hviledag. Greg van Avermaet starter tirsdagens etape i den gule førertrøje, men bør efter alt at dømme miste den samme dag, for nu kommer bjergene.

BetXperts egen cykelekspert, Jesper Carstens, kigger i denne artikel nærmere på status for årets Tour de France før løbets anden fase. Hvem har "vundet" den første del af løbet, og hvem har "tabt"? 

Ikke mange vindere eller tabere

Umiddelbart er det svært at drage nogle konklusioner. Den første del af løbet har nemlig ikke været specielt udfordrende. 

Der har været Mur-de-Bretagne-afslutningen, der var hård, og så var der den berygtede, frygtede brostensetape, der endte med stort set ingen tidsforskelle blandt favoritterne. Styrt, punkteringer og holdløbet har med andre ord stået for de største forskelle i klassementet. Lad os starte med at kigge på netop klassementet blandt favoritterne:

Favoritklassementet efter 1. hviledag

  1. Geraint Thomas (Team Sky) 
  2. Bob Jungels (Quick Step) 0:07
  3. Alejandro Valverde (Movistar) 0:48
  4. Rafal Majka (Bora-hansgrohe) 0:49
  5. Jakob Fuglsang (Astana) 0:50
  6. Chris Froome (Team Sky) 0:59
  7. Adam Yates (Mitchelton-Scott) 0:59
  8. Mikel Landa (Movistar) 0:59
  9. Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) 1:05
  10. Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo) 1:14
  11. Bauke Mollema (Trek-Segafredo) 1:15
  12. Tom Dumoulin (Sunweb) 1:20
  13. Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo) 1:23
  14. Romain Bardet (Ag2r) 1:49
  15. Warren Barguil (Fortuneo-Samsic) 1:54
  16. Ilnur Zakarin (Katusha-Alpein) 1:59
  17. Nairo Quintana (Movistar) 2:07
  18. Rigoberto Urán (Team EF) 2:10
  19. Dan Martin (UAE Team Emirates) 2:39

Skys plan B godt fra land

Det er Geraint Thomas, der har præsteret bedst blandt klassementsfavoritterne. Som udgangspunkt er Thomas blot Froomes løjtnant og holdets plan B, men hvis de kan se, at Froome ikke er på toppen efter Giro d'Italia, så tror jeg ikke, de tøver længe, før de satser på Geraint Thomas. 

Jeg hører ikke til dem, der på forhånd afviser briten. Det er sandt, at han lig Richie Porte ofte er uheldig og ryger ud af klassementet på grund af styrt. Han har selvfølgelig en udfordring der. Men kigger man på hans evner, så er der intet i vejen for, at han skulle vinde løbet, hvilket han også beviste i Criterium du Dauphine. Han er simpelthen en rigtig dygtig klassementsrytter.

Jeg kan godt tvivle på, at han kan blive ved med at undgå uheld, men indtil videre har han set skarp ud, mens kaptajn Froome har været i asfalten et par gange. Det kan ske, hvis man ikke er helt på toppen. De kommende tre etaper kommer til at banke hierarkiet på plads hos Sky, og jeg bemærker, at de fleste eksperter og kommentatorer forventer, at Chris Froome er på sit vanlige høje niveau. Jeg er - som den indledende optakt også illustrerer - ikke nødvendigvis solgt på, at han er på samme niveau, og jeg kan sagtens se dem køre for Thomas i sidste ende. 

Froome har været i asfalten i al fald to gange, ligesom han heller ikke kunne følge favoritterne på Mur de Bretagne. Der behøver ikke være noget problem, og jeg er sandsynligvis nok farvet af, at jeg på forhånd tvivlede, men jeg tolker intet af det som gode tegn, og jeg tror - fortsat - at han kan blive hæmmet af Giro d'Italia. Om det så er nok til at holde ham fra en Tour-sejr, må tiden vise - men jeg tror fortsat, at sandsynligheden, for at han vinder, er noget lavere, end andre eksperter og bookmakere vurderer.

Movistar overrasker - Quintana bliver farlig

Havde Movistar på forhånd vidst, at deres tre kaptajner alle ville være tæt på inden for 2 minutter af Geraint Thomas, og kun Quintana ville være bag Froome med ét minut ved første hviledag, så havde de jublet stort i den spanske lejr.

Ok, jeg tror ikke på Valverde i sidste ende, og den erfarne spanier snakker da også om, at det er Mikel Landa og Nairo Quintana, der er kaptajnerne. Samtidigt ramte Landa asfalten hårdt på 9. etape, så alt er ikke fryd og gammen. Men jeg ser meget lovende tegn fra den spanske lejr.

På forhånd var jeg overbevist om, at Nairo Quintana var formstærk, og efter hans præstation på 9. etape, hvor han ikke bare kørte flot på brostenene, men faktisk også angreb i finalen, er jeg helt overbevist om, at Quintana er på sit højeste niveau. Den eneste tid, han har mistet var på holdløbet og så på den første etape, hvor han punkterede lige uden for 3. kilometerporten.

De har stadig deres udfordringer. Hvem kører de for? Kan alle tre udfolde deres potentiale, eller risikerer de at blive låst? Tør de gøre op med deres vante "vente-vente-vente"-strategi? Der er stadig lang vej, før Movistar har vundet Tour de France, men deres åbning på løbet har været tæt på perfekt. Nu skal de bare følge op med offensiv kørsel i bjergene. 

Fuglsang og Nibali havde håbet på mere

Mens Movistar jubler, så sidder Jakob Fuglsang og Vincenzo Nibali nok tilbage med en lidt ærgerlig fornemmelse. Begge sidder flot med fremme i klassementet, men begge havde nok også håbet at udnytte brostensetapen til mere.

Jakob Fuglsang forsøgte at være aggressiv flere gange, og Nibali var også kortvarigt fremme, men begge måtte sande, at de manglede regnvejret fra 2014. 

Der er ikke skuffelse i hverken Astana- eller Bahrain-lejren, men de havde håbet på mere. Nu kan det i stedet være, at de må indgå i alliancer i bjergene, for begge vil nok gerne ud og køre aggressivt på de kommende tre etaper. Det er i al fald deres chance.

Rafal Majka ser spændende ud

Den mest imponerende rytter har måske været Rafal Majka. Polakken har været fremme i alle farlige situationer, og har han undgået at slå sig alt for meget i sit styrt på 9. etape, så kan han måske fortsætte den imponerende kørsel.

Helt overordnet set har jeg ikke den store tiltro til Rafal Majka, men han har tidligere kørt på podiet i en Grand Tour, og man må aldrig, aldrig, aldrig undervurdere en formstærk rytter. Men mon han kan bevare formen hele vejen til Paris?

Det lunkne kuld: Zakarin, Bardet, Martin, Uran

Ilnur Zakarin kunne sagtens have tabt meget mere tid, end han har gjort. Det samme er tilfældet for Dan Martin. Begge frygtede jeg for på brostensetapen, men de klarede det fint, og zoomer man ind på Ilnur Zakarin, så har han faktisk set ret skarp ud, hvor et uheld primært har kostet tid for ham.

Rigoberto Uran har også smidt tid, og han var en af de få, der smed meget tid på brostensetapen. Uheldigt. Nu kommer bjergene, og selvom han er en bjergrytter, så er det svært at se, hvor han lige skal vinde tid på de bedste. Han er jo ikke typen, der pludselig angriber og sætter konkurrenterne én efter én, men derimod er han snarere typen, der følger hjul hele dagen. Han får svært ved at gentage sidste års bedrift.

Romain Bardet har været uhyre uheldig. Helt afgjort. Det må koste mentalt, at han konstant er i forsvarsposition, særligt når han er en offensiv rytter. Jeg påstår ikke, at der er en forbindelse mellem uheld og form, men jeg vil gerne påstå, at hvis han bliver ved med at være så uheldig, så kommer det til at koste en offday på et tidspunkt.

Fælles for dem alle er, at de har lidt tid, de skal have hentet. Zakarin, Bardet og Martin kan godt køre offensivt, men ingen af dem har fået en drømmestart. På den anden side frygtede jeg, at Zakarin ville have været 20 minutter efter de bedste på nuværende tidspunkt.

Kommer de til at fortryde, at de lukkede Roglic tilbage?

Den største x-factor i løbet er Primoz Roglic. Ingen ved, hvad han kan over tre uger. Mange har nok en fornemmelse af, at han ikke helt har holdbarheden endnu, og LottoNL og rytteren selv har snakket meget om, at der ikke er noget klassementspres på ham.

Alligevel jagtede de som vanvittige, da han var blevet sat i sidevinden den 12. juli, så den snak kan vi godt skyde en hvid pind efter: Roglic kører klassement. 

Jeg hælder stadig til, at han kommer til kort i sidste ende, men jeg forstår ikke, at de ikke lukkede ham ud af løbet den dag, hvor han var fanget i sidevinden. Sådan som han har basket rivalerne i år, virker det tosset ikke lige at holde kæden stram i et par kilometer mere og se, om det kunne være nok til at sætte en farlig outsider ud af spillet. Men så igen: hvem skulle gøre det?

Mange spørgsmål og betragtninger - få konklusioner

Overordnet set er jeg ikke blevet specielt meget klogere i løbet af de første ni etaper. Der er simpelthen ikke sket nok.

Der er ingen tvivl om, at Tour de France-arrangørerne havde håbet på, at sidevinden ville drille feltet lidt i finalerne, men eftersom det ikke er sket, står vi tilbage med et løb, der næsten er halvvejs, uden der er sket alverden. Nu kommer bjergene, og så får vi et helt andet løb.

Jeg har nogle fornemmelser, der siger at Nibali og Quintana især ser skarpe ud, mens jeg har set antydninger af, at Froome ikke helt er på toppen.

Men ved du hvad?

Det var også den fornemmelse jeg havde, før løbet gik i gang. Jeg kan ikke udelukke, at jeg har set, hvad jeg ville se, og jeg tør simpelthen ikke konkludere alt for meget på nuværende tidspunkt.

Har du luret noget? Byd endelig ind, så vi kan få en forrygende dialog. 

Rædderlig formkurve fortsætter

Et blik i statistikken afslører, at jeg ikke just er den mest formstærke ekspert i øjeblikket. 2018-sæsonen startede ellers glimrende ud, men kun fem ramte ud af de seneste 27 cykelbets har smadret statistikken, og efter 78 analyser i 2018 er blot 28 af dem gået hjem, hvilket har medført en balance på -9,50 og en tilbagebetaling på 88 %.

Det er ikke godt nok.

Det er selvfølgelig heller ikke nok til at konkludere noget som helst, og jeg har da også haft værre perioder, fx februar-marts 2013, hvor underskuddet sneg sig op til -14,77 enheder. Ja, eller juli-oktober 2014, hvor underskuddet hed -17,85 enheder. 

I begyndelsen af perioden - april og særligt maj - var det årsag til en mindre frustration, der sammen med en lidt for travl hverdag gjorde, at jeg sprang størstedelen af Giro d'Italia over. Jeg følte mig slået. Besejret. Jeg var ramt på selvtilliden. Sådan er situationen ikke længere.

Nok er det meget stolpe ud i øjeblikket, men i min evaluering af mine spil føler jeg egentlig, at jeg kan stå inde for dem alle: Værdien var der. Marginalerne var bare ikke. Her kan jeg for eksempel fremhæve mine to seneste spil:

  1.  Gianni Moscon over Michal Kwiatkowski på brostensetapen, hvor jeg vurderede den som et coinflip. Begge endte da også i feltets gruppetto, men Moscon valgte at tage det meget roligt og kom ind lidt efter gruppen, mens Kwiatkowski trillede tilfældigt over stregen.
  2. Arnaud Demare over Peter Sagan på Bastilledagen. I spurten åbnede Sagan alt for tidligt, mens FDJ fik kørt et flot leadout - de glemte bare sprinter Arnaud Demare lidt længere tilbage, og da han endelig åbner spurten, kommer de også selv til at blokere for Demare.

Det hjælper selvfølgelig hverken mig eller jer, men lidt mere held (og flere marginaler), og så havde regnskabet i stedet set meget positivt ud. Det vender - forhåbentligt inden Tour de France er slut.