BetXperts Premier League-ekspert Fønix har taget et grundigt kig på den forestående sæson. Han kommer blandt ind på xG, transfers, odds og spilforslag og ikke mindst forudsigelser angående holdenes placering i den nye sæson.

Den mærkelige verden fortsætter. Efter en historisk kort sommerpause på halvanden måned starter Premier League op igen, og det er med et transfervindue, der først lukker den 5. oktober. Derfor er denne optakt skrevet med en hel del forbehold, men jeg vil så vidt muligt forsøge at holde den ajour i kommentarsporet.

Før jeg gennemgår de 20 hold i den rækkefølge, jeg vurderer nogenlunde bliver resultatet efter 38 runder, vil jeg fremhæve to ting: En alternativ powerranking ud fra Expected Goals (xG) og en liste over trænernes tid i deres respektive klubber. Begge dele kan hjælpe på forudsigelserne for 2020/21-sæsonen.

Den alternative powerranking

Først en disclaimer. Denne powerranking bygger på xG fratrukket straffespark. Hvis du ikke køber ind på xG-metoden, så hop videre. Jeg begrænser xG-snakken i den videre optakt.

Lidt om tabellens opbygning. Holdene er rangeret ud fra forskellen i xG per kamp; xG FOR minus xG IMOD. xG er hentet fra gratissiden fbref.com, der som det eneste sted har data fra Statsbomb, hvilket er det frie markeds bedste xG. Optimalt set skulle rangeringen være efter konceptet Expected-Points (xPTS), men det kan ikke beregnes ud fra den data, der er til rådighed på fbref. Understat og Infogol har xPTS, men de bagvedliggende stats kan ganske enkelt ikke måle sig med dem fra Statsbomb. Logikken om xG-difference mener jeg stadig holder, da mål er forholdsvis vigtige for antal point. Der er selvfølgelig argumenter imod, såsom at Liverpool i højere grad kontrollerede en kamp hjem i den forgangne sæson, hvor City i stedet fik flere storsejre. Men stadigvæk.

Tabellen inkluderer også en opgørelse af formen efter genstarten. Hvor xG for sæsonen er et gennemsnit, er xG efter genstartet en median (stadig fratrukket straffespark). Ganske enkelt, fordi at man med så få kampe kan få skrævreddet gennemsnittet markant med et enkelt voldsomt nederlag eller en storsejr. Uanset hvad er det selvfølgelig et lidt tyndt datagrundlag. Det giver dog en indikation på holdenes præstation efter genstarten. Og sommerpausen er trods alt lidt kortere end coronapausen, så den seneste form kan være interessant at kigge på her i starten af den nye sæson.

Tabellen er uden de tre nedrykkere og oprykkere. Men nok snak – her er er tabellen:

Ændring

(xG total vs Pts)

Rangering

(xG total)

xG diff. 

(pr kamp)

Rangering

EfterGenstart xG

xG diff.

(pr kamp)

+1

Man City

+1,4

1

+2,2

-1

Liverpool

+0,7

10

+0,1

+1

Chelsea

+0,7

7

+0,3

+1

Leicester

+0,5

2

+1,1

-2

Man Utd

+0,4

3

+0,5

+1

Wolves

+0,3

6

+0,4

+5

Everton

+0,1

13

-0,4

+3

Southampton

+0,0

+0,5

+1

Burnley

-0,1

12

-0,2

-2

Arsenal

-0,1

+0,1

-5

Tottenham

-0,1

14

-0,4

-3

Sheffield Utd

-0,1

16

-0,9

+3

West Ham

-0,4

+0,1

+1

Brighton

-0,4

15

-0,7

-1

Crystal Palace

-0,5

17

-0,9

+1

Aston Villa

-0,6

+0,4

-4

Newcastle

-0,7

11

-0,2

Ser vi på hold, der ifølge xG burde have fået flere point, springer Everton, Southampton og West Ham i øjnene. Everton er højdespringeren og fortæller en historie om, at Marco Silva var endt i en uheldig, ond spiral, for de gode xG er ikke oparbejdet efter genstarten. Med andre ord virker der til, at Carlo Ancelotti har noget fornuftigt at bygge på i den blå del af Liverpool. Southampton var tidligt i efteråret helt ude i tovene med den legendariske 0-9-nedsmeltning mod Leicester. Men de fik arbejdet sig tilbage og har været godt kørende efter årsskiftet og decideret flyvende efter genstarten. West Hams stats overrasker mig faktisk, og man kan måske argumentere for, at det var det rå talent i spillertruppen og ikke David Moyes’ trænerevner, der fik holdet til at blomstre her til sidst, for det er jo anden gang, skotten blæser bobler.

Tottenham var sæsonens humlebi. Spurs og Mauricio Pochettino kom sig aldrig over nederlaget i Champions League-finalen, og fyringen kom ikke som noget stort chok. Det var dog lidt chokerende, at José Mourinho blev ansat, da han ikke normalt har været eksponent for den slags fodbold, argentineren praktiserer. De underliggende tal indikerer, at det hverken gik godt eller dårligt under den ene eller anden træner, så den fornuftige placering rent pointmæssigt skal sandsynligvis tilskrives Spurs stjerner i frontlinjen, der kan afslutte bedre end gennemsnittet. Og så har de en fremragende keeper i Hugo Lloris. Newcastle overpræsterede også, hvilket nok ikke overrasker, hvis man husker deres noget trøstesløse fodbold i det første lange stykke tid. Sheffield United gjorde det også bedre end deres xG. Her er der dog tale om et hold, der aldrig jagtede storsejre, men i stedet gentagne gange lykkedes med at kværne et resultat hjem ud fra en klar defineret spillestil. Det kan have påvirket deres xG.

Ser vi, hvordan det gik efter genstarten, ja, så tog Liverpool en gevaldig slapper, da mesterskabet var i hus. Men det er vel også ret forståeligt. De dårligste stats stod Crystal Palace for, hvilket også afspejlede sig i pointhøsten på fire point ud af 27 mulige. Sheffield United og Brighton kom derefter, hvor førstnævnte dog havde sikret sig overlevelse og var ramt af skader. Sidstnævnte havde et svært program, hvor kræfterne til tider blev prioriteret skarpt. For eksempel med en ekstrem vigtig sejr over Norwich efter det klare nederlag til Manchester United.

Af positive historier har vi Aston Villa, der nærmest suverænt greb chancen og producerede de femte bedste stats i sæsonafslutningen! De næstbedste stats er for mig meget overraskende produceret af Leicester. Ergo må Schmeichel & komapgni virkelig have pisset nogle guder af, for de var også ramt af skader til deres to vigtige backs - uheld på uheld. Det skal også nævnes, at Manchester United retfærdiggjorde deres Champions League-plads ved at producere de tredjebedste stats. Førstepladsen ifølge xG var her, der og alle vegne selvfølgelig Manchester City. 

Trænernes tid i deres respektive klubber

Dette punkt finder jeg interessant, da jeg læste Michael Cox’ The Mixer - The Story of Premier League Tactics, from Route One to False Nines. En bog, jeg klart kan anbefale sammen med alt andet, hr. Cox skriver. I bogen udtaler Jamie Carragher sig om Rafael Benítez. Her siger Carragher noget i dur med: 

”Efter et år med Rafa var vi som robotter, og vi vidste præcis, hvad vi skulle gøre.”

Det er interessant, for hvis vi antager, at det tager cirka et års tid, før en træners idéer for alvor er implementeret (samt der har været et par transfervinduer), så giver det mening at se på, hvor langt i processen ligaens trænere er. For kort at underbygge denne antagelse, så vandt Pep Guardiola ikke med City i sin første sæson. Der gik også et par sæsoner, før Jürgen Klopps Liverpool for alvor kunne brænde græsset af. Southampton var ikke imponerende før omkring årsskiftet et år efter Ralph Hasenhüttls tiltrædelse. Og new kid on the block Marcelo Bielsa rykkede ikke op med Leeds i den første sæson, men det skete som bekendt i den anden. 

Der er selvfølgelig også trænere, der har påvirket holdene hurtigere. Men jeg vil mene, at der er noget om snakken. Derfor har jeg lavet en liste med de trænere, der har været maksimalt cirka halvandet år i deres nuværende klub. Det er her, man kan overveje, om ”the best it yet to come”. 

 Klub

Træner

Mdr. i klubben

West Ham

David Moyes

9

Arsenal

Mikel Arteta

9

Everton

Carlo Ancelotti

9

Tottenham

José Mourinho

10

Newcastle

Steve Bruce

14

Chelsea

Frank Lampard

14

WBA

Slaven Billic

15

Brighton

Graham Potter

16

Facitlisten: Sådan ender Premier League 2020/21

Holdgennemgangen vil selvfølgelig indeholde en argumentation for, hvorfor jeg har rangeret holdene, som jeg nu engang har. De væsentligste transfers vil blive nævnt, men ikke alle de unge, der skal på lån rundt omkring. Og så vil jeg kommentere på, hvor jeg mener, at holdene bør søge forstærkning. Taktik og andet relevant vil blive inddraget hvor relevant. Alt sammen noget, jeg gerne vil høre folks meninger om! Især hvis folk har viden om gode ”ukendte” talenter i de enkelte klubber – der er jeg ikke stærk. Jeg vurderer holdene ud fra det, ”jeg kan se” so to speak.

Med hensyn til transfers vil jeg vurdere, om holdet er styrket eller svækket på en femtrinsskala (meget, lidt, status quo). Vurderingen er ud fra truppen i sidste sæson og denne sæson. Når transfervinduet lukker, vil jeg komme med en opdatering i tråden, hvor holdenes transfervindue vurderes i forhold til hinanden - med fire hold i hver kategori inspireret af MadsBS. 

Den ”officielle” totale transferoversigt kan findes her: https://www.premierleague.com/transfers/summer/2020

1. Manchester City

Ind: Ferran Torres (Valencia, offensiv spiller, kant/midt) og Nathan Aké (Bournemouth, centralt forsvar)

Ud: Leroy Sané (Bayern München), David Silva (Real Sociedad) og Claudio Bravo (fri)

Transferstatus: Lidt styrket. Sané har været skadet i lang tid, Silva er blevet ”gammel”, og Bravo var reserve. Torres giver dybde til fronten, og Aké i det centrale forsvar, der var så hårdt ramt i sidste sæson. Men mangler der ikke en ny angriber?

Forudsigelsen: Mestrene af xG. De underliggende stats har de sidste par sæsoner været skræmmende gode for City, men udover at fejle i Champions League, ja, så smuttede Liverpool med mesterskabet i pointmæssig overlegen facon. For mange fejl kostede City dyrt. Så hvorfor sker det samme ikke igen? City var hårdt ramt af skader i forsvaret, men nu er forsvarsspillerne ved at være klar. Og så er indkøbet af Aké, der har bevist sit værd på højt niveau, en god gardering og potentiel starter. Kommer der styr på forsvaret, kan det også stabilisere den defensive midt, hvor Fernandinho måske kan få spilletid igen – især balancen har været et taktisk problem for Pep, for City har vist sårbarhed overfor kontraer.

Hvis City får luget nogle af de mærkelige fejl ud, og Liverpool tilsvarende ikke er lige så perfekte som sidst, så kan det blive et utroligt tæt og spændende opløb. En fordel for City er ironisk nok, at de har et ret klart område, hvor de kan forbedre sig på. Dette er svært at spotte hos Liverpool. For hvordan vil City se ud med en angriber, der scorer på sine chancer? Sergio Agüeros mål- og xG-snit er begge sublime, men den lille argentiner er alt for fysisk skrøbelig. Ligaens bedste xG-stats per 90 minutter indehaves til gengæld af Gabriel Jesus (0,79) med fornuftig afstand til Agüero (0,71) på andenpladsen og med markant afstand til Tammy Abraham (0,59) på tredjepladsen. 

Scorer Jesus på sine chancer, vil han nok blive topscorer (skal så nok også til at sparke straffespark). Så enten lever Jesus op til sine stats, eller også henter Pep en angriber, der kan. Og sker det ene eller andet, bliver City i min bog ret klare favoritter til titlen. Og som jeg skriver dette her, begynder rygterne om Messi at tage til …

Gabriel Jesus bliver PL-topscorer: Odds 21 hos NordicBet* og bet365*

Gabriel Jesus kan meget vel blive manden, der skal skyde Manchester City til tops i Premier League. Hold dog øje med, om Pep Guardiola henter et andet stort angribernavn.

2. Liverpool

Ind: Konstantinos Tsimikas (Olympiakos, venstre back), Harry Wilson (tilbage fra lån)

Ud: Nathaniel Clyne (fri), Dejan Lovren (Zenit), Adam Lallana (Brighton)

Transferstatus: Status quo. Lovren og Lallana fik godt nok et par kampe, men den perifere rolle kan lige så godt dækkes af unge talenter. Clyne nævnes kun pga. navnet. Havde ingen rolle i mesterskabet. At se Tsimikas blive købt af Liverpool, får én at undres mildest talt. Men fair nok det kan være svært at shine på et Esbjerg-hold på vej mod nedrykning. Hvis grækeren er en reel god back up til Andrew Robertson, så er det godt set – for det er nemlig en god gardering til de to backs, der må være øverst på Klopps ønskeliste.

Forudsigelsen: Mestrene på point. Man kan sige, hvad man vil om xG, men det er pointene, der tæller i sidste ende. Og selvom stats var til Citys favør, er de fleste enige om, at mesterskabet var fuldt fortjent. Men hvad så nu? De har vundet det hele, så hvad er ambitionerne nu? Men lad os da bare antage, at de nu går efter mesterskabet og Champions League. Så er det en fordel, at holdet får en væsentlig længere pause i forhold til de nærmeste konkurrenter. Liverpools trup er generel stærk, men dog ikke så bred, at de ikke kan komme i problemer.

Taktikken er især bygget op omkring de to backs, og Liverpool viste store problemer, når de var ude (fx i 0-0-kampen mod Everton). Jordan Henderson fordelte også boldene fantastisk fra midten, og Liverpool fik sin første ”krise” i vinter, da han var var ude. Og ja, så er der de tre i front. Her er jeg dog mere fortrøstningsfuld med spillerne på bænken, selvom der ikke skal mangle mere en én af de tre, før det ser presset ud (men det kan man sige om de fleste hold). Derfor var det også en kæmpe lettelse, da nyheden kom om, at African Nations Cup blev udskudt. Derfor skal Mohamed Salah, Sadio Mané og Naby Keita ingen steder til vinter. 

Liverpool bliver selvsagt spændende at følge: Hvordan er motivationen? Hvor stor en fordel var pausen? Kan de være ”perfekte” igen, eller begynder der at komme et uheldigt nederlag eller en uafgjort kamp i ny og næ? Sker det, ja, så er de end ikke sikre på top-2, sådan som Chelsea investerer i øjeblikket …

3. Chelsea

Ind: Timo Werner (RB Leipzig, angriber), Hakim Ziyech (Ajax, offensiv kant), Ben Chilwell (Leicester, venstre back) og Thiago Silva (PSG, central forsvar)

Ud: Pedro (Roma), Willian (Arsenal)

Transferstatus: Meget styrket. Frank Lampard har her i sit første reelle transfervindue gennemført en foryngelseskur i offensiven, hvor Pedro og Willian er sat fri. Foruden at give plads i lønbudgettet så er de 56 millioner euro (416 millioner kroner) for Álvaro Morata også først tikket ind nu, hvilket giver et lille plus i regnskabet, da Werner ”kun” kostede 53 millioner euro (394 millioner kroner). Det lyder som en umiddelbar god deal. Silva og Chilwell kan styrke det ustabile forsvar. Nu mangler man kun en god målmand, må man formode. Kepa Arrizabalaga har præsteret nogle af ligaens dårligste målmandsstats, og Wilfredo Caballero har ikke kunnet fikse problemet. Så hvad gør Lampard her? Får Kepa chancen igen? 

Forudsigelsen: Lampard og hans unge drenge overraskede alt og alle med en generel flot sæson. Men for pokker, hvor var det ustabilt! Der var perioder, hvor man tænkte, at ”de her kan blive mestre næste sæson!” Det blev afløst af pointmæssige tørketider og decideret håbløse nederlag. Til gengæld er det jo et ungt hold, og Lampard går først nu ind i sin anden sæson. Og hvis man ser Chelsea i direkte konkurrence med Manchester United, så har Roman Abramovich igen åbnet foret og investeret penge i holdet. Hos Malcolm Glazer og ”De Røde Djævle” virker det til at gå noget mere trægt, så på den front er Chelsea foran. 

Og så har Lampard med sine mange taktiske skift vist lidt større taktisk alsidighed end Ole Gunnar Solskjær. Spørgsmålet er bare, om Lampard kan styre sit dyre legetøj. For hvordan får han gjort så mange unge dygtige spillere tilfredse? Jeg tror fx ikke, at Tammy Abraham vil acceptere at sidde lige så meget på bænken, som han har gjort her efter genstarten, da han – ligesom mange andre i Chelsea - kæmper for en EM-billet til sommer.

For at bruge en kliché kan man vist tale om et luksusproblem for Lampard. Managerens reelle problem er i forsvaret, hvor der blev skiftet meget rundt i sidste sæson, og han fandt aldrig en ideal-opstilling – men der var også mange skader. Med Chilwell og Reece James/César Azpilicueta på hver sin back, så er det spørgsmålet, om Lampard kan strikke et solidt makkerpar sammen centralt, hvor Silva må formodes at tage pladsen. I så fald kan det lyde som et farvel til Andreas Christinsen, da begge er de ”spillende typer”.

Med den talentophobning, der sker i det vestlige London i øjeblikket, kombineret med at Lampard har været her et år, gør Chelsea til en reel udfordrer til titlen, hvis det hele kommer til at klikke. 

Chelsea vinder Premier League: Odds 15 ved NordicBet*

Der er købt godt og dyrt ind i Londonklubben, som dog nok endnu mangler en klassekeeper, inden de for alvor kan blive mesterskabskandidater. Oddset er endda ikke engang blevet blevet sænket efter tilkomsten af Thiago Silva og Ben Chilwell. 

4. Manchester United

Ind: Odion Ighalo (forlænget lån indtil slut januar 2021)

Ud: Tahith Chong (på lån i Werder Bremen)

Transferstatus: Status quo – Manchester Uniteds startellever er meget stærk. Dog er venstre back et problem, og hvilke garderinger er i der til angrebet og på den centrale midt. Hvad gør Solskjær, hvis/når Paul Pogba bliver skadet? Og Gud forbyde at Bruno Fernandes bliver skadet! Og så må ”De Røde Djævle” kigge nervøst på det, de blå fra London har gang i …

Forudsigelsen: Når Manchester stiller de 11 bedste, som de næsten gjorde i alle kampe efter genstarten, kan de slå alle i ligaen – og det behøver ikke være en god eller speciel heldig dag. For Uniteds defensive organisation samt fart i angrebet er helt i top. Problemet sidste sæson var, når modstanderen pakkede sig i perioden uden Pogba og Fernandes. Selv efter Fernandes’ ankomst var der problemer med at få bolden ordentlig frem til portugiseren, da Pogba stadig var skadet (okay, der var ikke noget spillemæssigt indløb, da Fernandes kom til i januar).

Uniteds succes afhænger af, at begge de to er klar, for der er ingen garderinger, hvilket gør det hele ret skrøbeligt. Der mangler også garderinger op blandt de forreste, hvor Jesse Lingard, Juan Mata, Daniel James og Ighalo ikke har samme høje kvalitet. 

Der er også et problem på venstre back, hvor Luke Shaw for ofte er skadet og mangler kvalitet fremadrettet. Brandon Williams er fornuftig fremad, men mangler omvendt kvalitet defensivt. En central gardering eller to og en venstre back må stå øverst på Solskjærs liste. Men alle folk klar er United et bundsolidt hold bygget op om en god keeper (hvem end det bliver), ligaens bedste defensive højreback i Aaron Wan-Bissaka og et meget lovende makkerpar i det centrale forsvar.

Det makkerpar har dog gået vidt forskellige veje her i ferien. Kaptajnen Harry Maguire sad i spjældet et par dage i Grækenland sigtet og dømt for vold. Makkeren Victor Lindelöf har til modsætning jagtet og fanget en tyv, der stjal en gammel kones taske fra kurven på hendes rollator. Så bliver den diametrale modsætning dælme ikke større!

Transfermarkedet er åbent et godt stykke tid endnu. Med tre fornuftige indkøb kan United for alvor lege med helt i toppen. Og så har Solskjær den fordel i forhold til Chelsea, at de har en langt større kontinuitet i truppen. Og ydermere har de lagt sig fast på 4-2-3-1-formationen, hvor det omvendt er svært at forudsige, hvad Lampard egentlig vælger som idealopstillingen. Men lige nu mangler Manchester United nyt blod.

5. Arsenal

Ind: Willian (Chelsea, offensiv kant), William Saliba (St. Etienne, central forsvar, købt sidste sommer), og så er lejekontrakterne blevet omdannet til faste kontrakter med Cedric Soares (back) og Pablo Mari (central forsvar).

Ud: Dani Ceballos (Real Madrid, endt lejemål)

Transferstatus: Lidt styrket. Jeg kender ikke noget til 19-årige Saliba, men han blev købt for 235 millioner kroner sidste sommer. Mari viste også gode takter inden skaden, så måske der er håb i det nordlige London for, at der endelig kan komme styr på det centrale forsvar. Men jeg skal se det virke, før jeg tror det. Til gengæld virker købet af Willian som et superkøb, for Arsenal-truppen indeholder en masse talenter, der kan lære af den rutinerede brasilianer. Ja, udover at han ifølge WhoScored var Chelseas bedste spiller sidste sæson.

Nu prøver jeg at undlade transferspekulationer, men det skulle undre mig meget, hvis ikke ”The Gunners” får lavet en aftale med Real Madrid omkring Ceballos. Enten et køb eller en forlænget lejeaftale, da Ceballos har kontrakt til 2023.

Forudsigelsen: Selvom man snakkede om forbedringer i spillet, efter Arteta kom til, så gik det langsomt, både hvad angår point og xG. Efter genstarten så det markant bedre ud, selvom starten var skidt. Først en alt andet end køn kamp mod City med klassiske forsvarsfejl fulgt op af et nærmest lige så klassisk nederlag til Brighton, efter man var foran 1-0. Men der kom bedre styr på det, og ”The Gunners” fik taget nogle gode skalpe med fx Liverpool i ligaen.

Vigtigst af alt var selvfølgelig sejren i FA Cup-finalen over Chelsea, hvor man på vejen fik genoprejsning for premierenederlaget med en 2-0-sejr over City. En væsentlig del var, at der virker til at være kommet bedre styr på defensiven. Det er selvfølgelig alfa og omega, at det fortsætter i næste sæson. Om det bliver med eller uden David Luiz, er så et andet spørgsmål. Personligt vil jeg satse på ”uden”.

Jeg har stor tiltro til Artetas trænerevner og hans håndtering af Arsenals mange talenter. Der vil selvfølgelig komme udsving, men ”The Gunners” virker til at være inde i en god proces lige nu.

6. Leicester

Ind: Ingen

Ud: Ben Chilwell (Chelsea)

Transferstatus: Lidt svækket. Leicesters gode pointhøst var bygget på et spilkoncept, der i høj grad involverede deres to backs. Chilwell fik dog knap så rosende ord med på vejen i sæsonen som tidligere. Og Chilwell er ikke den overlappende, superoffensive back som fx Ricardo Pereira. Chilwell er god i pasningsspillet og halvrummet, men det ville være et hårdere slag for Leicester at miste Pereira, så her virker det som et kalkuleret salg fra ”The Foxes”. Men der skal findes en erstatning. Og hvad med en gardering for Jamie Vardy? På plussiden er der blevet skrevet en ny femårig aftale med James Maddison, der forhåbentligt kan fortsætte sin udvikling. 

Forudsigelsen: Leicesters xG-stats har været gode hele vejen igennem sæsonen. Jeg har dem sågar som ligaens andetbedste hold efter genstarten! Men de er MEGET afhængige af Vardys mål oppe foran, hvor Kelechi Iheanacho ikke har været vildt imponerende som stand-in. Og så savnede Leicester i allerhøjeste grad Pereira efter genstarten, hvor de offensive løb manglede og på den måde låste Leicesters spil på den sidste tredjedel. Brendan Rodgers endte sæsonen med at gå over i en 3-backkæde for at vende de pointmæssige dårlige resultater, men det lykkedes ikke, og de tabte en ellers sikker Champions League-placering. Det må selvsagt være en kæmpe skuffelse for klubben. Men mon ikke de er opsat på at rette op på den fejl. Leicester har igen og igen vist deres gode evner på transfermarkedet, og med pengene fra Chilwell så forventer jeg, at de bliver brugt godt.

Afhængighed af enkelte spillere er sjældent godt. Og slet ikke når sæsonen nu bliver komprimeret. Leicester ser ud til at være i problemer, når de skal undvære Vardy og Pereira. Og selvom Rodgers er en god træner, så har han en tendens til at prøve for mange formationer og strategier af. Men med lidt mere ro på, fravær af skader og et par gode indkøb så kan Leicester godt komme i spil til Champions League-pladserne igen, hvis projektet i Chelsea kulsejler, og Manchester Uniteds kreative drivkræfter bliver skadet. Leicesters xG stats giver i al fald grobund for optimisme.  

7. Wolverhampton

Ind: Ingen

Ud: Morgan Gibbs-White (udlån til Swansea)

Transferstatus: Status quo. Der er ikke meget fornyelse i Wolverhampton. Af sidste sommers indkøb var det kun Pedro Neto, der kunne bruges. Derfor er Wolves’ bænk nu ufattelig tyndt besat. Dog har Nuno Santo aldrig roteret meget, men holdet er nu meget afhængige af få spillere som fx Raúl Jiménez og den aldrende João Moutinho. Den smalle trup blev også tydelig italesat af Santo efter nederlaget til Sevilla – uden nye spillere, så rykker Wolves sig ikke. Så spændende at se, om det sker.

Forudsigelsen: Wolves har i de sidste to sæsoner været ”smarte”, i og med de har et stærkt implementeret spilkoncept. 1. sæson sikrede dem overlevelse og en plads i Europa. Succes i Europa blev jagtet indædt til det sidste i den netop overståede sæson. Og sandsynligvis blev der brugt kræfter her, som gik ud over ligaen. Til trods for det var Wolves ikke langt fra en Champions League-plads. Så hvad vil de nu? Målet er at komme i ”Det Forjættede Land”, som kan rykke klubben en klasse op. Men top-4-holdene ser skræmmende gode ude, så mon ikke fokus igen i år er at kvalificere sig til Champions League via succes i Europa League? 

Jeg er ret sikker på, at Santo og klubben gentager målsætningen fra sidste år og fokuserer på europæisk succes. Men samtidig vil de nok sikre sig en Europa League-plads i ligaen også. Derfor kan de risikere at ende mellem to stole, da kampprogrammet i år er sammenpresset som aldrig før. Det kræver i al fald nye spillere - og denne gang må de gerne være gode!

8. Southampton

Ind: Kyle Walker-Peters (udnyttet købsklausul) og Mohammed Salisu (Real Valladolid, centralt forsvar).

Ud: Pierre-Emil Højbjerg (Tottenham), Cédric Soares (Arsenal – udnyttet købsklausul), Maja Yosihda (fri) og Mohamed Elyounoussi (Celtic – forlænget lån)

Transferstatus. Status quo. Man kan selvfølgelig argumentere for, at salget af anføreren burde svække holdet, men Southampton klarede sig fremragende efter genstarten uden Højbjerg, som fik begrænset spilletid. ”Status quo” opvejes derfor måske af købet af Salisu, der efter sigende var bredt eftertragtet, og som Hasenhüttl siger passer perfekt til holdets profil. Med tanke på sydenglændernes evne til at finde gode centrale forsvarsspillere så tyder det godt. Men ingen tvivl om, at lidt ekstra gardering til den centrale midt må være det næste på ønskesedlen. Samt en ny angrebsmakker til Danny Ings, da Che Adams ikke slog til, og Shane Long ikke bør være mere end back up. Udfordringen er, at Southampton har for meget fyld, som de skal have læsset af, før der er luft i lønbudgettet til nye spillere. Så der kommer nok ikke noget nyt ind, før nogle andre smutter.

Man må tage hatten af for Hasenhüttl og ledelsen i Southampton. Efter 0-9-nederlaget til Leicester troede mange, at østrigerens dage var talte. Men der skete intet, og der blev arbejdet hårdt på sydkysten. Det er især Southamptons presspil, der har været eminent, og det har lykkedes at få skovlen under gode hold som Chelsea og City. Det høje pres gør dem selvfølgelig sårbar overfor kontraer, hvor det lader til, at Jannik Vestergaard er for tung, så måske Salisu bliver en vigtig brik her. Evnen til at presse højt virker til at være vejen til guldet for tiden, som vi fx så i Champions League. Men på mindre scener er det også vigtigt for disse mindre hold, at de tænker fodbold på en lidt anderledes måde, når nu de ikke bare kan købe sig til guldet. Wolves har stor succes med det, og det lader til, at de også tænker anderledes i Southampton.

En sidste ting, der er værd at tage med, er, at Southampton har et ”nemt” sted, hvor de kan forbedre sig: Hjemmebanestatistikken. Her var Southampton ligaens tredjedårligste hold sidste sæson kun overgået af nedrykkerne Norwich og Bournemouth. 

Med Hasenhüttls spillestil, som er ved at være implementeret i truppen, ser det lyst ud for Southampton. De er stadig dybt afhængige af Danny Ings’ mål og er måske lidt tyndt besat på den centrale midt, men det virkede fint efter genstarten. Og så scorede Che Adams jo faktisk mod City og efterfølgende, så hvis han er klar nu efter et års tid, så kan det jo blive rigtig interessant. I modsætning til alle holdene over dem i denne rangliste så skal Southampton jo ikke spille europæisk. 

Southampton slutter i top-10: Odds 2,62 hos bet365*

Faktisk er jeg så positiv omkring Southamptons sæson, at jeg ikke forstår, at man kan få odds 2,62 hos bet365* for en placering i top-10. Umiddelbart ville jeg rask væk give dem 50 procent for at opnå sådan en placering, så det lugter unægtelig af værdi! Det er selvfølgelig ikke noget svimlende odds at binde éns penge til i en hel sæson, men gør man det i den slags spil, så er Southampton en klar overvejelse i min bog.

9. Everton

Ind: Ingen

Ud: Morgan Schneiderlin (Nice), Leighton Baines (pension), Maarten Stekelenburg (Ajax), Cuco Martina (fri) og Oumar Niasse (fri).

Transferstatus: Lidt ”styrket”. Ja, sagt lidt i anførelsestegn, men faktum er, at Everton har været tynget af en alt for stor trup de sidste par sæsoner. Og nu lader det til, at der endelig bliver luget ud. 12 spillere har definitivt forladt klubben, hvilket er flest af alle klubber i Premier League i skrivende stund. Det bør give plads og rum til forstærke Evertons akilleshæl: Midtbanen

Forudsigelsen: Everton var ret godt kørende, efter Marco Silva blev fyret. Som pointeret indledningsvist var Silva nok ret uheldig, for de underliggende stats var bedre, end resultaterne på banen viste. Duncan Ferguson fik sat fut i fødderne, og Carlo Ancelotti fik fulgt fint op. Der var et par svipsere, men generelt så det markant bedre ud. Frontduoen virkede skarp og in sync med en god gardering i Moise Kean. Forsvaret var og er godt besat, og selvom Jordan Pickford er lidt af en sprællemand, har han dog et vist niveau. Alle de gode takter var dog væk efter genstarten! På nær i den første kamp mod Liverpool selvfølgelig. Det er ret tydeligt, at det er midtbanen, der halter for Everton.

Ser man på antal kampe per spiller per position på WhoScored, er det et utroligt rodet indtryk, man får af midtbanen. Den er total blottet for kontinuitet. Jeg er sikker på, at Ancelotti har fokus på denne del, og man bør forvente forbedringer, for det kan næsten ikke blive dårligere. Men som med Arsenals forsvar så vil jeg se det, før jeg tror det.

Hvordan holdene ender fra 6.- til 11.-pladsen er måske det sværeste at forudsige i denne sæson. Everton har en del gode spillere – blandt andet et virkelig stærkt makkerpar i front - og mangler ”bare” at få styr på midtbanen. Men jeg har dem ikke højere placeret, fordi jeg har min tvivl om Ancelottis evner. Jeg kan ikke glemme de meldinger, der kom fra Bayern München, hvor spillerne var utilfredse med hans la-la-tilgang til taktik. Okay, han overtog også lige efter Pep, og italieneren har trods alt hentet et par trofæer. Men har han udviklet sig i takt med spillets udvikling?

10. Leeds

Ind: Rodrigo Moreno (Valencia, angriber), Helder Costa (Wolves, købt efter endt låneaftale, højre kant), Illan Meslier (Lorient, købt efter endt låneaftale, målmandsreserve), Jack Harrison (City, forlænget lån, venstre kant), 

Ud: Ingen.

Transferstatus: Lidt styrket. Med tilgangen af Rodrigo har Bielsa adresseret ét af to problemområder. Sidste sæsons førstevalg på 9’eren, Patrick Bamford, blev notorisk kendt for at brænde. Han skulle også have scoret markant flere mål, end han gjorde. Til gengæld har Bielsa storrost Bamfords presevner, hvilket er essentielt for Leeds’ spillestil. Jeg kender ikke meget til Rodrigo, men hans xG er ikke just imponerende (nummer 29), men det ser bedre ud, når man inddrager assists, hvor han sniger sig op på 10.-pladsen i La Liga. Så umiddelbart virker det som en forstærkning. Der, hvor Leeds så mangler at kigge, er på målmandsposten. De to keepere, der har stået for Leeds, har lukket bekymrende mange langskud ind – langt over forventet. Inden for boksen er det som forventet. Som nyoprykker vil man måske gerne have en, der kan gøre det bedre end forventet. Men det vil de fleste nok gerne have. 

Forudsigelsen: Ærligt aner jeg ikke meget om Leeds og har set dem spille i meget begrænset omfang. Så er det godt, at nettet er min ven og især Statsbomb, der har en nørdet artikel om Leeds. I denne artikel bliver der vist et ”preskort”, det vil sige, hvor man kan se, hvor på banen de forskellige hold presser. Leeds’ bagerste sjettedel er mørkegrå (intet pres), hvorimod resten af banen er næsten knaldrød (meget pres). Leeds presser, de presser rigtig meget, og de presser overalt! Det bliver vanvittigt interessant at se Bielsa i Premier League. Og så som nævnt ved Wolves og Southampton er det de små holds største chance for overlevelse, at de gør tingene anderledes og er commited til det. Derfor må de også være varsomme med for mange indkøb, da holdet jo skal spille som en enhed, hvilket de gør allerede nu. Men der kan selvfølgelig være områder, som Bielsa har kig på.

Bielsa er før blevet beskyldt for at køre sine spillere trætte. Men i to sæsoner i streg har Leeds ikke mistet pusten. Ja, de missede oprykningen i første sæson, og man snakkede om, at de gik døde – nej, de fik variansen imod sig, og så dummede de sig i playoff-kampene. Men xG-statsene var stadig solide. Og nu er de så i Premier League, hvor de har otte kampe færre end i de sidste to sæsoner. Derudover har de ligaens i gennemsnit yngste ben, så de burde kunne holde til mere. Jeg glæder mig helt vildt. Full throttle, Mr. Bielsa, if you please!

11. Tottenham

Ind: Pierre-Emile Højbjerg (Southampton, central midt) og Joe Hart (Burnley, målmandsreserve)

Ud: Jan Vertonghen (fri), Kyle Walker-Peters (Southamton, låneaftale, der er blevet permanent), Oliver Skipp (Norwich, lån) og Troy Parrott (Millwall, lån)

Transferstatus: Lidt styrket. Ja, næsten ”meget styrket”, for Højbjerg har potentialet til at binde Tottenhams potente offensiv sammen med det okay solide forsvar. Men Spurs mangler stadig en ordentlig gardering til Harry Kane, når han bliver skadet. Og hvad er løsningen, hvis Højbjerg ikke bliver en succes eller bliver skadet?

Forudsigelsen: Der er alt andet end ”full throttle”, når Mourinho har rattet. Som i tilfældet med Ancelotti er jeg meget bekymret for, om spillets udvikling er løbet fra Mourinho. The Special One har førhen haft enorm succes med sin meget re-aktive tilgang til fodbold, hvor der er stor fokus på, hvordan man bremser modstanderne. Mourinho går ind til kampene med livrem og seler for så at give lidt mere los i anden halvleg. Det har bare ofte vist sig for sent, og derfor kommer der mange pointtab mod de dårligere modstandere.

Tottenhams xG-stats er alt andet end imponerende – både for sæsonen som helhed (nr. 11) og efter genstarten (nr. 14). De er som sagt det hold, der har overpræsteret mest. Og det kan de jo især takke Kane og Son Heung-Min for, der vil kunne gå ind på næsten alle de andre hold i ligaen. Herudover også Hugo Lloris, der reddede tredjeflest mål i forhold til den kvalitet af skud, han stod overfor. Kun overgået af Martin Dubravka (Newcastle) og Vicente Guaita (Crystal Palace), hvor man kan stille sig tvivlende overfor om det var pga. evner eller held … 

Tottenham kan sagtens komme helt op i kampen om 5.-6-pladsen, hvis Højbjerg viser sig at være den sidste brik. Men jeg kan ikke se dem nå op på 3.-4.-pladsen med Mourinho som træner. Og en højere placering kræver også, at Spurs undgår de mange skader, som ramte dem sidste sæson. 

José Mourinho bliver første fyrede manager: Odds 17,00 hos 888sport*

Jeg er ikke længere overbevist om, hvorvidt Mourinhos evner til at udøve magi er intakte. Tidligere på året kom der historier frem om, at Mauricio Pochettino godt kunne se sig selv i Spurs igen. Og eftersom trænerjobs i de store klubber ikke hænger på træerne for tiden, så virker det ikke usandsynligt, at Davy Levy kan hente den elskede Poch ind igen, hvis resultaterne i Spurs udebliver, og Mou bliver lagt for had.

Odds 17 hos blandt andre 888sport* lyder interessant for, at Mourinho er den første til at blive fyret. Sidste år blev hverken Dean Smith, Ralf Farke eller Eddie Howe fyret. Så bare fordi man er i bunden af tabellen, betyder det ikke længere en fyring (medmindre du er træner i Watford selvfølgelig). David Moyes i West Ham er selvfølgelig en stor trussel mod bettet - foruden at Mourinho selv bare gør det godt.

12. West Ham

Ind: Tomas Soucek (Slavia Prag, en lejeaftale gjort permanent, central midt)

Ud: Pablo Zabaletta (fri)

Transferstatus: Status quo. Soucek viste sig at være en fremragende tilføjelse til Hammers’ centrale midt, hvor Mark Nobles ben ikke længere kunne følge med (han kan bruges længere fremme og som back up). Derudover var købet af Jarrod Bowen (højre kant) også glimrende i vinterens transfervindue, og Sébastian Haller viser gode takter her i preseason. Der er masser af talent i truppen, men Moyes bør have fokus på at skaffe en eller helst to gode centrale midterforsvarer. De to backs er også ret ”simple”, men da spillestilen er meget direkte, er det ikke nødvendigvis det største problem. 

Forudsigelsen: West Ham var i løbet af sæsonen også godt ude i tovene, hvilket også betød, at Moyes blev hentet ind som redningsmand for anden gang. Den direkte stil passede den knap så velspillende forsvarskæde bedre, og med tilgangen af Soucek og Bowen gik det væsentlig bedre. Især efter genstarten kom der nogle rigtig fine resultater, og Michail Antonio høvlede lige pludselig en masse mål ind. I de tidligere sommerpauser har West Ham været ude at handle stort ind, men denne gang tror jeg ikke, at det bliver de store indkøb, hvilket kan gavne holdets kontinuitet. Spørgsmålet er bare, om Moyes nu endelig har fundet sin rette hylde, siden han gjorde det godt i Everton for små ti år siden …

Som med andre trænere har jeg min tvivl om, hvorvidt spillets udvikling er løbet fra Moyes. Til gengæld har de en trup, der er godt sat op til den direkte stil, han praktiserede i Everton. Bliver store Haller fit for fight, og kommer der lidt forstærkninger til bagkæden, så kan West Ham måske godt bryde ind i top-10 igen, som London-klubben har satset på, siden de flyttede ind på det Olympiske Stadion. Det hele kan dog også falde sammen, som det har gjort de sidste par sæsoner. 

13. Brighton

Ind: Adam Lallana (Liverpool, offensiv kant) og Joel Veltman (Ajax, højre back)

Ud: Leon Balogun (Wigan) Anthony Knockhart (Fulham – forlængelse af lån), Martin Montoya (Real Betis), Aaron Mooy (Shanghai SIPG)

Transferstatus: Lidt styrket. Ja, det lyder optimistisk med tanke på salget af Mooy, 29 år, der gjorde det godt i sidste sæson. Men med et salg til Kina får Brighton sikkert en røvfuld penge for en spiller, der ellers ikke havde det store videresalgspotentiale. Så er det bare at investere dem klogt, hvilket jeg også synes, Brighton har gjort hidtil, selvom det ikke lyder imponerende med indkøbet af en overskudspiller og en spiller, der først sent tager skridtet op (ligamæssigt). Men jeg er slet ikke i tvivl om, at de er scoutet perfekt til Graham Potters spillestil. Og jeg forventer, at der kommer en eller to mere i den dur - især en bedre makker til Neal Maupay må være at ønske.

Forudsigelsen: Brighton er ejet af storgambleren Tony Bloom og er en klub, der virker til at være styret markant efter den strategi, de lægger for dagen - dog med begrænsede midler. Chris Hughton fik dem i Premier League, og efter de knebent overlevede den svære anden sæson, blev han fyret. Brighton spillede under Hughton direkte og med meget fysik. Så blev Potter ansat, og han praktiserer en markant anderledes stil, der er meget possession-orienteret. Det startede fint i den forgangne sæson, men resultaterne blev gradvis dårligere, og de var uden en sejr i 2020 indtil coronapausen. Overlevelsen blev sikret, men spillet efter nytår var også blevet mere direkte og ”resultatorienteret”.

Umiddelbart blev sæsonen ikke som ønsket med den meget talentfulde træner. Men Potter overtog også en trup designet til Hughtons fysiske spillestil, hvilket nok også forklarer, hvorfor Potter aldrig virkede i fare for en fyring. Nu er der gået et år, og Potter og Brighton er nu i gang med at tilpasse spillertruppen til Potters spillestil. Her passer en Ajax-skolet hollandsk højre landsholdsback perfekt ind. Og Lallana, hvis han holder sig fit, vil også kunne tilbyde gode pasninger og intelligent spil på den sidste tredjedel. Helt i front brændte Maupay mere, end hans xG indikerede, at han skulle gøre, så enten skal han score til par, eller også er der brug for hjælp i frontlinjen, da de andre alternativer ikke just er fra øverste hylde.

In Potter we trust. Magikeren har tryllet i Örgryte og Swansea og har nu haft et år på sydkysten. Jeg er derfor meget spændt på at se, om potentialet bliver bedre forløst denne sæson - selv med salget af Mooy. Dog emmer holdet ikke af kvalitet, og klubben har før gået efter de billigere spillere, der ikke altid slår igennem. Men især 28-årige Veltman ligner et stærkt køb, der udviser intentioner om mere. Men så igen, springet fra Æresdivisionen til Premier League har flere gange vist sig for stort. 

Brighton får over 42 point: Odds 2,37 hos bet365*

Brighton fik 41 point i sidste sæson. Bet365* giver over 2,37 på over 42 point (dvs. minimum 43). Det har jeg stor tiltro til nok skal lykkes for Potter, der nu har mulighed for at forme truppen noget mere i tråd med hans spilletid. Og han har nu Premier League-erfaring.

14. Sheffield United

Ind: Aaron Ramsdale (Bournemouth, målmand)

Ud: Dean Henderson (Manchester United, afsluttet låneaftale)

Transferstatus: Meget svækket. Ramsdale for Henderson virker unægtelig som en klar svækkelse. Og så mener jeg, at Sheffield desperat mangler en angriber, der kan score mål. McBurnie agerer på fineste vis fyrtårn, men der mangler en ordentlig makker ved siden af. Til gengæld er der ikke mange spillere i Sheffield, der er på indkøbslisten i de andre klubber, da få af dem besidder iøjnefaldende spidskompetencer. Og så er det også ligaens næstældste trup med et snit på 28,0 år. 

Forudsigelsen: Chris Wilder og Alan Knill har skabt et fantastisk hårdtarbejdende kollektiv krydret med gode taktiske overvejelser om, hvordan man skaber overtal. Kæmpe respekt for deres arbejde. Men holdet har faktisk overpræsteret i forhold til xG. En stor del kan tilskrives Henderson, som nu er udtaget til landsholdet og spås en fremtid som førstekeeper der og i Manchester United. Hans redninger bliver savnet, medmindre Ramsdale stepper up. Og der kan man have sin tvivl efter at have set hans præstationer for Bournemouth. Ramsdale er dog ung og på U21-landsholdet, så måske han også blomstrer i jernbyen. Holdet så meget impotent ud i nogle af kampene efter genstarten, hvor John Fleck og Jack O’Connell manglede, og er de friske, som de var ellers i sæsonen, så er Sheffield jo et godt hold.

Jeg er ikke i tvivl om, at Sheffield nok skal få kværnet nogle flere resultater ud. Deres sejre over Tottenham og Chelsea efter genstarten viser jo også, at de har niveau til at møde de rigere klubber i ligaen. Men jeg tror ikke, at de skal regne med en top-10-placering igen. En plads i midten udenfor bundkampen er min forventning.

15. Burnley

Ind: Ingen.

Ud: Jeff Hendrick (Newcastle), Joe Hart (Tottenham) og Aaron Lenon (fri)

Transferstatus: Lidt svækket. Burnley mangler bredde i truppen til midtbanen og det centrale forsvar. Backs og angrebet er fint dækket ind til den spillestil, Sean Dyche praktiserer. Dyche og Burnley må derudover håbe på, at Dwight McNeil går under radaren hos de større klubber.

Forudsigelsen: Med en dygtig målmand og fire nærmest ens angribere var Burnley reelt set aldrig i fare i sidste sæson og sluttede på en fin 10.-plads. Så hvorfor sker der ikke en gentagelse? Det kan sagtens være mine fine fornemmelser, der spiller ind her, men jeg synes, der sker mere i de konkurrerende klubber. Og så er Burnleys aldrende trup som sagt ret smal. Efter genstarten var bænken godt fyldt op med ungdomsspillere. Det behøver dog ikke være skidt, for Wolves var i nogenlunde samme situation, og de endte jo højt både i ligaen og i Europa. Men fra at være nummer ni på xG for sæsonen tog det på kræfterne efter genstarten, hvor de var på en 12.-plads. Truppen er en af de ældste, og skaderne kan blive hyppigere, hvilket selvsagt er farligt for en smal trup.

Dyche har lavet mirakler år efter år med en spillemæssigt begrænset trup. Stilen er mere ”traditionel” engelsk med Route-One, men der er mere til det. Faktisk er holdet virkelig gode i presspillet og laver fælder à la Atlético Madrid, så jeg tror ikke, at de kommer i nedrykningsfare - som det sidste hold jeg tør spå det det om …

16. Newcastle

Ind: Jeff Hendrick (Burnley, højre/central midt)

Ud: Jack Colback (Nottingham Forest) 

Transferstatus: Lidt styrket. Irske Hendrick er en bundhamrende solid midtbanespiller, der vil give god balance på holdet med Newcastles mere offensive stil. Der mangler dog en ordentlig målscorer og måske en mere mobil og bare bedre forsvarsspiller, end Steve Bruce har til rådighed. 

Forudsigelsen: Newcastles fans føler sig uretfærdigt behandlet, da FA mere eller mindre forpurrede den saudiarabiske overtagelse af klubben fra den forhadte Mike Ashley. Ja, der er nogle problemer med menneskerettighederne i oliestaten, men i det nordøstlige England lyder det en smule hyklerisk med tanke på nogle af klubberne sydpå … Nå, men måske Newcastle kommer på amerikanske hænder i stedet, selvom udsigterne her er noget mere langsigtede og knap så fortryllende som ”oliemilliarder”.

Bruce overtog fra Benítez, der var træt af manglende investeringer i holdet. Bruce og fansene skal nok heller ikke forvente det vilde, og Hendrick blev selvfølgelig hentet på en fri transfer. Men det er måske heller ikke så skidt, hvis målsætningen blot er overlevelse. For efter et spillemæssigt rædderligt efterår, der dog pointmæssigt var fint tilfredsstillende, skiftede Bruce 3-backkæden (nogle gange fem) ud med en 4-backkæde. Det gjorde han, fordi at pilen også begyndte at pege nedad resultatmæssigt. Max ét point mod jævnbyrdige hold kan blive farligt i længden.

Med ”kun” fire mand i bagkæden blev Allan Saint-Maximin og Miguel Almirón sat væsentlig bedre i scene, og de blomstrede. Det åbnede dog også holdet op bagtil, hvilket udstillede de tvivlsomme individuelle kvaliteter i forsvaret. De to sidste kampe mod Brighton og Liverpool blev derfor igen med en 3-backkæde, men det kan tænkes, at det var Bruce, der testede formationen af mod Brighton før Liverpool-kampen. Et væsentligt problem for Newcastle er, at hverken Joelinton eller Dwight Gayle har vist sig som garant for mål. Og at Martin Dubravka har præsteret væsentlig over forventning i kassen. Hvis han falder til et mere normalt niveau (medmindre han bare ER stjernegod), så kan Newcastle komme i alvorlige problemer. 

Hvad gør Bruce? Fortsætter han den offensive stil, velvidende at det åbner op bagtil? Eller vil han vende tilbage til en 3/5-backkæde, der dog vil gøre holdet tandløst?  Newcastle har været dømt nede i et par sæsoner og har fløjet som en hummelbi set i forhold til deres xG. Det fortsætter de nok lidt med endnu, så længe spillere som Jonjo Shelvey, Alimiron og Saint-Maximin gider spiller der.

17. West Bromwich Albion

Ind: Matheus Pereira (Sporting Lissabon, i forlængelse af lån, offensiv kant)

Ud: Chris Brunt (fri), Nathan Ferguson (Crystal Palace)

Transferstatus: Status quo. Der er ikke sket noget i oprykkerklubben endnu, udover veteranen Brunt er stoppet, og en ung, men skadet back er solgt. Og at WBA har fået papir på deres top-assist-spiller (ofte via kontraer) Pereira, hvilket var en lettelse. Slaven Bilic  har skolet et meget uniformt mandskab, ligesom Bielsa, så det kan sagtens være, at der ikke kommer de store investeringer i Birminghams anden store klub.

Forudsigelsen: West Bromwich Albion er nok det hold, der herhjemme er kommet mest ubemærket med i Premier League. Leeds og Bielsa tiltrækker opmærksomhed, og Fulham slog jo vores danskerhold i ”Verdens Dyreste Kamp”. Men WBA har faktisk været i et ret sikkert parløb med Leeds hele vejen, der godt nok holdt hårdt til sidst, da Brentfords fantomform skræmte spillerne. Det skræmte heldigvis også Brentford-spillerne selv, og så blev billetten sikret på sidste spilledag.

Bilic har fået sat et kraftigt aftryk på WBA, der inkluderer en del mål (lige så mange som Leeds) og en defensiv, der på dagen lukker fint af. Fx kom West Ham aldrig rigtig til fadet i deres FA Cup-opgør, selvom Baggies var en mand i undertal i et kvarters tid. Til gengæld blev WBA og Bilic overrasket over Bruces formationsskifte i det efterfølgende FA Cup-opgør, hvor Newcastle kom foran 3-0. Det blev dog vendt, og WBA kom på 2-3 (bl.a. med mål af Kenneth Zohore), men det fuldendte comeback udeblev.

WBA har været lidt op og ned, siden Premier League-æraen begyndte i start-90’erne, og hver gang har de spillet offensivt i The Championship for så at lege pindsvin i den fine liga. Det sidste blev bedst eksemplificeret med Tony Pulis. Men da WBA rykkede ned for to sæsoner siden - efter syv år i det fine selskab med skindet på næsen - var det faktisk ikke helt fortjent, da deres xG difference var den 13. bedste i ligaen. Dengang var Huddersfield humlebien!

Forhåbentlig har Bilic og WBA lært af fortiden, og i stedet vil de forsøge at spille deres spil. Det gik jo glimrende for Sheffield United sidst og Wolves året før. Til gengæld knap så godt for Norwich her sidst, men i modsætning til Norwichs enorme afhængighed af en finsk angriber så er mål og assists spredt godt ud over spillerne i WBA. Men selvfølgelig vil en god angriber eller nogle talentfulde spillere fra overskudslagrene i de nedrykkede klubber ikke skade.   

18. Aston Villa

Ind: Ingen.

Ud: James Chester (Stoke)

Transferstatus: Status quo. Der er ikke sket det helt vilde hos WBA’s rivaler fra Villa Park. Men klubben er ét salg fra at have et katastrofalt transfervindue, og ingen fans kan sove igennem om natten før efter den 5. oktober. Medmindre Jack Grealish er solgt inden da, og fansene så kan græde sig selv i søvn.

Forudsigelsen: Meget simpelt så vurderer jeg, at Villas skæbne ligger på Grealishs skuldre. Holdet er gennemført middelmådigt med et par få undtagelser i Tyrone Mings og John McGinn og så Tom Heaton på en god dag. Og træneren er middelmådig også, for Dean Smith flakkede rundt mellem opstillingerne i sæsonen. Dog skal Aston Villa selvfølgelig have stor respekt for det, de præsterede efter genstarten, hvor både resultaterne og de underliggende stats var gode. Men de mødte også nogle modstandere på heldige tidspunkter.

I første kamp var Sheffield plaget af skader og fik skandaløst underkendt et mål. I næstsidste runde møder de Arsenal, der netop har slået City i pokalsemifinalen og nu kun har ét mål i sigte. Og på sidstedagen møder de West Ham, som runden før matematisk sikrede deres overlevelse ved at spille flot uafgjort mod Manchester United.

Skæbnen kan være barmhjertig! Aston Villa har ellers været dømt nede det meste af sæsonen på grund af en horribel defensiv, der målt på mål kun blev overgået af håbløse Norwich.

Så hvad sker der, hvis talismanden Grealish forsvinder? Spørgsmålet er selvfølgelig, om han ønsker at skifte klub? To ting taler for et klubskifte: 1) Han kan næppe håbe på en bedre sæson. 2) Til manges utilfredshed er han ikke blevet udtaget til landsholdet her til Nation League-kampene. Hvis EM er et mål, skal Grealish nok overveje at skifte til en større klub. Og gerne en klub, der skal spille europæisk, for dermed at kunne overbevise Gareth Southgate om, at han har niveauet til landsholdet. Smutter Grealish, skal Villa-fansene sætte sin lid til, at den nyansatte sportsdirektør, Johan Lange, kan hive nogle kaniner op af hatten.   

Med eller uden Grealish spår jeg ikke Aston Villa nogen stor chance for at overleve den notorisk svære sæson to. Truppen er ikke prangende, og det er træneren heller ikke. Det kan selvfølgelig være, at rivalerne fra nabobyen gør det dårligere, end jeg forventer, men omvendt har jeg placeret et hold under dem, som før har kæmpet imod ”oddset”. 

19. Crystal Palace

Ind: Nathan Ferguson (WBA, højre back) og Eberechi Eze (QPR, offensiv kant).

Ud: Ingen.

Transferstatus: Lidt styrket. Ferguson er en ung back, der har erfaring fra U21. Men han er også først kommet tilbage efter en knæskade, der holdt ham ude i et halvt år. Eze er til gengæld et stort offensivt talent, der har driblet som ingen anden i The Championship - det virker som en erstatning for Wilfred Zaha? Hvis Zaha bliver solgt, er Crystal Palace i store problemer. For ikke nok med at truppen er ret smal, så er det også ligaens ældste på 29,0 år. Og så har Crystal Palace jo ligesom Aston Villa også været afhængige af en talismand, og kan Eze overhovedet overtage fra Zaha? Der er selvfølgelig muligheden for, at Zaha bliver i klubben, og Crystal Palace så har to driblere, men er det nok? 

Forudsigelsen: Det, der selvfølgelig taler for Crystal Palaces overlevelse, er deres enorme rutine både på banen og på trænerbænken. Roy Hodgson reddede Crystal Palace i 2017/18-sæsonen, efter de havde tabt de første syv kampe i træk (Premier League-rekord), og sidenhen har han ført dem sikkert i havn. Truppen er dog ikke blevet forynget i tiden under Hodgson. Men Hodgsons drenge køber ind på den relativt simple spilstrategi, som den rutinerede træner praktiserer. Holdet står dybt og spiller direkte - og næsten altid igennem Zaha på et eller andet tidspunkt i hvert eneste opspil. Problemet er, at Crystal Palaces stats den forgange sæson langtfra har været imponerende, og derfor er det tvivlsomt, om de kan gentage succesen. 

Holdet producerer ikke særlig mange chancer (kun overgået af Newcastle), og så har keeperen Vicente Guaita overpræsteret i helt ekstrem grad (ligesom Dubravka fra Newcastle…). Intet i Guaitas tidligere karriere kan retfærdiggøre hans pludselige evner i målet. Det virkede da også til, at hans mojo var forsvundet lidt efter genstarten, hvor han fx ikke fik reddet Ben Mees hovedstød i nederlaget til Burnley. 

Laver Guaita ikke mirakler i denne sæson, bliver det rigtig problematisk. Og ja, så er der jo som sagt problemet med truppens alder. Der var perioder i vinter, hvor skaderne begyndte at hobe sig op. Og det pressede program efter genstarten passede bestemt heller ikke de aldrende spillere, som tabte syv kampe i streg efter åbningssejren over Bournemouth, før de sluttede af med 1-1 mod Tottenham. Man kan selvfølgelig argumentere for, at overlevelsen blev sikret med sejren over Bournemouth, men stadigvæk.

Hvorvidt Crystal Palace ligefrem ender som nummer 19, 18 eller klarer skærene, så er én ting sikkert i min optik: Og det er, at Crystal Palace kommer til at kæmpe helt til det sidste for deres overlevelse. Og så kan jeg ikke forestille mig, at Eze kan overtage 1-til-1 for Zaha, hvis sidstnævnte bliver solgt (måske Zahas sidste chance for at slå igennem på en dyrere adresse).  

Crystal Palace rykker ned: Odds 3,25 hos LeoVegas*

Odds 3,25 ved LeoVegas* på, at Crystal Palace rykker ned, er det mest interessante bud på en nedrykker. Fulham og WBA har ikke attraktive odds som oprykkere, og Aston Villa er også sat lavt. Men Crystal Palace er ikke langt fra det niveau.

Spil på Crystal Palace-nedrykning hos LeoVegas

20. Fulham

Ind: Antonee Robinson (Wigan, venstre back)

Ud: Ingen.

Transferstatus: Status quo. Indtil videre er der ikke sket noget, men det bliver spændende, om Fulham går amok ligesom forrige sæson, da de som nyoprykker købte gud og hver mand. Og det fejlede spektakulært.

Forudsigelsen: Fulham kan i mine øjne KUN overraske. Jeg har absolut ingen tiltro til dem. Ja, meget hårdere kan jeg ikke formulere det, så hvad kan redde dem? På banen skal Aleksander Mitrović endelig få sit navn markeret for noget positivt i Premier League. Første gang blev han kendt for de røde kort i Newcastle, og i anden omgang gik det ikke imponerende sammen med resten af Fulham-holdet, der indkasserede 81 mål, hvilket er seks flere end Norwich.

Til gengæld har der været tegn på, at Fulham har holdt kampene tæt mod tilsvarende modstandere. I ligacuppen blev til et snævert 0-1-nederlag til Southampton og en 2-1-sejr over Aston Villa i FA Cuppen (før City slog Fulham ud med 4-0). I The Championship fik Fulham en sejr over Leeds hjemme og tabte ude, og så spillede de uafgjort mod WBA i begge kampe. I ligaen tabte de begge opgør mod Brentford, men da det blev finaletid, stak de Brentfords offensive vinger, før de tog sejren i den forlængede spilletid.

Det er de snu taktiske greb, som Scott Parker skal hive frem uge efter uge, hvis Fulham skal overleve. Her er det måske en fordel, at Parker kun for nylig er blevet træner og langt bedre kan forstå og udnytte de mentale aspekter i spillernes hoveder - både sine egne spillere og modstandernes. Kan han som i playoff-finalen spotte, at modstanderens keeper har tendens til at gå for langt frem på dødbolde, ja, så kan Fulham jo godt hive nogle point sammen.

Jeg tror, at Fulham og Parker går meget ydmyg til opgaven, især med tanke på den måde de rykkede ned sidst. Men truppen er ikke god, og det vil blive en kamp til målstregen, hvis der skal være Premier League-bold på Craven Cottage i 2021/22-sæsonen. 

OBS: Fønix skriver en nedtakt efter sæsonen, hvor han vil følge op på de spilforslag, som han er kommet med her i optakten + de eventuelle spilforsag, han måtte komme med i kommentarsporet hertil.