Der var 86 tilfælde med mistænkelig bettingadfærd i andet kvartal af 2018, og det er markant højere end gennemsnittet fra andet kvartal i de tre foregående år. Kulturministeren lover fokus på problemet, og sportens uafhængige integritetspanel har allerede en række problemløsende forslag i støbeskeen. 

Efter et markant samlet fald i antallet af tenniskampe med mistænkelig bettingadfærd fra 2016 til 2017 vender kurven nu igen. Således har andet kvartal af 2018 budt på 86 tilfælde, mens gennemsnittet i andet kvartal for 2015-2017 var 60.

Det skriver det internationale tennisforbund ITFs officielle integritetsenhed, TIU, i sin kvartalsrapport. Årsagen, til at der i perioden april-juni 2018 har været flere tilfælde end i samme periode de tre foregående år, skal dog ifølge tennisforbundet primært findes i øget monitorering og indrapportering.

Af de 86 såkaldte "Match Alerts" er 56 fra ITF Men's Futures, mens 14 er fra ITF Men's Challenger-turneringer. En enkelt er fra en unavngiven Grand Slam-turnering. I alt har der i perioden været spillet 31586 kampe, hvoraf de 86 mistænkelige kampe svare til 0,272 %.

Minister: Høj prioritet fra regeringen

I rapporten understreger ITF, at en anmeldelse i sig selv ikke er lig med en matchfixingsag, og at det blandt andet lige så vel kan betyde, at oddssætterne har vurderet kampen forkert, at en spiller er skadet eller i dårlig form, eller at spilleforholdene er anderledes end ventet.

Kulturminister, Mette Bock (LA), fortæller til DR, at hun jævnligt taler med sine nordiske og europæiske kollegaer, og at hun tager emnet meget alvorligt.

"Vi har grænseoverskridende problemer på det her område, og derfor er det højt prioriteret fra den danske regerings side. Alle de steder vi kan bidrage, skal vi være med til at bekæmpe matchfixing, doping, og hvad der ellers er af tidsler inden for idrætten," siger hun.

Hun appellerer i samme ombæring til de nationale og internationale forbund og organisationer og beder dem komme endnu mere på banen, end de er i forvejen. Samtidig opfordrer hun de spillere, som bliver kontaktet af matchfixere, til at stå frem og dermed i højere grad synliggøre problemets omfang.

Konkrete forslag til forbedringer

Tennissporten har et uafhængigt integritetspanel, Tennis IRP, som er grundlagt af ITF, WTA, ATP og Grand Slams bestyrelse. Panelet udgav i juli en rapport, hvor 12 konkrete forslag til bekæmpelse af matchfixing i tennis blev fremlagt, herunder:

  • At man begrænser salget af livedata fra de lavest rangerede turneringer, giver TIU flere muligheder for at indføre restriktioner og dropper spiludbydere som turneringssponsorer.
  • At antallet af professionelle spillere begrænses.
  • At TIU bliver bedre uddannet, får flere penge og generelt større autonom frihed.
  • At såkaldt "integritetstræning" bliver en fast implementeret del af tennisspilleres og nøglepersoner i sportens træning og uddannelse.
  • At der er mere kontrol med  og stilles større sikkerhedskrav til mulighederne for at komme i kontakt med spillerne i turneringer - både fysisk og online.
  • At der i reglerne opsættes forhindringer, så insideviden ikke misbruges.
  • At TIU får øget viden om betting samt bettingdata fra spiludbyderne.
  • At TIUs arbejde generelt bliver mere gennemsigtigt, og at der leveres flere rapporter om enhedens arbejde.
  • At TIU i endnu højere grad samarbejder med nationale forbund og organisationer 

Danske Thomas Kønigsfeldt, der er bestyrelsesmedlem i ITF, fortæller til DR, at især forslagene om at begrænse salget af live data samt antallet af professionelle spillere er oplagte at kigge på.

Du kan læse mere om alle forslagene samt Tennis IRPs arbejde her.