Jesper Nyenstad hører til blandt sitets meget dygtige panel af tenniseksperter. BetXpert har taget en snak med ham, og han kunne ikke mindst berette om sit helt eget og nørdede oddsværktøj.
OBS: BetXpert har aftalt en række bettinginterviews med nogle af sitets eksperter. Det vides endnu ikke helt præcist, hvor mange interviews det kommer til at dreje sig om. Artiklerne vil komme ud én ad gangen de kommende fredage. Dette interview med Jesper Nyenstad er det fjerde i rækken.
De syv andre interviews finder du her: ThePede, Mads BS, Mick Kristensen, Lasse Meineche, Scheuermann7, Degnovic og Loke Barrett.
Mange af sitets trofaste brugere har formentlig hørt om Nyenstads bettingtilgang samt bettingværktøj i BetXperts podcast. Ikke desto mindre satte BetXpert-redaktionen sig for at tage endnu en snak med den dygtige tennisekspert. For de, der har hørt podcasten, vil der utvivlsomt være tilfælde af gentagelser i dette interview. Forhåbentlig vil der også være tale om ny og interessant viden.
Uanset hvad kan vi hurtigt slå fast, at Jesper Nyenstad formentlig er sitets mest nørdede ekspert. Dét i hvert fald når det kommer til det tekniske og databaserede aspekt. Det prædikat fortjener man næsten, når man laver sit eget værktøj, der kan spytte realistiske og brugbare oddsvurderinger ud til én.
Jesper Nyenstad viste sig generelt at være en rimelig aparte ekspert. Ikke kun på grund af eget oddsværktøj. Læs med, og blive klogere på tenniseksperten.
Det hele begyndte med Wimbledon
Mange danskere, der er sportsinteresserede, kan nok nikke genkendende til, at man som barn har siddet og set tennisturneringen Wimbledon. Jesper Nyenstad er i hvert fald ingen undtagelse. Det var her, at forelskelsen i tennis for alvor tog sine spæde skridt.
Hvordan og hvornår begyndte din interesse for tennis?
”Det er rigtig mange år siden. Jeg så jo Wimbledon, da jeg var seks-syv år gammel. Det var med de gode, gamle stjerner. Herfra har jeg egentlig fulgt det intenst mere eller mindre gennem hele mit liv. Der har dog været perioder, hvor det ikke har fyldt så meget. Til gengæld har der også været andre perioder, hvor det har fyldt enortmt meget.”
”Da jeg var mellem 18 og 27 år, fulgte jeg tennis ekstrem tæt. Herfra begyndte arbejde og familieliv pludselig at fylde mere og mere, og så var der ikke så meget tid til tennis. Det var mere på overskriftsniveau, at jeg fulgte med.”
Forelskelsen i tennis vendte tilbage – udviklede eget oddsværktøj
Ligesom mange formentlig kan se sig selv i det med, at man som barn har siddet og set Wimbledon om sommeren på TV 2, kan en del nok også nikke genkendende til scenariet om, at familielivet på et tidspunkt begyndte at fylde mere og mere i hverdagen.
Her stopper Jesper Nyenstad imidlertid med at være som så mange andre.
”Der skete så det for et års tid siden, at jeg fandt interessen igen. Denne gang begyndte jeg at dyrke det meget via et analytisk perspektiv. Jeg faldt blandt andet over nogle artikler og databasehjemmesider, hvor de beskrev, hvordan man kan analysere tennisdata.”
”Jeg har egentlig altid haft en god viden om, hvad der var vigtigt i tenniskampe. Altså angående, hvad der betyder noget: underlaget, om en given spiller står overfor en modstander, der er venstrehåndet, og al den slags. Jeg vidste godt, der var en masse parametre, der var vigtige, set i et analytisk perspektiv. Nu begyndte jeg så bare at dyrke det.”
”Det (dyrkelsen af de analytiske elementer i tennis, red.) passede med, at jeg var i en periode, hvor jeg havde mere fritid end normalt. Så der fik jeg virkelig taget hul på at analysere tenniskampe, hvilket jeg fandt rigtig spændende.”
Men det holder jo ikke ved det, vel? Der er noget med, at du har udviklet dit eget oddsværktøj, der kan hjælpe dig lidt …?
”Ja, jeg har mit eget lille værktøj, som jeg godt kan lide at bruge. Fundamentet til det værktøj blev egentlig lagt i den føromtalte periode med mere fritid.”
”Rent praktisk drejer det sig om, at jeg hiver en masse data ud fra nettet. Data om alverdens tenniskampe. Herefter beriger jeg dataene med min egen viden ved at undersøge ting. Jeg hiver egentlig bare de rå resultater ud fra nettet, og så sætter jeg dem op i mit system. På den måde kan jeg nemt få et overblik over en given kamp. Dermed er jeg hurtigt i stand til at se, om der er værdi i et odds eller ej.”
Er det noget data-set-up, du selv har lavet og installeret, og så putter du ….?
”Ja, jeg finder dataene på nettet. Mange af de rå data trækker jeg simpelthen bare ud herfra. Via en masse pivottabeller kan jeg så stille dem op på min egen måde, og jeg kan supplere disse data med en masse viden om spillerne.”
”For eksempel kan jeg kategorisere spillerne efter spillertyper. Så er det, jeg kan gå ind at se, om der er nogle spillere, som for eksempel har det sværere mod nogen, som har en god serv. Det er blot ét eksempel. Det kan også være noget med underlagets hurtighed. Normalt vil man kigge på, om der spilles på grus, græs, indendørs, på hardcourt og så videre.”
”Her er det, at jeg går et spadestik dybere ved at se på de forskellige underlags differentieringer. Hardcourt-baner kan faktisk deles op i, om de er langsomme, hurtige eller medium. Så kigger jeg på, om der er nogle spillere, der er bedre på det hurtige, det langsomme eller medium. Det er blandt andet her, jeg føler, jeg har en mulighed for at slå markedet. Simpelthen fordi jeg går et spadestik dybere, end hvad oddsene egentlig er bygget op omkring.”
”Skulle jeg sidde at analysere tenniskampe helt til bunds uden mit værktøj, kunne jeg stort set ikke bestille andet hele ugen. Det her værktøj hjælper mig ved at give mig et overblik over en masse data i løbet af kort tid. Faktisk få minutter. Dette målt op imod, at jeg ellers skulle have brugt timevis på at samle min viden på diverse hjemmesider.”
Er det rigtigt forstået, hvis jeg siger, du har en form for basisinformation i dit program, og så plotter du noget ekstra ind for at se, om der er værdi i en given kamp. Herefter bonner programmet så ud med ”Ja” eller ”Nej”? Er det sådan, det skal forstås?
”Ja, sådan lidt overordnet set. Mit værktøj kommer med mit eget forslag til, hvad oddsene burde være, og så er det jo bare at sammenligne de odds med bookmakernes ditto.”
”Er der så noget skævhed i de odds, er det, at jeg går ind og kigger lidt på det med min sunde fornuft. Der er nemlig nogle ting, som min model ikke tager højde for. Dem er jeg nødt til at kigge på. Det kan for eksempel være, om en spiller lige har været skadet. Så skal det også med i betragtningerne. Men ja, ellers har du ret i det, du siger.”
Du kom faktisk lige lidt ind på noget, jeg sad og tænkte på: Hvor meget er mand, og hvor meget er maskine, når du sætter et spil? Kan du følge mig?
”Ja, og det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg vil sige, at rigtig meget af det er maskine. Jeg tager blot de data, der er tilgængelige for alle, og putter dem ind i min maskine. Når jeg så har brug for dem, giver min maskine mig dem i løbet af kort tid. Heroveni kommer så min sunde fornuft som et godt supplement.”
”Så der er rigtig meget, som maskinen gør for mig. Min påstand er jo, at der er rigtig mange andre folk og eksperter, som sidder og prøver på at gøre det samme. Forskellen ligger blot i, at de skal have al deres data inde i hovedet, mens jeg får mit værktøj til at gøre det for mig. Så jeg har egentlig lagt lidt intelligens ind i maskinen, hvis man kan sige det sådan.”
Undskyld, hvis jeg spørger dumt, men de data, du trækker ud fra nettet, kan du gøre det som en ”overførsel”, eller skal du sidde og taste dem ind manuelt i dit værktøj?
”Det er ren copy/paste. Hertil har jeg så lavet en masse formler, som gør, at jeg kan tage de data, jeg har fra nettet, og så kan jeg give det en masse ekstra værdi nemt og hurtigt. Dette i form af min egen ekspertise og andre ting, som ikke er implementerede i værktøjet”
”Det kan være lidt svært at forklare. Men lad os tage et eksempel: Lad os sige, at Roger Federer og Rafael Nadal står til at mødes i en kamp i en given turnering.”
”Jeg har måske fortalt maskinen, at Federer er specielt god offensivt, mens det kan være, jeg har fortalt den, at Nadal skal kategoriseres som en retriever. Det vil sige en spiller, der er god til at løbe boldene op. Disse kategoriseringer har jeg gjort med samtlige spillere i top-150 eller sådan noget.”
”Det betyder, at jeg så kan gå ind og se, om Federer har en god historik mod andre retrievere eller andre af en anden spillertype. Ligesådan har jeg også kategoriseret, om spillerne måske slicer meget, og sådan kan jeg hele tiden gå ind at se, hvordan den enkelte spiller klarer sig godt mod de forskellige spillertyper.”
”Mange andre eksperter har nogle af de her ting på rygraden. De kan huske noget om, at den og den spiller har det svært mod spillere, der server hårdt og den slags. De underbygger det bare ikke med data. Og det er egentlig bare det, jeg gør for at være helt sikker i min sag. Jeg ser på det faktuelt i stedet for at gå og spekulere på det oppe i mit hoved hele tiden.”
Så man kan roligt sige, der ligger en masse forarbejde, for at du er nået hertil? Du har skullet sidde at implementere en masse ting?
”Ja, jeg skulle oparbejde det her værktøj. Det har jeg brugt rigtig, rigtig meget tid på. Men det giver mig så også hele tiden et bedre og bedre niveau. Jeg fine-tuner nemlig hele tiden værktøjet. Jeg får nye idéer til, hvordan jeg kan ændre og justere i tingene. Det kan der godt gå nogle timer med.”
”Der er selvfølgelig også en fuser indimellem. Jeg finder simpelthen ud af, at et eller andet ikke duede alligevel. Værktøjet og finesserne heri er hele tiden til evaluering.”
Scorer ikke selv kassen på egne spil
Du bruger mange timer og kræfter på at følge med i din favoritsportsgren. Du smider spilanalyser op på Danmarks største bettingsite. Du har tilmed også udviklet din egen maskine, dit eget værktøj, som kan fortælle dig, om der er værdi i bookmakernes odds. Og nåh, ja, fik vi nævnt, du ligger på 111 i tilbagebetalingsprocent efter 213 spil på BetXpert. Så selvfølgelig spiller du på dine egne tips, ikke?
De fleste ville nok svare ja til ovenstående. Igen viser Jesper Nyenstad dog, at han ikke hører til blandt de gennemsnitslige bettore. Ja, faktisk spiller han ikke engang selv. End ikke egne spilforslag. Næsten ikke i hvert fald.
Jeg har hørt, at du ikke selv spiller på dine tips. Er det korrekt?
”Ja, det er det som udgangspunkt. Jeg kan da godt finde på at lægge en 50’er i ny og næ, men jeg gør det som oftest ikke. Det gør jeg ikke på den baggrund, at jeg for en del år siden, da jeg var studerende, spillede ret meget. Det var ikke voldsomme beløb, men jeg brugte ret meget tid på det. Og ikke mindst meget energi.”
”Det at spille selv er ikke foreneligt i forhold til at have et ret krævende job og en stor familie. Jeg har tre børn, jeg skal tage mig af. Hvis jeg selv skulle spille, ville mit hoved hele tiden gå og fokusere på alle de kampe, der er i gang. Jeg tænker, at jeg nok godt kunne lave overskud på det, men jeg synes ikke, det er det værd. Så skulle jeg i hvert fald gå efter at være fulltime bettor.”
Så det er alt eller intet for dig?
”Ja, det er det lidt. Det giver også bare for mange følelsesmæssige rutsjebaneture, når man selv spiller. Og selvom jeg føler, at jeg godt kunne slå markedet i det lange løb, så er der stadig risikoen for at løbe ind i de rigtig dårlige perioder på den korte bane. De perioder er ikke så rare, og så er jeg nok ikke den hyggeligste person at bo sammen med.”
”Det er et bevidst valg om, hvad jeg vil bruge min energi på. Når alt det så er sagt, så har jeg da leget med tanken om at dyrke det her på fuldtid. Der er dog nogle forpligtelser, når jeg er familiefar. Herudover har jeg tilmed en fin, fast månedlig indtægt via mit job. Den ville p.t. være lidt dum at smide på gulvet.”
Den kyndige tennisekspert er dog ikke mere fremmed overfor idéen om at skifte den nuværende 8-16-tjans ud, end han godt kan se det ske lidt ud i fremtiden.
”Og så igen: Jeg synes jo virkelig, at det er spændende alt det her med betting og mit værktøj. Jeg ser det faktisk også som en mulighed for at kunne gøre noget med det. Måske om tre-fire år, når børnene er blevet lidt ældre. Det er jo en hobby, som jeg nok har en lille forhåbning om kan blive så stor, at det kan blive en form for levevej på den lange bane. I en ene eller anden form. Det behøver ikke være som fuldtidsspiller. Det kunne være som analytiker, eller hvad ved jeg.”
”Det er også noget af det, jeg prøvet at udforske her og nu. Altså, hvor langt det her projekt kan bære.”
Ingen gut feeling – kun gennemarbejdede analyser
Helt overordnet set: Hvorfor fortjener du prædikatet ”ekspert” i tennis?
”Der er flere ting i det. Jeg har først og fremmest en god passion for spillet. Det gør, at man er dedikeret til det, og man synes, det er spændende. Dét alene er en god drivkraft.”
”Min stærke side i forhold til andre er, at jeg hele tiden strukturerer min viden og får den bygget ind i maskinen. Jeg synes hele tiden, at jeg bliver bedre. Der er ikke så meget med gut feeling hos mig. Det handler hele tiden om at have de bedste værktøjer. Og så kan jeg analysere og behandle data ret hurtigt. Med al det data, der er tilgængeligt i tennisverden, er det en ret vigtig egenskab at kunne.”
Jesper Nyenstads oddsværktøj kan ikke blot bruges til at finde gode værdispil. Det er også nyttigt, når venner og bekendte kommer med påstande om diverse tennisspilleres form, styrker og svagheder.
”Ved hjælp af min maskine kan jeg slå de andres hoveder ret hurtigt, vil jeg mene. Jeg har nogle kammerater, der også følger ret meget med i tennis, som jeg nogle gange skriver sammen med om kampene. De kommer med nogle påstande: ”Hans form er ikke så god” eller ”han er vist ikke så god på de langsomme underlag.” Så kan jeg gå ind at sige, at: ”Jamen han har vundet 53 procent af kampene mod den og den type modstander de seneste tre år, og på den og den slags bane har han vundet det, det og det.” Jeg har hurtigt dataene til rådighed.”
Fart er nøglen til succes
Apropos det med at få sine data hurtigt: Den allerstørste fordel ved oddsmaskinen er netop faktum, at den gør eksperten i stand til at analysere langt flere kampe end den gængse tennisekspert.
På hvilke parametre eller områder adskiller du dig fra den gennemsnitslige ekspert udi tennis?
”Hvis man skal analysere kampene i dybden uden de her data og det her værktøj, kan du måske nå fem-ti kampe om ugen. Jeg mener dog, at jeg kan komme igennem alle 100 kampe, eller hvor mange der nu måtte være. Og så er chancen for at finde nogle skævheder rent oddsmæssigt jo også det større. Det er måske min allerstørste fordel. At jeg kan analysere flere kampe i dybden på kortere tid.”
Hvornår og hvorfor begyndte du at tænke, at du kunne slå markedet på din interesse for tennis?
”Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at jeg godt kunne. Da jeg selv spillede førhen, der syntes jeg, at jeg som regel havde et okay overskud. Dengang førte jeg imidlertid ikke så meget regnskab med spillene.”
”I forbindelse med at jeg begyndte at lave det her værktøj og begyndte at kunne se nogle tendenser, så følte jeg mig ret overbevist om, at jeg godt kunne slå markedet. Men da jeg ikke har spillet i mange år, har jeg jo egentlig ikke rigtig vidst det, før jeg begyndte at lave de her analyser på BetXpert. Her bliver der jo holdt regnskab med mig.”
”Jeg har dog altid tænkt, at der var mange dumme penge i markedet. Penge, jeg godt kan slå, hvis man kan sige det sådan.”
Hvordan ser processen ud med at udvælge dine spil? Fra tanke til der kommer en analyse ud på BetXpert …?
”Typisk kommer lodtrækningen for den kommende uges turneringer på nettet om søndagen. Hvis jeg så lige har tiden til det i forhold til familien og den slags, så går jeg ind på oddsportal.com. Her får jeg overblikket over alle kampene og de bedste odds fra de forskellige bookmakere."
”Så slår jeg egentlig bare de her kampe ind i mit værktøj. Jeg skriver blot navnene, og hvilken turnering det er. Herefter kigger jeg på, om der er nogle odds, der skiller sig helt vildt ud i forhold til det odds, som jeg og min maskine mener, det bør være. I så fald går jeg i dybden med de kampe for at se, om der er ting, som mit værktøj ikke har kunnet tage højde for.”
Værktøjets beregninger – en kompliceret størrelse
Jeg er lidt nysgerrig angående din maskines beregninger af oddsene. Du kom tidligere med et eksempel, hvor maskinen skulle vurdere oddsene af et opgør mellem en god offensiv spiller og en god retriever: Du skal vel ind at sige til programmet, at det skal lægge så og så meget vægt på en god retriever og så og så meget vægt på en god offensiv spiller og så videre. Eller hvordan? Og hvordan gør man det i praksis?
”Ja, det er lidt besværligt at forklare. Mit værktøj er todelt, kan man sige. Jeg bruger en beregning til at finde ud af, hvad jeg synes, at oddset skal være. I den beregning er det ikke alle parametre, der er med. Så bliver det simpelthen for usikkert det hele.”
”Den anden side af mit værktøj er, at jeg ligger inde med en masse anden viden omkring kampen – viden, som ikke er direkte med i beregningen af mit odds. Det er for eksempel en ting som matchup. Det indgår ikke i min beregning af oddset. Men når jeg ser, der er en skævhed i oddset, så kan jeg lægge det her parameter til og så konkludere, at det med matchuppet taler for den ene eller den anden spiller.”
Der er med andre ord tale om, at oddsværktøjet har et sæt af basisdata, som kan blive suppleret med yderligere informationer. Jesper Nyenstad uddyber:
”De ekstra data er noget, jeg kan lægge til eller trække fra i det oprindeligt beregnede odds. Ergo har jeg nogle parametre, som jeg vægter i forhold til beregningen af mit odds. Og så er der en masse andre parametre, som jeg kan lægge til eller trække fra. Disse kan så understøtte argumentet om, at det skæve odds er interessant. Eller det kan være med til at skyde det ned.”
”Hvis vi igen tager kampen Federer – Nadal. Oddset er 1,50 på Federer, men min analyse siger, at Federer kun skal give 1,30. Så er der jo umiddelbart værdi i odds 1,50, men så er det, at jeg kan gå ind at tillægge nogle af de her ekstra parametre, som ikke er med i beregningen i første omgang.”
”Min beregning giver mig egentlig bare et godt udgangspunkt for en videre analyse. Det tager dog ikke særlig lang tid at lave resten af analysen, da jeg har et datasæt i et Excel-ark. Det kan hurtigt og nemt implementeres i analysen.”
Forsøger at begrænse tidsforbruget
Har man læst de første tre interviews i denne artikelserie af BetXperts eksperter, vil man vide, at det ikke er usædvanligt for eksperter at bruge 30-40 timer om ugen på sin sportspassion og betting. Også her skiller Jesper Nyenstad sig ud.
Hvor meget tid bruger du på tennis og betting om ugen?
”Jeg forsøger at holde det på et minimum, da jeg også har mange andre ting at tage mig til. Det var jo også ét af incitamenterne til at konstruere den her maskine: At kunne lave nogle analyser hurtigt.”
”Men der går alligevel hurtigt en masse tid med det, for jeg synes jo, det er skidespændende. Ikke mindst det med at nørde med mit værktøj. Det kan jeg rigtig godt lide at bruge tid på.”
”Så hvad bruger jeg ... Jeg ser faktisk ikke så mange kampe. Hvis jeg først går ned ad den vej, så kunne jeg sidde og se noget hele tiden. Det prøver jeg at holde mig lidt væk fra, for det er der simpelthen ikke tid til. Jeg vil skyde på fem timer om ugen. Det er inklusive at se kampe, analysere kampe og skrive analyser for BetXpert.”
Ekspertens svage sider
Nu har vi snakket en del om, hvad du kan, og hvad du er god til. Hvori ligger dine svage sider, som du skal udvikle dig på?
”En af mine svage sider er, at jeg ikke er fuldtidsbettor. Jeg sidder ikke nødvendigvis hele tiden og trykker på ”Opdater” for at finde de bedste odds. Oddsene kommer jo ud på et eller andet tidspunkt og ændrer sig meget frem mod kampstart. Hvis jeg havde al tid i hele verden, kunne jeg sidde og følge den her oddsudvikling og slå til på det allerbedste tidspunkt.”
”Situationen er imidlertid den, at jeg jo har mit arbejde og min familie at se til. Derfor bliver det lidt mere tilfældigt, hvornår jeg kan gå ind og kigge på oddset. Havde jeg mere tid til at følge oddsene, føler jeg mig overbevist om, at jeg kunne lave et endnu større overskud.”
”Som det er nu, får jeg tit et odds til, lad os sige 3,40, selvom den måske havde været oppe i 3,9. Det betyder ret meget i længden.”
Kan man sige, det er en ulempe, at du ikke selv spiller og derfor måske er mindre kritisk?
”Nej, det synes jeg ikke. Jeg vurderer ret kynisk, om jeg synes, der er værdi eller ej. Så det synes jeg ikke. Jeg anbefaler aldrig et spil, hvor jeg ikke føler, der er værdi. Så er det underordnet, om jeg selv har spillet på det eller ej.”
”Jeg tror omvendt, det kan være en fordel, at jeg ikke selv har penge ude på mine spil. Dermed har jeg ikke så meget på spil, og det går mig heller ikke på i flere dage efter et tabt væddemål. Det er jo ikke sådan, at jeg kan tabe 5.000 kroner på et spil eller noget.”
Om varians og spil på underhundene
Hvordan takler du varians? God såvel som dårlig? Nu spiller du selvfølgelig ikke selv, men du må stadig føle et ansvar overfor brugerne ….?
”Ja, det er lidt sjovt. Faktisk føler man næsten en større forpligtelse overfor brugerne. Forstået på den måde, at hvis jeg havde et bet, hvor jeg selv havde 200 kroner på spil, og man så satte det op imod et andet bet, som jeg ikke selv havde noget ude på, men hvor jeg havde en analyse ude på det på BetXpert, så ville jeg næsten hellere have BetXpert-spillet til at gå hjem.”
”Man føler faktisk, man har meget på spil, når man lægger tips ud offentligt. Man lægger jo navn til det.”
”Men angående dit spørgsmål om selve variansen: Jeg har heldigvis ikke haft så megen dårlig varians endnu. Det er gået ganske udmærket. Det er dog klart, at jeg godt kan blive lidt irriteret, når der kommer en fire-fem kampe i streg, hvor jeg ikke rammer.”
”Det er imidlertid ikke værre, end jeg stadig er i stand til at se det positive i, at jeg har lavet samlet overskud på de foregående 200-og-et-eller-andet spil. Så jeg fortæller mig selv, at der må være noget rigtigt i det, jeg gør.”
”Derfor ændrer jeg heller ikke min strategi, når de mindre gode perioder kommer. Jeg er overbevist om, at det er en ganske udmærket strategi, jeg følger. Hertil kommer også, at jeg ofte spiller på underhunden. Det betyder, at der indimellem kan komme serier af fem-syv kampe, hvor jeg ikke rammer. Sådan er det. Her gælder det bare om at have is i maven.”
”Og så er der jo det med mit værktøj. Jeg kigger hele tiden på, om det trænger til at blive justeret. Det kan være, jeg bliver enig med mig selv om, at jeg lægger for meget eller for lidt vægt på en given faktor.”
Tjekkisk legende sikrede lommepengene til USA-ophold
Det er blevet tid til den sædvanlige anekdote. Denne gang tager Jesper Nyenstad os med tilbage til Australian Open i 1998. Her havde en meget ung og eventyrlysten tennisentusiast en fidus til, at den tjekkiske spiller Petr Korda kunne overraske.
Har du en bettinganekdote i ærmet til os?
”Ja, det har jeg. Den er fra år 1998. Det var fra lige efter handelsskolen. Og det var året inden, at jeg skulle på et udvekslingsophold i USA. Imellem de to perioder var det så, at jeg havde et sabbatår, hvor jeg skulle gå at arbejde og tjene penge til USA-turen. I den anledning havde jeg fundet mig en tjans på en fabrik. Jeg må dog indrømme, at fabriksarbejdet hang mig langt ud af halsen.”
”Nå, men der var selvfølgelig Australian Open det år, og jeg havde en fidus til at gode, gamle Petr Korda fra Tjekkiet godt kunne gå hen at vinde turneringen.”
”Jeg spillede derfor 300 kroner på ham til odds 25,00. Her må man ikke glemme, at 300 kroner jo var mange penge på det tidspunkt. Jeg tror, det svarer til, at jeg spillede 5.000 kroner i dag. Jeg følte i hvert fald, at jeg havde rigtig meget på spil.”
”Heldigvis gik det sådan, at Korda gik hen og vandt turneringen, hvilket gav mig 7.500 kroner. Det svarede til en halv månedsløn på fabrikken. Det hjalp mig gevaldig meget til lommepengene til USA-turen.”
Med til historien hører også, at man tilbage i 1998 ikke havde de samme muligheder for at gardere sine spil. I hvert fald ikke via nutidige cash-out-funktioner.
”Det skal også med, at dengang havde du ikke muligheden for at gardere dig på samme måde, som du har det nu til dags. I dag ville mange nok have sikret sig noget af gevinsten ved semifinalen. Der havde jeg ikke helt de samme muligheder dengang.”
”Det skal dog lige med, at jeg også havde spillet lidt på Andre Agassi. Lidt som et forsikringsspil. Han røg imidlertid ud i ottendedelsfinalen eller kvartfinalen. Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg blev lidt nervøs, da det skete. Nu var "forsikringen" jo væk.”
”Koda nåede heldigvis til finalen. Her var det alt eller intet for mig og for Koda. Jeg kan huske, at jeg kom hjem halvfuld søndag morgen og skulle se kampen. Jeg kunne ikke gøre andet end bare sidde og håbe på, at han ville vinde, hvilket han så heldigvis også gjorde. Den kamp står frisk i erindringen.”
Var Koda i problemer undervejs, hvor du tænkte, at nu går det galt?
”Nej, i hvert fald ikke i finalen. Den vandt han med 3-0. Jeg kan ikke lige huske, om der var kampe undervejs, hvor han var i problemer, men jeg mener det ikke. Han var i rigtig god form, husker jeg. Det var et superodds.”
Når man giver odds 25,00, så er man vel ikke blandt de seedede, eller er man bare langt nede på seedinglisten?
”Det husker jeg faktisk ikke så godt. Jeg tror, at oddset skyldtes, at der var nogle store favoritter på det tidspunkt. Ikke mindst Pete Sampras og Andre Agassi. Man regnede med, at en af de to ville vinde.”
Kan du huske, hvem han vandt over i finalen?
”Ja, det var over Marcelo Ríos fra Chile.”
Er du ligesom BetXpert-redaktionen overbevist om, at Jesper Nyenstad og hans fascinerende oddsværktøj kan slå markedet? I så fald bør du overveje at tilmelde dig hans ekspertmail lige her. På den måde er du sikret, du ikke går glip af de kyndige og gennemanalyserede tips.
Jesper Nyenstads statistik viser indtil videre en tilbagebetalingsprocent på 111 over 213 spil. Den totale balance vidner om et plus på 24,23 units. Meget imponerende tal.
