Søndag 3. april køres forårsklassikeren Flanderen Rundt med de berømte brostens-mure der virkelig trækker søm ud på rytterne. Læs om løbets favoritter...
Ronde van Vlaanderen (i resten af optakten: Flandern Rundt), der i år køres søndag den 3. april, er en af cykelsæsonens største klassikere. En del af løbet foregår sædvanen tro på brosten. Sidste år vandt Fabian Cancellara i en så suveræn stil, at der senere opstod tvivl om hvorvidt han benyttede en mekanisk motor på sin cykel. Anklagerne blev dog aldrig seriøse, og Cancellara stiller dermed op til løbet som forsvarende mester.
Løbet køres præcis en uge før et andet cykel-monument, nemlig Paris-Roubaix. Paris-Roubaix er kendt for sine svære brostensstrækninger, mens Flandern Rundt er karakteriseret ved en række korte, men hårde stigninger, flere af disse med brostensunderlag, og hvis man ikke kan sidde med på disse "mure", så får man det svært.... Stijn Devolder grundlagde sine sejre i 2008 og 2009 via et angreb på en stigning kort før mål.
Listen over vindere er lang, men tæller blandt andre tidligere stjerner som Johan Museuw (1993, 1995 og 1998), Peter van Petergem (1999 og 2003), Michele Bartoli (1996), Rolf Sørensen (1997) og Andrea Tafi (2002).
I nyere tid har Tom Boonen (2005 og 2006) og Stijn Devolder (2008 og 2009) hver taget to sejre, Alessandro Ballan (2007), Steffen Wesemann (2004) og Fabian Cancellara (2010) hver én. Hjemlandet Belgien har domineret løbet med i alt 66 sejre – herefter følger Italien og Holland med henholdsvis 10 og 9 sejre. Danmark er den syvendemest vindende nation, men trods alt kun med den ene sejr som Rolf Sørensen sørgede for tilbage i 1997.
Belgiens mange sejre skyldes især det faktum, at der i de første 32 udgaver kun var én udenlandsk sejr. Men Belgien er stadig klassikerland nummer 1, og de fleste brostensryttere kommer således herfra. Løbet er dog et af de vigtigste i det første halvår for rigtigt mange ryttere, hvorfor der i dag er skarp konkurrence fra mange andre lande.
Tips
Hold øje med tips fra BetXperts cykeleksperter:
Links
Løbets officielle website: http://www.rondevanvlaanderen.be/nl
Ruten
Løbet køres fra Brügge til Ninove. Løbet måler i år 258 kilometer og hele 18 stigninger, Muur-Kapelmuur må betragtes som den vigtigste stigning, og den er placeret ca. 16 km før målstregen. Sidste stigning er Bosberg, ca. 12 km fra mål. De sidste 12 km er nogenlunde flade.
Flandern Rundt er ikke et løb der undergår de store ændringer fra år til år, men nogle få ændringer er der dog trods alt. Der er i år kastet fire stigninger ind i starten af løbet, hvilket gør at løbet bliver lidt hårdere til at starte med.
Den første stigning er Tiegemberg efter 70 kilometers kørsel. Dernæst kommer der en række stigninger, men det er nok først efter 160-170 kilometers kørsel, at stigningerne begynder at få en nogenlunde betydning for løbet. Her begynder de nemlig at komme lige efter hinanden, og der er således blot 40 kilometers afstand fra stigning nummer 5 til stigning nummer 12.
Vigtigst af disse er nok stigning nummer 9, nemlig Koppenberg (brosten, 600 meter), der tidligere har været udelukket fra løbet grundet et uheld, der involverede danske Jesper Skibby. Herefter har man arbejdet på at renovere stigningen, og man re-introducerede den således i 2002 for blot at fjerne den igen i 2007 – men allerede året efter var den tilbage på ruten, og har været med lige siden. Stigningen har en maksimal stigningsprocent på 22 % og en gennemsnitsstigningsprocent på 11,6 %, og den overgår således Muur-Kapelmuur. Til gengæld er den placeret for langt fra målstregen til at have afgørende indflydelse (der resterer 77 kilometer fra Koppenberg til målstregen).
Er der meget regn, kan der ske ufattelige ting på disse stigninger, men løbet åbnes nok først for alvor ved stigning 12 og 13– Eikenberg og Molenberg. Eikenberg (64 km til mål) er vigtig, for udover at være en stigning (der dog ikke er vanvittigt hård i forhold til stigningsprocenter), er der brostensunderlag, hvilket gør den ekstra svær at klatre over. Det er en stigning, der ifølge Peter van Petergem for alvor skiller bukkene fra fårene.
Værre bliver det på Molenberg (49 km til mål), der ligeledes er en brostensstigning. Modsat Eikenberg er den dog rent stigningsmæssigt meget hård (max. stigning på 11 %). Forud for 2010-udgaven udtalte Johan Museuw at den kunne gå hen og blive afgørende for løbet, og det fik han ret i: På stigningen valgte Cancellara at angribe, og Boonen fulgte trop, og derfra arbejdede de sammen til Kapelmuur hvor Cancellara satte Tom Boonen.
De næste par stigninger er alle med til at trætte de øvrige ryttere, men jeg forudser ikke mange afgørende angreb før Kapelmuur (16 km til mål). Det var her Fabian Cancellara grundlagde sin 2010-sejr, da han satte Tom Boonen på det stejleste stykke, der havde en stigningsprocent på næsten 20 % (19,8 %). Den er 1 kilometer lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 9,3 % - og så er den løbets næstsidste stigning.
Den sidste er nemlig Bosberg (12 km til mål) der ofte afslutter løbet. Den har en gennemsnitlig stigningsprocent på 5 % og er lidt over 1 kilometer lang. I forhold til Kapelmuur er den altså noget lettere, men til gengæld er brostenene smidt meget tilfældigt på denne stigning – og så slutter den af med stigningsprocenter mellem 10-11 % på toppen.
Det er i høj grad stigningerne, der skal afgøre dette løb. Særligt må man forvente at Kapelmuur ender med at blive den afgørende stigning, som det har været tilfældet så mange gange før.
2 storfavoritter
Det er svært at komme uden om Fabian Cancellara. Han vandt i suveræn stil sidste år, og han ser bestemt ikke mindre skræmmende ud i år. I E3 Prijs Vlaanderen (26. marts) formåede han at vinde i helt fantastisk stil, da han efter to defekter, der satte ham efter feltet, alligevel formåede at hente feltet, for dernæst at angribe derfra og komme af sted med to mand, der ikke ville trække, og alligevel formåede Cancellara ene mand at hente frontgruppen – og distancere dem med et minut. Det har også gjort ham til bookmakernes absolutte favorit, hvor han ellers for få dage siden lå på niveau med Tom Boonen.
Schweiziske Cancellara sidder rigtig godt med på stigningerne (og sidste år angreb han på en stigning), og så er han et monster på brosten og flad vej, hvilket gør at meget få vil kunne følge et angreb fra ham. Sidste år profiterede han en anelse af danske Matti Breschel (der dengang cyklede for CSC; han er pga sin knæskade ikke med for Rabobank i år), for hver eneste gang Tom Boonen forsøgte på noget, sad Matti Breschel ganske ubesværet i hælene på ham, hvilket gjorde at Fabian Cancellara kunne spare sig til allersidst. Men spørgsmålet er dog, hvor stor effekt det reelt havde, for da Cancellara først angreb var han vanvittigt stærk, og der var næppe nogen, der kunne følge ham den dag. Og det show han fyrede af i E3 Prijs Vlaanderen i år, kunne tyde på at kun defekter kan holde ham fra podiet i år.
Efter Fabian Cancellara, må Tom Boonen nævnes som den næste favorit. Han er ufattelig stærk på brosten, han sidder ret godt med på stigningerne, på flad vej er han superstærk, og i en spurt er han hurtig. Det har ført til tre sejre i Paris-Roubaix og to sejre i Flandern Rundt, og han var sidste år den rytter, som næsten alle semi-favoritterne lå på hjul af – i år er det nok snarere Cancellara, der holdes et meget vågent øje med, men mon ikke man stadig kigger lidt efter Tom Boonen.
Belgieren er altid i topform på denne tid af året, og selvom han måske har mistet en anelse i sin spurt, så er han stadig vanvittig stærk på brosten, hvilket gør at han bliver en svær mand at sætte af i finalen. I øvrigt har han muligheden for at udligne sejrs-rekorden hvis han tager sin tredje sejr i løbet.
Mindre favoritter
Feltet til årets Flandern Rundt er ganske stærkt, og jeg ser det ikke som en decideret overraskelse, hvis nogen i denne kategori vinder løbet.
En der absolut skal nævnes, er Philippe Gilbert, der nærmest har en besættelse med dette løb. Han må regnes som den absolut bedste på stigningerne, mens han er lidt efter de bedste på brostenene og flad vej. I 2009 og 2010 blev han dog nummer tre i løbet, og han vil nok gøre alt for at forbedre den placering med mindst én plads i år. Han har således været overraskende stærk allerede ret tidligt på sæsonen, og i Tirreno-Adriatico overraskede han i mine øjne ved at sidde med på to stigninger, der ikke helt normalt er hans specialitet, da de var lidt for stejle og lange. Og så vandt han iøvrigt også en etape i løbet. Dernæst gik han hen og blev nummer tre i Milano-San Remo, hvilket understregede hans gode form.
I Flandern Rundt bliver hans største udfordring at rykke fra Boonen og Cancellara, og dernæst holde afstanden ned til dem, og det kan bestemt blive en svær udfordring, for hvis Boonen og Cancellara først sætter deres motorer i gang, så er der meget få der kan holde et forspring, hvilket især Cancellara beviste i E3 Prijs Vlaanderen.
Hos Garmin-holdet har man et ekstremt stærkt klassikerhold med kaptajnerne Heinrich Haussler og Thor Hushovd. Derudover har man folk som Vansummeren, Millar, Klier, Hammond og Farrar, der alle har bevist sig på brosten – og så mangler man Maaskant, der ellers så meget formstærk ud i år. Det er det klart stærkeste hold set i mange år i dette løb, men det kan samtidigt også blive en hindring for at opnå succes.
Thor Hushovd satser nok mest på Paris-Roubaix, men han har bestemt også holdbarheden til at sidde med i Flandern Rundt. Bakkerne kan dog skabe et potentielt problem for Hushovd, for selvom han har forbedret sig markant på disse, så er Flandern Rundt et større udskilningsløb end fx VM, og holdkammeraten Haussler klarer bestemt disse stigninger bedre end Hushovd.
Derfor tror jeg også, at man vælger at lade Haussler – der tidligere har kørt en flot andenplads hjem i løbet – være kaptajn i dette løb, for dernæst at lade Hushovd være kaptajnen en uge senere i Paris-Roubaix. Haussler er – udover at være dygtig på stigninger – ligeledes hurtig i en spurt og så er han helt vanvittig dygtig i dårligt vejr og på lange distancer. Han er bestemt ikke en mand, som ret mange ryttere ønsker at komme til målstregen med efter 258 kilometers løb, for så er han urimeligt stærk i afslutningen.
Outsidere
Det kan måske være ret hårdt at placere følgende ryttere under kategorien ”outsidere” men ikke desto mindre er det der, jeg synes de hører til. For nok er de dygtige ryttere, men de mangler lige det sidste for at regnes som en favorit til Flandern Rundt.
Outsider-feltet indeholder endda en tidligere vinder af løbet – ja, han har sågar vundet løbet hele to gange. Men Stijn Devolder har set skidt kørende ud siden sin sidste Flandern Rundt-sejr i 2009. I 2010 var han helt usynlig i løbet, og det fik Quick Step til at lade ham smutte til Vacansoleil, og selvom det på mange måder måske synes at være et godt skifte, så skal man også tænke på, at hans to sejre kom fordi han blev brugt i et taktisk spil fra Quick Steps side.
Man lod nemlig ham angribe på stigningerne, og lod det så være op til de øvrige hold at hente ham. Hvis det lykkedes, så var Boonen klar på en kontra – men Devolder blev aldrig hentet i 2009 og 2010 og tog dermed to flotte, flotte sejre. Hans klassikersæson indtil videre har været lidt blandet. Faktisk var han usynlig i åbningsweekenden – dog fik han masser af tv-billeder, da han blev sat. I Dwaars door Vlanderen var han også i problemer, men han fik meget flot kæmpet sig tilbage.
Hans styrke er på stigningerne, men efter to tidligere sejre i løbet er der næppe mange, der ønsker at lade ham få for lang snor, og nok mindst af alle Tom Boonen og Quick Step.
Alessandro Ballan er også en tidligere vinder af løbet, og har faktisk flere gange markeret sig langt fremme i Flandern Rundt. Med lidt god vilje kunne man nok sætte ham en kategori op, for han har vist god form i 2010 indtil videre. En andenplads i Montepaschi Strade Bianche og en fjerdeplads i Milano-San Remo er gode resultater, men de har udelukkende bygget op til én ting: At toppe i Flandern Rundt. Han er dygtig på stignignerne og brosten, og kan derfor næppe få for meget snor, hvis han vælger at forsøge sig et stykke udefra. På en god dag kan han sagtens være med til at animere løbet og eventuelt tage sejren – men så skal han også for alvor være tilbage ved fordums styrke.
Det samme skal Team Saxo Bank-SunGards Nick Nuyens, der så stærk ud i Dwaars door Vlanderen, hvor han tog sejren. Han har noget større chancer for at vinde Flandern Rundt frem for Paris-Roubaix, fordi han er så dygtig på stigningerne, hvilket en 8.-plads i Amstel Gold Race bevidner om. Og Bjarne Riis er kendt for at tage dygtige ryttere ind, hvis karriere er gået lidt i stå, for at give dem nyt liv. Nuyens kunne meget vel være det næste eksempel på dette. Men på både stigninger og brosten er der andre ryttere, der er bedre end ham, så andet end en outsider kan jeg ikke regne ham for.
Filippo Pozzato kan være farlig i dette løb, for han er dygtig på stigningerne, han er dygtig på flad vej, han er dygtig på brosten og han er farlig i en spurt. Han er tidligere endt på en 5.- og en 6.-plads i løbet og er farlig hvis en mindre gruppe ender med at skulle afgøre løbet. Men hans optakt til løbet har været plaget lidt af sygdom, og han stiller derfor ikke til start med en optimal forberedelse.
En rytter man bare ikke må glemme, er spanske Juan Antonio Flecha, der er vanvittigt glad for brosten, regn, vind og lange dage i aprilmåned. Tidligere har han da også fået to tredjepladser i Flandern Rundt, og han er vel nok også blandt de største outsidere. Man kunne være lidt bekymret over, at han allerede var i superform i åbningsweekenden, men det samme var han i 2010, hvor han alligevel endte på podiet i Flandern Rundt. Han skal nok være klar, men han har hidtil manglet evnen til at sidde med de absolut bedste til allersidst.
Leif Hoste har haft et par magre år siden andenpladsen i Flandern Rundt i 2007. Men han er altså endt på andenpladsen i løbet tre gange tidligere, og i år er han skiftet væk fra Omega Pharma Lotto og Philippe Gilbert. Til gengæld kører han nu på hold med Pozzato. Man må dog ikke glemme ham, og han kan blive en farlig mand at have med i finalen.
