Criterium du Dauphine 2018 anses som ét af de vigtigste optaktsløb forud for Tour de France. Jesper Carstens guider dig igennem det franske etapeløb, der sidste år blev vundet af Jakob Fuglsang.

For et år siden leverede Jakob Fuglsang et af de flotteste danske præstationer i cykelsport, siden Michael Rasmussen kørte i den gule trøje under Tour de France 2007. Med to etapesejre i bagagen tog han den samlede triumf i Criterium du Dauphine, og dermed satte han en tyk streg under, at han er en kvalitetsrytter.

Jakob Fuglsang får ikke mulighed for at forsvare sejren i år, da han har valgt at springe dette løb over. Ikke desto mindre er det væsentligt at følge med i det franske etapeløb, for det står fortsat som ét af de vigtigste forud for årets vigtigste løb, Tour de France.

Og det kan godt være, at hverken Richie Porte, Chris Froome eller Tom Dumoulin - der alle er tre af de største navne til årets Tour-triumf - ikke stiller til start, men det gør ikke løbet mindre vigtigt. Der er stadig dygtige ryttere på startstregen her.

Blandt andet vil man få de første indikationer på om, hvorvidt Geraint Thomas er klar til at være Tour de France-kaptajn, såfremt Chris Froome ikke er kommet sig helt over Giro d'Italia-strabadserne. Kan Romain Bardet holde niveauet fra sidste års Tour, og hvad med Vincenzo Nibali? Begynder han at vise Tour de France-form?

Optakten til Criterium du Dauphine bliver lidt kort grundet tidspres op til løbet.

Favoritterne

Bookmakerne peger på Geraint Thomas som løbsfavoritten (til odds 3,75 hos 888sport*) foran Romain Bardet (til odds 6,50 hos 888sport*) og Adam Yates (til odds 7,50 hos 888sport*). Den vurdering har jeg svært ved at være uenig i.

For selvfølgelig skal Geraint Thomas være favoritten. Han er en fremrangende etapeløbsrytter i ugelange etapeløb, der blandt andet kunne have vundet Tirreno-Adriatico tidligere på året, og når der nu er en mulig plads som Tour de France-kaptajn ude i horisonten, så er han sikkert ekstremt opsat på at bevise sit værd.

Geraint Thomas kan især lukrere på det lange hold midtvejs i løbet, der vil give ham en god fordel over specielt Romain Bardet, der måske er den rytter, der kan presse ham mest i bjergene. Ligeledes er der et par af stigningerne, der passer ham og Team Sky særdeles godt. 

Kan han tabe løbet? Afgjort. Han er dels meget uheldig, og dels kan jeg sagtens forestille mig, at han kunne knække undervejs i løbet, hvis der bliver kørt aggressivt på de eksplosive bjergetaper. Det er ofte svært for førertrøjen på disse etaper, og jeg forventer, at han fører løbet efter første bjergetape, hvis alt går som forudset. 

Men det kræver nok, at Romain Bardet er i hopla. Han vil tabe meget tid på det 35 kilometer lange holdløb, men til gengæld kan han angribe dem alle i bjergene.

Der er et par bjergetaper, der bør passe godt til en aggressiv rytter som ham, og han skal netop ud og angribe efter holdløbet. Kan han hente nok tid til at vinde førertrøjen? Det er spørgsmålet. Umiddelbart tror jeg, at han kan få lidt svært ved det, særligt fordi han ofte stadig er et par procenter fra topformen i dette løb i forhold til Tour de France. 

Jeg ser Bardet få en nøglerolle, men som det ofte er skæbnen med franskmanden, så er det svært at se ham vinde i sidste ende.

Adam Yates må ikke udelukkes. Han er en habil klassementsrytter, der kan vinde etaper og køre flot, men har han de sidste 5 %, der skal give ham den samlede sejr?

Det er et godt spørgsmål. Jeg skæver lidt til Simon Yates' udvikling det seneste halve år, og jeg mistænker lidt Adam Yates for at kunne have taget et lignende spring i niveau. Holder det stik kan han komme blæsende i det her løb.

Problemet er bare, at jeg ikke ved det, og hvor Simon Yates har fået tingene til at spille i år, har Adam Yates været forfulgt af uheld. Det kan sætte sig lidt mentalt, men efter en lang løbspause tvivler jeg på, at det spiller ind længere.

Jeg kan godt se scenarier, hvor Adam Yates vinder - fx enten ved at han springer lidt i niveau, eller ved at Geraint Thomas knækker på én af de åbne etaper. Jeg kan dog se en del flere scenarier, hvor han ender på en af de sekundære placeringer.

Udfordrerne

Skal man tage værdibrillerne på, så synes jeg det er svært at pege på én af de tre favoritter. De er alle tre dygtige, men ingen af dem er Froome eller Porte, hvorfor løbet er lidt mere åbent.

Holdkommet kommer (nok) til at smadre meget for Dan Martin, men kan han finde de bjergben, han havde for et år tilbage, så er han afgjort en kandidat. Odds 11 hos 888sport* lokker dog ikke helt med tanke på det 35 kilometer lange hold. Særligt fordi han ikke er bange for at angribe løbet. Kan en veloplagt Martin hente tiden tilbage i bjergene? Det er spørgsmålet. Jeg håber bare, at han kan lægge de mange uheld bag sig, som har forfulgt ham siden skiftet til UAE. 

Både Emanuel Buchmann og Damiano Caruso er langt oppe på bookmakernes favoritlister. Jeg køber den ikke helt. Begge er solide ryttere, men har de mellem 3-4 % chance for at vinde løbet? Det synes jeg ikke helt, om end begge har kørt ret fint i år. Jeg tør ikke helt afskrive dem, men jeg gør det næsten alligevel.

Michal Kwiatkowski får det svært i bjergene, ligesom han er her for at hjælpe Geraint Thomas. Det samme var dog tilfældet under Tirreno-Adriatico, hvor han endte med at vinde løbet, om end det var noget lettere end dette. Vincenzo Nibali kan vinde løbet, men gider han? Det tvivler jeg på. Jeg tror, han kører offensivt, men er et stykke bag de allerbedste. Som det har været kutymen i den senere del af Nibalis karriere.

Mange vil måske skæve til odds 23 hos 888sport* for Marc Soler. Spanieren vandt trods alt Paris-Nice i foråret. Det er dog værd at bemærke, at han vandt løbet trods tydelige problemer på de lange stigninger, og i det her løb er der flere hårde stigninger. Jeg ser ikke værdien.

Der er nok heller ikke værdi i Ilnur Zakarin​, men russeren i topform må slikke sig om munden på denne rute. Han er ikke så god på enkeltstartscyklen, som han engang var, og det svækker ham jo lidt i holdløbet, men til gengæld er han uhyre offensiv og aggressiv i bjergene. Jeg håber, han er i hopla, for så får vi et løb i hopla. Men 2018 har langt fra været nogen stor succes for russeren.

Op på hesten igen

Efter et svagt Giro d'Italia, hvor resultaterne gik den forkerte vej og tiden var (lidt for) knap, var jeg ikke specielt motiveret, og jeg legede med tanken om at springe Criterium du Dauphine og Schweiz Rundt over for at fokusere 100 % på Tour de France. Motivation er dog en spøjs størrelse, og i efterkanten af Giro d'Italia kom den snigende, og så kunne jeg ikke lade være alligevel. 

Både Critierum du Dauphine og Schweiz Rundt får en optakt, om end de bliver lidt kortere end normalt. Schweiz Rundt bliver dog længere end denne. Jeg går nemlig sideløbende og brygger på årets Tour de France-optakt, men jeg forventer, at der falder tips af i begge løb, om end fokus nok primært bliver på Schweiz Rundt. 

Ruten

Criterium du Dauphine strækker sig over otte dage: én prolog og syv etaper.

Løbet starter som sagt med en prolog. Den er 6,6 kilometer lang og foregår i byen Valence. Den virker ikke til at være specielt teknisk svær, så jeg forventer få og små tidsforskelle.

1. etape er en 179 kilometer lang etape til Saint-Just-Saint-Rambert. Etapen er småkuperet, men i finalen er der flere afsæt, der kan bruges til at snyde sprinterfeltet. For eksempel er der en bakke, der topper med 4 km til mål (1,3 km - 4,5 %), ligesom opløbet også er stigende. En sprinter kan nok godt vinde her, men det skal være en af de mere hårdføre af slagsen.

Det bliver igen små-hårdt på 2. etape, der er 180,5 kilometer lang. Der er fem kategoriserede stigninger på de sidste 100 kilometer, og selvom ingen af dem er at finde blandt verdens hårdeste stigninger, så tynder de ud i feltet. Den sidste stigning topper med 30 kilometer til mål, så højest sandsynligt bliver det en samlet gruppe, der kæmper om sejren.

3. etape er blot 35 kilometer lang. Der er tale om et (flad) holdløb, og den kommer afgjort til at være afgørende i klassementet. Det er en rigtig tonserrute uden alt for mange sving, så specialisterne kan godt tage en del tid på konkurrenterne.

Herefter venter bjergene. På 4. etape skal rytterne køre 181 kilometer. Distancen er dog ligegyldig, for der er et par seriøse bjerge på programmet. Først venter Col du Mont Noir (17,5 km - 6,9 %). Herefter slutter etapen op ad Lans-en-Vercors (4,8 kilometer og 7,5 %), og det er nok her, forskellen skal laves. De sidste 800 meter stiger med 7,7 % i snit, så der kan godt laves nogle tidsforskelle.

Der er også bjerge på 5. etape. Eller rettere: ét bjerg. Der er et par kategoriserede stigninger på de første 20 kilometer af den 130,5 kilometer lange etape, men efter følger et langt, fladt stykke hen til foden af Valmorel (12,7 km - 7 %). Stigningen er meget konstant og stabil i sine procenter hele vejen op, så den bør passe godt til de bjergryttere, der er gode til at fastholde sit eget tempo.

Den etape, som flest ser frem til, er nok utvivlsomt 6. etape. Med sine blot 110 kilometer falder den under de meget hypede bjergetaper, der har trendet de seneste år. Distancen er én ting, men noget andet er, at de presser fire stigninger ind på ruten. Montee de Bisanne (12,4 km - 8,1 %), Col du Pré (12,6 km - 7,6 %), Cormet de Roselend (5,7 km - 6,4 %) og La Rosiere (17,6 km - 5,8 %). Etapen slutter på sidstnævnte stigning. Etapen er en forsmag på 11. etape af årets Tour de France.

Hvis rytterne har mere tilbage i benene, så skal det fyres af på 7. etape. Med 136 kilometer er det igen en ret kort etape, og denne gang er der fem kategoriserede stigninger. Jeg vil dog primært holde øje med de to sidste, der tæller Côte des Amerands (2,7 km - 11,2 %) og Saint-Gervais Mont Blanc (7 km - 7,7 %). Førstnævnte kommer lige ved foden af sidstnævnte, der er sidste udfordring på etapen. Det er en brølhård kombination, der kan uddele et knockout eller to.