Den niende etape af Tour de France 2018 byder på masser af brosten, og adskillige eksperter har udpeget etapen til at være én af de mest afgørende for klassementet. Men er det også sandheden? Cykelekspert Jesper Carstens forsøger at analysere os frem til etapens betydning i denne artikel.

Brosten i Tour de France. Masser af brosten. Stort set lige siden det blev annonceret i slutningen af 2017, har der været stor opmærksomhed mod årets 9. etape. Her skal rytterne passere 21,7 kilometers brosten fordelt på 15 forskellige brostensstykker, der utvivlsomt kommer til at skabe ravage i klassementet.

Jo tættere vi kommer på 9. etape, jo mere opmærksomhed vil der være omkring de famøse brosten, og der vil helt sikkert være de eksperter, der siger, at løbet kan tabes på brostenene. Det er sandt. Husk blot, hvordan Iban Mayo, Fränk Schleck og Chris Froome tidligere har tabt Tour de France på en brostensetape.

Der vil derfor med rette være stor opmærksomhed på etapen, og brostenenes betydning vil helt sikkert blive talt op. For højt op? Det er spørgsmålet, jeg satte mig for at undersøge, da jeg lavede denne artikel forud for årets brostensetape. En etape, der i år byder på over 20 kilometer brosten mod omkring 13 i de seneste tre brostensetaper. 

For hvor stor en indflydelse har brostensetapen i sidste ende på klassementet? Det er et vigtigt spørgsmål, hvis man vil spille på klassementet i årets Tour de France - for brostensetapen betyder helt sikkert noget, men hvad, hvordan og hvor meget?

Tour de France og brosten: Hvad siger historikken?

Lad os kigge lidt på de tidligere udgaver af Tour de Frances brostensetaper. Her kan vi - måske - finde et par svar på vigtigheden af årets 9. etape, der kan hjælpe os i forhold til betting. Jeg holder det dog til nyere tid, fordi cykelsporten har ændret sig en del de seneste 20 år.

For eksempel er 2004 en lidt anden periode end i øjeblikket. Dengang havde de en etape med brosten på, dog blot 4 kilometer, hvilket er en del kortere end de seneste brostensetaper. Ligeledes var brostenene placeret lidt længere fra målstregen, og overordnet set var det en "let" dag. Hvis man altså ikke hed Iban Mayo: baskeren lignede en førsteudfordrer til Lance Armstrong, men han styrtede og tabte tæt på 4 minutter til Armstrong og co.

Næste gang, der kom brosten, var i 2010, hvor Andy Schleck formåede at sidde med specialisten (og holdkammerat) Fabian Cancellara hele vejen til målstregen, mens broren Fränk Schleck måtte udgå. I 2014 var det tæt på dansk triumf, da Jakob Fuglsang sad med i den absolutte finale. Det var dog Lars Boom, der vandt, mens Nibali og Fuglsang tog tid på alle konkurrenterne. 

I 2015 var det en let dag i sadlen, hvor tempotyskeren Tony Martin sejrede. 

Så hvad gør forskellen på disse etaper? Hvorfor var det et blodbad i 2010 og 2014, når 2015 var ganske uskyldig? For at få svar på det, går jeg lidt dybere ned i de forskellige udgaver. Jeg ser bort fra 2004-udgaven, da den var noget atypisk i forhold til 2010, 2014, og 2015. 2018-etapen ligner i højere grad de seneste tre udgaver.

2010: Schleck tog meget tid på Contador

I 2010 var der 13 kilometer brosten på 3. etape til Arenberg Porte du Hainaut. Etapen blev vundet af nordmanden Thor Hushovd. Det var dog Fabian Cancellara, der gjorde den store forskel på ruten, og han fik guidet sin kaptajn, Andy Schleck, frem i forreste gruppe, hvor han vandt værdifuld tid på alle. Cadel Evans - der senere skuffede i løbet - og Ryder Hesjedal var de eneste klassementsryttere, der sad med forrest i seksmandsgruppen. 

Tidsforskellene var denne dag store. En række klassementsryttere, såsom Bradley Wiggins, Denis Menchov, Jurgen van den Broeck og Alexandre Vinokourov kom ind i den efterfølgende gruppe, 53 sekunder efter Andy Schleck. Alberto Contador smed 1:13 til Schleck, men det var altså ikke nok til at vinde løbet: Contador vandt løbet på landevejen (men Schleck fik dog trods alt sejren efterfølgende efter Contadors dopingafgørelse). 

Flere andre ryttere, såsom Basso og Armstrong, der var store forventninger til forud for løbet, tabte begge over 2 minutter. I sidste ende var de ikke en faktor i klassementet. Den største taber var dog Fränk Schleck, der styrtede og måtte udgå. 

Brostensstykker i Tour de France 2010 (213 km): 

  • Ormeignies (350 meter) efter 128 kilometer
  • Hollain (1.200 meter) efter 169 kilometer
  • Rongy (700 meter) efter 173 kilometer
  • Sars-et-Rosiéres (2.400 meter) efter 185,5 kilometer
  • Tilloy-lez-Marchiennes (2.500 meter) efter efter 188,5 kilometer
  • Wandignies-Hamage (3.700 meter) efter 195 kilometer
  • Haveluy (2.300 meter) efter 203 kilometer
     
  • I alt: 13.150 meter

Brostensstykkerne Sars-et-Rosiéres og Haveluy er begge kendt fra Paris-Roubaix, hvor arrangørerne typisk giver dem 4 ud af 5 stjerner, når de vurderer sværhedsgraden. Det var med andre ord en hård brostensetape.  

Resultatet i Tour de France 2010

KLA KLA KLA BRO BRO KKLA KKLA
# Rytter Tidsforskel # Tidsforskel # Tidsforskel
1 Alberto Contador - 13 1:13 1 -
2 Andy Schleck 0:39 5 0:00 2 1:52
3 Denis Menchov 2:01 11 0:53 3 2:21
4 Samuel Sanchez 3:40 35 2:08 4 2:45
5 Jurgen van den Broeck 6:54 9 0:53 6 7:14
6 Robert Gesink 9:31 45 2:25 5 7:06
7 Ryder Hesjedal 10:15 4 0:00 11 11:28
8 Joaquin Rodriguez 11:37 46 2:25 8 09:12
9 Roman Kreuziger 11:54 17 1:46 10 11:21
10 Christopher Horner 12:02 40 2:25 9 10:50

KLA = Klassementet som det endte i 2010
BRO = Resultatet på brostensetapen
KKLA = Korrigeret klassement hvis man fraregner brostensetapen 

Ruben Plaza smed 6:28 på brostensetapen, og havde i dette imaginære klassement taget 7. pladsen. 7 minutter og 22 sekunder efter Alberto Contador.

2014: Astana smadrede konkurrenterne

Brostenene var tilbage i 2014, og her spillede de en stor rolle. Det var ganske vist Lars Boom, der vandt femte etape af Tour de France 2014, men det var danskeren og italieneren, der satte alt og alle på plads, da de kørte over stregen på anden- og tredjepladsen.

Der var på forhånd udpeget 15,4 kilometer brostensstykker, der skulle forceres, men regnvejret havde gjort, at to pavéer blev fjernet fra ruten - det fjernede således 2,4 kilometers brosten.

Ruten havde sine ofre. Chris Froome var forsvarende vinder af løbet, men allerede før feltet ramte brostensstykkerne, havde han været væltet et par gange og var udgået med en skade. Også Alberto Contador, der startede løbet som én af favoritterne, var i store problemer. Han klarede sig igennem dagen, men tabte meget tid.  Faktisk tog Nibali minutter - ikke sekunder - på samtlige klassementskonkurrenter. 

Fuglsang og Nibali kørte over stregen 19 sekunder efter Lars Boom, der skiftede til Astana efter sæsonen, mens Peter Sagan og Fabian Cancellara kom over stregen 1:01 efter Boom. Richie Porte tabte 2:11, Alejandro Valverde og Thibaut Pinot tabte 2:28, mens Alberto Contador tabte 2:54. 

Brostensstykker i Tour de France 2014 (155,5 km): 

  • Gruson au Carrefour de l'Arbre (1.100 meter) efter 87 kilometer
  • Ennevelin au Pont-Thibault (1.400 meter) efter 103,5 kilometer
  • Mons-en-Pevele (1.000 meter) efter 110 kilometer
  • Bersee (1.400 meter) efter 114,5 kilometer
  • Orchies au Beuvry-la-Foret (1.400 meter) efter 125,5 kilometer
  • Sars-et-Rosieres au Tilloy-les-Marchiennes (2.400 meter) efter 131 kilometer
  • Brillon au Warlaing (1.400 meter) efter 135 kilometer
  • Wandignies-Hamage au Hornaing (3.700 meter) efter 140 kilometer
  • Helesmes au Wallers (1.600 meter) efter 149 kilometer)
     
  • I alt: 13.000 meter

Resultatet i Tour de France 2014

KLA KLA KLA BRO BRO KKLA KKLA
# Rytter Tidsforskel # Tidsforskel # Tidsforskel
1 Vincenzo Nibali - 3 0:19 1 -
2 Jean-Christophe Peraud 7:37 46 3:46 2 4:10
3 Thibuat Pinot 8:15 24 2:28 3 6:06
4 Alejandro Valverde 9:40 26 2:28 4 7:31
5 Tejay van Garderen 11:24 31 2:28 5 9:15
6 Romain Bardet 11:26 27 2:28 6 9:17
7 Leopold König 14:32 45 3:46 7 11:25
8 Haimar Zubeldia 17:57 54 4:16 8 14:00
9 Laurens ten Dam 18:11 66 4:16 9 14:14
10 Bauke Mollema 21:15 34 2:44 11 18:50

KLA = Klassementet som det endte i 2014
BRO = Resultatet på brostensetapen
KKLA = Korrigeret klassement hvis man fraregner brostensetapen 

Fränk Schleck smed 8:10 til Boom (7:51 til Nibali) og ville være endt nummer 10 i dette imaginære klassement. 17 minutter og 57 sekunder efter Vincenzo Nibali.

2015: Status quo hos favoritterne

Hvor 2014 bød på regn, var der varme i 2015 - og brostenene betød mindre end normalt. Etapen blev vundet af den tyske tempomaskine, Tony Martin, der havde vredet sig fri. Han sejrede foran feltet med blot tre sekunder, men det var nok til at tage løbets førertrøje.

De fleste klassementsfavoritter sad i gruppen bagefter. Undtagelsen var Thibaut Pinot, der tabte 3:23, men det stod også hurtigt klart, at det ikke var hans løb i 2015. Han havde ikke benene. 

Brostensstykker i Tour de France 2015 (223,5 km): 

  • Pont-a-Celles a Gouy-lez-Pietton (1.800 meter) efter 103,5 kilometer
  • Artres a Farmars (1.200 meter) efter 177,5 kilometer
  • Querenaing a Verchain Maugre (1.600 meter) efter 183 kilometer
  • Verchain Maugre a Saulzoir (1.200 meter) efter 187,5 kilometer
  • Saint-Python (1.500 meter) efter 197,5 kilometer
  • Fontaine-au-Tertre a Quievy (3.700 meter) efter 200 kilometer
  • Avesnes-les-Aubert a Carnieres (2.300 meter) efter 210,5 kilometer
     
  • I alt: 13.300 meter

Resultatet i Tour de France 2015

KLA KLA KLA BRO BRO KKLA KKLA
# Rytter Tidsforskel # Tidsforskel # Tidsforskel
1 Chris Froome - 17 0:03 1 -
2 Nairo Quintana 1:12 23 0:03 2 1:12
3 Alejandro Valverde 5:25 11 0:03 3 5:25
4 Vincenzo Nibali 8:36 15 0:03 4 8:36
5 Alberto Contador 9:48 19 0:03 5 9:48
6 Robert Gesink 10:47 14 0:03 6 10:47
7 Bauke Mollema 15:14 16 0:03 8 15:14
8 Mathias Frank 15:39 28 0:03 9 15:39
9 Romain Bardet 16:00 18 0:03 10 16:00
10 Pierre Rolland 17:30 65 3:23 7 14:10

KLA = Klassementet som det endte i 2015
BRO = Resultatet på brostensetapen
KKLA = Korrigeret klassement hvis man fraregner brostensetapen 

2018: Det venter der rytterne

Efter en gennemgang af 2010, 2104 og 2015 er det tid til at kigge på 2018 - og lad det være sagt med det samme: denne etape er noget sværere end normalt.

Først og fremmest er der i år hele 21,7 kilometer brosten på den 154 kilometer lange etape, der slutter i Roubaix. Dernæst er etapen ganske kort, hvorfor feltet generelt virker mere parate til at køre sig helt ud på ruten. Og så kommer den først på niende etape, hvor feltet er lidt møre, og flere kan være udgået. Normalt køres brostensetaperne efter 3-4 etaper.

Brostensektorerne ser således ud:

  • 15: Escaudoeuvres a Thun (1.600 meter) efter 47 kilometer
  • 14: Eswars a Paillencourt (1.600 meter) efter 53 kilometer
  • 13: Auberchicourt a Brillon (900 meter) efter 68,5 kilometer
  • 12: Warlaing  a Brillon (2.000 meter) efter 84,5 kilometer
  • 11: Tilloy a Sars-et-Rosieres (2.400 meter) efter 87,5 kilometer
  • 10: Beuyvry a Orchies (1.400 meter) efter 94 kilometer
  • 9: Auchy a Bersee (2.700 meter) efter 103 kilometer
  • 8: Mons-en-Pevele (900 meter) efter 108,5 kilometer
  • 7: Merignies a Avelin (700 meter) efter 114,5 kilometer
  • 6: Pont-Thibault a Ennevelin (1.400 meter) efter 118 kilometer
  • 5: Templeuve (500 meter) efter 123,5 kilometer
  • 4: Cysoing a Bourghelles (1.300 meter) efter 130 kilometer
  • 3: Bourghelles a Wannehain (1.100 meter) efter 132,5 kilometer
  • 2: Camphin-en-Pevele (1.800 meter) efter 137 kilometer
  • 1: Willems a Hem (1.400 meter) efter 146 kilometer
     
  • I alt: 21,7 kilometer (ud af 155 kilometer)

Til sammenligning: i 2010 udgjorde brostensstykkerne 6,17 % af ruten, mens tallet i 2014 var 8,4 %. I 2015 hed det omkring 6,0 %. I år er det altså 14 % af ruten, der er brosten. Etapen slutter forøvrigt ude foran velodromen, som vi kender fra Paris-Roubaix.

Ruten er sværere, og det støtter rytterne også op om. Blandt andet udtalte Vincenzo Nibali til Gazzetta dello Sport, at ruten i år er farligere end i 2014 og 2015 grundet chancen for meget mudder. Han understregede også etapens vigtighed og påpegede, at han ville prøvekøre ruten igen. Holdkammeraten Pellizotti bakkede op og udtalte, at etapen ville være værre end en bjergetape.

Én ting er brostenenes sværhedsgrad, noget andet er, hvordan vejret spiller ind. 2014 understregede i høj grad, at dårligt vejr er den største faktor på brostensetapen. Regner det på denne etape, så kan det gøre tidsforskellene markant større.

Så meget betyder brosten i Tour de France

Som historikken viser, så virker det ikke til, at brosten betyder alverden for udfaldet af Tour de France. Vinderen af de forskellige udgaver havde vundet løbet, uanset om brostensetapen havde været der eller ej.

Sådan er det i al fald på papiret. Faktum er dog, at Alberto Contador ikke var langt fra at tabe Touren i 2010 på grund af brostensetapen. Han smed over ét minut til Andy Schleck og vandt løbet med blot 39 sekunder (hvilket var den tid, han vandt på Schlecks kædeproblemer).

Det er utvivlsomt en selvforstærkende effekt ved at "sejre" på brostensetapen. Etapen vil blive voldsomt hypet forud for løbet af ryttere, medier og fans, og det er således en kæmpe sejr, hvis man kommer ud på den positive side af klassementsspillet. Det må alt andet lige give et boost. Nibali grundlagde en suveræn sejr i 2014, mens det for Andy Schleck resulterede i hans bedste Tour de France nogensinde. I 2015 blev det hyldet som en stor sejr, da Froome ikke mistede tid på brostenene.

Og omvendt: taber man meget tid på brostensetapen, så kan man være knækket - Jean-Christophe Peraud er dog undtagelsen, da han i 2014 endte på podiet trods et tidstab på lige under 4 minutter. 

Ligeledes kan man påpege, at en Tour de France-vinder skal være formstærk, og en formstærk rytter vil alt andet lige køre stærkt - også selvom underlaget er brosten. Det ser vi gang på gang. 

Og så er det vel ikke tilfældigt, at et par af ofrene på brostensetaperne har været ryttere som Iban Mayo (2004), Fränk Schleck (2010) og Chris Froome (2014). De to første er alt andet end prototypen på en brostensrytter, mens Froome anno 2014 heller ikke just blev anset som en brostensfræser, og han virkede meget nervøs før mødet med brostenene. 

Cykelekspertens vurdering: Så vigtig er årets etape

Pellizotti sagde, at etapen her er værre end en bjergetape, og selvom det måske klinger hult for en spinkel klatrer, der foretrækker bjergene, så synes jeg, han har ret. Årets brostensetape er vigtigere for klassementet, end de enkelte bjergetaper er. Ikke dermed sagt, at løbet er vundet efter 9. etape, men jeg tror, at vi kommer til at se voldsommere tidsforskelle på 9. etape, end vi gør på fx Alpe d'Huez-etapen.

En vigtig pointe er - synes jeg - at Tour de France-arrangørerne i de seneste år har skruet ned for antallet af bjergafslutninger. I år er der således kun tre, mens der var en del flere i 2010, 2014 og 2015, hvor der sidst var brostensetaper. Det er altså en mere varieret rute i år, og sammenholdt med flere brostensstykker, så kan det resultere i, at betydningen af denne etape bliver noget vigtigere end normalt.

Det betyder, at jeg tror, vi får en meget afgørende etape med brosten i år. Jeg tror først og fremmest, at tidsforskellene kommer til at minde om 2010-udgaven, hvor der opstod nogle fine tidsforskelle blandt de bedste klassementsrytter, og sammenholdt med færre bjergafslutninger så tror jeg, at årets brostensetape bliver meget afgørende for det endelige klassement. Skulle regnen falder, forventer jeg en udgave, der minder mere om 2014-udgaven, mens varme og tørvejr skubber det tættere i retning mod 2015-udgaven. Jeg har dog svært ved at se samme status quo blandt favoritterne i år igen.

Jeg forventer med andre ord klare tidsforskelle i blandt de ti bedste klassementsryttere. Formen - og evnerne - må afgøre, hvem der kan lukrere på denne etape. Jeg er dog overbevist om, at etapens betydning bliver stor for det endelige klassement. Ja, måske ser vi faktisk til slut en vinder, der i høj grad iscenesatte sin sejr her. 

De kan tabe meget tid

Det er alt for let at sige, at brostensetapens betydning i sidste ende ikke er alt for stor, blot fordi det er sådan, det har været ved de foregående udgaver af løbet. Der har været klassementsryttere, der har tabt 4-5-6 minutter på brostensetapen, og hvis det sker for en formstærk klatrer, er det ikke utænkeligt, at han kan "miste" Tour-sejren på baggrund af en ringe brostensetape.

Her skal det for eksempel blive spændende at se, hvordan Nairo Quintana og Mikel Landa klarer sig på årets brosten. Begge regnes som nogle af de bedste klatrere i løbet, men forventningerne til dem på disse brosten er små, og det bliver næppe lettere af, at holdene kun stiller med otte ryttere i år, og Movistar bruger tre af pladserne til deres kaptajner samt én plads til talentet Marc Soler.

Ligeledes har jeg ikke alt for høje forventninger til Ilnur Zakarin, der er en herlig, offensiv bjergrytter, men som næppe vinder mange løb på sin cykelteknik. Han kan få det svært på pavéerne. Han kunne godt være dette års Iban Mayo/Fränk Schleck, der taber det hele på årets brosten. Jeg tror heller ikke meget på Warren Barguil, men spørgsmålet er, om franskmanden overhovedet kører klassement.

Derudover kan ryttere, hvis form ikke er helt på toppen, også få problemer. Her tænker jeg på de ryttere, der har kørt Giro d'Italia, såsom Thibaut Pinot, Chris Froome og Tom Dumoulin. Af de tre er det nok Thibaut Pinot, der er mest i fare for at smide meget tid. 

Flere kan smide tid, bestemt. Styrt og uheld er en stor del af disse etaper, men ovenstående ryttere er i min optik mest i fare for at tabe værdifulde minutter.

I den modsatte ende af skalaen: Julian Alaphilippe, Jakob Fuglsang, Vincenzo Nibali, Alejandro Valverde, Adam Yates såvel som Tom Dumoulin, såfremt formen er der.

Bemærk: Artiklen er lavet før Tour de France 2018, og enkelte af disse vurderinger kan blive påvirket undervejs - som nævnt et par steder i artiklen, så handler meget af det om form, og hvis en rytter viser sig særdeles formstærk, så påvirker det min vurdering af vedkommende. Hold øje med etapeoptakten såvel som analyserne til etapen.