@Torben
Jeg vil mene, at man skal være meget påpasselig med at sætte bets på baggrund af historiske trends, som hører fire og otte år tilbage. Der kan være sket en del sidenhen. Jeg er i hvert fald ikke overbevist om, at folk undervurderer topholdene i anden gruppekamp, fordi det skulle have være tilfældet tidligere.
Derudover kan man ikke engang vide med sikkerhed, at de her trends faktisk eksisterede tidligere. Du kommer selv ind på det i slutningen af artiklen, hvor du diskuterer sample size og signifikans.
Det er én ting at vurdere slutrundekampene som helhed, men i dette tilfælde splitter syndikatets talnørder jo samplen op i mange dele. Selvom de starter ud med en sample på 128 kampe fra de seneste to VM slutrunder, så analyserer de jo på en sample af 32 kampe, når de kigger på de enkelte gruppekampe-runder hver for sig.
Man kan altså ikke konkludere meget på baggrund af data fra 32 kampe. Man kan måske med en nogenlunde sikkerhed sige, at kampene fra den tredje grupperunde indeholder flere mål end de andre grupperunder.
Det vil dog være umuligt at sige med nogen grad af sikkerhed, at storfavoritterne bliver overvurderet i runde ét, mens de bliver undervurderet i runde to. Jeg vil tro, at man har en sample på 15 kampe, da der ikke er specielt mange storfavoritter til VM.
En lille bemærkning omkring talnørdernes metode til at sætte chancevurderinger på ligakampe. Du skriver:
"Med overordnede ting for hele ligaen og ikke de specifikke hold skudt ind – hjemmebanens gennemsnitsbetydning og målgennemsnittet per kamp værende de to vigtigste – vil den model, syndikatets tal-knusere kreerer, så være i stand til at spytte de overordnet "korrekte" odds ud for de forskellige opgør i en spillerunde."
Det kan være, at din forklaring er forsimplet, men det er lidt mere kompliceret, hvis det skal gøres ordentligt. Det er som sådan rigtig nok, at man skal have en baseline i form at et gennemsnitligt antal mål per kamp, når man udregner chancevurderinger. Man skal dog være påpasselig med at benytte et fast tal, som gælder for samtlige kampe i hele sæsonen. Jeg har selv begået den fejl engang, hvilket var en dyr fornøjelse.
Målgennemsnittet per kamp varierer nemlig i løbet af sæsonen. Der er flere mål i slutningen af sæsonen, mens der er færre mål om vinteren. Disse trends er ret universelle for de nordeuropæiske ligaer.
Man vil derfor skulle finde det gennemsnitlige antal mål per kamp for kampe spillet om sommeren, om vinteren og sidst på sæsonen i den pågældende liga. Disse tal vil man herefter kunne anvende, når man skal udregne chancevurderinger på kampe, som spilles henholdsvis om sommeren, om vinteren eller sidst på sæsonen.
Det komplicerer selvfølgelig tingene en anelse, da man har mindre samples at arbejde med, når man skal beregne målgennemsnittene per kamp. Man kommer bare ikke uden om det, hvis man vil sætte præcise chancevurderinger på over/under.
Jeg vil mene, at man skal være meget påpasselig med at sætte bets på baggrund af historiske trends, som hører fire og otte år tilbage. Der kan være sket en del sidenhen. Jeg er i hvert fald ikke overbevist om, at folk undervurderer topholdene i anden gruppekamp, fordi det skulle have være tilfældet tidligere.
Derudover kan man ikke engang vide med sikkerhed, at de her trends faktisk eksisterede tidligere. Du kommer selv ind på det i slutningen af artiklen, hvor du diskuterer sample size og signifikans.
Det er én ting at vurdere slutrundekampene som helhed, men i dette tilfælde splitter syndikatets talnørder jo samplen op i mange dele. Selvom de starter ud med en sample på 128 kampe fra de seneste to VM slutrunder, så analyserer de jo på en sample af 32 kampe, når de kigger på de enkelte gruppekampe-runder hver for sig.
Man kan altså ikke konkludere meget på baggrund af data fra 32 kampe. Man kan måske med en nogenlunde sikkerhed sige, at kampene fra den tredje grupperunde indeholder flere mål end de andre grupperunder.
Det vil dog være umuligt at sige med nogen grad af sikkerhed, at storfavoritterne bliver overvurderet i runde ét, mens de bliver undervurderet i runde to. Jeg vil tro, at man har en sample på 15 kampe, da der ikke er specielt mange storfavoritter til VM.
En lille bemærkning omkring talnørdernes metode til at sætte chancevurderinger på ligakampe. Du skriver:
"Med overordnede ting for hele ligaen og ikke de specifikke hold skudt ind – hjemmebanens gennemsnitsbetydning og målgennemsnittet per kamp værende de to vigtigste – vil den model, syndikatets tal-knusere kreerer, så være i stand til at spytte de overordnet "korrekte" odds ud for de forskellige opgør i en spillerunde."
Det kan være, at din forklaring er forsimplet, men det er lidt mere kompliceret, hvis det skal gøres ordentligt. Det er som sådan rigtig nok, at man skal have en baseline i form at et gennemsnitligt antal mål per kamp, når man udregner chancevurderinger. Man skal dog være påpasselig med at benytte et fast tal, som gælder for samtlige kampe i hele sæsonen. Jeg har selv begået den fejl engang, hvilket var en dyr fornøjelse.
Målgennemsnittet per kamp varierer nemlig i løbet af sæsonen. Der er flere mål i slutningen af sæsonen, mens der er færre mål om vinteren. Disse trends er ret universelle for de nordeuropæiske ligaer.
Man vil derfor skulle finde det gennemsnitlige antal mål per kamp for kampe spillet om sommeren, om vinteren og sidst på sæsonen i den pågældende liga. Disse tal vil man herefter kunne anvende, når man skal udregne chancevurderinger på kampe, som spilles henholdsvis om sommeren, om vinteren eller sidst på sæsonen.
Det komplicerer selvfølgelig tingene en anelse, da man har mindre samples at arbejde med, når man skal beregne målgennemsnittene per kamp. Man kommer bare ikke uden om det, hvis man vil sætte præcise chancevurderinger på over/under.