Jeg synes det er relevant at bemærke, at der er tre måder at blive valgt ind i Folketinget som opstillingsberretiget parti i Danmark
1. får flere end 2 procent at stemmerne
2. får tildelt et kredsmandat i enkelt storkreds
3. tillægsmandat uden at få 2 % af stemmerne
Den første metode med at få 2 % kender vi alle, og er lige til. Den vil give mindst 4 mandater
Den anden metode er lidt mere indviklet. Her kræver det at en person KR (Klaus Riskær), så et så godt valg i en enkelt storkreds, at han bliver tildelt et kredsmandat. KR er opstillet i Københavns storkreds, hvor der er 16 kredsmandater. Fordelingen af kredsmandat foregår efter den D'honske metode, hvor hver partis stemme tal bliver divideret med 1,2,3,4,5 etc., hver gang partiet bliver tildelt et kredsmandat, indtil der ikke er flere kredsmandater. SF fik det yderste kredsmandat i Københavns storkreds ved sidste valg. Her krævede det ca. 27.000 stemmer. Fremskridtspartiet fik et kredsmandat i 1998, da Kirsten Jakobsen fik over 30.000 personlige stemmer. Jakob Haugaard fik ligeledes et kredsmandat, da han i 1994 blev valgt ind i Århus med ca. 22.000 stemmer.
Den sidste metode er et tillægsmandat uden at opnå 2 %. Det er aldrig sket før, men CD var tæt på i 2001. Det kræver, at partiet i 2 storkredse får det landsgennemsnitlige antal stemmer fordelt på kredse, uden samlet set at få mere end 2 %.
Jeg tror ikke Klaus Riskær partiet får over 27.000 stemmer i Københavns Storkreds. Jeg tror det var en fejl at stille op der. Han skulle have valgt Sjællands storkreds, hvor det krævede færre stemmer for en kredsmandat, og hvor jeg også tror der er flere potentielle vælgere.
Det er meget svært at vurdere om han kommer ind. Han har tendens til at brænde sammen når han bliver udsat for kritik. Det kan blive en meget lang valgkamp for ham, hvor han nå at tænde nok menensker af til at han har en chance. På anden side er han rolle som underdog og manden mod systemet også blive bekræftet, hvis alle politikerne sviner ham til personligt, frem for at diskutere politik med ham.
Jeg vil på nuværende tidspunk give ham 35 % for at komme ind
1. får flere end 2 procent at stemmerne
2. får tildelt et kredsmandat i enkelt storkreds
3. tillægsmandat uden at få 2 % af stemmerne
Den første metode med at få 2 % kender vi alle, og er lige til. Den vil give mindst 4 mandater
Den anden metode er lidt mere indviklet. Her kræver det at en person KR (Klaus Riskær), så et så godt valg i en enkelt storkreds, at han bliver tildelt et kredsmandat. KR er opstillet i Københavns storkreds, hvor der er 16 kredsmandater. Fordelingen af kredsmandat foregår efter den D'honske metode, hvor hver partis stemme tal bliver divideret med 1,2,3,4,5 etc., hver gang partiet bliver tildelt et kredsmandat, indtil der ikke er flere kredsmandater. SF fik det yderste kredsmandat i Københavns storkreds ved sidste valg. Her krævede det ca. 27.000 stemmer. Fremskridtspartiet fik et kredsmandat i 1998, da Kirsten Jakobsen fik over 30.000 personlige stemmer. Jakob Haugaard fik ligeledes et kredsmandat, da han i 1994 blev valgt ind i Århus med ca. 22.000 stemmer.
Den sidste metode er et tillægsmandat uden at opnå 2 %. Det er aldrig sket før, men CD var tæt på i 2001. Det kræver, at partiet i 2 storkredse får det landsgennemsnitlige antal stemmer fordelt på kredse, uden samlet set at få mere end 2 %.
Jeg tror ikke Klaus Riskær partiet får over 27.000 stemmer i Københavns Storkreds. Jeg tror det var en fejl at stille op der. Han skulle have valgt Sjællands storkreds, hvor det krævede færre stemmer for en kredsmandat, og hvor jeg også tror der er flere potentielle vælgere.
Det er meget svært at vurdere om han kommer ind. Han har tendens til at brænde sammen når han bliver udsat for kritik. Det kan blive en meget lang valgkamp for ham, hvor han nå at tænde nok menensker af til at han har en chance. På anden side er han rolle som underdog og manden mod systemet også blive bekræftet, hvis alle politikerne sviner ham til personligt, frem for at diskutere politik med ham.
Jeg vil på nuværende tidspunk give ham 35 % for at komme ind